Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler



Relaterede dokumenter
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: Vi svarer dig inden for en uges tid.

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

færdigheds- og vidensområder

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på Vi svarer dig inden for en uges tid.

Kristendomskundskab Fælles Mål

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Kristendom delmål 3. kl.

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Færdigheds- og vidensområder

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Samfundsfag Fælles Mål

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Historie Kompetencemål

Færdigheds- og vidensområder

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Historie Fælles Mål 2019

Samfundsfag. Måloversigt

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Kompetencemål for Geografi

Sundhed og seksuallære:

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

Sundhed og seksualitet:

Færdigheds- og vidensområder

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Dansk årsplan 16/17 KK

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

færdigheds- og vidensområde

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kompetencemål for Geografi

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Læreplan Identitet og medborgerskab

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Beskrivelse af forløb:

Preview af formularskabelon

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Læseplaner og Verdensmålene

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Religion C. 1. Fagets rolle

Læseplan for faget samfundsfag

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Delmål og slutmål; synoptisk

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

1.OM AT TAGE STILLING

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Samfundsfag. Måloversigt

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

Historie 5. klasse

Anstændige jobs og økonomisk vækst. Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion. Skab fuld beskæftigelse

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Årsplan Samfundsfag 9

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Transkript:

Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler Mediekonkurrencen for Skoler kan anvendes i en række forskellige fag. Den kan i høj grad også bruges til tværfagligt samarbejde. Vi skriver her, hvad det er for kompetenceområder og mål, der er særlig relevante. Fagligt indhold og relevans i forhold til fagene I vores lærermateriale og på sitet har vi skrevet om seksuelle og reproduktive rettigheder. Vi skriver om mennesker, der får krænket deres menneskerettigheder og som kommer fra en bred vifte af lande, regioner og kontinenter. Temaerne er universelle og kan danne grundlag for en række etiske og moralske diskussioner om rettigheder, normer, livets begyndelse, kønsroller, stereotyper, seksualitet og meget mere. Menneskerettighederne er en del af vores fælles globale værdier og retningslinjer, og ved hjælp af vores materiale vil eleverne opnå indsigt i forskellige samfundsnormer, værdier, religion, og hvad det betyder at have adgang til universelle rettigheder. Alt dette er relevant for samfundsfag, historie og kristendom. Ved hjælp af Mediekonkurrencen kommer eleverne til at arbejde aktivt med en række globale problemstillinger. Dette kan styrke elevernes forståelse for omverdenen og øge deres interkulturelle indsigt og kompetencer. Vi beskriver krænkelser og problematikker, der finder sted over alt på kloden - også i Danmark og EU, herunder især Irland for at gøre problemstillingen nærværende. Vi henter også mange eksempler fra udviklingslandene, herunder især Nepal, Burkina Faso og El Salvador. Dette er især relevant for fagene engelsk, fransk og geografi. Arbejdet med nye medier er blevet en væsentlig dimension i den danske folkeskole. I de nye forenklede Fælles Mål er der flere nedslagsområder, som er oplagte i forhold til produktion af aviser eller udvikling af et nyhedssite. Især i faget dansk. Temaet i årets Mediekonkurrence for Skoler kan i høj grad bruges i emnet sundheds - og seksualoplysning og familiekundskab, især i forhold til diskussioner om seksuelle rettigheder. Side 1! af! 8

