Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Relaterede dokumenter
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Selvevaluering på (skolens navn)

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Sortedamskolens ressourcecenter

Udviklingsplan for Virum Skole

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Selvevaluering på RpR

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Skolestart- Skoleparat

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Information om den nye struktur i indskolingen

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Dansk som andetsprog (DSA)

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nordbyskolens evalueringsplan

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Evaluering af skolens samlede undervisning

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

for børn med behov for en særlig indsats

Brobygning mellem daginstitution og skole

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Talentudvikling i folkeskolen

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Rudersdals indsats for ordblinde elever

Regelmæssig evalueringen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Kerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Obligatorisk evaluering og tidspunkt

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Lolland Kommunes læsestrategi

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Skolens selvevaluering

Skovvangskolens. Specialcenter

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Transkript:

Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning, Alice Bach Andersen, viceskoleinspektør, skoleleder Jeppe Møller Tobberup og Rikke Holst Vigilius, pædagogisk afdelingsleder har i fællesskab evalueret specialundervisningen på Helsinge Realskole. Begrebet specialundervisning dækker over: Specialundervisning i forhold til faglige behov. Denne undervisning varetages af en lærer. Støtte i forhold til adfærd. Denne støttefunktion udføres af en pædagog. Denne evaluering beskæftiger sig udelukkende med skolens specialundervisning i forhold til faglige behov. Specialundervisningsbegrebet har ændret sig. Fra skoleåret 2013 er elever, der har behov for under 12 timers specialundervisning om ugen inkluderet i den normale undervisning, mens elever der har behov for over 12 timer om ugen evt. har fået tildelt støttetimer. Det betyder, at der er meget færre elever end før, der bliver udskilt. Evalueringen indeholder en beskrivelse af: 7.a) Hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer/kompetencer i forhold til specialundervisning 7.b) Hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for specialundervisning 7.c) Hvordan skolen organiserer sin specialundervisning 7.d) Hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning 7.e) Hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. På s. 5 er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning. 1

7.a) Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer/kompetencer i forhold til specialundervisning: Afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning sikrer i samarbejde med skolens ledelse og gennem kontinuerlig dialog med lærerne og pædagogerne på skolen, at skolen besidder de nødvendige kompetencer i forhold til elever med specialundervisningsbehov. 7.b) Beskriv hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for specialundervisning: Alle skolens elever bliver systematisk testet med standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver gennem skoleforløbet. Eleverne kan score fra C1- C10, hvor C10 er det bedste. Hvis man scorer fra C4 og op skal man ikke forvente at få et specialundervisningstilbud. Hvis man scorer fra C3 og ned, er vi opmærksomme: C3 er et udtryk for usikkert indlært C0 - C2 kan være udtryk for deciderede indlæringsvanskeligheder. Hvornår sættes der ind med specialundervisning? Som opfølgning på den systematiske testning vurderer vi, om eleven skal have et specialundervisningstilbud. Hvad gør vi før skolestart? Helsinge Realskole gennemfører en grundig brobygning fra børnehave til skole: Skolen besøger børnene i børnehaverne, og børnehaverne komme på besøg på skolen. Derudover nærlæses overleveringspapirer fra børnehaven, ligesom skolen gennemfører møder med personale fra alle de børnehaver, der sender børn til skolen. Forældre til børn med særlige udfordringer opfordres på forældremødet i efteråret før skolestart til at tage kontakt til afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning. Hermed har afdelingslederen mulighed for at vurdere, om Helsinge Realskole er det rigtige tilbud for barnet og eventuelt iværksætte et specielt brobygningsforløb. På baggrund heraf kan der være mulighed for at søge om støtte til barnet før skolestart. Hvad gør vi i børnehaveklassen? I børnehaveklassen bliver børnene screenet i starten af skoleåret. Screeningen har fokus på ordforråd og bogstavkendskab og giver et billede af, hvem skolen skal være opmærksomme på. 2

