Nordisk venskabsbysamarbejde



Relaterede dokumenter
Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

Område Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Politik for Nærdemokrati

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Dialogbaseret styring

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Udkast. Notat om venskabsbysamarbejdet efter kommunesammenlægningen.

Notat. FORSLAG til. Venskabsaftale mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer 3

Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Vejen kommunale tandpleje

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Transkript:

Nordisk venskabsbysamarbejde Venskabskommunesamarbejdet med: Svelvik, Vadstena, Nådendal, Vesturbyggd Adm. revideret den 21. april 2015 af Anna Hellesøe

Indhold Indledning... 2 Det nordiske venskabskommunesamarbejde... 2 Formål... 2 Organisation i Nordfyns Kommune... 3 Venskabskommunerne... 3 Samarbejdsområder... 4 Arbejdsform for det årlige venskabskommunebesøg... 4 Foreningen Norden... 5 Andre deltagergrupper... 5 1 Nordisk venskabsbysamarbejde

Indledning I forbindelse med genoptagelse af det kommunale engagement i venskabskommunesamarbejdet, som er genoptaget i forbindelse med kommunalbestyrelsens drøftelser i 2010, har der vist sig et behov for at beskrive samarbejdet dets form, forankring og mulige udviklingsfelter. Kommunalbestyrelsen nedsatte i forbindelse med sine drøftelser en arbejdsgruppe, som bestod af formanden for Sundheds-, Kultur og Fritidsudvalget og et kommunalbestyrelsesmedlem samt formanden for Foreningen Norden, Nordfyns Afdeling samt et bestyrelsesmedlem herfra. Arbejdsgruppen havde til formål at være i dialog med de øvrige venskabskommuner og at deltage / sikre deltagelse af to kommunalpolitikere i det årlige nordiske samarbejde. I forbindelse med venskabsbybesøg i Nordfyns Kommune, august 2012 blev det tydeligt i dialog mellem formanden for Foreningen Norden og Udvalgsformanden for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget og på baggrund af evalueringen af besøget, at hvis Nordfyns Kommune ønsker at optimere udbyttet af det nordiske venskabsbysamarbejde, så skal der udarbejdes en klarere beskrivelse af samarbejdet, formen og intentionerne bag. Det nordiske venskabskommunesamarbejde Begrebet venskabsbyer opstod lige efter krigen i de nordiske lande. I dag er der mere tale om venskabskommuner. Grundtanken er, at så mange almindelige borgere som muligt skal mødes for at lære hinandens kultur og tankegang at kende og få udryddet fordomme om andre nationaliteter. I de fleste kommuner udgør det nordiske kommunesamarbejde grundstenen, idet vi mellem de nordiske lande deler et sprogfællesskab og deler kultur og historie i højere grad, end tilfældet er med andre lande. Foreningen Norden stiftet i 1919, Nordisk Råd i 1952, Nordisk ministerråd 1971. Formål Forening NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områderat styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde, indadtil og udadtil. Der er formål, der kan henføres til regi af foreningerne og andre formål er på kommunalt plan. 2 Nordisk venskabsbysamarbejde

