Udkast til oplæg vedr. Sundhedscenter Ringsted en fysisk samling og/eller en netværksløsning. Indhold: Baggrund Økonomi Sundhed definition og tilgangen til emnet Status Muligheder Fordele og ulemper ved de forskellige modeller Mulige sundhedsydelser i et sundhedscenter Samarbejdet med regionen sundhedscenter eller ej fælles vision Det videre arbejde med drøftelse af evt. sundhedscenter forslag til proces Status på revision af sundhedspolitikken processen i 2011 Baggrund for oplægget: Formålet bag strukturreformen på sundhedsområdet var primært: At bidrage til en fortsat specialisering og koncentration i sygehusvæsenet At skabe bedre overgange mellem sygehus og primærsektor (almen praksis og kommuner) At skabe en struktur, hvor lang de fleste med kroniske sygdomme håndteres i primærsektoren At give incitament til at den forebyggende indsats tæt på borgerne styrkes Med regeringens Sundhedspakke 2009 blev denne udvikling understøttet med fokus på en øget anvendelse af ambulant behandling, kortere indlæggelsestider og færre genindlæggelser. I marts 2010 vedtog Regionsrådet i Region Sjælland en sygehusplan, der indeholder planlægning af store sygehusbyggerier på hovedsygehuset i Køge og akutsygehusene i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster. Planen er først endelig gennemført i 2020. Samling af akutmodtagelsen på færre sygehuse ændrer kravene til den præhospitale indsats. Der er behov for det nære sundhedsvæsen, der tager hånd om de opgaver, som ikke varetages af de specialiserede sygehuse. Behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme udgør op til 80 pct. af de samlede sygehusudgifter, og mange af disse mennesker har også en sygdom der skal tages hånd om efter udskrivningen fra sygehuset. I forbindelse med godkendelse af sundhedsaftalerne i december 2010 blev der rejst politisk ønske om allerede nu at drøfte om vi med fordel kan oprette et sundhedscenter og hvilke muligheder Ringsted Sygehus rummer.
Økonomi I finanslovsaftalerne imellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2009 og 2010 er det aftalt, at der i alt afsættes 600 mio. kr. (2010-PL) til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande, herunder en lægehelikopterordning. Midlerne skal understøtte en samlet sygehusstruktur med tryghed til befolkningen. Der lægges op til, at puljemidlerne skal søges i et samarbejde mellem region og kommune. Region Sjælland har på møde i december 2010 meddelt Ringsted Kommune, at man ikke mener det vil være muligt at opnå tilskud til etablering af et sundhedscenter i Ringsted, men at regionen gerne vil i dialog med Ringsted Kommune om etablering af et sundhedscenter placeret i det nuværende Ringsted Sygehus. Det vil betyde en samling af sundhedsydelser fra hhv. region, kommune og eventuelle andre aktører. Eftersom der ikke er afsat midler til leje eller køb af lokaler på sygehuset, forudsætter en realisering af sundhedscentret, at der enten afsættes midler hertil finansieret af kommunekassen og/eller at udgifterne til leje/køb finansieres af tilsvarende opsigelse/salg af nuværende kommunale bygninger. Der kan med fordel afsættes midler i budgettet til ekstern bistand m.v., såfremt man politisk ønsker at arbejde videre med etablering af et sundhedscenter. Sundhed definition og tilgang til emnet Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende. Med denne sundhedsdefinition er der ikke kun opmærksomhed på at undgå sygdom eller gøre syge raske, men også på at opretholde en velbefindende og ressourcefuld tilstand. Der findes begrænset evidens for forebyggelse og sundhedsfremme, mens der findes en meget stor mængde litteratur, der beskriver anbefalede tiltag og indsatsmuligheder, målgrupper, forebyggelsesarenaer og niveauer. Det er vigtigt, at vi med udgangspunkt i såvel lovgivningen som de lokale forhold får truffet beslutninger og prioriteringer for den fremtidige strategi, der skal danne ramme om det