Senere på året laver børnehaveklasselederne en KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse). Denne iagttagelse viser noget om barnets parathed i forhold til skolerelateret arbejde. Fx om hukommelse og modtagelse af fælles beskeder. Ved udgangen af børnehaveklassen screener afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning eleverne for bogstavkendskab. På dette tidspunkt skal eleverne helst kunne alle bogstaver og være i stand til at løse enkle lyd-syntese opgaver. Hvad gør vi i 1. og 2. klasse: Mht. dansk tages der i november i 1. klasse en OS64 læseprøve, samt en lille orddiktat. Ud fra resultatet af disse tests udvælger afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning og testlærer de elever, der skal have et specialundervisningstilbud. På samme måde evalueres eleven efter OS64 i slutningen af 1. klasse, og igen i november 2. klasse, når der tages en OS120 læseprøve. I udvælgelsen af elever til specialundervisning vægtes den enkelte elevs behov og niveau. Mht. matematik tages der i klassen en prøve både i 1. og 2. klasse. For elever med specielt opmærksomhedskrævende resultater udarbejdes der individuelle handleplaner. Hvad gør vi i 3. 8. klasse: Dansk og matematik: Hvor der er behov for en mere omfattende indsats end det er muligt ved undervisningsdifferentiering i klassen, kan afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning bl.a. ud fra resultaterne af standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver visitere elever til et kursus på et lille hold/en café af kort varighed. Der skal ligge en skriftlig aftale mellem faglærer og speciallærer om indholdet og aktiviteten på holdet/caféen. Oftest er det specifikt fagligt arbejde. 7.c) Beskriv hvordan skolen organiserer sin specialundervisning: Skolen har forskellige specialundervisningstilbud: TLH (tidlig læsehjælp) RR (reading recovery) TIM (tidlig matematikindsats) Specialcafé Hold for elever med dysleksi 3

Hold for elever med IT-rygsæk Stavehold Matematikhold 9.5 hold i dansk, engelsk og matematik (niveauinddeling på tværs af årgangen et tilbud til elever med brug for et fagligt løft) Dansk som andetsprogs-hold Ikke alle tilbud er nødvendigvis op at stå hele tiden. Hvilke tilbud der bliver oprettet afhænger af løbende behov. Har vi en fleksibel organisering af specialundervisningen? Ja, behovene bliver taget op mange gange i løbet af et skoleår. Har skolen et samarbejdsnetværk på tværs af skoler? Afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning er med i et netværk om specialundervisning i Danmarks Privatskoleforening. 7.d) Beskriv hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning: Følges der op på handleplaner? Det er ikke en fast procedure, at der bliver lavet faglige handleplaner på elever med behov. Der er få lærere, der gør det. 7.e) Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. Sker den løbende vurdering af elever med særlige behov generelt efter behov, men mindst en gang om året? Ja 4

Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning Evalueringstidspunkt: Perioden fra december 2013 april 2014 Evalueringsmetoder: Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning, Alice Bach Andersen, viceskoleinspektør, skoleleder Jeppe Møller Tobberup og Rikke Holst Vigilius, pædagogisk afdelingsleder har i fællesskab beskrevet, hvad vi gør på skolen mht. specielundervisning samt evalueret, om vores tilbud og procedurer er tilfredsstillende. Resultat af evaluering: Skolen er overordnet tilfreds sit specialundervisningstilbud. Pga. det nye specialundervisningsbegreb, hvor langt de fleste elever skal inkluderes i den normale undervisning, vil specialundervisningen være et temmeligt afgrænset tilbud, og det er kun de elever, der virkelig har behov, der vil få et tilbud. Målsætning frem til næste evaluering: Alle skolens elever med en ikke-dansktalende forælder har en plads på et dansk som andetsprogs-hold Udvidelse af niveaudeling i udskolingen Fra skoleåret 2014/2015 opretter vi både et 8.5 - og 9.5 -hold. I praksis betyder det, at elever fra årgangen med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Handleplan: Alle skolens elever med en ikke-dansktalende forælder får fra skoleåret 2014/2015 en plads på et dansk som andetsprogs-hold Fra skoleåret 2014/2015 opretter vi både et 8.5 - og 9.5 -hold. I praksis betyder det, at elever fra årgangen med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Næste evaluering: Skoleåret 2016/2017 5