Valgaften - en analyse
Valgaften
Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en sort komedie, hvor det alvorlige bliver fremstillet karikeret, så det fremstår tragikomisk. Valgaften kan perspektiveres til eventyrgenren, da hovedpersonen starter hjemme, drager ud og kommer hjem igen (hjem-ude-hjem - også et dannelsesroman træk)
Story (Fabula, tid og sted) Klokken er 19.30, det er valgaften og vi møder idealisten Peter, som mødes med vennen Carl på deres stamværtshus. Her bestiller han en mexicanske Equis (øl). Vennen kommenterer dette negativt. Peters tolerance overfor vennen Carl krakelerer, og han beskylder ham for at være racistisk. Peter kommer i tanke om, at han har glemt at stemme. Der er kun 20 minutter til valgstederne lukker, og Peter skynder sig afsted til Folket hus for at stemme. I tre parallelle taxatur-scener med Københavns neonbelysning som kulørt baggrund folder den ene chauffør efter den anden en fuldstændig rablende racisme og intolerance ud over sagesløse Peter. Peter vælger selv at stige ud af alle tre taxaer, og han må løbe det sidste stykke vej. Da Peter endelig når hen til valgstedet Folkets hus kl. 19.59, bliver han ikke lukket ind, da han kommer for sent. Han kommer til at komme med en generaliserende og lummer racistisk udtalelse til den valgtilforordnede, som er en mørk/mulat kvinde. Peter bliver slået ned af en ung mand, der kommer forbi. Peter vender tilbage til værtshuset, og han bestiller en Hof (en dansk øl).
Plot Peter er filmens hovedperson. Han er iført trenchcoat, en nydelig jakke (jakkesæt), og en tilknappet polo i en diskret farve. Peter er en pæn, idealistisk og tolerant mand, der arbejder for en nødhjælpsorganisation med hovedsæde i Frankfurt. Han er stolt af sit arbejde. Peter ser demokratiet som sin pligt og hans begær/ønske om at afgive sin stemme til valget er udløseren for filmens plot. Peter beskylder vennen Carl for at være racistisk, og virker her dømmende og intolerant. Her får vi et snert af filmens budskab, nemlig den at ingen kan se sig fri for at være generaliserende. Sympatien for Peter opstår dog, idet filmens øvrige personer er mere karikerede og ytrer deres (racistiske) meninger explicit.
Stil/Filmtekniske virkemidler Lyden og kameravinklerne er meget vigtige i filmen. Musikken i filmen definerer miljøerne. F.eks. afspejler musikken i de tre taxaer chaufførernpersonlighederrr og standpunkter. I et frysende smukt blåligt billede, skudt i fugleperspektiv, løber Peter i plaskende regn diagonalt over vejen til akkompagnement af tordenbulder og nationalsangen Der er et yndigt land i skærende, uhyggelig dissonans. Og tilsidst akkompagneres Peter af Gustav Wincklers Gem et lille smil til det blir gråvejr, da han vender tilbage til stamværtshuset i filmens slutning. Kameraet trækker sig tilbage og man ser at regnen siler ned udenfor. Dialogerne er med til at bære handlingen i filmen, idet Peters handlinger alle udspringer af dialoger med de øvrige personer. Lyset i filmen er meget begrænset og lowkey agtigt,idet kun lidt af motivet/motiverne er oplyst, mens andre dele af motivet er gemt i skygger og mørke. Der benyttes kunstlys, som får ansigterne til at fremtræde tydelige og med mørke skygger. klipningen er langsom og relativt usynlig. Der filmes ofte i normalperspektiv, men der benyttes også fugleperspektiv (f. eks. i filmens begyndelse, hvor vi ser Peter løbe ind på værtshuset,) og frøperspektiv (når taxachaufførerne filmes). Billedet går i sort, da Peter bliver slået/går i sort, og vi ser her en subjektiv kameraføring.
Stil/Filmtekniske virkemidler Der er i filmen en implicit fortæller/alvidende fortællerstrategi, vi tildeles information om karaktererne. Der er i filmen tale om en værdiorienteret point of view, idet fortællersynsvinklen er knyttet til de værdier og holdninger, som fortælleren lægger ned over filmens personer gennem for eksempel musik, kameravinkler og personernes ytringer. Filmen benytter rekvisitter til symbolik. Den mexicanske øl udløser en lille skænderi om racisme og intolerance. Harmonien brydes. Ølen symboliserer her det fremmede. Da den kernedanske øl Hof bestilles genoprettes harmonien. Ølen symboliserer her det danske. Dilemmaet - hvilken øl drikker vi, afspejler filmens tema - livsanskuelser.
Berettermodellen 1. Anslag - En stemme (en radiospeaker) meddeler, at valgstederne lukker om en halv time, og filmens titel toner frem. 2. Præsentation - Vi ser filmens hovedperson Peter løbe ind på et værtshus. Her møder han vennen Carl. 3. Uddybning - Peter præsenteres som en idealistisk mand, der sympatisk og tolerant. Peter beder om en mexicansk øl, og harmonien brydes. Peter kommer i tanke om, at han har glemt at stemme 4. Point of no return - Peter vælger at forlade baren for at stemme til valget - Peter tager den første taxa. 5. Konfliktoptrapning - Peter kommer op at køre med tre parallelle taxature, hvor den ene chauffør efter den anden kommer med racistiske og intolerante udmeldinger. Peter forlader den ene taxa efter den anden, og må til sidst løbe for at nå hen til valgstedet. 6. Klimaks/Konfliktløsning - Peter når til valgstedet, men får ikke lov at komme ind, da han kommer for sent, og valgstedet er lukket. - Peter bliver slået ned. 8. Udtoning - Peter kommer tilbage til værtshuset, og beder om en HOf. Harmonien er genoprettet.
Aktantmodellen Valgaften har træk fra eventyrgenren, da hovedpersonen starter hjemme (værtshuset), drager ud og kommer hjem igen (værtshuset). Yderligere gennemgår vores hovedperson Peter tre prøvelser (taxaerne), hvorefter han når frem til målet. Aktantmodellen bruges ofte til at finde ud af, hvem der gør hvad og hvorfor i eventyr. Her er Valgaften sat ind i aktantmodellen: Giver Objekt Modtager Det demokratisk samfund At stemme til valget)?? Hjælper Subjekt Modstander Taxachaufførerne Peter Taxchaufførernene, den valgforordnede, manden der slår Peter)
Valgaften - Fortolkning, vurdering og perspektivering Filmen handler om livsanskuelser, og den viser os hvordan manglende viden kan skabe intolerance og snæversyn. Men også at vi måske alle besidder fordomme. Den kan fint bruges i arbejdes med emner om livsanskuelse, racisme, generalisering og tolerance, eller som et eksempel på en kortfilm. Efter tre køreture og øvrige konfrontationer er pæne, tolerante Peter en anden. Peters livsholdninger lider et sammenbrud. Filmen er tankevækkende, og i en undervisningssituation kan man få eleverne til at reflekterer over, hvad det er, hovedpersonen Peter oplever undervejs, der gør, at han så radikalt ændrer indstilling, fra en tilsyneladende åben og idealistisk holdning til en lukket og smålummer dansk normalracisme. Filmen kan sammenlignes med andre kortfilm både mht sammenligning af de filmiske virkemidler, men også mht. emne og tema. Filmene Ernst og lyset (en køretur der indeholder en konfrontation) "Sorthvit" (racisme) og "Kysss" (3 gentagelser med forskellig baggrund) kan med fordel bruges.