Diagnostik af vaskulære processer



Relaterede dokumenter
Små Blå RundCelle tumorer (SBRCT)

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Bløddelstumorer. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning Århus

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MUSKULATUR, SENE OG BLØDDELSVÆV T 13-1x, s. 1

Bløddelstumorer. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

Klinik Rtg af thorax

Diagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

KNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

A-kursus i urogenital radiologi

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

PATOLOGI. Materiale Cytologi: Exfoliativ: Nåleaspiration: Svartiden Histologi:... 2

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Bløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

ASC. Atypical Squamous Cells. ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

Billeddiagnostisk udredning af orbitas sygdomme

Operation for brystkræft - generel information

Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/ Kondroblastom Kondromyxoidt fibrom. Desmoplastisk fibrom

Mastocytomer hos hunden

Rigshospitalet LEVERTUMORER. Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke )

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Næsens sygdomme. Kongenitte sygdomme. Trauma. Kosmetiske Fistler/cyster. Claus Gregers Petersen. Speciale: næse n.

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Knogletumorer. Dunia Gazi Abd-Elrahman. Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Faglige Opdateringer

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

Galdeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Næsens og bihulernes sygdomme

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Mesenkymale tumorer. Mesenkym Fibroblaster Histiocytter Fedtvæv Glat muskulatur Skeletmuskulatur Kar Nervevæv Mesotel

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Eksamensopgavesæt KLADDE

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

KNOGLESVULSTER: KÆMPECELLETUMOR I KNOGLE (GCT) KÆMPECELLETUMOR I KNOGLE (GCT) Molekylær genetik

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Forandringer i pladeepitelet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Information om hudforandringer

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76:

Den hæmatologiske fællesdatabase

DASPYTCA En registreringsdatabase ONKOLOGISKE CENTRE:

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Specialespecifikt kursus i gastropatologi 2016

TROFOBLASTSYGDOMME. Katja Dahl, afdelingslæge Ph.d. Gyn-onkologiske gruppe Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, AUH

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Leucocyt-forstyrrelser

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning

KLINISKE UNDERSØGELSER

Mesenkymale tumorer. TS kursus i gastropatologi 2019 Louise Klarskov

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

Transkript:

Diagnostik af vaskulære processer Dette er et forsøg på en vejledning, mens vi venter på en international konsensus. Nomenklaturen er forvirrende, dels fordi den aldrig har været konsistent og derfor indeholder mange eponymer (især i ældre litteratur), dels fordi der er to klassifikationer: WHO og ISSVA (International Society for the Study of Vascular Anomalies). Sidstnævnte er oprindelig et klinisk initiativ, men da den har mere klinisk relevans end WHO, vinder den efterhånden større udbredelse. Herunder følger hovedpunkterne, de efterfølgende sider indeholder en skematisk (og ikke komplet) oversigt. Børn: Den primære patologiske problemstilling er at inddele forandringerne i én af tre klinisk betydende, forskellige grupper: 1. spontant regredierende (fx infantilt kapillært hæmangiom) 2. nonregredierende/let progredierende (især de vaskulære malformationer) 3. aggressive/svært progredierende (fx Kaposiformt hæmangioendoteliom) For rent morfologisk at skelne dem kræves læsning af relevante lærebogskapitler og erfaring, men man kan finde væsentlig støtte i, at 1. er positiv for GLUT-1 i modsætning til 2. og 3., samt at 2. oftest er negativ for WT-1. Voksne: Den primære patologiske problemstilling er at inddele forandringerne i én af fire klinisk betydende, forskellige grupper: 1. benigne, som ikke skal behandles eller som kan kureres med chirurgia minor (diverse hæmangiomer, reaktive tilstande) 2. benigne, som kræver karkirurgisk/radiologisk intervention (vaskulære malformationer, navngivet efter deres komponenter). 3. borderline/intermediære (som diverse hæmangioendoteliomer - fraset epiteloidt hæmangioendoteliom, der er reelt malign). 4. maligne (som epiteloidt hæmangioendoteliom [grad 1] og angiosarkom [grad 2-3]). Igen kræver præcis skelnen lærebogsopslag og konsultation, men de vaskulære malformationer kan groft skelnes fra de øvrige ved deres indhold af flere slags karkomponenter og evt. andre mesenkymale elementer som fedt, nerver, tilstedeværelse af pericytter, mangel på solid vækst, mangel på dissekerende vækst, mangel på atypiske mitoser og fravær af nukleær atypi. Det skal understreges, at flere enheder er usikkert klassificerede, og at der er diskrepans mellem de forskellige lærebøger med hensyn til nomenklaturen. For eksempel har verrukøst hæmangiom flere navne og har træk af både hæmangiom og vaskulær malformation (kan således være delvis GLUT-1 positiv, men er tilstede ved fødslen), så der er ikke enighed om, hvor det skal placeres. 1

