Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Anvendelse af praksisfortælling... 3 3.1 Praksisfortælling som grundlag for at kunne indstilles til prøve... 4 4. Kriterier for udarbejdelse af praksisfortælling som afsæt for refleksion i klinisk undervisning... 4 4.1 Mundtlig refleksion udfra det skriftlige oplæg... 5 4.2 Skriftlig refleksion over praksisfortælling i forbindelse med 3. modulprøve... 5 6. Referencer... 5 2
1. Baggrund Praksisfortællinger kan hjælpe til at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis, idet fortællingen skaber rum for sprogliggørelse, bearbejdelse og refleksion over oplevelser i praksis. Praksisfortællingen er en metode til personlig og faglig refleksion, læring og udvikling for den enkelte eller for en organisation. Praksisfortællingen kan fortælle om det levende liv; om hverdagssituationer, der koncentrerer sig om episoder eller scenerier, som den professionelle vælger at fortælle om. Fortællingerne er betydningsfulde, fordi de rummer en bestemt situation, en problemstilling, et dilemma eller en pointe, som opleves væsentlig at sætte fokus på. Alle har hverdagserfaringer og erkendelsesprocesser, som er afgørende for, hvordan omverden opfattes og hvert enkelt individ konstruerer sin egen virkelighed ud fra, hvad der fungerer godt for én. Den samme hændelse kan således ende i forskellige fortællinger, alt efter fortællerens fortolkning. En studerendes praksisfortælling vil oftest være en situation som ud fra den studerendes perspektiv har gjort positivt eller negativt indtryk, på den studerende, på patienten eller på begge parter. 2. Formål Refleksion over praksisfortælling kan gennem diskussion gøre det muligt at: - diskutere fortællingens centrale temaer - give erkendelse og viden til radiografi - påvirke studerendes tænke- og handlemåde - udvikle den studerendes evne til at begrunde radiografiske handlemuligheder i forhold til de enkelte undersøgelsessituationer Refleksion over praksisfortælling i en kollegial kontekst kan: - skabe en fælles referenceramme - afdække værdier indenfor radiografien - skabe bevidsthed om egen professionsidentitet - fremme begrundede handlinger - være et vigtigt forløsende element i forhold til belastende oplevelser i klinisk praksis Praksisfortællinger kan virke banale, idet fortælling blot beskriver, det man går og laver. Men gennem bearbejdning og refleksion over handling, ligger en stor rigdom af viden og erfaring, hvorfor metoden har et stort læringspotentiale. 3. Anvendelse af praksisfortælling Praksisfortællinger kan som metode anvendes til forskellige formål. I radiografuddannelsen ved University College Lillebælt anvendes praksisfortællinger i forbindelse med refleksion i klinisk undervisning og som en del af en klinisk prøve, hvor det netop er hændelser i klinikken, der er central for opgavebesvarelsen. 3
3.1 Praksisfortælling som grundlag for adgang til prøve I visse moduler er udarbejdelse og drøftelse af en praksisfortælling en forudsætning for at få adgang til prøven på lige fod med samarbejdsportfolio og faglige portfolio. Det vil fremgå af prøvekriterierne hvis arbejdet med praksisfortælling er et krav. 4. Kriterier for udarbejdelse af praksisfortælling som afsæt for refleksion i klinisk undervisning Praksisfortællingen skal indeholde følgende En kort fortælling af et handlingsforløb fra en konkret oplevelse eller et forløb i forbindelse med udførelse af radiografi. Fortællingen skal være en sammenhængende beskrivelse af de oplevelser og handlinger der er sket. Fortællingen skal inddeles efter præ -, per - og postradiografisk refleksion (se Radiografimodellen, Gellert, 2009). Nedenfor er angivet