1 INDLEDNING AFGRÆNSNING FORMÅL MED OPGAVEN PROBLEMFORMULERING HYPOTESE BØRNESYN DE JURIDISKE RAMMER 8

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING AFGRÆNSNING FORMÅL MED OPGAVEN PROBLEMFORMULERING HYPOTESE BØRNESYN DE JURIDISKE RAMMER 8 2 BEGREBSAFKLARING BØRNESAGER ANERKENDELSE FORFORSTÅELSE NEW PUBLIC MANAGEMENT 10 3 TEORETISK STÅSTED VIDENSKABSTEORI FILOSOFISK HERMENEUTIK KRITISK HERMENEUTIK ANVENDT TEORI AXEL HONNETH NEW PUBLIC MANAGEMENT KRITIK AF TEORI VIDENSKABSTEORI AXEL HONNETH 17 4 EMPIRI PRIMÆR EMPIRI AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE SEKUNDÆR EMPIRI KRITIK AF EMPIRISK MATERIALE 19 5 DESIGN OG FREMGANGSMÅDE DET KVALITATIVE CASESTUDIE 22 6 METODE DEN HERMENEUTISKE CIRKEL KVALITATIV DATAINDSAMLING SEMISTRUKTURERET INTERVIEW STEINAR KVALES INTERVIEWGUIDE HYPOTETISK DEDUKTION ØJVIND LARSEN LOVGIVNING DEN OVERORDNEDE MAGT FAGET DET CIVILE SAMFUND TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW KRITIK AF METODEANVENDELSE 29 1

2 6.8.1 INTERVIEWS 29 7 EMPIRISK OPERATIONALISERING TID ØKONOMISKE RAMMER LOVGIVNING FORFORSTÅELSE FAGLIGHED OG KOMPETENCER UNDLADELSE AF SAMTALE ETIK DELKONKLUSION 38 8 VALG AF ANALYSESTRATEGI 39 9 ANALYSE ANALYSE DEL DELKONKLUSION ANALYSE DEL BØRNESAMTALEN SOM METODE SAMTALEN I SIN ORGANISATORISKE SAMMENHÆNG SIGNS OF SAFETY DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING NORGE SVERIGE LEVERANDØRFORHOLD INTERN ORGANISERING OG STYRING FAGLIG VIDENSBASERING OG ØKONOMISK BEVIDSTHED VORES BUD PÅ EN FREMTIDIG STYRINGSFORM REFLEKSION REFLEKSION OVER EGEN LÆRING REFLEKSIONER OVER OPGAVENS VALIDITET, RELIABILITET OG GENERALISERBARHED LITTERATURLISTE BØGER INTERNET BILAG BILAG 1 ONLINEUNDERSØGELSE BILAG 2 INTERVIEW GUIDE BILAG 3 TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW 2 VED FAMILIECENTER VEST BILAG 4 MAIL MED FORMAND HELLE LARSEN FOR DFM BILAG 5 TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW 1 VED FAMILIECENTER VEST BILAG 6 TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW VED FAMILIECENTER SYD BILAG 7 INTERVIEW GUIDE BILAG 8 GODKENDELSE AF PROBLEMSTILLING BILAG 9 DEN GODKENDTE PROBLEMSTILLING 89 2

3 1 Indledning I Serviceloven fastslås det, at børn og unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnet alder og modenhed i forbindelse med en foranstaltning. Denne måde at anskue barnet på, understøttes ved det nye børnesyn, som i løbet af 1980 erne og 1990 erne blev udviklet som et paradigmeskift. Barnet bliver ikke længere anskuet som værende udelukkende et produkt af sine forældres påvirkning, holdninger og værdier, men som et enkeltstående og selvstændigt individ, som har mulighed for at påvirke sin egen situation, være aktør i eget liv. Barnet har derfor ændret sig som værende et objekt til et subjekt- objekt (Rask L., 2011, s ). Mens fokus på inddragelse af barnet stiger, oplever sagsbehandleren et pres i form af ændringer af de organisatoriske rammer. Dette sker blandt andet i forbindelse med implementeringen af New Public Management (NPM) som handlingsrationale, hvor fokus på effektivisering og økonomi stiger, hvilket kan skabe nogle begrænsninger for socialrådgiverens råderum. Befinder socialrådgiveren sig i et dilemma, hvor ønsket om at ville inddrage og anerkende barnet optimalt, bliver undertrykt grundet manglende ressourcer og stigende krav? Implementeringen af NPM kan også bringe positive aspekter til den offentlige sektor; bedre ledelse, styring efter klare mål, og mere fokus på effektivisering. Men spørgsmålet er, om dette udelukkende er gavnligt for organisationen og de tilhørende budgetter, og om relationen mellem socialrådgiveren og barnet må betale prisen i sidste ende? Eller har NPM en positiv effekt på socialrådgiverens anerkendelse af barnet, eftersom fokus på økonomien medfører større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne (Socialrådgiverforening, 2014)? I Dansk Socialrådgiverforenings Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014, viser det sig, at socialrådgivere oplever et stort pres i forhold til at få økonomien til at stemme, især fordi det kolliderer med solide faglige 3

4 vurderinger. 47 % af socialrådgiverne i undersøgelsen fortæller, at økonomien i høj eller nogen grad vejer tungere end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om anbringelser. 38 % fortæller, at økonomien i høj eller nogen grad forringer muligheden for at vagetage barnets tarv (Socialrådgiverforening, 2014). Konsekvenserne kan være alarmerende, når økonomi trumfer faglighed. Konteksten for at udføre socialt arbejde med børn og unge, kan være præget af ovenstående krydspres. Et krydspres som indeholder de ressourcer som er tilgængelige i den pågældende organisation, og måden hvorpå det kan få indflydelse på, hvordan og hvor meget socialrådgiveren vælger at inddrage og anerkende barnet i sagsforløbet. 1.1 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse vores problemfelt til ét af de dilemmaer, som vores socialrådgiverinformanter oplevede i forbindelse med inddragelse og anerkendelse af barnet. Her har vi valgt de organisatoriske rammer, herunder økonomien og tiden. Vi har valgt at arbejde i dybden med netop dette dilemma, delvist eftersom det var den faktor som vores socialrådgiverinformanter vægtede højest. Afgrænsningen skyldes tilmed det tidsmæssige perspektiv for vores BA- projekt, samt det faktum, at det giver os mulighed for at fordybe os i et mere specifikt område. Problemfeltet er ydermere afgrænset til kun at omhandle Aarhus kommune, herunder børn- og ungeområdet i socialforvaltningen. 1.2 Formål med opgaven Formålet med vores projekt, er at undersøge de forhold, man som socialrådgiver i Aarhus kommune er underlagt, når man skal inddrage og arbejde anerkendende med børn og unge. Vi finder det relevant at undersøge ovenstående problemstillinger, og dermed blive klogere på hvorvidt de organisatoriske og økonomiske rammer kan spænde ben for socialrådgiverens ønske, om at opretholde den faglige fordybelse på et højt niveau. Ydermere er formålet, at reflektere over hvilke metoder der er anvendelige til, at opretholde anerkendelsen af barnet i sagsforløbet, i overensstemmelse med de dilemmaer 4

