IT europamester i elektronisk forvaltning Danskerne er blandt de bedste i EU til at bruge nettet til at kommunikere med den offentlige forvaltning - Virksomhedernes mulighed for at kommunikere elektronisk med offentlige myndigheder er dog væsentligt bedre end borgernes - Alene ved en ny elektronisk lønindberetning kan danske virksomheder spare en milliard kr. årligt - Ugebrevet har kortlagt den danske indsats på baggrund af 20 EU-anbefalinger om fremtidens e-forvaltning Figur 1: Når det gælder tovejskommunikatione n med de offentlige myndigheder, skiller og de nordiske EU-lande sig markant ud fra EUgennemsnittet. Næsten hver fjerde dansker har afgivet oplysninger elektronisk til det offentlige. STOCKHOLM - Danskerne er blandt de absolut bedste i EU til at benytte sig af internettet, når de skal kommunikere med offentlige myndigheder. Det viser en ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen, der i forrige weekend blev præsenteret for EUlandenes stats- og regeringschefer ved EU-topmødet i Stockholm. I rapporten kritiseres offentlige myndigheder for ofte at hænge fast i gamle arbejdsmønstre og derfor forsømme at udnytte internettets muligheder. Men rapporten peger også på fire EU-lande, der er nået meget langt med e-forvaltning. fremhæves direkte som et foregangsland, som vores EU-partnere kunne lære noget af. Europa-Kommissionen har sammen med EUs medlemslande udarbejdet en liste med 20 områder, hvor Andel, der besøger statens websider * 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Andel, der afgiver information online 1 Note*: Andel af internetbrugere, okt. 2000. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen 0 5 10 15 20 25 30 borgere og virksomheder bør have mulighed for at indhente oplysninger og kommunikere med offentlige myndigheder via nettet. Ugebrevet har gennemgået forholdene i på de 20 områder, og gennemgangen bekræfter Kommissionens vurdering af, at er godt med på de fleste af disse områder. Ugebrevets gennemgang viser dog også, at de offentlige myndigheder hidtil har gjort mest for at forbedre virksomhedernes muligheder på e-forvaltningsområdet. Fremskridtene for borgerne er mere beskedne. er et af de lande, hvor flest husstande og virksomheder har adgang til internettet. En undersøgelse viser, at mere end halvdelen af alle danskere har besøgt offentlige web-sider - enten for at hente information eller for at kommunikere direkte med en offentlig myndighed. Og der er allerede nye initiativer på vej, der ventes at kunne give store besparelser for danske virksomheder. Det gælder f.eks. det såkaldte LetLøn-system til lønindberetninger. En undersøgelse udarbejdet af Erhvervsministeriets testpanel viser, at dansk erhvervsliv kan spare knap en milliard kr. årligt ved at gå over til dette system. Selvom fører an i det europæiske felt, er de danske offentlige myndigheder stadig meget langt fra at have udnyttet alle nettets muligheder. Blandt andet er mange af de eksisterende Nr. 13 2. april 2001 1
Figur 2: Antallet af EUhusstande på nettet er steget kraftigt det sidste år. ligger helt i front sammen med og. tilbud på nettet ganske simple, der er endnu meget få eksempler på elektroniske løsninger, der går på tværs af eksisterende grænser i den offentlige forvaltning, og mange af de enkelte velfærdsinstitutioner som sygehuse, skoler og daginstitutioner har ikke egne hjemmesider. Desuden har der igennem 90 erne været store problemer med nogle af de store statslige satsninger på IT-området, som f.eks. IT-systemerne Amanda og VUE. En arbejdsgruppe under Teknologirådet ventes i denne uge at offentliggøre en rapport, der sætter kritisk fokus på disse problemer. Ugebrevet gennemgår i det følgende myndighedernes hidtidige net-indsats i lyset af de 20 EU-anbefalinger. Internetadgang i private hjem England 2000: EUgennemsnit 28,4 0 10 20 30 40 50 60 1999 2000 Kilde: Europa-Kommissionen: "The eeurope 2002 Update", december 2000. Flittige brugere af e-forvaltning Danskerne undgår gerne køer og ventetid på rådhuse og i ministerier, hvis det er muligt i stedet at få de ønskede oplysninger og den nødvendige service online. Det viser undersøgelser udarbejdet af Europa-Kommissionen, som er blevet offentliggjort i en rapport om EU-initiativet eeurope. Rapporten blev præsenteret for EU-landenes stats- og regeringschefer ved topmødet i Stockholm forrige uge. Rapporten understreger det enorme