kommende arbejde på området. Statens Institut for Folkesundhed har studeret 18 kommuners sundhedsorganisering. Undersøgelsen viser, at der ikke er en bestemt organisationsform, der kan overvinde de barrierer og udfordringer, der findes det er en fordel med synlighed i form af sundhedsstab med egen leder og tværgående samarbejdsorganer og eget økonomisk råderum det er vanskeligt at få andre afdelinger og forvaltningsområder til at engagere sig i sundhedsindsatsen Den nuværende organisering af sundhedsindsatsen - status Hvis vi for alvor skal gøre en indsats på sundhedsområdet kræver det at vi ser det som en fælles opgave på tværs af forvaltningerne. For at sikre en rød tråd i vores indsats en koordineret og sammenhængende sundhedsindsats - blev der i 2009 oprettet et sundhedsnetværk på tværs af forvaltningerne med sundhedschefen som tovholder. Netværket består af 2? deltagere og mødes 4-5
gange årligt. Derudover har sundhedschefen løbende møder med patientforeninger, praktiserende læger m.v. Muligheder: En samling af sundhedsydelser kan enten ske ved en fysisk samling og/eller ved en netværksdannelse. 1. Netværksdannelsen kan ske i større eller mindre omfang - og mere eller mindre ambitiøst og struktureret 2. En fysisk samling af sundhedsydelser kan ske i følgende lokaliteter a. Ringsted Sygehus b. I lokaler ejet af Glunz og Jensen c. I lokaler ejet af kommunen (enten eksisterende eller nybyggeri) 3. Endelig kan en fysisk samling af sundhedsydelser kombineres med en netværksmodel Fordele og ulemper ved de forskellige modeller Netværksmodellen: Eksisterer allerede. Vi skal beskrive, hvordan vi opleves af omverdenen og komme med forslag til hvordan vi kan optimere netværket. Fysisk samling: En fysisk samling vil øge koordineringen og helhedstænkningen blandt de sammenbragte aktører. Erfaringen viser at det at sidde fysisk sammen øger samarbejdet betydeligt. For borgerne vil det lette adgangen til sundhedsydelserne. Om sundhedscentret med fordel kan placeres i egne bygninger eller placeres hhv. i regionens eller en privat udbyders lokaler afhænger af økonomien. Jo flere sundhedsydelser, det er muligt at placere i samme bygning, jo bedre koordinering og tilgængelighed er der for borgerne. En fysisk samling og en udbygget netværksmodel Det skønnes ikke realistisk at kunne placere alle relevante sundhedsydelser i en og samme ejendom. Derfor bør en fysisk samling ske samtidig med en revision af det nuværende sundhedsnetværk og med et mere formaliseret samarbejde med eksterne sundhedsinteressenter. Forslag til ydelser i et sundhedscenter. En arbejdsgruppe i Sundhedsforvaltningen har forsøgt at komme med et bud på hvilke ydelser, der med fordel kunne placeres i et sundhedscenter. Derudover er der angivet en vurdering på om flyttemuligheden er umiddelbart realiserbar eller om den vurderes først med fordel at kunne flyttes i en senere etape. Som eksempel kan nævnes Genoptræningen. Selve funktionen er central i en forebyggende og sundhedsfremmende indsats og burde afgjort placeres i et sundhedscenter. Omvendt er det ikke muligt her og nu at afhænde lokalerne. Derfor vil det medføre en betydelig udgift, såfremt Genoptræningen flyttes. Kommunale Funktioner: Funktion Flyttemulighed Nuværende m 2 Fase Misbrug/Rådgivningscentret + 1 Sundhedspleje + 1 Genoptræning og vedligeholdelsestræning (2)
