Notat: Afklaring af det fremtidige venskabsbysamarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Notat: Afklaring af det fremtidige venskabsbysamarbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune Som det fremgår af forslaget til Strategi for internationale aktiviteter i Faaborg-Midtfyn Kommune er venskabsbysamarbejde en blandt flere typer af internationale relationer, hvori man kan igangsætte internationale aktiviteter. Når spørgsmålet om venskabsbyer behandles særskilt i dette notat, skyldes det, at de fem gamle kommuner gennem en årrække har opbygget forbindelser og traditioner med en del, fortrinsvist nordiske byer, som Faaborg-Midtfyn Kommune i dag formelt har ansvaret for. Kommunalbestyrelsen skal derfor tage stilling til, hvordan de eksisterende venskabsbyrelationer skal håndteres, da det danner grundlag for det fremtidige venskabsbyarbejde i kommunen. Dette notat belyser fordele og ulemper i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen skal vælge en fremtidig model for Faaborg-Midtfyn Kommunes venskabsbysamarbejde. På baggrund af gennemgangen kommer notatet med en anbefaling til en fremtidig model. 1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har overtaget i alt 16 venskabsbyer fra de fem gamle kommuner. Indholdsmæssigt er disse 16 aftaler generelt af samme karakter og har først og fremmest til formål at styrke den kulturelle og mellemfolkelige udveksling. I forbindelse med etableringen af en international strategi for Faaborg-Midtfyn Kommune skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan venskabsbysamarbejdet skal se ud i Faaborg-Midtfyn Kommune. Tanken om tværnationale, venskabelige forbindelser mellem byer eller kommuner er i dansk sammenhæng omkring 70 år gammel. Det var først og fremmest forestillingen om en nordisk folkelig samhørighed, der skabte forbindelserne. Kommunerne, som udgør det administrative niveau tættest på borgerne, var det naturlige udgangspunkt for at indgå venskabsbyaftaler. Fokus på det nordiske som det grundlæggende udgangspunkt for de fleste venskabsbyaftaler er gennem årene blevet yderligere styrket. Med etableringen af Forening Norden er der dannet en folkelig interesseorganisation til fremme af samarbejdet. Samarbejdet har taget udgangspunkt i forestillingen om det folkelige fællesskab, og derfor har vægten ligget på kulturudveksling, gensidige besøg mellem lokale foreninger og venskabelig udveksling på politisk niveau. Mere formelle udviklingsorienterede aftaler om erfaringsudveksling, læring osv. har spillet en mindre rolle. Venskabsbysamarbejdet i de fem gamle kommuner, der i dag udgør Faaborg-Midtfyn Kommune, afspejler i høj grad ovenstående beskrivelse. Det understreges af, at 12 ud af 16 venskabsbyer, Faaborg-Midtfyn Kommune har overtaget en forbindelse til, er placeret i Norden. På indholdssiden har der været lokale forskelle, blandt andet i spørgsmålet om, i hvor høj grad det politiske niveau har været involveret, men grundlæggende har sigtet været det traditionelle nordiske spørgsmål om folkelig udveksling. Med lokale variationer har drivkraften i venskabsbysamarbejdet i høj grad været de lokale afdelinger af Forening Norden. 1

