Nr. 7 - uge 33. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Relaterede dokumenter
Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

snarest at få vurderet majsens tilstand og eventuelt være klar til at iværksætte tiltag, der kan forhindre saftafløb (Se senere).

Sidste nyt om ensilering

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Følg majsens udvikling frem mod høst

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Aktuelt om dyrkning af majs

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

EFFEKT AF NATRIUMBENZOAT OG SALT PÅ AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Foto: Helle Dahl Schmidt

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

KERNEN I KORNOPBEVARING

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Strategi for foderforsyning

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Nr. 5 - uge 24. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Crimpning og ensilering af korn

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FarmTest nr Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Vejen til et godt resultat i 2015

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Transkript:

Nr. 7 - uge 33 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majsdag 2018 Produktion af ekstra foder frem til efteråret 2019 Majshøst

GrovfoderNyt 15. Aug 2018 Bedriften lige nu Kornhøsten er overstået og skal man sige noget positivt om vejret i år, så må det være, at høsten og bjærgningen af halm har været let. Det har mere været ens egen træthed, der har bestemt, hvor lang tid man kørte om aftenen/natten og ikke vejret, der har bestemt og drillet som sidste år. Det har været tørt alt for længe, og med hensyn produktionen af grovfoder kan ingen af os gribe til nemme løsninger eller bruge erfaringer fra tidligere år det er et ekstremt år. I skrivende stund er der kommet vand og der kommer gang i væksten igen. Langtidsprognosen byder på almindeligt dansk sommervejr. Vi håber, at dét vand der kom og det, der kommer over de næste dage, kan være med til at redde kernefyldningen i majsen den lidt begrænsede mængde til trods. Da vi oplever meget store forskelle fra egn til egn, fra gård til gård, fra mark til mark og på den enkelte mark, vil vi være meget varsomme med at generalisere i vores anbefalinger. Vi kan se, at den strategi, der har været lagt for græsslæt i foråret på ingen måde har holdt stik. Vi kan være heldige nu at få et godt slæt i efteråret, så forbered din græsmark til det med en afpudsning og noget gødning. Den samlede mængde af grovfoder på bedriften frem til efteråret 2019 bliver mindre som følge af vejret i denne sommer også fordi majsen ser ud til give markant mindre end planlagt. Men vi mener, at der er en række muligheder for at afhjælpe situationen - men det kræver, at man tager stilling nu og handler snart! Majsdag den 22. august 2018 Onsdag den 22. august kl. 10.00 12.00 afholdes den årlige Majsdag i samarbejde med DLG hos Palle Bjerggaard Hansen Krogyden 2, Ullerslev.

Deltagelse er gratis, og tilmelding skal ske til din kontaktperson i KvægrådgivningDanmark eller til Centrovice på tlf. 7015 9900. Programmet er: Sortsforsøg på majs v/ Martin Mikkelsen SEGES og Jens Bagge, SEJET - Nye sorter - Bejsning, ProTinus og Starcover - Fosfor loft og startgødning Majsfodring på Fyn v/ Kvægrådgivning Danmark Ensilering af majs v/ Dorthe Bossen DLG - Ensileringsmiddel mod gær og svampe - Typer, virkningsmekanisme, dosering og anvendelse i praksis Produktion af ekstra foder frem til efteråret 2019 Majshøsten er endnu ikke i hus, og vi kender ikke mængde og kvalitet. Men det er givet, at der bliver mindre end planlagt. Græsudlægget fra foråret er tvivlsomt vil det overleve? Hvordan vil eksisterende slætmarker komme i vækst igen efter tørken? Hvilke muligheder er der for at kompensere? Mulighederne for at hente ekstra foderenheder nu i efteråret er meget begrænsede og er bortset fra efterslæt i frøgræs ikke at anbefale. Forsøg på at hente ekstra foder i efteråret ender som regel med at give for lidt i forhold til indsatsen. Der er andre muligheder at trække på, og man bliver formentlig nød til at bruge flere af løsningerne og ikke kun én. Overvej nu sammen med din konsulent, hvad du vil gøre for at justere foder- og markplanerne og gør det. Halm: Der vil blive mulighed for amoniakbehandling af halm i perioden 1/9 til 31/12. I øvrigt synes foderværdien af halmen fra 2018 at være højere i år. SEGES har lavet nogle beregninger, der viser, at den højere foderværdi i halmen gør, at gevinsten ved en amoniakbehandling er meget lille og skulle man vælge at behandle halmen, vil det kun give mening at behandle byghalm. Hvis man vil bruge korn som suppleringsfoder, kræver det en del ekstra halm som struktur i foderet. Har du nok halm til det? Har du ikke det, skal du ikke vente for længe. Der er stor efterspørgsel på halm fra vores nabolande, og de vil gerne betale for det. Handling: Kig på dine halmstakke og få lavet aftaler om køb af ekstra nu. Efterslæt fra frøgræs: Fra især de kraftige typer af alm. rajgræs vil der være mulighed for et godt slæt i efteråret, hvis der gødes efter det. Et efterslæt udløser en kvote på 130 kg N/ha vi mener dog, at 70-80 N/ha er nok. Har du ikke selv frøgræs, kan du evt. lave aftale med en nabo. For at opnå et godt slæt i frøgræsmarken er det ofte