Hjælpemidler /+ Sygeplejeklinik + 1 Sundhedsfremme og forebyggelse + 1 (+Frivilligkoordinator) Frivillighed (Hyldegården) + 430 m 2 (af 730 m 2 ) 1 Myndighedsenheden Socialpsykiatrien + 1 Tandplejen Amtstueallé 71 og Zahlesvej 18 + Nørregade 100 + Hækkerupsvej 1 + Ikke-kommunale funktioner: Distriktspsykiatrien Læger Tandlæger Psykologer og psykoterapeuter Fysioterapeuter Kiropraktorer Zoneterapeuter Akupunktører Diætister Råd og nævn Patientforeninger Apotek Fitnesscentre Andre? Bemærkninger til ovenstående: I første fase kunne det overvejes at etablere shuttle bus mellem Sundhedscenter og træningen på KLC Det socialpsykiatriske værested placeres bedst isoleret En mulig mulighed kunne være at samle Bjælken m. Café Dagmar i Café Dagmar Rådgivningscentret ligger i dag som en del af Ringsted Sygehus Samarbejdet med regionen sundhedscenter eller ej fælles vision Kommunen kan med fordel i samarbejde med regionen udarbejde en fælles vision for sundhedsindsatsen i Ringsted. Forslag til fælles vision: De sektorielle overgange for borgerne skal mindskes Behandlingstilbuddene skal opleves som sammenhængende for borgerne Sundhedscentret skal være et let tilgængeligt og borgernært sundhedstilbud, der fleksibelt støtter op om borgernes konkrete behandlingsbehov
Sundhedscentret skal have en profil, der afspejler, at der foruden behandling fokuseres på forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedscentret skal rumme en række sygehusfunktioner tæt på borgerne, kommunale ydelser, praktiserende læger, andre aktører indenfor sygesikringsområdet og evt. private aktører på sundhedsområdet Samarbejde omkring udnyttelse af lokaler, IT, personale og fælles kompetenceudvikling skal styrkes Telemedicinske løsninger skal indtænkes i centret. Samarbejdet med frivillige skal indtænkes og styrkes. Det videre arbejde med drøftelse af evt. sundhedscenter forslag til proces Marts: Første temadrøftelse i byrådet April: Inspirationstur til Odsherred Sundhedscenter Maj: Anden temadrøftelse i byrådet herunder godkendelse af den videre proces med sammenkobling til revision af sundhedspolitikken. Juni: Byrådet drøfter den videre strategi på et temamøde ifm. ordinært byrådsmøde. Forslag til dagsorden for 1. temadrøftelse i BY 1. Oplæg med teoretisk tilsnit fx Keld Møller Petersen (3/4 time) 2. Gennemgang af kommunens sundhedsprofil (3/4 time) 3. Oplæg vedr. mulig model i Ringsted (1/2 time) herunder drøftelse af samarbejdet med regionen 4. Drøftelse (1 time) Status på revision af sundhedspolitikken processen i 2011 I 2008 vedtog Byrådet den første Sundhedspolitik for Borger-og Patientrettet Forebyggelse og Sundhedsfremme. Forud for dette var gået en lang proces med borgerinddragelse og med høring i de kommunale forvaltninger. Ringsted Kommune ønskede, at politikken skulle være realistisk og implementerbar. Den indeholder derfor en handleplan, hvor både mål og tilhørende handlinger er beskrevet. Følgende principper ligger til grund for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse og for arbejdet med den kommende revision af Sundhedspolitikken: Vi bygger oven på det eksisterende Vi arbejder evidensbaseret og efter Best Practice, når der ikke findes evidens på området Vi gør brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang Vi ønsker at fremme lighed i sundhed Forslag til tidsplan: Februar: Sundhedsnetværket udarbejder på baggrund af sundhedsprofilen en revision af sundhedspolitikken, herunder forslag til nye indsatsområder Marts: Der afholdes temadrøftelse i byrådet med følgende dagsorden:
5. Oplæg med teoretisk tilsnit fx Keld Møller Petersen (3/4 time) 6. Gennemgang af kommunens sundhedsprofil (3/4 time) 7. Betydningen i Ringsted Kommune forslag til indsatsområder, herunder en styrket strukturel forebyggelsesindsats (½ time) 8. Mulige organiseringsmodeller (fysisk sundhedscenter eller netværk) (½ time) 9. Drøftelse (1 time) Afhængig af udfaldet af drøftelserne udarbejder forvaltningen efterfølgende forslag til det videre arbejde. April: Fagudvalgene drøfter første udgave af sundhedspolitikken Der inviteres til inspirationstur til Odsherred sundhedscenter Maj: Fagudvalg udsender sundhedspolitikken i høring blandt råd og nævn, patientforeninger, regionen, de praktiserende læger samt andre indbudte aktører indenfor sygesikringsområdet. August: Høringssvarene indarbejdes og indsats prioriteres ifm. budgetdrøftelser Oktober/november: Sundhedspolitikken godkendes i relevante fagudvalg December:Sundhedspolitik godkendes i byråd.