hvilke elementer fra situationen, der kan præsenteres. o Præradiografisk refleksion Identifikation; dataindsamling og mulige udfordringer i forhold til den forestående undersøgelse Organisation; prioritering af udfordringer, mål for undersøgelsen, planlægning Etik; etiske dilemmaer (ex. blottelse af patient pga. procedurer, patient spørger om diagnose du kender den, men må ikke sige noget) professionsetikken (er der noget i denne som kunne være særlig relevant at forholde sig til her) mål for den gode handling (hvad er mine mål for at gøre et godt stykke arbejde, så patienten føler sig veltilpas) Præmisser for handling (Er grundlaget for undersøgelsen tilfredsstillende: ex er stuen klargjort?) Kritisk stillingtagen til indikation for undersøgelse) o Perradiografisk refleksion Handling (beskrivelse af handling - hvad skete der?) Etik (Lever jeg til professionsetikken - lever jeg / vi op til egne værdier for god radiografisk handling? ex. Er der opstået andre etiske dilemmaer og hvordan tackler jeg det?) Præmisser for handling (Er der grundlag for at forsætte, er der ting, som jeg / vi med fordel kunne ændre?) o Postradiografisk refleksion Evaluering (Var dataindsamling/prioritering af udfordringer relevante og fyldestgørende? Er målene for radiografien opfyldt mht. diagnostisk billedkvalitet, omsorg, pleje, modalitetsvalg, og handleplan) Etik (Overholdt jeg professionsetikken? Levede jeg op til egne værdier? Var der overensstemmelse mellem patientens værdier og mine? Holder mine værdier?) Præmisser for fremtidige handlinger (Hvorfor handlede jeg som jeg gjorde? Hvorfor handlede patienten son han/hun gjorde? Hvad har jeg lært af dette? Hvad vil jeg gøre anderledes?) Hvis den studerende pga. manglende erfaring indenfor professionen bedst kan forholde sig til radiografens etiske handlinger, kan der reflekteres over disse i stedet for egne. Fortællingen og bearbejdelsen må max. fylde 4800 anslag. 4
4.1 Mundtlig refleksion udfra det skriftlige oplæg Refleksionen kan foregå individuelt eller i grupper i forbindelse med et tilrettelagt refleksionsseminar. Den kliniske uddannelsesansvarlige radiograf er tovholder i forbindelse med den mundtlige refleksion. De studerende forbereder sig til seminaret ved at udvælge et spørgsmål, som udspringer af den praksisfortælling, som er udvalgt til refleksionsseancen. Refleksionen skal indeholde: Begrundelse for valg af teori, som giver svar på udvalgt spørgsmål. Hvordan kan teorien anvendes? Er der anden teori som kan anvendes? Hvilken? Hvad kunne være gjort anderledes? Hvis du kommer i en lignende situation, hvad vil du så gøre? Hvad har du lært? Hvad kan du bruge din nye viden og erfaring til? Var der noget der gjorde, at du ændrede mening eller fik anden betydning? Hvordan/hvilken? 4.2 Skriftlig refleksion over praksisfortælling i forbindelse med 3. modulprøve Praksisfortælling anvendes i forbindelse med 3. modulprøve, hvor den studerende med afsæt heri bearbejder udvalgte problemstillinger. Praksisfortællingen indgår som indledning til den skriftlige refleksion (se i øvrigt Kriterier for 3. modulopgave, Radiografuddannelsen University College Lillebælt). 6. Referencer Brok Lene Storgaard og Frants Mathiesen (Red), Skriftlighed et læringsredskab i professionsuddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, 2005, 1. udgave Jacobsen Bo, m.fl., Videnskabsteori, Gyldendal, 1999, 2. udgave 1. oplag Mørch Susanne Idun (Red), Pædagogiske praksisfortællinger, systime academic, 2004, 1. udgave, 1.oplag Petersen Lene Bøgh og Thaysen Anne, Læring i praksisfelt, Randers Sygeplejeskole, 1994 Gellert, Marianne (2009) Radiografimodellen, Århus Universitet 5