5 de organisatoriske rammer måtte opstille. Med den viden håber vi, at kunne være bedre rustet til en fremtid indenfor det socialfaglige arbejdsfelt. Med projektet ønsker vi ikke at opstille en måde at undgå problemer indenfor det socialfaglige arbejdet, men blot forholde os undersøgende til problemstillingen samt dets betydning. 1.3 Problemformulering Hvilke dilemmaer oplever socialrådgiverne i Aarhus kommune, når de i overensstemmelse med de organisatoriske rammer, skal inddrage og anerkende børn i sagsforløbet? Underspørgsmål: 1. Hvilken påvirkning har New Public Management på socialrådgiverens fastholdelse af anerkendelse af barnet i sagsforløbet? 2. Hvilke redskaber og metoder kan socialrådgiveren tage i brug, for at bevare anerkendelsen af barnet i sagsforløbet, i overensstemmelse med de organisatoriske rammer? 1.4 Hypotese Vi bygger vores problemformulering på baggrund af følgende hypotese; socialrådgivere som arbejder med udsatte børn og unge, oplever et dilemma i forhold til at skulle opretholde den faglige fordybelse, og dermed inddrage og anerkende barnet, i overensstemmelse med at skulle arbejde indenfor de organisatoriske rammer. 1.5 Børnesyn Eftersom vi beskæftiger os med ændringer i de organisatoriske rammer, finder vi det relevant at inddrage hvordan der ligeledes er sket en ændring i forhold til hvordan man anskuer barnet. Denne relevans skyldes vores problemformulering, hvor fokus er på samspillet mellem ændringerne i de organisatoriske rammer, og det stigende fokus på inddragelse af barnet. 5

6 I løbet af 1980 erne og 1990 erne blev der udviklet et paradigmeskift, som omtales det nye børnesyn. Barnet bliver ikke længere anskuet som værende udelukkende et produkt af sine forældres påvirkning, holdninger og værdier, men som et enkeltstående og selvstændigt individ, som har mulighed for at påvirke sin egen situation, være aktør i eget liv. Barnet har derfor ændret sig som værende et objekt til et subjekt- objekt (Rask L., 2011, s ). Børn ses derfor som sociale aktører, som skaber sine omstændigheder, på samme vilkår som de skabes af dem. Sociale strukturer og processer virker ikke blot på barnet, men gennem barnet. Dette nye børnesyn har ændret sagsbehandlerens tilgang til arbejdet med barnet. Grundet dette børnesyn, er det ikke længere udelukkende relevant, at fokusere på forældrenes kompetence i forhold til barnets opvækst og behov, men også inddrage barnets forskellige sociale arenaer. På den måde kan socialrådgiveren undersøge hvordan barnet opfatter og mestrer livet. Det nye børnesyn blev understøttet af FN s konvention om Barnets Rettigheder i Fokus var at synliggøre børn som individer med egne rettigheder, og hviler på 4 principper: princippet om ikke- diskriminering, princippet om barnets ret til liv og udvikling, princippet om hensynet til barnets tarv/ barnets bedste, og princippet om barnets ret til at udtrykke sine synspunkter (Børnerådet, 2009). I henhold til vores problemformulering, og i forhold til de dilemmaer vores socialrådgiverinformanter står overfor, kan artikel 12 i FN s Konvention om Barnets Rettigheder fremhæves: Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at gøre dette i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af 6

7 sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder. Her nævnes to hensyn som skal tages til barnet; barnet skal beskyttes som et objekt, og barnet skal inddrages som subjekt og aktør i eget liv. Dermed kan sagsbehandlere opleve at stå i et dilemma, hvor de skal vægte mellem disse to hensyn, og finde balancen mellem at inddrage barnet, uden at inddrage for meget, og risikere at stille barnet til ansvar. Barnet skal inddrages og anerkendes, men samtidig beskyttes og skånes. Barnet skal ikke gøres ansvarlige, men have indflydelse tilpasset deres sårbarhed og modenhed. Feltet som sagsbehandleren skal arbejde indenfor, er karakteriseret af dette dilemma; inddragelse af barnet skal på én gang ses som beskyttelse af barnet, varetagelse af borgerrettigheder, og der opstår på samme tid en risiko for belastning og ansvarliggørelse. Her kan man tale om, at der skelnes mellem børns mulighed for medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse (Jørgensen, 2000, s. 14). Når man taler om denne skildring mellem medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse, og dermed maler billedet af det kompetente barn, som er aktør i eget liv, er det vigtigt at rejse spørgsmålet om på hvilken måde barnet skal inddrages, og dermed hvilke slags beslutninger og beslutningsprocesser børn i forskellige aldre og situationer kan og bør involveres i (Rasmussen, 2009, s. 31). Som vores socialrådgiverinformanter beskrev, er der en lang række dilemmaer, særligt de økonomiske rammer og et tidspres, som begrænser socialrådgiverens råderum for at kunne anerkende barnet som aktør i eget liv, og give plads og tid til den faglige fordybelser. Det aktuelle børnesyn bygger dermed på inddragelse af barnet i forhold til at skulle være aktør i eget liv; både i forhold til menneskerettigheder i et demokratisk samfund, men også i forhold til individualisering og frigørelse, som medfører en risiko for ansvarstilskrivning og overbelastning. 7