uudnyttede potentiale, der ligger i at forbedre borgernes mulighed for at kommunikere elektronisk med offentlige myndigheder. Da EU-landene for et år siden ved et topmøde i Lissabon skulle formulere en strategi for, hvordan Europa kan blive verdens førende vidensøkonomi, var en af visionerne, at de offentlige forvaltninger skal være tilgængelige for borgere og virksomheder alle døgnets 24 timer. Fire af de femten EU-lande er allerede nået langt med at gennemføre visionen, konkluderer Europa-Kommissionen i sin rapport. De fire lande er,, og. Generelt kniber det på EU-niveau med borgernes interesse for offentlige web-sider. Kun hver fjerde EU-borger med adgang til internettet har benyttet sig af offentlige web-sider til at søge information, og kun 10 pct. af EU-borgerne har benyttet sig af nettet i deres kommunikation med den offentlige forvaltning. For de fire foregangslande,,, og er dette tal mere end dobbelt så stort. Se figur 1. En del af forklaringen på den udbredte mangel på elektronisk kommunikation mellem borgere og myndigheder er, at blot 56 pct. af de kommunale myndigheder i EU-landene har egen hjemmeside. Og kun på halvdelen er det muligt at downloade blanketter, som efterfølgende kan indsendes til myndighederne. Bare 8 pct. af de kommunale forvaltninger i de 15 EU-lande giver borgerne chancen for at kommunikere med forvaltningen. Dygtige online-danskere Udviklingen af digital forvaltning hænger sammen med borgernes adgang til nettet. Myndighederne er mere motiverede for at tilbyde elektroniske løsninger, når store dele af befolkningen har adgang til dem. Sammen med og udgør EUs top-3, når det gælder udbredelse af internettet i private hjem. Se figur 2. Lægger man hertil danskernes adgang til internettet på arbejdspladsen, har omkring 80 pct. af alle adgang til nettet, viser Kommissionens tal. er således også det EU-land, hvor flest lønmodtagere jævnligt benytter sig af muligheden for at arbejde hjemme via computer. Det danske tal er 17.6 pct., som med Kommissionens ord placerer langt foran de andre. EUgennemsnittet er 5 pct. Som det fremgår af figur 3, er Dan- 2 Nr. 13 2. april 2001
mark samtidig blandt de EU-lande, hvor der er gjort mest for at sikre, at borgerne har gode IT-færdigheder, og den udvikling ser ud til at fortsætte. Eksempelvis stiller danske skoler flere computere med internetadgang til rådighed for eleverne end noget andet EU-land. Kritik af konservative forvaltninger På generelt niveau er Europa-Kommissionen kritisk over for de offentlige myndigheder og den manglende indsats for at etablere elektroniske forvaltninger. Moderniseringen af den offentlige forvaltning handler ikke længere kun om at indføre ny teknik. Arbejdsmetoder og regler skal ændres, hvis den nye teknologis muligheder skal udnyttes, skriver Kommissionen i rapporten, der er udarbejdet af den finske EU-kommissær, Erkki Liikanen. Kommissionen opfordrer til, at de offentlige myndigheder går i spidsen, når det gælder omstilling af administration fra papir-forvaltning til elektronisk forvaltning. I dag ligger de offentlige myndigheder i EU generelt langt efter det private erhvervsliv i omstillingsprocessen. Ifølge Kommissionen bør de offentlige myndigheder i langt højere grad:! Udvikle internetbaserede tjenester, som forbedrer borgernes og virksomhedernes adgang til information og serviceydelser.! Anvende internettet til at forbedre åbenheden omkring den offentlige administration og til at involvere borgerne i beslutningsprocesserne.! Sikre, at digital teknologi som eksempelvis digitale signaturer kan anvendes inden for administrationen.! Skabe elektroniske markedspladser for offentlige indkøb og offentlige udbud. Nr. 13 2. april 2001 3
Så langt er nået Borgernes muligheder: 1. Selvangivelse og forskudsregistrering Kan ordnes på nettet. 2. Arbejdsformidling AF-jobdatabaser findes online. 3. Social sikkerhed: Understøttelse, familieydelser, uddannelsesstøtte Nogle blanketter kan downloades fra nettet. SU har en vis selvbetjening på sin hjemmeside. 4. Personlige dokumenter: Pas, kørekort osv. Nogle blanketter kan downloades. Men ansøgninger kan ikke indsendes elektronisk. 5. Indregistrering af køretøj Er ikke muligt online. 6. Byggetilladelser Kan ofte ordnes online. 7. Politianmeldelser Kan ikke foretages via nettet. 8. Offentlige biblioteker De fleste biblioteker har kartotek på nettet. 