2 Der har med Forening Nordens bistand igennem årene udfoldet sig en mangfoldighed af aktiviteter og udvekslinger i de fem kommuner. Først og fremmest har en lang række af skoleklasser nydt godt af muligheden for at besøge jævnaldrende i de nordiske venskabsbyer, ligesom der via venskabsbyaftalerne har været arrangeret forskellige musikskoletræf. Gennem de venskabsbytræf, der har været afholdt hvert andet år er der i flere af kommunerne blevet knyttet relationer, der har givet anledning til gensidige inspirationsbesøg for dele af den kommunale administration. Der har således været udveksling mellem bibliotekarer, daginstitutionsledere mv. Et særligt kendetegn ved venskabssamarbejdet i Norden er, at de er bygget op i venskabsbykæder. De gamle kommuners nordiske venskabsbyer er således ikke baseret på en til en aftaler, men er indbyrdes forbundne, således at eksempelvis gammel Faaborg Kommunes svenske venskabsby, Falkenberg, også står i forbindelse med gammel Faaborg Kommunes norske venskabsby, Brevik, osv. (se kortet nedenfor, som illustrerer kæderne). Venskabsaftaler med områder uden for Norden har generelt været noget færre, men er særligt i de senere år blevet mere almindelige. Det er en udvikling, der afspejler en udvidet international interesse og det stadigt stigende globale fællesskab. Det har også været tilfældet i de fem gamle kommuner, hvor der er blevet etableret aftaler med byer i Japan, Polen, Tyskland og Ungarn. Status på det formelle forhold til de eksisterende venskabsbyer er for Faaborg-Midtfyn Kommunes vedkommende, at der i juni 2007 blev indgået en officiel venskabsbyaftale med den japanske by Noboribetsu. Den finske venskabsby Merimasku, som var en del af gamle Årslev Kommunes venskabsbykæde har pr. brev den 11. juni 2008 opsagt sit venskabsbysamarbejde. De resterende 14 venskabsbyrelationer er uafklarede. 2

3 Venskabsbyernes geografiske fordeling 3

4 Overordnede problemstillinger i forbindelse med håndteringen af venskabsbyrelationerne Der er en række overvejelser forbundet med at afklare forholdt til de 14 eksisterende venskabsbyer. For det første er der spørgsmålet om selve antallet. Det er vurderingen, at det ikke vil være muligt for Faaborg-Midtfyn Kommunes administrative afdelinger og institutionerne at indgå i tilfredsstillende relationer med 14 forskellige byer/kommuner. Det kræver en del arbejde at vedligeholde og udvikle disse relationer. I forbindelse med planlægningen af aktiviteter skal der mange medarbejdertimer til for at skabe nogle gode arrangementer, som er udbytterige for alle. For det andet er der det geografiske aspekt. Som nævnt ovenfor er der en stor overvægt af venskabsbyer fra Sverige, Norge og Finland med hhv. 3, 4, og 3 byer. Der er fortsat gode argumenter for at fastholde et nordisk perspektiv i dele af venskabsbysamarbejdet, idet nærheden gør forskellige aktiviteter lettere at gennemføre, og sammenligneligheden mellem de nordiske kommuner kan være en fordel i forskellige vidensprojekter. Udvikling af internationale relationer går i retning af et større geografisk fokus, som udvider sig mod Østeuropa, Asien og Amerika. Den geografiske fokusering i forslaget til Strategi for internationale aktiviteter sigter mod dele af Europa, hvor der ikke har været venskabsbyrelationer før, samt Asien. Det geografiske sigte inden for venskabsbysamarbejdet bør derfor have en større spredning end det nuværende. For det tredje rejser der sig et spørgsmål om formålet med etablering af venskabsbyer. De eksisterende relationer baserer sig i høj grad på tanken om mellemfolkelige relationer. Eksempelvis er kulturelle begivenheder og mellemfolkelige udvekslinger på skoleområdet nogle af de centrale formål med venskabsbysamarbejde. Til gengæld er mere strategisk orienterede formål som erhvervsudvikling, administrativ erfaringsudveksling og sprogtilegnelse ikke en central del af de eksisterende venskabsbyaftaler. Fremtidige aftaler bør derfor i højere grad have blik for at udnytte kernekompetencer hos venskabsbyerne inden for strategiske indsatsområder, som Faaborg-Midtfyn Kommune gerne vil samarbejde om eller tiltrække viden indenfor. For det fjerde er der spørgsmålet om de nordiske venskabsbysamarbejders struktur, hvor byerne er bundet sammen i kæder. Det har ikke haft den store betydning for kommunernes handlefrihed i de hidtidige aftaler, idet aktiviteterne primært har sigtet mod mellemfolkelig udveksling og kulturelle arrangementer. Ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune at udnytte venskabsbyforbindelserne i en mere strategisk retning, kan en-til-en aftaler være mere hensigtsmæssige. Det er ikke givet, at 3-4 kommuner/byer rundt om i Europa arbejder med de samme indsatsområder eller finder internationale relationer vigtigt inden for de samme fagområder. En-til-en aftaler gør det muligt at konkretisere de emner, som venskabsbysamarbejdet skal dreje sig om, fx turisme, erhvervsfremme, miljø eller noget fjerde. Det er dog vigtigt, hvis Faaborg-Midtfyn Kommune i fremtiden indgår nye venskabsbyaftaler, at man er opmærksom på de fordele, der ligger i at danne et kontinuerligt projektfællesskab med 2-3 andre venskabsbyer. Et krav for at opnå EU-støtte til samarbejdsprojekter er ofte, at der mindst skal være 3 partnere fra 3 forskellige lande. Ved at indgå i et formelt projektfællesskab vil Faaborg- Midtfyn Kommune kunne opbygge den nødvendige tillid mellem en kreds af venskabsbyer, som gentagne gange kan udvikle spændende, fælles projekter. 4

5 2. Mulige modeller for håndtering af venskabsbysamarbejder Ud over de fire nævnte problemstillinger på forrige side er der to forhold, som en model for kommunens venskabsbysamarbejde skal håndtere. Modellen skal på den ene side give en løsning på, hvordan kommunen forvalter de aftaler, som de fem gamle kommuner har indgået. På den anden side skal modellen udstikke en retning for, hvordan kommunen i fremtiden vælger at forholde sig til venskabsbysamarbejder. Følgende modeller kan på den baggrund være en mulighed: 1. Kommunen opsiger alle aftaler og vælger eventuelt at indgå nye. 2. Kommunen vælger at bibeholde alle eksisterende relationer på officielt niveau. 3. Kommunen opsiger nogle og fastholde andre. 4. Kommunen opsiger alle aftaler på officielt niveau, men støtter mellemfolkelige aktiviteter økonomisk. Model 1: Kommunen opsiger alle aftaler og vælger eventuelt at indgå nye Venskabsbysamarbejde hører til blandt de opgaver kommunerne frivilligt og uden lovkrav har engageret sig i. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor uden problemer kunne vedtage at opsige alle aftaler og ikke at indgå nye fremover. Løsning med at starte på en frisk har eksempelvis Assens Kommune valgt. Faaborg-Midtfyn Kommune indgik i juni 2007 en officiel aftale med den japanske by Noboribetsu og har i praksis valgt, at venskabsbysamarbejde er en del af kommunens virke. Denne model giver plads til når alle eksisterende aftaler er opsagt at indgå helt nye venskabsbyaftaler som en del af implementeringen af Strategi for internationale aktiviteter. Fordelen er, at alle fremtidige aftaler understøtter af de visioner og målsætninger, som kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har fastlagt. Man skal dermed ikke indpasse gamle relationer til nye indsatsområder og prioriteringer. Ulempen er, at en lang række etablerede relationer kastes bort. Blandt kommunens foreninger, fx sangkor og idrætsklubber, er der over en årrække udviklet tætte bånd til de eksisterende venskabsbyer. Et godt og tillidsfuldt kendskab gør ting som fx indkvartering lettere. Flere skoler og enkeltklasser i kommune har etableret udvekslingsaftaler med venskabsbyerne, og de lokale afdelinger af Forening Norden arrangerer hvert år forskellige arrangementer med blandt andet kulturelt indhold. Model 2: Kommunen vælger