At udvikle kendskabet til og forståelsen for mennesker i de nordiske lande, for eksempel via studiebesøg af sportsfolk, studerende, ældre, kor osv. - i Forening Nordens regi. At lære hvordan man i kommunerne inden for venskabskommuneaftalen arbejder med udviklingen af de borgerrettede kommunale kerneopgaver for eksempel byplanlægning, miljøbeskyttelse, kultur- og fritid, sundhed, undervisning, børneinstitutioner, ældreområdet. i Kommunalt regi. at etablere kommercielle og politiske kontakter til gavn for kommunen, turismen og kommunens erhvervsliv i kommunalt regi. Organisation i Nordfyns Kommune Den etablerede arbejdsgruppe varetager venskabskommunesamarbejdet i Nordfyns Kommune. Arbejdsgruppen refererer til Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Administrativt forankres arbejdet i Team Kultur og Fritid, som stiller administrativ bistand til rådighed for arbejdsgruppen og sikre koordinering på tværs af organisationen. Byrådet afsætter i forbindelse med fastlæggelse af det årlige budget et beløb til kommunesamarbejdet. Pengene forvaltes af arbejdsgruppen og direktøren for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne benyttes til tilskud til udvekslinger og arrangementer i regi af venskabskommunesamarbejdet. Venskabskommunerne Det er vigtigt, at der opnås kontinuitet i samarbejdet, derfor foreslås det, at de øvrige kommuner også udarbejder en arbejdsgruppe, der fastlægger kommunikationsvejene i de enkelte kommuner, hvis det ikke allerede er sket, dermed kan man koncentrerer sig om det egentlige formål med venskabsbesøgene, som er udveksling af erfaringer, idéer m.v. inden for det kommunale område samt sammenkomster/besøg af sportslige og kulturelle arrangementer. Det er den enkelte kommune, der fastlægger den arbejdsgruppe, der lokalt skal tage sig af påkommende opgaver. Der udarbejdes en liste over kontaktpersoner inden for arbejdsgruppen og eventuelle andre kontaktpersoner med interesse i det nordiske samarbejde. Listen sendes til de øvrige kommuner i venskabsbysamarbejdet. 3 Nordisk venskabsbysamarbejde

Samarbejdsområder Grundlæggende kan der samarbejdes på alle felter, som venskabskommunerne er enige om og som ligger inden for formålet, og nedenstående oplistning er således kun eksempler: studiebesøg og udvekslinger skoler, foreninger, orkestre, pensionistklubber og lign. kunstudstillinger erhvervsinitiativer musikfestivaler politikerkonferencer kommunale konferencer på embedsmandsniveau Her kunne det være formålstjenligt, at have kontaktpersoner i de forskellige venskabsbyer, uafhængig af kommunalbestyrelsen eller det administrative personale i kommunen. Arbejdsform for det årlige venskabskommunebesøg Der afholdes hvert år et venskabskommunearrangement, hvor den enkelte kommune og lokalforening udpeger deltagerne. I forbindelse med dette arrangement afholdes fælles nordisk deltagermøde, hvor alle byers deltager og udveksler ideer til kommende indsatsområder. For at opnå optimal udbytte af de midler kommunerne stiller til rådighed er det vigtigt at emnet/emnerne for næste års venskabsbesøg fastlæges så hurtigt som muligt. Det er værtskommunens opgave at fastlægge emnet, og helst i forbindelse med det årlige møde. Det vil lette forberedelserne og gøre det nemmere, at udvælge den personkreds, der skal deltage i besøget. Når disse ideer er drøftet tager deltagerne ideerne med tilbage i egen organisation. De enkelte lande godkender emnerne og administrationerne konkretiserer målsætningerne som udveksles og formelt godkendes af alle venskabskommunerne. Indsatsområdet danner så afsæt for det kommende års venskabsbesøg som ud over kulturel udveksling indeholder programpunkter relaterende sig hertil. De enkelte venskabskommuner kan i øvrigt både invitere og besøge hinanden i det forløbne år, hvis der er arrangementer eller initiativer inden for det pågældende års indsatsområder. Der kan endvide- 4 Nordisk venskabsbysamarbejde

re arbejdes med faste programpunkter f.eks. fast udveksling af elever i tredje klasse, venskabskommuneklasser, faste pensionistforeningsbesøg eller lign. Foreningen Norden Repræsentanter for Foreningen Norden deltager til fremme af den mellemfolkelige kulturelle forståelse og til skabelse af samarbejde og netværk til gavn for kommunens borgere. Andre deltagergrupper Såfremt indsatsområdet lægger op til det kan andre grupper (f.eks. kor, skoleklasser el. lign.) deltage enten helt eller delvist. 5 Nordisk venskabsbysamarbejde