nødvendigt foretage en afpudsning nu. Idet marken kan være lidt langhåret efter høst med mejetærskeren, hvilket hæmmer dannelse af nye skud. Handling: Nu! Eksisterende marker til slætgræs: De er meget sårbare efter tørken og de skal behandles med stor forsigtighed indtil de er i vækst igen. Nedfældning af gylle kan risikere at gøre stor skade. Slageudlægning af forsuret gylle vil være at foretrække og husk at gøre det på kølige dage for at formindske fordampningen. Lige nu skal græsmarkerne afpudses og gødes med 60-80 kg N/ha afhængig af kløvermængden, så de kan komme i gang igen. Marken kan stå meget tyndt. Er der under 20 græsmarksplanter per løbende meter, kan man reparere med isåning af nyt græsudlæg. Men det bør kun ske med en skiveskærsmaskine. Man skal desuden være opmærksom på at sammensætning af græsarter i marken kan være markant ændret efter tørken, idet der er forskellige mellem arters og sorters tørketolerance. Handling: Afpuds, gød og vurdér om marken skal beholdes til næste år. Udlægsgræs fra foråret 2018: Det kan være tvivl om udlægget har overlevet, og tvivl om hvilken sammensætning af græs og kløver, der findes i det overlevende. Det kan afhænge af, hvorledes dæksæden har været, og af hvor meget vand og lys den har tilladt udlægget at få. Lige nu ser det hele meget dødt ud, men man er før blevet overrasket over, hvad der gror frem, efter der er kommet vand. Så hvad man kan gøre nu? Afvent og lad marken ligge et par uger og bedøm så om den skal overleve eller om den skal pløjes om til hvede eller lignende. Lige nu er der en oplagte muligheder for at opjustere markplanen. Man kan så nu i august og/eller planlæg en justeringen af markplanen for 2019, således der kan blive produceret den nødvendige mængde grovfoder i tidligt i 2019 og samlet for 2019. Ny såning i efteråret: Etablering af nyt slætgræs her i august hvilket kan give et normalt slæt i maj 2019 og senere. Kløverblandinger kan sås frem til 25/8 og rene græsblandninger frem til 10/9. Bliver det en sen såning, kan der med fordel sås 30-40 kg hvede per ha (eller rug) som dæksæd. Dæksæd vil beskytte udlægget til vinter. Vejret og fugtigheden ser ud til være tilstede for at gøre det nu ellers når vejret vil det. Vi vurderer, at der skal komme yderligere 10-20 mm regn (med stor lokal spredning) for at sikre en god fremspiring. Såning af hvede til helsæd i sommeren 2019. Så grønrug til høst i maj 2019 efterfulgt af majs 2019. Dette kan være en ok løsning. Selvom fordøjeligheden af grønrug lidt mindre, og selvom det kan betyde mindre udbytte i majsen. Argumentet for denne løsning skal være at få produceret noget foder, der kan være klar i begyndelse af juni 2019. Såning i foråret 2019: Overvej om vårsæd af ærter eller ærte/byg til helsæd skal indgå i markplanen for relativt tidligt på sæsonen at kunne have ekstra foder; gør det eventuelt med udlæg af græs. Overvej om du vil have helsæd af hvede (evt. fra naboen).

