FORÆLDRE GUIDEN
BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes personlighed og identitet. Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok. Der er mange måder at være en god forælder på, og alt efter barnets alder og personlighed vil vores samspil være forskelligt. Så det, der føles rigtigt for forældre til det ene barn, er det ikke nødvendigvis for forældrene til et andet barn. Ligesom man som forældre til flere børn heller ikke gør nøjagtigt det samme i opdragelsen. Netop fordi børnene er forskellige.
Men om forældre er der alligevel ting, vi alle skal være opmærksomme på, for at vi kan støtte vores børns udvikling og trivsel bedst muligt: hvilke rammer sætter vi for barnet? hvordan sætter vi grænser? hvordan taler vi til vores børn? Og hvordan taler vi til hinanden som forældre? hvordan reagerer vi på uhensigtsmæssig adfærd hos barnet? hvordan udviser vi interesse for barnet? Det vigtige er egentlig mest, at vi tænker over, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. For når vi er opmærksomme på vores adfærd, og når vi snakker om den med hinanden (som mor og far eller med venner), får vi også blik for, hvordan vores holdninger og handlinger påvirker barnet. Vi udvikler vores personlighed hele livet, og vi gør det gennem dem, vi er sammen med. Som forældre har vi stor indflydelse på, om vores børn har gode vilkår for at udvikle deres identitet, blive robuste og få psykisk råstyrke. Den bedste måde at støtte dit barn i at udvikle robusthed og psykisk råstyrke er, at du både kan være helt nærværende og virkelig give dit barn opmærksomhed, og at du kan følge dine egne grænser, sige kærligt ja og nej og mene det. Men hvad vil det så sige, både at være nærværende og at sætte grænser? Det er nok lidt forskelligt, alt efter hvilken forældretype, du er. Men her får du vores bud.
FORÆLDRE TYPER Hvordan vi er som forældre og hvilken opdragelsesform, vi praktiserer, afhænger af mange ting. Fx hvem vi er som mennesker, vores værdier og baggrund og valg af familieform. I dag tænker mange, at børn er ligeværdige, og at man skal give plads til børnenes meninger i deres hverdag. Det kan skabe usikkerhed. For hvornår skal man sætte rammer og bestemme og hvornår skal barnet selv? Men det er faktisk meget vigtigt at opdrage sit barn og centralt i dette, er der to områder, det er vigtigt at have fokus på: Struktur og nærhed. Du støtter dit barns udvikling ved at skabe en god balance mellem struktur og nærhed. Giver du dit barn begge dele, så klædes det på til at håndtere de udfordringer, som tilværelsen byder. Nogle forældre har nemmere ved at give det ene frem for det andet og andre giver barnet begge dele. Med udgangspunkt i struktur og nærhed taler man om tre forskellige opdragelsesstile: Den autoritære, den autoritative og laissez faire eller den eftergivende, hvor vægtningen af de to elementer indgår.
STRUKTUR AUTORITÆRE AUTORITATIVE LAISSEZ FAIRE Inspireret af Diana Baumrind og Per Schultz Jørgensen NÆRHED
FORESTIL DIG AT BORDET ER DÆKKET OG MADEN ER KLAR. DIT BARN SER FJERNSYN OG VIL IKKE KOMME IND OG SPISE.
DEN AUTORITÆRE FORÆLDER ville typisk sige, at hvis ikke barnet slukker fjernsynet nu, så får det ingen aftensmad. Forældre med denne opdragelsesstil er gode til at skabe struktur og regler for barnet, men de er til gengæld ikke gode til at skabe nærvær og tryghed for barnet. De autoritære forældre er krævende og meget kontrollerende og samtidig lidt distancerede. De har en tendens til ikke at være så opmærksomme på børnenes behov. Regler bliver sat op uden diskussion eller forklaringer. Forældrene forventer, at instrukserne følges uden klager eller spørgsmål. Børn med meget autoritære forældre er gode til at adlyde, men de har ikke lært at blive selvstændige og at tage initiativ, da de ikke oplever, at deres mening tæller. De kan senere i livet få det rigtig svært fx opleve angst, opgivenhed eller meget aggression, frustration og skamfølelse
LAISSEZ FAIRE FORÆLDEREN vil håndtere situationen helt anderledes og sige, at det er ok, at barnet ikke kommer og spiser. De vil komme ind til barnet med maden foran fjernsynet. Laissez-faire forælderen eller den eftergivende forælder er ofte varm, kærlig og åben for barnets behov. De sætter få eller ingen grænser for barnet, og hvis barnet ikke hører efter, har det ingen konsekvenser. Børn som ikke får sat grænser og ikke møder en fast forælder, som skaber struktur og rammer for f.eks. spisesituationen, kan blive utrygge og opleve angst. Børnene kan nemlig ikke selv finde ud af at sætte grænserne.
DEN AUTORITATIVE FORÆLDER kombinerer struktur og nærvær og vil i situationen gå ind til barnet og sige: Jeg ved godt at det er irriterende, at vi skal spise midt i dit program. Forælderen vil hjælpe barnet til at slukke fjernsynet og få det med ud og spise. Autoritative forældre stiller både store krav, men er også varme og følsomme overfor, hvad børnene har brug for, og hvad det oplever i situationen. Kommunikationen går begge veje. De voksne forklarer, hvorfor reglerne er lavet og sikrer, at reglerne overholdes. Men den autoritative forældre er også åbne for at høre børnenes mening. Barnet føler sig i denne situation hørt og anerkendt og barnets selvværd vil naturligt gro.
FÅ INSPIRATION OG RÅD TILPASSET DIT BARNS ALDER PÅ FORÆLDRE.DK ELLER BESØG OS I FACEBOOKGRUPPEN FORÆLDRE AF PSYKIATRIFONDEN.