Dansk efter 6. og 9. klassetrin Kompetenceområdet: Fremstilling Temaet i årets mediekonkurrence er relevant for stort set alle mål under dette kompetenceområde. Udarbejdelse af avisartikler og nyhedssites er dokumentariske, interaktive produkter og større multimodale produktioner og opfylder derfor en række færdigheds-og vidensmål. Eleverne skal selv definere, hvilket tema under seksuelle og reproduktive rettigheder, de vil arbejde med. De skal selv tilrettelægge processen fra idé til det færdige produkt. Eleverne kan derfor opnå viden om planlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines, i tråd med færdigheds-og vidensmålene inden for målet planlægning. Når eleverne forbereder og laver interviews, lærer eleverne om spørgeteknikker og observationsmetoder i tråd med målet forberedelse. Under avisproduktionen og udvikling af et site lærer de om virkemidler og grafisk design. De kan også opnå færdigheder og viden om varierede udtryksformer tilpasset forskellige målgrupper, når de skal forholde sig til deres artikler og skal vurdere, hvem deres målgruppe er. Dette er relevant i forhold til målet fremstilling. Målet respons kan også blive opfyldt, da eleverne kan få viden om sproglig stil og vil kunne respondere på forholdet mellem produktion og genre. Når eleverne udarbejder teksterne, skal de forholde sig aktivt til korrekt grammatik, stavning, tekststruktur, alt sammen punkter under målet korrektur. Vi regner med omkring én million læsere af elevernes aviser og cirka 250.000 læsere af elevernes nyhedssites. Derfor vil eleverne i høj grad komme til at fremlægge deres endelige produkt for andre. Eleverne skal aktivt forholde sig til layout af artiklerne, tage stilling til modtagerforhold og måske evaluere hele forløbet. Alt sammen relevant i forhold til målene præsentation og evaluering. Kompetenceområdet: Kommunikation Temaet for konkurrencen vil være relevant for en række faglige mål. Eleverne vil reflektere, argumentere og diskutere en række menneskeretlige problemstillinger og kan indgå i demokratisk dialog. Herved kan eleverne opnå viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positioneringer - alt sammen i tråd med målet dialog. De elever, der vælger at udvikle et nyhedssite, skal forholde sig aktivt til de digitale teknologiers kommunikationsmuligheder. Eleverne kan opnå viden om muligheder, faldgrupper og etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet. Dette ligger inden for målet IT og kommunikation. Side! 2 af! 8

I forhold til diskussionerne og ikke mindst ved udvikling af sites og skoleaviser skal eleverne forholde sig aktivt til nuancer i sproget, sprogets variation og funktioner. Dette kan føre til refleksioner hos eleverne over, hvordan vi danner os forestillinger om verden med ord og sprog, hvilket er relevant for målet sproglig bevidsthed. Engelsk efter 7. og 9. klassetrin Kompetenceområde: Kultur og samfund I vores lærermateriale fremhæver vi eksempler fra en række lande, herunder engelsksprogede lande, især Irland. Eleverne vil opnå viden om normer og værdier i forskellige kulturer og samfund i tråd med målet under interkulturel kontakt. Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation Du kan bruge engelske referater af vores rapporter. Dem kan du finde på vores internationale hjemmeside: http://www.amnesty.org/mybodymyrights. Herved vil I opfylde nogle af de læringsmål, der er beskrevet under læsning. Eksempelvis at eleverne kan forstå hovedindhold, centrale synspunkter og sammenhængen i Amnestys rapporter. Eleverne kan også benytte sig af ordbøger og hermed inddrage hjælpemidler. Fransk efter 7. og 9. klassetrin Kompetenceområde: Kultur og Samfund Vi beskriver nogle af de menneskeretlige krænkelser, der foregår i de frankofone lande, eksempelvis Burkina Faso, Marokko, Tunesien og Algeriet. Dette er med til at styrke elevernes viden om de lande, og eleverne vil til en vis grad kunne fortælle om jævnaldrendes hverdagsliv. Eleverne kan opnå viden om familieliv og vaner i disse fransktalende lande i tråd med målet kulturforståelse. I kan vælge at bruge vores lærermateriale som et springbræt til at dykke mere ned i stoffet og læse mere andetsteds, eksempelvis i Amnesty Internationals rapporter. Dette kan styrke elevernes viden om de pågældende landes kulturer, levevis, sociale og historiske forhold. Side! 3 af! 8