8 1.6 De juridiske rammer Følgende afsnit er til for at give en dybere forståelse af den juridiske kontekst, man som sagsbehandler arbejder ud fra. Ligeledes giver afsnittet indblik i de juridiske rammer, hvori barnet og den unge kan finde retfærdighed i de afgørelser der bliver truffet i deres sagsforløb. Tilbage i 1991 underskrev Danmark FN s Børnekonvention, som blandt andet i artikel 3 siger følgende; I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. (Udenrigsministeriet, 1992) Citatet fortæller os hvorfor barnet og barnets behov, altid skal medtænkes i sagsforløbet. FN s Børnekonvention danner grundlag for Serviceloven, som vi kender den i dag. Serviceloven er borgerens sikkerhed for en retfærdig behandling i samfundet. I Serviceloven finder man blandt andet hjemmel til særlig støtte til børn og unge. I 2006 kom anbringelsesreformen, som skal sikre en større kvalitet i indsatsen, en mere målrettet indsats, og en bedre udnyttelse af ressourcerne (Servicestyrelsen, 2007). Senest i 2011 kom Barnets Reform, der sætter barnets inddragelse og barnets rettigheder i fokus (Servicestyrelsen, 2011). Derudover kom reformen også med ændringer til Børnekonventionen fra Førhen hed det sig at barnet havde ret til at give udtryk for en mening, og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Dette blev med barnets reform ændret til at; styrke den tidlige indsats, øge børns rettigheder og kvalitet i indsatsen og understøtte udsatte børn og unges livsbetingelser. Til sidst skal Retssikkerhedsloven 4 nævnes. Den siger; borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Barnet skal dermed inddrages og have indflydelse på sin egen sag, i overensstemmelse med dets 8

9 alder og med forældremyndighedsindehaveren, men det er socialrådgiveren, der træffer afgørelsen. 2 Begrebsafklaring 2.1 Børnesager I vores projekt vil børnesager forstås som de sager, der i Aarhus kommune involverer og omhandler udsatte børn og unge med særlige behov. De børnesager vi beskæftiger os med i vores projekt, er altså de sager, hvor børn og unge kommer i kontakt med kommunen, grundet sociale problemer. Disse sociale problemer munder ud i, at barnet eller den unge er udsat, og dermed har særlige behov, som man som sagsbehandler, skal forsøge at efterleve jf. blandt andet serviceloven kapitel 11 (Serviceloven, Kapitel 11, 2013). 2.2 Anerkendelse Begrebet anerkendelse vil blive set og forstået ud fra Axel Honneths teori om, at anerkendelse indenfor henholdsvis den private, den solidariske og den retslige sfære, er en forudsætning for det gode liv. Behovet for anerkendelse er også en forudsætning for, at blive et fuldt individ (Honneth, 2003, s. 14). Vi finder det derfor vigtigt at beskæftige os med, da der som følger af manglende anerkendelse kan opstå krænkelser. I projektet vil anerkendelse blive set i forhold til den offentlige sektor i Aarhus kommune. Med ændringer i de organisatoriske rammer og større fokus på budgetter og effektivisering, kan man antage, at det kan være svært at anerkende barnets unikke behov. Ligeledes kan et øget fokus på besparelser og administrativt arbejde føre til, at sagsbehandleren føler en mangel på anerkendelse af sine faglige kompetencer. 2.3 Forforståelse Når vi i projektet bruger begrebet forforståelse, er det ud fra samme forståelsesramme som Hans Gorge Gadamer. Alt hvad vi tolker, ser, hører, og den viden vi har lært og dermed gør brug af, bygger på vores forforståelse. I følge Gadamer kan man ikke analysere et menneske eller en tekst, uden at være påvirket af sin forforståelse, og vi skal derfor være åbne i forståelses processen 9

10 (Thurén, 2007). Forforståelse vil blive set i lyset af, at sagsbehandlernes udsagn kan være påvirket af deres forforståelse, ligeledes kan deres handlinger overfor barnet. 2.4 New Public Management NPM er et system indenfor management, der er benyttet af de offentlige forvaltninger siden 1980'erne, med det formål at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. NPM er et bredt og meget komplekst begreb, der benyttes til at beskrive de mange reformer, der er gennemført i den offentlige sektor i hele verden siden 1980'erne. Begrebet blev første gang lanceret af den engelske forsker Christopher Hood i 1991 (Gyldendal, 2009). Det indebærer blandt andet, at der er kommet større fokus på mål, dokumentation og egenmaksimering, frem for faglighed og kvalitativt arbejde (Bundesen & Hansen, 2011, s ). Dette danner baggrund for vores forståelse af begrebet NPM, der vil blive set i forhold til den udvikling, der indenfor de seneste 10 år har fundet sted i den offentlige sektor, og som kan have indflydelse på sagsbehandlerens anerkendende arbejdstilgang. 3 Teoretisk ståsted I dette afsnit vil vi præsentere den videnskabelige tilgang, samt de teorier vi har anvendt i projektet. Vi vil kort beskrive de anvendte teorier, samt begrunde hvordan vi vil anvende dem i forhold til vores empiri. 3.1 Videnskabsteori Filosofisk hermeneutik Vi har i vores opgave valgt at anvende den filosofiske hermeneutik som vores metateori. Denne indgangsvinkel har vi valgt, da hermeneutikken blandt andet forsøger at forstå den menneskelige aktivitet, og hvad der kan blive produktet heraf (Collin & Køppe, 2014, s. 225). Et andet grundlag for at anvende denne videnskabsteori som tilgang til vores indsamlede data, skyldes at vores problemformulering og vores analysedesign ligger op til, at vi vil forholde os undersøgende og fortolkende. Vi vil være undersøgende, og ønsker at fortolke og 10

11 forstå nogle bestemte handlinger og holdninger, til måden hvorpå sagsbehandleren formår at inddrage og anerkende børn og unge i sagsforløbet. Alle handlinger vi som mennesker foretager os, er handlinger som er rettet mod noget, og det er disse handlinger vi ønsker at tage udgangspunkt i, når vi vil belyse vores problemformulering (Collin & Køppe, 2014, s. 226). Hermeneutikken har været en kendt teori længe, men først i det 20 ende århundrede blev den videreudviklet af Martin Heidegger og Hans- Georg Gadamer til en filosofi om mennesket som forstående og fortolkende væsen. Med den filosofiske retning blev der nu lagt mere vægt på, hvilken rolle forståelse spiller, når man snakker om menneskets ageren i verden, frem for bare at fortolke litteratur (Fuglsang, Olsen, & Rasborg, 2013, s. 291). På baggrund af dette, finder vi hermeneutikken væsentlig og relevant i forhold til at belyse vores problemformulering, da vi ikke mener, det er muligt at undersøge et fænomen, uden at det påvirkes af ens forforståelse, og dermed lade det påvirke ens måde at anskue virkeligheden på. Vi forstår forforståelsen på samme måde som Gadamer, nemlig som værende noget der ligger til grund for vores forståelse og dermed vores måde at fortolke på; Mennesket udlægger aldrig verden forudsætningsløst, men er altid allerede præget af en forudfattet mening om denne. (Fuglsang, Olsen, & Rasborg, 2013, s. 301). Vi vil både anvende forforståelse i vores operationalisering af det empiriske materiale, til at få en større forståelse for hvad baggrunden er for de valg vores socialrådgiverinformanter træffer, men vi vil også se forforståelsen i lyset af vores egne fortolkninger gennem hele projektet Kritisk hermeneutik Gennem tiden har der været meget kritik af Gadamers filosofiske hermeneutik, men de mest omtalte må med sikkerhed være Paul Ricæur og Jürgen Habermas, der begge kritiserer Gadamer for ikke at inddrage ideologiens undertrykkende funktion, samt magtens virkning. Dog har de begge angivet Gadamer som værende deres store inspirationskilde, og dermed har de tilskrevet sig mange af 11