Så majs efter høst af grønrug. Vælg nogle tidlige majssorter til en del af arealet for at opnå en tidligere høst. Dette kan kræve et større areal med majs, end du er vant til. Udlæg et lidt større areal med majs generelt, hvis dine lagre forventes at være blive opbrugt i efteråret 2019. Majshøst I skrivende stund går vi rundt og ser på vores majsmarker: Nogle få arealer ser stadig fine ud, fordi de står på lave arealer, hvor vandforsyningen har været om ikke optimal, så i hvert fald bedre end gennemsnittet. I de fleste marker er vandtilførslen stoppet for længe siden og markerne står stille og roligt og gror af. Kun en betragtelig mængde regn, vil kunne sikre en optimal kernefyldning. Det er nok for sent at forvente at udbyttet retter sig nævneværdigt. Dvs. at vi kan forvente lavere udbytte, måske mellem 60 og 80 pct. af normalen, men med lidt held en relativt høj stivelsesandel, i de marker, hvor der er sat en fornuftig kolbe. Generelt vil det være nødvendigt at forholde sig både til tørstof og stivelse i år, idet vi nok kan have marker med høje tørstofprocenter, men det vil være særdeles vigtigt at få stivelsen så højt op som muligt også. Det er der ikke så meget nyt i, men vi ser i år mange marker, hvor kolbeudviklingen ikke er helt med. Med reference til det ovenstående, er det blevet besluttet fra SEGES side, at alle vores kunder med mælkeproduktion får tilbud om gratis analyser af deres majs. Kvægbrugsafdelingen står for koordinering og indsamling af disse prøver. Der er udsendt et brev til alle kunder, som vi beder Jer være opmærksom på. Majsen skal, som bekendt, høstes tør op ad dagen med en tørstofprocent på mellem 32-34 pct. i selve planten. Her vil risikoen for saftafløb og alkoholgæring være mindst. Samtidig er forholdet mellem fordøjelighed og udbytte det mest fordelagtige. Denne tilstand opnås normalt, når der er opnået ca. 2400-2600 majsvarmeenheder (MVE) fra sådatoen. I vores område er der, pr. 8/8 2018, opnået et sted mellem 2100 og 2200 MVE fra 1/5. Igen i år er 1/5 valgt, fordi rigtigt meget majs blev sået omkring denne dato. Med de kendte vejrprognoser in mente, leder det frem til en forventet majshøst omkring 20/8 til 1/9 for de længst udviklede marker. Bemærk at det, vi normalt kalder de kolde områder, er godt med i år, da varmen jo har været voldsom også i disse områder. Der har ikke været megen kraft til at sætte sideskud i år, da der har manglet vand. Til gengæld kan man finde mange planter med ansats til flere kolber i hvert bladhjørne. Det må skyldes maj måneds varme, hvor planterne har reageret på de gode forhold. Senere har hovedkolben taget over, og ser ud til at have overtaget styringen igen, således at udviklingen frem mod høst bliver mere normal. Der er stor variation indenfor markerne, hvor lette partier ser ud til at visne væk, mens lave partier klarer sig bedre, ligesom bonitet og virkning af startgødning har haft stor indflydelse på udviklingen. Prognose: Da de fleste er afskåret fra at kunne ringe til maskinstationen og få høstet den dag, de vil have det, er der behov for at kunne vurdere, hvordan tørstofudviklingen forløber og bestille høst ud fra det. Der er derfor udviklet et værktøj der, med udgangspunkt i en tørstofanalyse eller optisk vurdering kan beregne, hvordan tørstofudviklingen forløber, og dermed kan angive et optimalt tidsinterval, hvor det er bedst at høste. Modellen bruger relevante klimadata og prognoser for klimaet samt klimanormaler for et givet postnummer.

Denne model findes på www.landbrugsinfo.dk under Grovfoder og giver et godt fingerpeg. Modellen kan selvfølgelig ikke erstatte den sunde fornuft og den praktiske erfaring, men den er et godt supplement til disse. Det svære kommer nu, fordi der ikke er ret mange majsmarker, der passer præcis ind i modellerne: De kan være sået meget senere end 15/4. (Sådatoen kan indtastes i modellen.) Tidlighed spiller en rolle for modningen. Uensartede marker pga tørke, strukturskader, oversvømmelser etc. etc. Maskinstationen kan ikke lige de dage, der er optimale. Men Vi skal tilstræbe at høste majsen, når den har den bedste værdi for de køer, der står inde i stalden: Der er derfor ikke andet at gøre end at bruge de metoder, der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis igen: Den sunde fornuft: Nedenfor ses en række gamle travere til vurdering af tørstofprocenten.

I den kommende tid vil prøver af majs blive sendt til analyse. Resultaterne af disse prøver vil kunne ses på Centrovice og Seges hjemmeside. De første prøver, som blev indleveret til Centrovice d. 10/8 og ses i tabel 1. Husk dog at se på egne marker, især i år er der så stor variation i markerne, at prøveresultaterne kun bør anvendes som en forsigtig guideline.