at bibeholde alle relationer på officielt niveau For at iværksætte denne model skal kommunalbestyrelsen rette henvendelse til de eksisterende venskabsbyer for at afklare deres interesse i at indgå en aftale med Faaborg-Midtfy6n Kommune. Formelt set er det derfor ikke de store hindringer for at arbejde videre inden for de eksisterende kæder og de venskabsbyrelationer, der ikke er med i kæderne. En vigtig overvejelse i relation til denne model er spørgsmålet om ressourcer. Det vil overstige såvel de politiske som administrative kræfter at opretholde forbindelserne på et givtigt niveau til 14 venskabsbyer. Nye aftaler med et eventuelt mere strategisk sigte ville være vanskelige at etablere og drive, idet de eksisterende relationer vil kræve mange medarbejdertimer. For at opnå et givende venskabsbysamarbejde med et indhold af stor kvalitet vil det ikke være hensigtsmæssigt at beholde alle de eksisterende relationer på officielt niveau. 5

6 Model 3: Kommunen opsiger nogle og fastholder andre aftaler Faaborg-Midtfyn Kommune kan opsige dele af sine aftaler og etablere nye, officielle aftaler med udvalgte byer. Kommunalbestyrelsen kan udvælge et antal enkeltbyer/-kommuner blandt alle 14 eksisterende venskabsbyer. Alternativt kan en bestemt kæde blandt de eksisterende relationer danne udgangspunkt for det fremtidige venskabsbysamarbejde. Ordningen har den fordel, at kommunalbestyrelsen får handlefrihed til at opretholde forbindelser med byer, der kan tilbyde samarbejder inden for strategisk udvalgte fagområder. Det vil endvidere give kommunen rum til at etablere nye forbindelser, idet det eksisterende antal venskabsbyer bliver reduceret. Løsningen har dog også nogle ulemper. For det første betyder opsigelsen af nogle aftaler, at Faaborg-Midtfyn Kommune risikerer at miste gode samarbejdspartnere i forbindelse med mellemfolkelige initiativer, som er igangsat via de eksisterende venskabsbysamarbejder. For det andet er de nuværende aftaler som nævnt hægtet sammen i kæder. Spørgsmålet er derfor, om de andre byer vil acceptere, at Faaborg-Midtfyn Kommune trækker sig ud af samarbejdet i kæderne, men eventuelt opretholder forbindelse med en enkelt udvalgt by. Det kan kun en konkret henvendelse afgøre. Model 4: Kommunen opsiger alle aftaler på officielt niveau, men støtter mellemfolkelige aktiviteter økonomisk Det mellemfolkelige møde og de oplevelser og indsigter, der kommer ud af udvekslinger mellem lande og byer er et indsatsområde i forslaget til Strategi for internationale aktiviteter i Faaborg- Midtfyn Kommune. De aktiviteter, der eksempelvis foregår gennem Forening Norden, er netop eksempler på noget sådant. Det er imidlertid aktiviteter, der sagtens kan ske i foreningsregi og ikke nødvendigvis har brug for en politisk overbygning og en aktiv involvering fra kommunal side. En model er derfor, at Faaborg-Midtfyn Kommune trækker sig ud af venskabsbysamarbejder på det officielle niveau, og gennem en pulje understøtter internationale foreningsaktiviteter. Puljen vil ud fra de kriterier, som kommunalbestyrelsen opstiller, bidrage med midler til internationale aktiviteter. Aktiviteterne kan være sat i gang af borgere, foreninger og organisationer i kommunen. Der kan arbejdes videre ud fra allerede etablerede aktiviteter, hvilket udnytter den opbyggede kontinuitet i relationerne. Der kan også udvikles og igangsættes nye aktivitetsformer, som matcher kriterierne for puljen. Ønske fra Forening Nordens 4 lokale afdelinger I april 2008 blev der afholdt et møde mellem de fire lokale afdelinger af Forening Norden (Faaborg, Broby, Årslev og Midtfyn) og afdelingen Udvikling og Kultur i fagsekretariatat Plan og