12 de samme holdninger (Fuglsang, Olsen, & Rasborg, 2013, s. 311). Ved at inddrage denne gren af hermeneutikken, ser vi ikke helt bort fra den oprindelige filosofiske hermeneutik, men vi inddrager blot det kritiske perspektiv, som siger at magten såvel som ideologien kan have en undertrykkende funktion i mødet mellem mennesker. En anden væsentlig grund til at tage en mere kritisk teoretisk tilgang er, at vi på samme måde som Habermas, mener at de ulige kontraster skal belyses, da vi i dialog som individer ikke er ligestillet (Fuglsang, Olsen, & Rasborg, 2013, s. 312). Vi mener ikke at disse teoretiske perspektiver helt udelukker hinanden, men som Paul Ricæur også siger, kan de komplimentere hinanden i fortolkning og forståelsesprocessen. Habermas siger, at de handlinger, såvel som de sociale processer der finder sted i det moderne samfund, bør man altid antage som værende et samspil mellem bevidste hensigtsstyrende handlinger, og objektive lovmæssigheder, som fungerer uafhængigt af folks bevidsthed (Habermas, 1981, s ). Det er blandt andet denne forforståelse vi bygger vores opgave på; at der også i vores problemfelt, er tale om hensigtsstyrende handlinger og lovmæssigheder, som et fundament for sagsbehandlerens handlinger i sager om udsatte børn og unge. Den kritiske tilgang til forståelsen vil være gennemgående for projektet, da vi hele tiden forsøger at forholde os kritisk til de informationer vores informanter giver os. Det kritiske kommer blandt andet til udtryk, når vi forsøger at analysere vores empiriske materiale, og undersøge informanternes forhold til de organisatoriske rammer. 3.2 Anvendt teori Axel Honneth Axel Honneth var Jürgen Habermas efterfølger, og har i hans spor, udviklet en lang række tekster indenfor kritisk teori og social filosofi. Hans tekster om det gode liv og anerkendelse, giver indblik i individets behov for anerkendelse på forskellige niveauer. Både Habermas og Honneth interesserede sig for grammatisk kommunikation og gensidighed. Med dette mener specielt Honneth, 12

13 at alle former for interaktion kræver en moralsk gensidighed, og at alle sociale interaktioner er anerkendelsesforhold. Grammatisk kommunikation skal ikke forstås som et sprog i bogstavelig forstand, men læren om hvordan menneskelig kommunikation i bred forstand fungerer. Brud på individets moralske grammatik vil medføre, hvad Honneth betegner som værende krænkelser. Honneth beskriver krænkelser som værende moralske krænkelser, der opstår på baggrund af, at vi oplever en form for uret, i form af at føle sig ude af stand til at opnå kognitiv respekt, emotionel opmærksomhed og social agtelse. Hver form for anerkendelse er efterfulgt af hver sin form for krænkelse. Krænkelser kan ses i form af fysiske forhold så som voldtægt og anden form for fysisk mishandling. Det kan også opleves som følger af manglende juridiske rettigheder, som kan ødelægge ens selvrespekt. Og krænkelser kan ydermere ses som ydmygelse og manglende anerkendelse af individets kompetencer og færdigheder (Honneth, 2006, s ). Som individ, vil man intuitivt handle ud fra det man føler er uret et brud på ens moralske grammatik. Den moralske grammatik, er altså ifølge Honneth, noget man som menneske skal blive fortrolig med, for at kunne handle anerkendende og løse sociale konflikter. For at kunne bruge ens moralske grammatik som et redskab til handling, skal man have viden om hvad krænkelser og ringagt er. Man skal have en generel viden om anerkendelse, og sidst skal man have viden om reglerne for ophævelse af krænkelser. Når man taler om anerkendelse af børn og unge, må man derfor have viden om alle tre førnævnte aspekter, for selv at kunne arbejde anerkendende med barnet. Honneth beskriver hvordan det at opnå anerkendelse, er et gennemgribende behov for alle individer. Mangel på anerkendelse kan ifølge Honneth være medvirkende til, at man ikke kan udvikle sin identitet fuldt ud. Det kan føre til manglende selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse, hvilket kan være en del af det at føle sig krænket. Honneth opererer også med begrebet usynlighed i den forstand, at man som individ kan føle sig overset og negligeret, på trods af, at man fysisk bliver set. Dette begreb stemmer godt overens med vores forståelse af, hvordan man som 13

14 professionel set i lyset af det mange krav man er underlagt - kan risikere at usynliggøre barnet. Her ses tydeligt forskellen på at erkende barnet og anerkende barnet (Nørgaard, 2005) (Pettersen & Simonsen, 2011). Som individ er der tre former for anerkendelse, der forudsætter en veludviklet identitet. Her tales der om anerkendelse indenfor den retslige sfære, den private sfære og den solidariske sfære. Vi vil i vores projekt oversætte disse begreber med; kommunen/staten, familien og andre nære relationer, og sidst anerkendelse via samfundet og fælleslivet. Vores fokus vil primært være anerkendelse indenfor den retslige og den solidariske sfære Den retslige sfære Retslig anerkendelse indebærer, at man som individ har nogle rettigheder der er ens for alle. Mangel på ressourcer gør det dog ikke altid muligt som professionel, at udøve en ligeværdig behandling. Anerkendelse indenfor denne sfære, er en menneskelig forudsætning for selvagtelse. En negligering af ens rettigheder, vil derfor medføre krænkelser. Det handler derfor om, set ud fra Honneths gensidighedsbegreb, at se barnet ud fra et normativt perspektiv (Pettersen & Simonsen, 2011, s ). Set i forhold til vores projekt, vil anerkendelse indenfor denne sfære blive brugt til at beskrive og analysere, hvorvidt sagsbehandleren anerkender barnets juridiske rettigheder som individ af samfundet Den solidariske sfære Anerkendelse indenfor den solidariske sfære ligger vægt på, at man skal anerkendes for sine særegenheder. Vi er alle i besiddelse af unikke kompetencer, og kan på hver vores måde biddrage til samfundet. Gensidighedsbegrebet går igen i denne sfære, i og med man må se på individer som værende ligeværdige. Krænkelser på dette område, vil blive synlig i form af social status og faglig negligering. Som sagsbehandler i det moderne samfund, har vi bevæget os fra et fagprofessionelt rationale, hvor fagligheden er det vigtigste, til et rationale indenfor NPM hvilket har gjort at mål og dokumentation vægter højere end faglighed og kvalitet (Pettersen & Simonsen, 2011) (Nørgaard, 2005). Denne overgang fra faglighed til effektivisering vil blive brugt til at analysere, hvorvidt 14