Tabel 1. Prøverne viser en spredning fra 26% til godt 35% tørstof, og de mest tørre planter havde nogle tørre og visne blade. Der er meget spredning på planternes udseende i forhold til sorternes tidlighed, jordbonitet og den faldne nedbør i lokale byger over sommeren. Stivelsesindholdet varierer fra 17 til 30% af tørstoffet, og sukkerindholdet fra 9 til 17%. Det vidner om, at der stadig er gang i omlejringen fra sukker til stivelse, og på langt de fleste af kolberne kunne der stadig klemmes saft af kernerne, når majskolberne blev brækket over, og kernerne klemt. Normalt skal der ikke kunne klemmes saft af kernerne, når der ensileres. De relativt høje tørstof i nogle af prøverne kan skyldes, at planterne i fredags var meget tørre efter lang tid med høj varme og kun en smule nedbør torsdag aften. De seneste dages nedbør har de fleste steder på Fyn og omliggende øer givet over 40 mm, så det forventes, at majsplanterne suger en del vand, hvilket sænker tørstofprocenten i hele planten. Med de nuværende temperaturer, vil der stadig ske en nettoproduktion af foderenheder i majsmarkerne. Så vi advarer mod at få høstet for tidligt, da mange marker i forvejen ikke ligger i top med udbyttet. Sørg for at holde majsen under observation den kommende tid, så udviklingen kan følges. Når kolbeudviklingen skal vurderes, er det vigtigt, at kolberne brækkes over, og kernerne klemmes, da det snyder, når der blot jages en tommelfingernegl i dem. Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er 31-33 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 31-33 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge. Den regn vi har fået de sidste dage, og den regn vi nok vil få de næste dage vil medføre, at den tørre majs optager en masse vand, hvorved tørstofprocenten vil falde. Så vær opmærksom på det forhold, når der bestilles maskinstation. Tørre planter: Normalt siger man, at majs skal høstes når planterne er tørre. Om denne regel gælder i år afhænger af regnmængden udviklingen næste 8-10 dage. Det kan muligvis blive nødvendigt at høste majsen dugvåd, (om overhovedet muligt) for at få en ensilage, der er til at køre sammen. Eventuelt skal det overvejes at få fat i de ensileringsmidler, der sikrer kvaliteten af tør majs, dvs. heterofermentative mælkesyrebakterier eller fx propionsyre. Kontakt kvægbrugskontoret for videre vejledning i at anvende ensileringsmidler. Stubhøjde i normal udviklet majs er 20-30 cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub: Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder!!!. En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. Som udgangspunkt vil det forventede udbyttetab i marken ikke kunne opvejes af en bedre foderværdi og dermed højere mælkeudbytte i stalden. Græsensilage med relativ lav fordøjelighed. Højere kornpriser. (Relevant i år.) Plantehøjden er usædvanlig stor. (Ikke relevant i år) Det kniber med at få majsen moden.

En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm. (se nedenfor) Hvis ellers der er høstet græs med en fornuftig fordøjelighed, er der ingen grund til at øge stubhøjden over de 20-30 cm. Som året ser ud, er det vores opfattelse, at man skal tage al den majs hjem, det er muligt!!!!! Helt konkret vil der ske følgende i normalt udviklet majs, hvis stubhøjden hæves med 20 cm: Tørstofindholdet øges med 1,2 pct. Indholdet af stivelse øges med 1,5 pct. Indholdet af NDF reduceres med 1,5 pct. Foderværdien øges med 0,15 MJ pr. kg tørstof (0,03-0,04 kg tørstof pr. FE) FK NDF øges med 1,4 pct. I forhold til at sætte 20 cm stub tabes 350 FE pr. ha ved at sætte 40 cm stub og 1.000 FE pr. ha ved at sætte 60 cm stub. Igen: Der er ikke meget normalt udviklet majs i år, så det er vores opfattelse, at al majs skal hjem ved almindelig stubhøjde i år. Af hensyn til evt. angreb af majshalvmøl i næste års majs, bør stubben efterfølgende pudses af så langt nede, det er muligt forud for en dyb pløjning i efteråret. Snitlængde: I fuldt udviklet majshelsæd med 30-34 pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-17 mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof, for at modvirke saftafløb.

I år kan det være nødvendigt at tilstræbe en kort snitlængde, hvis majsen kommer tør ind. Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Montér evt. majsknive og majsmodskær. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet. Kerneknuser: I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker. En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud. Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede. Indlægning på lager: En god og effektiv indlægning og tildækning kræver: at indlægningen sker i tynde lag, at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen, at der er gode kørselsforhold omkring lageret. Indlægning og sammenkørsel i tynde lag: Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden, og dermed risikoen for varmedannelse. Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden er der flere FEN pr. m 3, er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab,

er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse. Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt. Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast: Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen. Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe. Begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken. Altid to lag plastik: Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks. Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes. Snitfladens areal: Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring. Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed. MERE Centrovice.dk Find din planteavlsmedarbejder Alle artikler fra GrovfoderNyt Ret din profil