Samfundsfag 8.- 9. klasse Kompetenceområdet: Politik Temaet vil især kunne bruges i forhold til målet om det politiske system, retsstat og rettigheder. Eleverne kan forholde sig til og diskutere den betydning, som internationale menneskerettighedserklæringer og konventioner har for det enkelte individ, herunder generelle principper om lighed. Med udgangspunkt i de sager, vi illustrerer i Mediekonkurrencen, kan eleverne diskutere hvorvidt borgernes seksuelle og reproduktive rettigheder respekteres i forskellige samfund overalt på kloden. I kan gennemgå og diskutere de FN-initiativer og globale aftaler, der bliver indgået, som er beskrevet i lærermaterialet. Eksempelvis FN-aftalen fra september 2015 om global og bæredygtig udvikling med 17 globale mål og 169 delmål. Aftalen understreger, at kampen mod mødredødelighed, børneægteskaber, kvindeomskæringer og seksuelle overgreb skal fortsætte. Dog nævnes seksuelle rettigheder, abort og seksualundervisning ikke eksplicit i aftalen på grund af den store modstand. Dette emne vil være relevant i forhold til målet international politik. Kompetenceområdet: Sociale og kulturelle forhold I lærermaterialet beskriver vi sager og samfund med klare forventninger til henholdsvis kvinder og mænd. Eksempelvis at mænd ofte skal leve op til en særlig macho kultur, og kvinder ses som den primære forælder. I Danmark kan vi også opleve stereotype holdninger til den typiske mand og kvinde, ofte afspejlet i reklamer og film med videre. Når eleverne skal ud og lave egne interview, kan de opleve særlige forudbestemte forestillinger om mænd og kvinder. Disse holdninger kan bunde i vanetænkning eller kulturelle mønstre. Eleverne kan derfor diskutere kulturens betydning for individer og grupper i tråd med målet kultur. Målet socialisering vil også blive imødekommet, idet eleverne kan få indsigt i, hvordan mennesker indgår i forskellige sociale og kulturelle grupper og fællesskaber, og hvordan deres identitetsdannelse påvirkes. Eleverne kan diskutere, hvordan egne seksuelle rettigheder kan lade sig påvirke, og hvorfor og hvordan eksempelvis homofobi kan opstå. Eleverne vil blive præsenteret for data, der kort berører den sociale ulighed i verden og i en vis grad Danmark med et eksempel på udokumenterede migranters adgang til sundhedssystemet. Eleverne kan reflektere over og diskutere årsagerne til ulighed mellem køn, mindretal, asylansøgere med videre. Det er relevant for målet social differentiering. Kompetenceområdet: Samfundsfaglige metoder Eleverne skal vælge et tema, som de undersøger til bunds ved at researche, analysere og lave egne interview. Målet om undersøgelsesmetoder vil være i spil, idet eleverne identificerer, formulerer og Side! 4 af! 8