15 man som sagsbehandler i en moderne offentlig sektor, føler sig anerkendt. Anerkendelse for sine individuelle faglige kompetencer, er efter vores overbevisning en forudsætning for at se barnets individuelle behov. Anerkendes sagsbehandlerens unikke viden ikke, er det ikke altid, at barnet får den anerkendelse og hjælp der i realiteten ville gavne bedst New Public Management NPM kom til Danmark i 1980 ere med Budgetreformen og Moderniseringsprogrammet. Sådanne reformer blev gennemført i mange vesteuropæiske lande, og kan betegnes som et opgør mod ineffektiv offentlig forvaltning (Johansen & Olesen, 2011, s. 172). NPM er en fælles betegnelse for en række forskellige organisations- og styringsmetoder, som i stigende grad anvendes indenfor den offentlige sektor, men som oprindeligt stammer fra det private erhvervsliv. NPM dækker over forskellige styringsmetoder, som bruges i den offentlige sektor i forhold til decentralisering af ledelsesansvar, BUM- modellen, output til effekt og resultatfokus. NPM har fokus på at man bør resultat- og effektstyre, og helst efter den økonomiske effekt. I forhold til børn- og ungeområdet, kan det være vanskeligt at måle effekten og indsatsen, da resultatet først viser sig efter flere år. Grundet disse målingsvanskeligheder, er er der jf. Serviceloven, fastsat tidsfrister for handlingerne (Bundesen P, 2011, s. 73). NPM henvender sig meget til operationelle serviceydelser, som kan opgøres kvantitativt, hvilket kan medføre en konfliktsituation, da det ikke opfylder kriterier for en god professionsudøvelse. Særligt kommer professionerne, herunder socialrådgiverne, i klemme med idealer og forventninger om socialfaglig fordybelse. Professionerne bevæger sig derfor mellem to poler; på den ene side en stærk og bureaukratisk central styring med kontrol som et overordnet paradigme, og på den anden side stærke frie markedskræfter med produktivitet som overordnet paradigme. Disse poler kan skabe et krydspres for socialrådgiverene; et krydspres mellem krav om besparelser, rationalisering og effektivisering, og et krav fra borgeren, om forventning om imødekommelse af 15

16 individuelle ønsker om serviceydelser. Socialrådgivere er særligt påvirket af at befinde sig i dette krydspres mellem to poler, da de har med mennesker og relationer at gøre (Johansen & Olesen, 2011, s ). Måden hvorpå vi vil anvende NPM- teorien i vores opgave, er til at analysere hvorvidt ovenstående krydspres gør sig gældende, og dermed se om der er en sammenhæng mellem de ændringer der er foretaget i de organisatoriske rammer i Aarhus kommune og NPM- teorien. Vi vil dermed anvende de principper NPM bygger på, til at analysere vores empiriske materiale, og dermed forholde os undersøgende til hvorvidt der er en sammenhæng mellem de dilemmaer vores socialrådgiverinformanter oplever, og de ændringer NPM har medført. 3.3 Kritik af teori Videnskabsteori I vores overvejelses proces omhandlende valg af metavidenskabsteori, var vi omkring flere forskellige. Her havde vi blandt andet fænomenologi og kritisk realisme oppe at vende, da begge disse på en eller anden måde, kunne relatere til vores problemstilling og fremgangsmåde. Vi fravalgte dog både fænomenologien og den kritiske realisme, på trods af, at der var elementer i begge som kunne anvendes til at forstå vores problemstilling. Havde vi valgt at arbejde kritisk realistisk, ville vi skulle beskrive vores genstandsfelt, finde relevant teori til anskuelse af problemfeltet, lave en diskussion af analysemetode, og dermed konkretisere vores vide, for til sidst at kunne præsentere vores nyerhvervede viden for læser. Dette opgavedesign ville havde været relevant, hvis det ikke var fordi, at som kritisk realist, mener man at det samfundsmæssige genstandsfelt eksistere uafhængigt af forskeren. Denne påstand stemmer ikke overens med vores forståelse af, at forforståelse altid vil have en påvirkning på forskeren og samfundets udvikling (Fuglsang & Olsen, 2013, s ). 16

17 Vores fravalg af fænomenologien bunder i samme manglende syn på forforståelsen som medvirkende faktor i forståelses og analyse processen af den menneskelige handling. Dog vil projektet have undertoner af fænomenologien, i form af, at også fænomenologien forsøger at analysere menneskets erfaring, sådan som den umiddelbart fremstår. Og som fænomenologen Heidegger, tror vi også på, at forståelsen af ting og fænomener skal forstås ud fra den sammenhæng, hvori de forekommer. Men vi adskiller os her, ved at inddrage forforståelse, og har derfor fravalgt fænomenologien frem for hermeneutikken (Fuglsang & Olsen, 2013, s ) Axel Honneth Honneth og hans anerkendelsesteori, er en gennemgående teoretisk perspektivering i analysen. Generelt mener vi, at det var den anerkendelsesteoretiker som bedst supplerede vores metateoretiske forståelse og vores problemstilling. Skulle man kritisere Honneth for noget, er det at han tillægger individet kompetencer og iboende værdier, som man ønsker at anerkendes på baggrund af. Ud fra vores kritisk hermeneutiske tilgang, vurderer vi, at disse iboende værdier er stærkt påvirket af samfundets normer. Vi mener også, at han mangler forståelse for harmonien mellem de allerede eksisterende anerkendelser. Det kan for eksempel ses i lyset af et barns misforståelse af sagsbehandlerens form for anerkendelse, hvis denne anerkendelse ikke stemmer overens med den fra den primære sfære. Som beskrevet, snakker Honneth også om, at annerkendelse er en forudsætning for det fulde liv. Men hvordan skal man som sagsbehandler, vurdere hvilke behov og problemer der er legitime eller illegitime krav på anerkendelse? Hvis man vælger at overhøre barnets råb om den døgninstitution, hvor der er svømmehal, har man så skabt en barriere for at kunne opnå det fulde liv? Kravet hos Honneth finder man i form af hvornår der opstår krænkelser og ringagt, men efter vores mening, er lidt modvind også en forudsætning for et veludviklet individ, da det ligeledes er med til at forme den unikke personlighed. 17

