Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

Relaterede dokumenter
NEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Møllevangskolen den 9. august 2017

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Inklusionsstrategi 2017

Inklusionsundersøgelsen 2016

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Pædagogisk kvalitet i dagtilbud

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Fravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Ny Nordisk Skole-institution.

Evaluering af Nest i Aarhus

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Greve Kommunes skolepolitik

Opfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Lokal udviklingsplan for. Katrinebjergskolen

Program for læringsledelse

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Inklusion på Skibet Skole

Specialklasser i Norddjurs Kommune

Læring og trivsel hos børn og unge

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Strategi for Folkeskole

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Reformens hovedindhold.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2019/20 Gældende for pædagoger ansat på skoler i Varde Kommune

Forslag til udmøntning af midler

1. Projektbeskrivelse

Transkript:

Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 15.30 Velkommen Benedikte Kiær 15.35 Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Charlotte Ringsmose 15.55 Nest fra Aarhus Jan Præstholm Jan Sejersdahl Kirkegaard 16.20 Kort drøftelse på tværs af oplægsholderne 16.30 Afslutning

KL s Børn & Unge Topmøde 2018 Jan Præstholm, Direktør og Jan Sejersdahl Kirkegaard, Chef for PPR og Specialpædagogik

AARHUS KOMMUNE I TAL 326.500 indbyggere 46 folkeskoler 2 specialskoler 34.069 skoleelever

BRÆNDENDE PLATFORM

POLITISKE OG FAGLIGE STRATEGIER OG NEST

RADIKAL INNOVATION Risikovillighed Mod Prøvehandlinger Øvebaner

BAGGRUND FOR NEST I AARHUS Behovet for: At finde nye og bæredygtige veje at gå i debatten om folkeskoler, inklusion og pædagogiske læringsfællesskaber. At skabe læring og udvikling for alle, så alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan. At skabe de nødvendige pædagogiske og organisatoriske rammer, der tilgodeser alle - både børn og professionelle voksne - og som kan medvirke til at styrke tilliden til og respekten for folkeskolens viden og praksis. At tænke nye måder at anvende ressourcerne på.

FORUDSÆTNINGER FOR BÆREDYGTIG OG VEDVARENDE SKOLEUDVIKLING Klasserumsstrategier Samarbejdsstrukturer Systemstrukturer Filosofisk fundament

NEST PROGRAMMET Nest er skoleprogram for inklusion udviklet i NY I Nest klasser er 4 børn med autisme og 12 distriktsbørn. Børnene med autisme er potentielt normaltbegavede og er målgruppen for specialklasse. Metoderne tager afsæt i evidensbaseret praksis, men er ikke baseret på en færdig manual. Co-teaching er et bærende element. Fra august 2017 er der 4 Nest klasser på modelskolen Katrinebjergskolen.

MÅLET MED NEST PROGRAMMET I DANMARK Det overordnede formål med udvikling af det danske Nest program er at skabe et bæredygtigt program for at udvikle den danske folkeskole, der kan almengøres en tredje vej. Formålet er at udvikle et program, der sikrer at der hos alle børn ses: Faglig udvikling og læring Udvikling i trivsel Social udvikling Følgeforskning skal dokumentere pædagogiske effekter.

HVAD KOSTER DET? 0. kl. har 4 elever med autisme og 12 distriktsbørn. 1. kl. har 4 elever med autisme og 12-14 distriktsbørn. 2. - 4. kl. har 5 elever med autisme og 16 distriktsbørn. 5. kl. og derefter har 6 elever med autisme og 18 distriktsbørn. Normering: 2,4 lærere og 0,4 pædagog (stigende med undervisningstimetallet). 0,37 stilling til supportteam og supervisor/uddannelse pr. klasse.

HVAD KOSTER DET?

INVESTERING DRIFT OG UDVIKLING Udvikling 2015-2019 I alt 7,1 mio. kr. Kompetenceudvikling af lærere/pædagoger og pædagogiske konsulenter - 4,7 mio. kr. Projektledelse og ekstern evaluering 2,4 mio. kr. Drift 2016-2019 (3 skoleår) I alt 19,8 mio. kr. År 1: 3,3 mio. kr. 2 klasser 32 elever År 2: 6,6 mio. kr. 4 klasser 64 elever År 3: 9,9 mio. kr. 6 klasser 102 elever Finansiering: Projektet er bevilget 5,8 mio. kr. fra Egmontfonden Sparede udgifter til specialklasse, specialskole og normalklasse 17,2 mio. kr. Egenfinansiering for Aarhus Kommune på 3,9 mio. kr. Projektet er forudsat at hvile i sig selv over et skoleforløb

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER - FORUDSÆTNINGER Fordelingen af visiterede elever med autisme (specialskole/specialklasse). Faktiske udgifters niveau eks. etableringsomkostninger. Ressourcer til SFO forudsat på samme niveau som alternativt tilbud og dermed nulsumsspil.

FORSØG MED CO-LÆRING OG NEST ELEMENTER Alle tilmeldte lærere deltager i et kompetenceudviklingsforløb. Halvdelen af lærerne arbejder desuden med Nest elementer i en co-lærer ordning, hvor der kobles en co-lærer til en klasse i 2,5 timer ugentligt. Ledelsesmæssig opbakning og prioritering af arbejdet med Nest elementer, samt ledelsens tilslutning til værdierne i Nest. 134 lærere, 75 klasser og 17 skoler deltager i forsøget. Evalueres af Trygfondens Børneforskningscenter.