Kultur. På mødet fremførte Forening Nordenafdelingerne ønske om, at alle eksisterende relationer fortsætter. Forholdet kommunens opfattelse af, at det ikke er muligt at opretholde formelle forbindelser med 15 venskabsbyer, foreslog Forening Norden en model, hvor venskabsrelationerne fortsat anerkendes officielt, mens al aktivitet sker gennem foreningen og andre. Konklusion og anbefaling Gennemgangen af de 4 modeller oven for viser, at hver model indeholder både fordele og ulemper. En løsning er derfor at tage det bedste fra to af modellerne. En kombination af model 3 og 4 håndterer de eksisterende venskabsbyaftaler på en hensigtsmæssig måde og udstikker gode retningslinier for det fremtidige venskabsbysamarbejde. 6

7 I model 3 udvælger kommunalbestyrelsen et antal venskabsbyer, hvor det fremtidige samarbejde hviler på en gensidig aftale om at særligt udvalgte strategiske indsatsområder er i fokus. Et lavere antal venskabsbyer sikrer også, at de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen samt de involverede fagsekretariater kan drive relationerne med aktiviteter af høj kvalitet. Model 4 sikrer at alle de opbyggede venskabsrelationer forsat kan virke til gavn for borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Relationerne mellem Forening Norden, lokale foreninger og idrætsklubber og de eksisterende venskabsbyer vil forsat blive understøttet af kommunen i form af en pulje til internationale aktiviteter. Det anbefales således, at Faaborg-Midtfyn Kommune opsiger hovedparten af sine aftaler og kun bibeholder et antal særligt udvalgte. Samtidig skal der etableres en pulje til støtte af borgerinitiativer, der fremmer mellemfolkelig forståelse og udveksling. 7

8 3. Elementer i den anbefalede model for venskabsbysamarbejde For at kunne udvælge et antal venskabsbyer blandt de 14 eksisterende skal overvejelserne fra side 3 sammenholdes med den anbefalede model. Overvejelserne omkring organisering af venskabsbyerne, det geografiske sigte og typer af aktiviteter skal tages i betragtning. Aktivitetsformer Der vil være behov for at kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune indgår nye formelle aftaler med de udvalgte venskabsbyer/kommuner. Afsættet skal være de ønsker, kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har til det fremtidige samarbejde. De nye aftaler skal udarbejdes i dialog med de udvalgte byer. For det første skal det afklares, om de er interesserede i at indgå en aftale med Faaborg-Midtfyn Kommune. Dernæst skal indholdet i aftalerne drøftes. Kommunalbestyrelsens aftale med den japanske venskabsby Noboribetsu er holdt i overordnede vendinger. Der er dog ikke noget til hinder for, at de fremtidige venskabsbyaftaler indeholder mere specifikke mål for relationerne, fx medarbejderudveksling, erhvervsmæssige samarbejder osv. Organisering af venskabsbyerne Det anbefales at udvælgelsen af venskabsbyer blandt de 14 eksisterende tager afsæt i de faglige indsatsområder, som Strategi for internationale aktiviteter peger på. Det er derfor mest hensigtsmæssigt ikke at lade én af de eksisterende venskabsbykæder danne grundlag for udvælgelsen. Det vil først og fremmest skabe den størst mulige aftale- og handlefrihed for kommunen. Den samarbejdsmulighed, som er interessant med én af de eksisterende, behøver ikke være sammenfaldende med en samarbejdsmulighed hos de andre venskabsbyer i den pågældende kæde. Samtidig vil det lette vejen for at indgå aftalerne, idet de udvalgte venskabsbyer kun skal forholde sig til spørgsmålet om at indgå i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune. Når aftalerne i dialog med de venskabsbyer, kommunalbestyrelsen udvælger, er