gennemfører enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger. Når eleverne skal skrive artikler, skal de finde relevante kilder, og derved kan de opnå øget viden om informationssøgning, som er et mål i sig selv. I lærermaterialet er nævnt en række tal og fakta. Såfremt dette materiale præsenteres for eleverne, vil de skulle tolke enkelt statistik og kan hermed opnå viden om typer af statistiske fremstillinger, indeholdt i målet statistik. Du kan også vælge at få eleverne til selv at finde yderligere data og udregne procenter. Historie efter 6. og 9. klassetrin Kompetenceområde: Kronologi og Sammenhæng Ved hjælp af vores lærermateriale kan du vælge at gå mere i dybden med den historiske udvikling af nogle bestemte temaer. Du kan eventuelt inddrage eksempler fra Danmark og belyse kvinders rettigheder igennem tiden eller forestillinger om køn. Dette vil hænge sammen med målet kronologi, brud og kontinuitet. Under alle omstændigheder vil eleverne kunne opnå øget viden om FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som er én ud af de 29 kanonpunkter. Følgende artikler vil især være relevante: Ret til ikke at blive forskelsbehandlet (artikel 2), retten til at være fri fra tortur elle umenneskelig behandling (artikel 5), retten til at gifte sig og stifte familie (artikel 16) og retten til sundhed (artikel 25). Herved vil målet historiekanon blive tilgodeset. Målet om det lokale, regionale og globale kan også komme i spil. Til eksempelvis at belyse bestemte træk i historien. Det kan føre til diskussioner om den betydning, som abortmodstanden har i en række lande, når FN-aftaler forhandles og vedtages. Eksempelvis var der i årene 1946-1948 i forbindelse med udarbejdelsen af FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder en række diskussioner om, hvordan retten til liv (artikel tre) skulle fortolkes, og hvornår livet reelt begynder. Drøftelser og forbehold, som vi også har set under forhandlinger af FN-aftalen i september 2015. I lærermaterialet beskriver vi også kort abortmodstanden og frigivelsen af aborten i Danmark. Eleverne kan således opnå viden om specifikke samfund og forandringer både lokalt, regionalt og globalt. Kompetenceområde: Historiebrug Temaet kan bruges til at opfylde målet konstruktion og historiske fortællinger. Eleverne kan opnå viden om seksuelle og reproduktive rettigheder og få øget deres forståelse af en række tematikker som social ulighed, køn, sundhed i udviklingslande med videre. Dette kan sættes i en historisk kontekst, og eleverne kan bruge den viden til at redegøre for sammenhænge mellem fortolkninger af fortiden, forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden. Side! 5 af! 8

Sundheds - og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. og 9. klassetrin Kompetenceområde: Sundhed og trivsel Temaet vil være relevant for en række mål. Eksempelvis målet sundhedsfremme, idet eleverne gennem vores globale og danske cases kan opnå viden om sundhedspolitik og adgang til sundhed. Eleverne vil kunne diskutere, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem sundhedspolitik og lovgivning. I lærermaterialet beskriver vi, at diskrimination af kvinder har negative konsekvenser for kvinders helbred. Vi kommer med en række eksempler, der viser, hvordan sundhed bliver påvirket af levevilkår og illustrerer samspillet mellem sundhed, trivsel og levevilkår. Dette vil være i tråd med målet levevilkår. Ved at belyse sagerne og problematikkerne kan eleverne opnå større viden om de faktorer, der skaber ulighed i sundhed, og de kan diskutere uligheden i et samfundsmæssigt perspektiv. Dette vil tilgodese målet ulighed i sundhed. Eleverne kan opnå viden om børns ret til beskyttelse mod fysisk og psykisk overgreb, hvilket harmonerer med målet om rettigheder. Diskussioner om personlige grænser kan tage afsæt i emnet om voldtægt og seksuelle overgreb. Her kan eleverne diskutere, hvordan vi alle kan være med til at forebygge overgreb af fysisk, psykisk eller seksuel karakter også i Danmark. Dette er i tråd med målet personlige grænser. Eleverne kan øge deres viden om seksuel sundhed og trivsel, hvilket er yderst relevant i forhold til målet seksuel sundhed (efter 9. klassetrin). Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet Eleverne kan få øget viden om normer for køn og krop og vil kunne diskutere, hvordan disse normer kan påvirke børn og unge. Dette er i tråd med målet normer og idealer. Ved hjælp af materialet kan eleverne forholde sig til de universelle seksuelle rettigheder og forbuddet mod diskrimination. De kan opnå viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie. Eleverne kan få indsigt i en række kulturelle og sociale normer og idealer i lande som Irland, Tunesiden, Algeriet, Marokko, Burkina Faso, El Salvador og Paraguay. Fakta om eksempelvis abort i Danmark giver eleverne mulighed for at forholde sig til køn, krop og seksualitet i et samtidigt og historisk perspektiv. Herved vil målene seksualitet og seksuelle rettigheder blive opfyldt. Side! 6 af! 8