18 Denne tredeling af samfundet i den private-, den retslige- og den solidariske sfære, er ikke optimal for et samfund som vores. Anerkendelse indenfor de nævnte områder fungerer meget mere flydende end som så og autoriteter har også tillagt en anden betydning end førhen. Ligeledes er det måske ikke alle mennesker der tænker i anerkendelse? Ser man på den retslige sfære og alle velfærdsydelserne, vil der nærmest opstå en overdisponering af anerkendelse. Honneths anerkendelsesteori opererer derfor på et meget abstrakt niveau, hvilket har resulteret i, at vi fandt det svært et overføre den direkte til anvendelig teori i praksis. 4 Empiri 4.1 Primær empiri Projektets primære empiri er semistrukturerede interviews med fire socialrådgiverinformanter. Tre af dem er ansat ved Familiecenter Syd, og den sidste er ansat i Familiecenter Vest, begge i Aarhus kommune. De tre socialrådgiverinformanter fra Familiecenter Syd havde været ansat i henholdsvis 1, 2 og 12 år, men var færdiguddannet for henholdsvis 20 og 6 år siden. Vores socialrådgiverinformant fra Familiecenter Vest havde været uddannet og ansat i 5 år. Alle vores informanter sad i undersøgelsesgruppen. Vi afviklede vores interviews af to omgange, da vi vurderede, at vi ikke kunne få be- eller afkræftet vores hypotese ved de første interviews, og valgte derfor at afvikle et yderligere interview, for at indhente empiri fyldestgørende nok til at kunne besvare vores problemformulering. 4.2 Afgrænsning af målgruppe Vores målgruppe er sagsbehandlere der arbejder indenfor Børn- og ungeforvaltningen i Aarhus kommune, da vores problemstilling udspringer i det dilemma en socialrådgiver kan stå overfor, i forbindelse med inddragelse i børnesager, her særligt i forhold til de organisatoriske og økonomiske rammer. 18

19 Vi valgte at kontakte informanter fra forskellige familiecentre indenfor Aarhus kommune, for at få et bredere perspektiv på de organisatoriske rammer, samt arbejdsmetoder i forhold til inddragelse af barnet. 4.3 Sekundær empiri Vi har valgt at inddrage børn og unges perspektiv i sagsforløbet, ved hjælp af et kvantitativt spørgeskema. Her har børn og unge i alderen 0-18 år, anonymt kunnet svare på spørgsmål omkring deres oplevelse af inddragelsen i sagsforløbet. Vi har i alt modtaget 14 svar på vores spørgsmål. Derudover har vi valgt at inddrage Dansk Socialrådgiverforenings Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014, fra november Undersøgelsen omfatter 227 kommunalt ansatte socialrådgivere, som arbejder med børnesager. Besvarelserne stammer fra 81 kommuner. Undersøgelsen viser blandt andet, at socialrådgivere der arbejder på børneområdet, oplever at økonomien spiller en stor rolle i forhold til løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier. Undersøgelsen viser ydermere, at fagligheden i børnesager er under stærkt pres i forhold til økonomiske hensyn. Dette understøtter vores forforståelse om, at de økonomiske rammer skaber et dilemma for socialrådgiverens faglige fordybelse, og undersøgelsen vurderes derfor som værende et godt modstykke til vores primære empiri. 4.4 Kritik af empirisk materiale Vi har fravalgt kvalitative interviews med børn og unge af to årsager. Delvist skyldes dette fravalg, at disse børn er udsatte børn med særlige behov, som bør skånes for at skulle forholde sig til flere fremmede professionelle. Vi mener, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nok redskaber samt kompetence, til at kunne håndtere en samtale med et udsat barn. Ydermere befinder vi os i et tidspres i forhold til vores bachelorprojekt, hvor vi er nødt til at lave prioriteringer i forhold til, hvor vi vil ligge vores ressourcer. Her vurderer vi, at i og med vores fokus ligger på socialrådgiverens dilemmaer, 19

20 vil det være mest relevant for os, at tale med socialrådgivere fra Familiecenter Vest og - Syd, for at få en bredere forståelse for netop disse dilemmaer. En styrke for projektet ville uden tvivl være, at interviewe de børn, som vores socialrådgiversinformanter arbejder med, og derefter interviewe socialrådgiverne. Således ville vi kunne opnå konkret viden om, hvordan vores socialrådgiverinformanter anvender inddragelse, og hvordan børnenes oplevelse er. Det har desværre ikke været muligt grundet tidsrammen for projektet. For at få et mere repræsentativt produkt, kunne det have styrket vores projekt, såfremt vi havde indhentet flere interviews med socialrådgivere. Ud fra de fire sagsbehandlere vi har talt med, kan vi kun dannet os et indtryk i forhold til Aarhus kommune, og kan derfor ikke konkludere på, hvorvidt det de definerer som værende et dilemma, er et enestående tilfælde i Aarhus kommune, eller om det er en gennemgående problematik i de danske kommuner. Vi er bevidste om, at de udtalelser vi har fra vores informanter, kan være påvirket af andre instanser. Vi finder det usandsynligt, at de vil fortælle os sandheden om, hvorvidt det at arbejde anerkendende fungerer for dem i praksis. Dette begrundes med, at deres troværdighed kan være påvirket af deres loyalitet overfor deres profession, samt deres egne faglige kompetencer. 5 Design og fremgangsmåde Vi vil: Afgrænse vores emne, og fastsætte delmål for processen. Gøre brug af Den gode opgave til udarbejdning af en sammenhængende og læservenlig opgave. Lave semistruktureret interviews med 4 sagsbehandler indenfor Aarhus kommune, med henblik på at få belyst, hvor der for dem kan opstå dilemmaer, og hvad der kan ligge til grunde herfor. Arbejde helhedsorienteret, struktureret og målrettet. 20