blevet fornyet vil det være oplagt at afsøge mulighederne for at indgå i projektfællesskaber for at forbedre chancerne for etableringen af EU-projekter med krav om minimum 3 partnere. Geografi Den tredje overvejelse går på den geografiske placering af de udvalgte venskabsbyer. Venskabsbysamarbejdet bør fastholde det nordiske perspektiv, idet nærheden er en fordel for den konkrete gennemførelse af projekter og sammenligneligheden gør erfarings- og vidensudveksling oplagt. Den geografiske fokusering i forslaget til Strategi for internationale aktiviteter sigter bredere mod dele af Europa, Asien og Amerika. Valget af venskabsbyer beror derfor på den samlede geografiske vurdering af fordelene ved nærheden i Norden og det udvidede geografiske sigte til andre dele af verden. 8

9 Udvælgelse af venskabsbyer Det anbefales på baggrund af ovenstående gennemgang, at der bliver lavet nye officielle venskabsbyaftaler med tre af de eksisterende venskabsbyer. Herefter vil Faaborg-Midtfyn Kommune have i alt 4 venskabsbyer, idet japanske Noboribetsu er officiel venskabsby. Der er tale om følgende 3 byer/kommuner: Falkenberg, Sverige Gamle Faaborg Kommunes kæde Voss, Norge Gamle Ringe Kommunes kæde Kappeln, Tyskland Gamle Faaborg Kommunes kæde Falkenberg Kommune har en ambitiøse erhvervs- og bosætningspolitik, der langt hen ad vejen arbejder med samme redskaber og forudsætninger som Faaborg-Midtfyn Kommunes tilsvarende strategier. Der er derfor basis for gensidig erfaringsudveksling på områderne, og der kan på sigt udvikles fælles projekter. Herunder projekter udviklet i EU-regi. Voss Kommune er i lighed med Faaborg-Midtfyn Kommune stærkt fokuseret på turismens betydning for den lokale økonomi. Voss Kommune er langt fremme med at skabe et særligt turisme-brand, og Voss har stor succes med at tiltrække interesse fra nye typer af turister. Det er erfaringer, som Faaborg-Midtfyn Kommune vil kunne drage god nytte af. Kappeln er med sin placering ud til den indre del af Østersøen påvirket af de samme udfordringer vedrørerende havmiljøet som Faaborg-Midtfyn Kommune. Med sin placering i det såkaldte K.E.R.N-område vil Kappeln endvidere være en oplagt samarbejdspartner i forbindelse med eventuelle Interreg. 3 projekter. Som den foreløbig eneste tyske venskabsby vil Kappeln samtidig kunne spille en rolle i forhold til mulighederne for at lave udvekslingsaktiviteter på skolerne, der skal forbedre de sproglige kompetencer. Faaborg-Midtfyn Kommune vil med denne model og den foreslåede udvælgelse have en tysk, to nordiske og en japansk venskabsby. Udvælgelsen er begrundet i muligheden for interessante samarbejdsmuligheder og en geografisk spredning af relationerne. Det konkrete indhold i aftalerne med Voss, Falkenberg og Kappeln vil bero på en efterfølgende dialog med hver af de tre kommuner. Eventuelle fremtidige aftaler Med den fremlagte model og de foreslåede aftaler, vil Faaborg-Midtfyn Kommune have rum til at indgå yderligere officielle venskabssamarbejder i fremtiden. Følgende principper kan fungere som pejlemærker i nye aftaler: Formålet med venskabsbyaftalen skal afspejle målsætninger i Strategi for internationale aktiviteter eller en anden politik/strategi i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indgåelsen af en ny venskabsbyaftale skal sikre en geografisk spredning i forhold til de allerede etablerede venskabsbyaftaler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ved indgåelse af en ny venskabsbyaftale skal det vurderes, om den nye aftale danner grundlag for at danne et projektfællesskab mellem 3 eller flere venskabsbyer, som kan understøtte aktiviteter inden for strategiske indsatsområder. 9