Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion
Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet skal være i orden, så søernes bakterieflora er i balance Foderet må ikke belaste fordøjelsessystemet, så fx foderbetinget mavesår eksisterer ikke Foderet indeholder de nødvendige næringsstoffer hverken mere eller mindre! Besætningerne vil producere 30 35 grise pr. årsso
Næringsstoffer Forskelligt behov til polte, golde, drægtige og diegivende søer Protein aminosyrer Fedt kædelængde og mæthedsgrad Mineraler calcium og fordøjeligt fosfor Kulhydrater stivelseskilder og fibre VSP har nogle anbefalinger for minimumsindhold dette bør være udgangspunktet
Udfordringerne på vej mod 35 grise pr. årsso Vi skal have ensartede og stærke polte Vi skal have en huldstyring i drægtighedsstalden, som sikrer søerne en ensartet fedningsgrad ved faring Vi skal fodre den diegivende so, så den producerer mest mulig mælk og har et lavt vægttab Udsættersøerne skal kunne slagtes
Polte Holdbarhed/benstyrke restriktiv fodring fra 60 130 kg Ensartet - polte fodres på gulv eller i langkrybbe Foder diegivningsfoder fra cirka 60 kg Mavesundhed = mellemgroft formalet foder
Mavesår Hvide del Kardia (slim) Fundus (slim, saltsyre, enzymer mv.) Pylorus (slim)
Maveforandringernes betydning for søernes produktivitet (procentfordeling) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen Mindre Stor Piller Piller/expandat + 10-15 pct. byg udenom Det skal vi gøre bedre!, men er der andre årsager end foder?
Huldvurdering efter løbning, efter 30 dage, efter 70 dage og ved faring Ved konkurrencepræget fodring bør fiberindholdet hæves
Soens store udfordring 35 grise pr. årsso kræver at der fravænnes 15 grise pr. kuld Skifte fra drægtighedsstalden til farestalden At blive diegivende store ændringer i soens stofskifte Leverens funktion i optagelsen af næringsstoffer omprioriteres i forhold til yveret Mælkeydelse kræver at 2.500 liter blod passerer yveret dagligt
Soen i farestalden fodres den optimalt? Sendrægtighed Faring Tidlig laktation Top laktation 7 dage 1 dag 10 dage 20 dage Fostervækst Yvervækst Råmælk dannes Yvervækst Råmælk udskilles/ændres Yvervækst Mælken ændres Mælken konstant Mælkeproduktion sættes i gang Mælkeproduktion stiger Mælkeproduktion topper
Energi-stofskiftet i leveren Glukose Fedt (foder/depot) ( -oxidation) Pyruvat Acetyl-CoA Oxaloacetate Ketogenese Krebs Cyklus Acetoacetat Acetone -hydroxy butyrate (BHB)
Ketose en metabolisk ubalance Lidelsen kendes blandt andet fra højtydende malkekøer først i laktationen Symptomer Ædevægring Nedsat mælkeproduktion Vægttab Slingrende gang Årsag Negativ energibalance Måske multifaktoriel
Mælkeproduktion og foderoptagelse Træk / Tryk? Træk Høj mælkeydelse => øget appetit Tryk Høj foderoptagelse => øget mælkeydelse Dårligt ernærede søer (TRYK) : Foderoptag øger mælkeydelsen Optimalt ernærede søer (TRÆK) : 1. Mælkeydelsen stiger med mobilisering 2. Mælkeydelsen kan IKKE øges ved super-fodring 3. Foderoptagelsen minimerer vægttabet Træk => mælkeydelsen skal stimuleres!
Stimulering af råmælk og mælkeydelse Grisenes overlevelse kan forbedres ved at fokusere på soens ernæring i sendrægtighed og hendes råmælksydelse 24 22 20 18 16 14 12 Animalsk fedt 3% Fedtkilde og energi i råmælk (MJ) HMB Kokosolie 8% Solsikkeolie 8% Fiske-olie 8% Oktan-s Fiske-o 4 + 4 % Kontrol HMB Kokosolie Solsikkeolie Fiskeolie Oktansyre 2.5 g/d Produktion af råmælk og mælk stimuleres forskelligt 14.0 13.5 13.0 12.5 12.0 11.5 11.0 Animalsk fedt 3% Fedtkilde og mælkeydelse (kg/d) HMB Kokosolie 8% Solsikkeolie 8% Fiskeolie 8% Oktan-s Fiske-o 4 + 4 % Kontrol HMB Kokosolie Solsikkeolie Fiskeolie Oktansyre 2.5 g/d
Hvor mange blandingerne skal man have i et sohold? Polt 60 kg Gylt Faring Fravænning Løbning Drægtig Frem til løbning 0 85 drægt.dag 86. drægt.dag til 3 dieg. dag Fra 3. diegivningsdag og til fravænning Fravænning til løbning Løbning og videre Drægtighedsblanding følg normerne til drægtige søer Overgangsblanding fedtkilde og proteinniveau! Mælkeblanding følg normerne til diegivende søer fedtkilde!
Konklusion Optimal fodring af den diegivende so kræver to blandinger Drægtige søer skal sandsynligvis fodres med en ekstra blanding i slutningen af drægtighedsperioden Fremtidens fodringsanlæg skal kunne håndtere to blandinger Mit bud er tre blandinger til søerne: 1. drægtighedsblanding (50), 2. overgangsblanding (25) og 3. malkeblanding (25).