21 Vi har valgt, hovedsageligt at arbejde hypotetisk deduktivt. Dette medfører, at vi først vil udarbejde vores teoretiske materiale, og dernæst indsamle relevant empiri med teoretiske briller, på baggrund af en problemstilling og hypotese. Vores kvalitative fremgangsmåde at indsamle data på, der bygger på semistrukturerede interviews, giver os et mere eksplorativt udgangspunkt, og vores projekt bliver dermed et eksplorativt undersøgende projekt af forholdene, der påvirker socialrådgiverens mulighed for at anerkende og inddrage barnet (Harboe, 2010, s. 47). Den undersøgende og analyserende del af opgaven er foretaget ud fra to perspektiver. Der vil både være en del hvor empirien bliver sat i forhold til Axel Honneths anerkendelses teori, og en del hvor det bliver sat i forhold til den offentlige sektors udvikling i form af NPM. Vi vil dermed anvende de principper NPM bygger på, til at analysere vores empiriske materiale, og dermed forholde os undersøgende til, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de dilemmaer vores socialrådgiverinformanter oplever, og de ændringer NPM har medført. Begge dele vil være sammenflettet, så de skaber en flydende helhed. Ved at være undersøgende, få en mere uddybende forklaring på vores problemstilling og underspørgsmål, og vi har mulighed for at ændre tilgangen til disse, alt efter udfaldet af det undersøgte. Vi har valgt at bygge vores opgave op, ved først at forklare de begreber som bliver præsenteret i vores problemformulering. Det giver læser samme vidensgrundlag og udgangspunkt, som vi arbejder ud fra. Derefter præsenterer vi vores videnskabsteoretiske tilgang, for at kunne understøtte vores undersøgende og forstående fremgangsmåde. Vores empiriafsnit og fremgangsmåde vil tage udgangspunkt i Steiner Kvales 7 punker for en god interviewundersøgelse, hvilket uddybes i punkt 6.4 (Kvale, 1997, s. 28). Efter analysen, vil vi udarbejde en samlet konklusion på projektet, for så til sidst at perspektivere til et andet relevant emnefelt. Vores projekt design er opstillet i følgende model: 21

22 5.1 Det kvalitative casestudie For at besvare vores problemformulering, har vi valgt at udforme vores designramme som et casestudie over børn- og ungeområdet i Aarhus kommune. En case kan ofte ikke stå alene som forskningsmetode, da den ikke er i besiddelse af selvstændig værdi, så vi har derfor koblet den sammen med vores hypotetisk deduktive tilgang (Flyvbjerg, 2010, s. 464). Man skal ikke se en case som et enestående tilfælde, men som en repræsentant for en mere generel sammenhæng (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 31). Vi er tilmed af den overbevisning, at NPM har indflydelse på andre områder af samfundet en socialrådgiverens arbejdsfelt. Knud Ramian beskriver casestudiet som: 22

23 En strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en bevisførelse (Ramain, 2012, s. 12). Robert K. Yin beskriver det kvalitative casestudie som; En empirisk analyse, der undersøger et samtidigt eller historisk fænomen i en social kontekst, hvor fænomenet udfolder sig (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 32). Det er denne forståelse af casestudiet vores opgave bygger på. En case ud fra vores forståelse er altså en empirisk undersøgelse af et felt og nogle fænomener der gør sig gældende indenfor vores tid, og som behandles og analyseres i naturlige rammer. I vores projekt er casen socialrådgiverens handlemuligheder indenfor de organisatoriske rammer i Aarhus kommune. Valget af case bygger på en forventning om, at opnå et bestemt informationsindhold. Vi forventer, at ved at undersøge dette område, erhverver vi en forståelse for hvorfor der kan opstå mangel på anerkendelse og inddragelse. En case er ikke nødvendigvis et statisk element, men kan under forskningsprocessen ændre sig, da der altid vil være flere muligheder for at definere og afgrænse emnet (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 33). Det at casen kan ændre sig, stemmer godt overens med vores valg af en hermeneutisk tilgang, og derfor anvender den hermeneutiske cirkel som en metode til forståelse af problemet. Det kvalitative casestudie kan typisk inddeles i fire forskellige typer; teorifortolkende casestudier, ateoretiske casestudier, teorigenerende casestudier og teoritestende casestudier. Et casestudie vil sjældent fremstå i ren form, men være en god blanding af alle fire typer casestudier. Hvad der vægter højest for, om ens forskningsprojekt er mere det ene end det andet, handler om hvorvidt man forsøger at genere ny teoretisk viden eller ny empirisk viden. Vi ser vores casestudie som hovedsagligt værende et ateoretisk casestudie, da formålet med projektet primært vil være, at opnå ny empirisk viden, og vores videnskabelige tolkning tager afsæt i empirisk viden og data. Det ateoretiske casestudie tager afsæt i specielle sager og hændelser, og forsøger at forklare dem ud fra sociale sammenhænge (Antoft & Salomonsen, 2007, s ). Vores arbejdstilgang adskiller sig fra den originale ateoretiske case studie, ved at vi opstiller en 23

24 hypotese. Det ateoretiske casestudie er nemlig ikke styret at hypoteser, og vores designramme fremstår derfor ikke i ren form. Vi finder det kvalitative casestudie anvendeligt for vores bachelorprojekt, da en af styrkerne ved denne metode, er at fokus er på aktørernes forståelse og beskrivelse af den empiriske verden (Flyvbjerg, 1988, s. 5). Ydermere giver metoden os redskaber til at studere et komplekst fænomen (Ramain, 2012, s ), som i vores tilfælde blandt andet er effekterne af NPM. Det ateoretiske casestudie søger blandt andet at beskrive den sociale virkelighed som den er og undersøge fænomener, dog uden at opstille ny teoretisk viden. Dette ligger til grund for at anvende denne form for forskningsramme. I projektet vil vores informanter selv have mulighed for at komme til orde, men som forsker er det vores opgave at reflektere over deres udsagn. Vigtigt for det ateoretiske casestudie er dog, at det er informanternes interesser der er i centrum, hvilket vi også vil bestræbe os på at have (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 35). 6 Metode I det følgende afsnit vil vi argumentere for, hvilke metoder vi har valgt at tage i brug, for at kunne besvare vores problemformulering. Vores valg af metoder er baseret på, at vi vil arbejde hermeneutisk og dermed gøre brug af nogle undersøgende tilgange. En videnskabelig metode er en fremgangsmåde som skal forklares og begrundes, så læser har mulighed for at gentage forsøget (Rienecker & Jørgensen, 2012, s. 233). 6.1 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er en metode i fortolkning, og metoden bygger på den hermeneutiske regel der siger, at man skal forstå empiriens helhed ud fra empiriens enkeltdele, og empiriens enkeltdele ud fra empiriens helhed. Vi har en forforståelse, som bygger på at socialrådgivere oplever et dilemma i forhold til inddragelse af barnet i børnesager. Via interviews indhenter vi vores primære empiri. Her får vi bekræftet eller afkræftet vores forforståelse, og skaber en ny forforståelse, som eventuelt kunne være en mere nuanceret forforståelse omkring socialrådgiverens arbejde samt dilemmaer. Projektet vil 24