9. Certifikater: Fødsel, dåb, ægteskab osv. Kan ikke håndteres online. 10. Indskrivning på højere uddannelse Kan ikke foretages online. 11. Flytteanmeldelse Kan foretages online. 12. Sundhedsydelser: Ventelister osv. Ventelister er tilgængelige online. Virksomhedernes muligheder: 1. Arbejdsmarkedsbidrag Der kan afregnes via PBS og homebanking. 2. Skatteafregning Dokumenter kan downloades, men de kan ikke afleveres elektronisk. 3. Momsafregning Der kan afregnes via PBS og homebanking. 4. Registrering af en ny virksomhed Et program med alle oplysninger om registrering af virksomhed kan downloades fra Erhvervsog Selskabsstyrelsens hjemmeside, og anmeldelsen kan ske elektronisk. 5. Indlevering af statistiske oplysninger Oplysninger og formularer er tilgængelige på nettet. Fra næste år kan alle indberetninger indsendes elektronisk fra virksomhedernes lønsystemer via LetLøn. 6. Tolderklæringer Der findes elektroniske løsninger for enhedsdokumentet, og i løbet af året suppleres de elektroniske løsninger med internetordninger. 7. Miljøgodkendelser, miljørapporter osv. Forskelligt fra kommune til kommune. En del dokumenter kan dog downloades via nettet. 8. Offentlige udbud Er tilgængelige online. 4 Nr. 13 2. april 2001
Figur 3: har et bedre grundlag for at satse på elektronisk forvaltning end de fleste øvrige EU-lande. Knap 40 pct. af borgerne besidder allerede grundlæggende ITfærdigheder. Nye danske initiativer på vej I sin rapport til Stockholm-topmødet offentliggør Europa-Kommissionen en liste på 20 områder, hvor borgere og virksomheder bør have mulighed for at indhente informationer og kommunikere med offentlige myndigheder. Listen er udarbejdet af Europa- Kommissionen i samarbejde med EUs 15 medlemslande. Mandag Morgen har gennemgået listens 20 punkter i forhold til dagens danske udbud af offentlige elektroniske tjenester. Gennemgangen viser, at har initiativer i gang på mange af de pågældende områder. Se tekstboks. Ugebrevet tager dog ikke stilling til kvaliteten i de nævnte tilbud eller til, hvor langt de offentlige myndigheder i øvrigt er fra at udnytte det fulde potentiale i digital forvaltning. Andel med grundlæggende IT-færdigheder * Frakrig 0 10 20 30 40 50 Note * : Andel af arbejdsstyrken, okt. 2000. Kilde: Eurobarometer Gennemgangen viser, at er nået længere med at sikre god e-forvaltning for virksomhederne end for borgerne. Når det gælder forholdene for virksomheder, er allerede i dag yderst velfungerende på det elektroniske område, og der er en række yderligere forbedringer på vej. En lang række offentlige dokumenter, som virksomhederne jævnligt har brug for, kan downloades fra en særlig hjemmeside, www.indberetning.dk. Ved at samle dem på ét sted forenkles virksomhedernes arbejde med at finde de rigtige blanketter og formularer uden at skulle surfe mellem forskellige myndigheders hjemmesider. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet et særligt program, der kan anvendes af dem, der ønsker at registrere en ny virksomhed. Og fra næste år vil det være muligt for alle virksomheder at sende indberetninger om løn via det såkaldte LetLøn-system. Alene LetLøn-systemet forventes at give virksomhederne en årlig besparelse på knap en milliard kr., viser undersøgelser i Erhvervsministeriets testpanel. Målinger i har vist, at virksomhederne sparer fem minutter og 10 kr., hver gang de anvender en e-formular i stedet for en traditionel papirblanket. I dag findes 85 pct. af alle erhvervsrelaterede blanketter på nettet, og inden årets udgang er det planen, at samtlige blanketter med relevans for erhvervslivet skal være tilgængelige online. Mens danske virksomheder har gode muligheder på nettet, er der stadig et stykke vej, inden danske borgere kan nyde den samme elektroniske service. I sin rapport peger Europa-Kommissionen på 12 elektroniske offentlige ydelser, som bør stilles til rådighed for borgerne, hvis visionen om en døgnåben offentlig forvaltning skal gennemføres. Men her viser Mandag Morgens gennemgang af forholdene i, at det kniber på flere områder. Det er eksempelvis ikke muligt at indgive en politianmeldelse elektronisk. Og fornyelse af passet og håndtering af dåbs- eller vielsesattester kræver også stadig et besøg hos de offentlige myndigheder. REFERENCER: - eeurope 2002. Impact and Priorities: http://europa.eu.int/comm/information_society/eeurope Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Nr. 13 2. april 2001 5