Kristendom efter 6. og 9. klassetrin Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik Med målet livsfilosofi skal eleverne vide noget om religioners og livsopfattelsers udtryk for grundlæggende spørgsmål om tilværelsen. I lærermaterialet skriver vi, at religiøse kræfter i mange lande har - eller forsøger- at rulle udviklingen tilbage, når det gælder seksuelle og reproduktive rettigheder. I Spanien fremsatte den konservative regering i 2013 et lovforslag, der ville forværre adgangen til abort. Det blev heldigvis nedstemt. I Irland er abort kun tilladt, hvis kvinden er i direkte livsfare i forbindelse med graviditet og fødsel. I Latinamerika har den katolske kirke meget magt. Kvinder bliver straffet med fængsel - selv ved ufrivillige aborter. Hvis det enkelte menneskes opfattelse af retten til liv bunder i religiøsitet kan det have betydning for den pågældendes person opfattelse og fortolkning af menneskerettighederne og retten til at bestemme over egen krop. Eleverne kan diskutere, hvordan strafudmålingen i nogle lande, eksempelvis i El Salvador, er knyttet til religiøse værdier og normer. Dette vil opfylde målet etik, idet eleverne kan opnå viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger. Med Mediekonkurrencen vil eleverne kunne reflektere over religioners betydning og diskutere de konsekvenser, religionen kan have for mennesker i store dele af verden. Eleverne kan ved hjælp af refleksioner og diskussioner forholde sig til, hvordan menneskers tro kan have betydning for deres handlinger og opfattelse af tilværelsen. Dette vil være i tråd med målet trosvalg og tilværelsestydning. Kompetenceområde: Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser For 7.-10 klasserne vil målene om hovedtræk og grundbegreber være nyttige. Eleverne kan ved hjælp af vores eksempler fra Nordafrika, Latinamerika og Irland diskutere centrale grundbegreber og værdier inden for islam og katolicismen - herunder opfattelsen af, hvornår et liv begynder. Diskussionerne kan øge elevernes viden og motivation for at lære mere om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser. Geografi efter 9. klassetrin Kompetenceområdet: Undersøgelse Eleverne kan ved hjælp af vores sager opnå viden om forholdene i en række lande. Målet demografi og erhverv kan tilgodeses, idet eleverne opnår en vis viden om levevilkårene i lande som Nepal og Burkina Faso. Side! 7 af! 8

Kompetenceområdet: Modellering Målet globalisering vil være relevant, da eleverne kan opnå viden om karakteristika for fattige og rige lande. Vi beskriver, hvordan kvinder i Nepal har hårdt fysisk arbejde kort tid efter, de har født. Samtidig er pigerne i Nepal meget unge, når de føder deres første barn, idet 74 procent af dem er under 19 år. Alt dette betyder, at de risikerer at få en nedsunken livmoder. Det er en smertefuld lidelse, hvor livmoderen falder ned. Det er et relativt lille indgreb at forebygge og kurere lidelsen i industrialiserede lande som eksempelvis Danmark. Et andet eksempel er, at én ud af 22 kvinder i Burkina Faso risikerer at dø i forbindelse med graviditet. I Danmark er det én ud af 20.000 kvinder. Herved giver vi forskellige eksempler på, hvilken betydning sundhedsfaciliteter og adgang til sundhed har for kvinder, der bor i henholdsvis industri- og udviklingslande. Dette gælder både retten til sundhed, retten til at bestemme over egen krop, forbuddet mod diskrimination og ikke mindst retten til liv. Under samme mål kan I dykke ned i emner om bistand og bistandsorganisationer. Danmark har igennem de senere år ydet støtte til både Nepal og Burkina Faso. Lande, som vi løbende refererer til i lærermaterialet. Det var vores bud på sammenhængen mellem de forenklede Fælles Mål og Mediekonkurrencen. Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse. Skriv gerne til os på mediekonkurrence@amnesty.dk, hvis I har yderligere spørgsmål eller kommentarer. Side! 8 af! 8