25 blive set ud fra den hermeneutiske cirkel, og vi vil derfor hele tiden have mulighed for at ændre udgangspunkt og indgangsvinkel (Collin & Køppe, 2014, s ). 6.2 Kvalitativ dataindsamling Vi vil benytte os af den kvalitative metode, fremfor den kvantitative, da vi vil opnå bløde data via interviews med åbne spørgsmål. Vi ønsker ikke at kortlægge omfanget af et bestemt fænomen - eksempelvis ønsker vi ikke at blive klogere på hvor mange socialrådgivere, der oplever et dilemma i deres arbejde med børn og unge vi ønsker derimod, at finde ud af hvordan socialrådgiveren oplever arbejdet med børn i henhold til de organisatoriske rammer, hvilke dilemmaer de støder på, hvilke metoder de griber an for at inddrage og anerkende barnet m.m. Disse spørgsmål kan kun besvares via dybdegående svar, og ikke ved hjælp af eksempelvis et spørgeskema. Den kvalitative undersøgelsesmetode hører derfor ind under den fænomenologisk- hermeneutiske tradition, hvor man kigger på og forstår individet som fortolkende, og hvor fokus er på individets opfattelse af fænomener i sin verden. Dette er et yderligere argument for at anvende denne metode frem for den kvantitative. Vi vil dermed gennem opgaven være undersøgende og fortolkende, og forsøge at forstå socialrådgiverens situation. I vores problemformulering, bruger vi vendingen; Hvilke dilemmaer oplever socialrådgiveren, hvilket også er et udtryk for, at vi vil være undersøgende og mere dybdegående, end hvad vi kan være ved hjælp af kvantitative metoder. 6.3 Semistruktureret interview Vores kvalitative interviews er opbygget ud fra en semistruktureret interview- tilgang. Her har vi på forhånd forberedt en række spørgsmål med henblik på besvarelse af vores problemformulering, men vi er tilbøjelige til at justere i vores spørgsmål og interviewets generelle fremgangsmåde, alt efter informantens svar. Denne metode vælger vi særligt på baggrund af vores hermeneutiske tilgang. Den giver os mulighed for at anerkende, at informanten eventuelt har et anderledes synspunkt, og dermed kan vi flytte vores fokus, således det tilpasses informantens. Ydermere giver det semistrukturerede interview os muligheden 25

26 for undervejs at få be- eller afkræftet vores forforståelse, og eventuelt bygge resten af interviewet op om en ny forforståelse. 6.4 Steinar Kvales interviewguide Til at opbygge vores interview har vi valgt at gøre brug af Steinar Kvales 7 stadier. Disse 7 punkter deler interviewundersøgelsen ind i forskellige metodestadier, der går fra den oprindelige ide, til den endelige rapport. De 7 stadier han snakker om er; (1) Tematisering og udformning af problemstilling, (2) Planlægning af undersøgelsen, så den er relevant for problemstillingen, (3) Selve interviewet, (4) Transskribering, (5) Analysering, (6) Verificering og (7) rapportering (Kvale, 1997, s. 28). Kvale pointere også vigtigheden af interviews da det; kan føre til viden, der kan medtænkes og bruges som et element til forbedring af menneskers vilkår. (Glasdam, 2005). Dette citat beskriver til fulde, hvad et af vores mål med projektet er. Vi vil primært fokusere på punkt nr. 3, 4 og Hypotetisk deduktion Den hypotetisk deduktive metode, er den fremgangsmåde, som vi finder mest anvendelig til at besvare vores problemformulering. Den forudsætter at man har et problem, og derudfra opstiller en hypotese, som man agter at be- eller afkræfte ved hjælp af teori og empiri. I opgaven kan man blandt andet se elementer af den hypotetisk deduktive metode, i form af at vi opstiller en hypotese og derefter indhenter vores empiri. I og med det først indhentede empiri, ikke var tilstrækkeligt til at be- eller afkræfte vores hypotese, måtte vi indhente yderligere empirisk materiale. 6.6 Øjvind Larsen Øjvind Larsen (ØL) er filosof og sociolog, og har blandt andet specialiseret sig i forholdet mellem etik og forvaltning. Mange af hans holdninger udspringer fra blandt andet Weber og Habermas kritiske syn på samfundet. I og med vores kritisk hermeneutiske tilgang også knytter sig til Habermas, finder vi ham meget 26

27 anvendelig for vores opgave. Habermas siger blandt andet, at det etiske skal formidles positivt gennem det politiske og retsforholdet (Larsen, 2005). Dette forhold mellem etik og forvaltning, og mellem forvalter og lovgivning, er noget af det ØL har studeret nærmere. Han beskriver den moderne forvalter, som en person der har en social rolle indenfor forvaltningen. Ifølge både Habermas og ØL handler forvalteren altid målrettet ud fra de midler de har (Larsen, 1996). Denne målrettethed stemmer godt overens med vores hermeneutiske overbevisning om - som også nævnt i det videnskab teoretiske afsnit - at alle handlinger vi som mennesker foretager os, er handlinger som er rettet mod noget (Collin & Køppe, 2014, s. 226). Men denne handlen, vil altid forudsætte et skøn eller en vurdering, af hvordan man som forvalter kan handle mest hensigtsmæssigt ud fra de mål og midler man nu engang har. Det er denne vurdering som ØL mener kan være yderst besværlig at foretage, da ens handlemuligheder i en forvaltning ikke altid står klar, og man dermed risikerer at stå i et krydspres fra flere forskellig instanser. ØL inddeler disse instanser i fire niveauer som forvalteren skal forholde sig til i sit arbejde; loven, den overordnede magt, faget og det civile samfund. I det følgende afsnit, vil vi kort beskrive forvalteren i forhold til de nævnte instanser, som alle vil blive brugt som en metodisk redskab i den empiriske operationalisering, til at nå frem til de mest fremtrædende dilemmaer der kan opstå i Aarhus kommune, når man skal inddrage og anerkende barnet i overensstemmelse med de organisatoriske rammer Lovgivning Som sagsbehandler og forvalter er der en bred vifte af lovgivning man skal forholde sig til. Lovgivningen stiller krav til forvalteren om at forholde sig lydig til den, og dermed opstiller den også nogle barrierer for handlemulighederne. Loven for en sagsbehandler er fastlagt gennem paragraffer, overenskomster, konventioner og/eller vedtægter, og danner på den måde en form for overordnet magt, men også en sikkerhed for den enkelte borger i form af kontinuerlighed i sagsbehandlingen og hjemmel i de foranstaltninger der bliver truffet. Det etiske dilemma der kan opstå hos den enkelte forvalter ligger i, at lovgivningen er gældende for alle, men ikke altid i overensstemmelse med 27