Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper Krogh Nielsen 55814 Simon Larsen Anslag: 9425 D. 18/12-14
(Filosofisk) hermeneutik Vi har valgt at benytte den filosofiske hermeneutik som videnskabelig tilgang til vores projekt, da den gør det muligt for os, at træde ind i den verden vi ønsker at forstå. Dermed vil vi prøve at forstå og fortolke de problemstillinger, som folkeskolelærere oplever i forbindelse med den nye folkeskolereform og arbejdstidsreglerne. Den filosofiske hermeneutik handler grundlæggende om, hvad det vil sige at være menneske, og understreger om noget menneskets historicitet, dets indlejring i tidslige og rumlige sammenhænge, som det ikke kan frigøre sig fra. Et centralt element inden for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som er en kontinuerlig proces mellem dele og helhed, som skal skabe en stadig dybere forståelse af meningen (Kvale & Brinkmann, 2009: 233). Inden for den filosofiske hermeneutik, kendetegner den hermeneutiske cirkel forholdet mellem forskeren og genstanden. Forskeren flytter sig ind i cirklen, og er således en del af den verden, som fortolkes (Juul, 2012: 111). Når vekselvirkningen mellem fortolker og genstand er en bevægelse, tales der om en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces, eksistens og erfaring. Bevægelsen begrænser sig ikke kun til at gå fra fortolker til genstand, men er karakteriseret ved også at gå tilbage til fortolkeren (Højberg, 2009: 320). Princippet om den hermeneutiske cirkel er karakteriseret ved at være universel, da den gennemsyrer al form for menneskelig erkendelse. Fortolkeren er en aktiv aktør i meningsdannelsen, hvor den hermeneutiske cirkel er til stede i al videns forståelse af verden. Menneskets værende er i den filosofiske hermeneutik kendetegnet ved, at mennesket er et fortolkende, sprogligt, historisk og endeligt væsen (Højberg, 2009:321). Den filosofiske hermeneutik er også karakteriseret ved, at man ikke må sætte sine fordomme i parentes, da det således ikke vil være muligt at opnå et sikkert fundament for erkendelsen (Juul, 2012: 121). Erkendelsen skabes gennem en horisontalsammensmeltning mellem forskerens fordomme og de nye erfaringer, man danner sig i den verden man befinder sig i (Juul, 2012:145). Derfor medtager forskeren altid sine fordomme ind i den verden, der skal fortolkes. Forskeren vil være fortabt uden fordomme, da disse fordomme netop er produktive for erkendelsen (Juul, 2012: 422). Dermed kan forskeren ikke sige noget om noget, hvis 2
fordommene ikke tages med, da man ikke vil være i stand til at stille de relevante spørgsmål og erfare sig noget nyt på baggrund af fordommene (Juul, 2012: 122). Filosofisk hermeneutik i vores projekt Vores hermeneutiske tilgang til projektet tager udgangspunkt i de fordomme vi har om emnet. Vi har forud for vores kvalitative empiriske interviews gjort os en række overvejelser omkring hvilke forandringsprocesser vi forventer respondenterne gennemgår, som følge af den nye reform. Vores fordomme i begyndelsen af projektet var således, at forandringsprocesserne ville føre til mangel på anerkendelse og mindsket fleksibilitet. Ydermere har vi en fordom omkring, at implementeringen af at folkeskolereformen skal ses i lyset af, at Ove Kaj Pedersens konkurrencestatsparadigme. Vi kaster os selv ind i denne verden og bringer vores fordomme i spil. Der vil opstå nye erfaringer, hvorved erkendelsen skabes ved en horisontalsammensmeltning. Vores mål er derved, at opnå en forståelse af de udfordringer lærerne har mødt i den første periode i den nye reform. Efter vores interviews fandt vi frem til, at de overordnede temaer ikke levede op til vores forventninger. Mindsket fleksibilitet fremstod tydeligt som et tema, men lærerne gav udtryk for, at de generelt føler sig anerkendt. Vi har dog, på trods af dette, fundet nogle anerkendelsesmæssige problemstillinger, som også relaterer sig til umyndiggørelsesprocesser. Samtidig fandt vi frem til, at der var en række undertemaer: Vidensdeling, mangel på kreativitet og forandringsparathed. Kritisk teori Der tales indenfor kritisk teori om 3 generationer. Den første generation udsprang fra frankfurterskolen, hvor den kritiske tænkning var ledet af Marx Horkheimer og Theodor Adorno. Den anden generation forbindes med Jürgen Habermas, som udviklede teorien om det kommunikative paradigme. Ved Honneth s overtagelse af Habermas professorater ved, videreudviklede Honneth på Habermas teori og konkretiserede teorien, som ved Honneth bygger på en anerkendelsesteori (Juul, 2012: 320). 3
Vi vil i denne præsentation fokusere på Habermas, da vi ser hans kommunikative paradigme som værende et grundlag og perspektiv på vores problemstilling. Habermas normative perspektiv bygger på forestillingen om en idealiseret herredømmefri samtale, hvor de involverede personer er lige og hvor formålet er en gensidig forståelse (Juul, 2012: 324). Den herredømme samtale lokaliserer han i det han kalder livsverden, som er en verden der adskiller sig fra staten og markedet og kan beskrives som hverdagslivet. Livsverden er ikke styret af penge og magt, som i staten og markedet, men af ønsket om gensidig forståelse. Denne kommunikative handlen ser Habermas som værende forudsætningen for, at mennesker kan udvikle identitet, mening og solidaritet og hvor argumentet er det eneste der tæller(juul, 2012: 324). Han beskriver således, at socialkritikkens opgave er at identificere de forhold i samfundet der hindrer en at de kommunikative idealer kan blive realiseret og lokalisere de forhold der fører til at systemet (staten og markedet) koloniserer livsverden kommunikative idealer(juul, 2012: 325). Habermas skelner mellem system og livsverden. Han beskriver, at når systemet overtager opgaver indenfor livsverden er det ikke uproblematisk. Dér hvor det bliver problematisk er når systemet trænger ind i livsverden og underlægger menneskers løsninger i hverdagen og derved opnår indflydelse på den kommunikative handlen. Det er dette der ifølge Habermas fører til systemets kolonisering af livsverden. Konsekvenserne af en sådan kolonisering, ses som en vanskeliggørelse af at frembringe de ressourcer der er grundlæggende forudsætninger for den menneskelige udvikling, som er mening, identitet og solidaritet (Juul, 2012: 328). Kritisk teoretisk perspektiv på vores problemstilling Det er set i lyset af Habermas tese om kolonisering, at vi vil se vores problemstilling. Ved at benytte denne tese i forbindelse med implementeringen af den nye skolereform, ser vi kritisk på om reformen bryder med idealet om den herredømmefri samtale og der derfor ikke bidrager til menneskets iboende frigørelsesinteresse (Juul, 2012: 324). Vi vil kritisk undersøge om den nye skolereform står i vejen for lærernes udvikling, hvor mening, identitet og solidaritet bliver undermineret. Den nye skolereform vil derfor ses i lyset af det normative 4
ideal om en herredømmefri samtale, som skal ses som idealet for menneskets frigørelses potentiale og udvikling (Juul, 2012: 324). Vores kritik af den nye skolereform bunder i, at vi ser den som værende mere målsættende og retningsvisende end før. Det kritiske perspektiv på skolereformens frigørelses potentiale, betyder derfor at den viden vi formoder at producere, vil omhandle fokus på fejludviklinger og om skolereformen bidrager til forringelse af lærernes mulighed for at frembringe de ressourcer, der er forudsætningen for deres udvikling nemlig mening, identitet og solidaritet. Derudover vil kritikken også gå på om systemet er gået for langt ind i livsverden og overtaget for meget af dennes opgaver, som derfor også bidrager til denne fejludviklinger og manglende udvikling. Dermed også et kritisk blik på om der ved vedtagelsen af reform var tale om demokratisk underskud, hvor det offentlige rum og implicerede personer i samfundet ikke blev hørt eller deres erfaringer og livsbetragtninger ikke blev taget med på råd. Dette kritiske blik skal ses i lyset af Habermas fremsætning om, at livsverdens opgave er at tilbageerobre nogle af disse sociale rum som systemet har koloniseret. Denne tilbageerobring skulle medvirke til større del af beslutningstagningen bygges på offentlig meningsudvekslinger og diskussioner (Juul, 2012: 329). 5
Litteraturliste - - - Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend. (2009). Interview introduktion til et håndværk. (2. udgave). Hans Reitzels Forlag Juul, Søren og Pedersen, Jursteb Bransholm (red) (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. (1. udgave, s. Xxx- xxx). Hans Reitzels Forlag - Juul, Søren. (2012). Hermeneutik i Juul, Søren. Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring. (1. udgave). Hans Reitzels Forlag - Juul, Søren. (2012). Nyere kritisk teori i Juul, Søren: Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring. (1. udgave). Hans Reitzels Forlag Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch. (2009). Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne. (2. udgave). Roskilde Universitetsforlag - Højberg, Henriette. (2009). Hermeneutik i Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch: Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne. (2. udgave). Roskilde Universitetsforlag 6