I. Vaskulære anomalier hos børn Hæmangiomer er som hovedregel ikke er til stede ved fødslen, men udvikler sig i tidlig barnealder. Når der ses vækst af en vaskulær anomali kort tid efter fødslen, er det et stærkt indicium for at der er tale om hæmangiom. Vaskulære malformationer (VM) er derimod kongenitte (incidens ca. 1,5%) og vokser proportionalt med barnet, men ekspanderer ofte ved hormonelle ændringer og traumer. De dybt beliggende opdages ikke sjældent først i voksenalderen. 1) HÆMANGIOMER Betegnelse og synonymer: Nøgleord: Infantilt hæmangiom GLUT- 1 positiv, WT- 1 positiv (juvenilt hæmangiom) Regredierer spontant Kongenit hæmangiom (RICH og NICH)* GLUT- 1 negativ, WT- 1 positiv Verrukøst hæmangiom Medfødt (er muligt en VM), bliver hyperkeratotisk med alderen. WT- 1 neg. Pyogent granulom (lobulært kapillært Se nedenfor, under voksne hæmangiom) WT- 1 pos. Kaposiformt hæmangioendoteliom Tenceller, kan være multifokal og (borderline, lokalt aggressiv) forårsage Kasabach- Merrit fænomen, især hvis dyb. WT- 1 pos. HHV- 8 neg. Hæmangiopericytom Obsolet betegnelse, svarer i de fleste (borderline, sjældent metastaserende) tilfælde til Solitær Fibrøs Tumor *RICH: rapidly involuting congenital hemangioma, NICH: non- involuting congenital hemangioma 2) VASKULÆRE MALFORMATIONER (GLUT-1 og WT-1 negative) Simple: Kapillære Venøse Lymfatiske (mikro/makro/blandet) Kombinerede Arteriovenøs Kapillær- venøs Kapillær- lymfatisk- venøs Kapillær- arterio- venøs Kapillær- lymfatisk- arterio- venøs Lymfatisk- venøs 2

. Diagnostik af vaskulære anomalier hos børn kræver immunfarvninger for GLUT1, WT1 og D2-40 (= podoplanin, farver lymfatisk endotel) for at kunne skelne henholdsvis mellem regressive infantile hæmangiomer og vaskulære malformationer, og til at identificere lymfatiske komponenter i de vaskulære malformationer. Diagnostisk og terapeutisk algoritme for vaskulære anomalier MRI: magnetic resonance imaging. MRA: magnetic resonance angiography. IPL: intense pulsed light (Ernemann et al., Eur J Radiol, 2010, 75:2-11) VM opdeles klinisk i high-flow og low-flow ved hjælp af Doppler ultralydsundersøgelse og/eller MR med kontrast (MR-angio). Disse kan også vise om der er større hulrum i processen. Tilstedeværelsen af forkalkninger (flebolitter) tyder på venøs komponent. Behandling (skematisk, se også diagrammet ovenfor): Venøse malformationer konservativt (kompressionsbandage), hvis de i øvrigt er symptomløse. Ved smerter, skæmmende udseende, blødning eller ledinvolvering er 3

førstevalget skleroterapi (Sotradecol), evt. efterfulgt af resektion eller laserbehandling. Makrocystiske lymfatiske malformationer ( hygromer ) reagerer normalt godt på skleroterapi (fx alkohol el. streptokokantigenet OK-432 Picabanil), de mikrocystiske behandles konservativt eller med kirurgi. OK-432 anvendes normalt ikke på rene venøse malformationer. Førstevalget ved high-flow (arterielle) malformationer er embolisering, evt. med samtidig destruktion af nidus med alkoholinjektion, alternativt intralæsionel diodelaserterapi; men de kan være meget behandlingsresistente, umulige at operere, og være svært invaliderende. II. Vaskulære anomalier hos voksne 1) Neoplasier 2) Vaskulære malformationer, VM (inddeles som hos børnene, se ovenfor) 3) Telangiektasier 4) Reaktive karforandringer Generelt: Med mindre der er tale om en af de specifikke tumortyper, som er nævnt nedenfor, bør diagnosen hæmangiom undgås. En del overfladiske, små, dermale eller mucosa-lokaliserede processer kan dog falde uden for skemaet, og her kan det være nødvendigt anvende betegnelsen. De dybt beliggende processer er næsten altid VM, og denne betegnelse bør anvendes frem for fx WHOs synovialt hæmangiom, intramuskulært hæmangiom eller angiomatose (sidstnævnte bør reserveres reaktive karproliferationer i dermis). De immunhistokemiske markører nævnt i afsnit I (GLUT-1, WT-1) kan ikke anvendes hos voksne. Tilstedeværelsen af nervegrene mellem karrene taler for at det drejer sig om en vaskulær malformation (hyppige ved arterier, færre ved vener, få/ingen ved lymfekar). 4

Ved grovnålsbiopsi er det oftest ikke muligt at subklassificere en vaskulær malformation pålideligt. Det er heller ikke nødvendigt, da billeddiagnostikken her har større betydning, og biopsien foretages for at udelukke malignitet. Hvis nødvendigt, må man anvende orceinfarvning til påvisning af elastin i arterier, actin eller glat muskel myosin (SMMS-1) til påvisning af tunica muscularis, og podoplanin (D2-40) til påvisning af lymfatisk endotel. NB! større lymfekar indeholder glat muskulatur; og en enkelt mindre arteriegren kan repræsentere et fødekar. ad 1) NEOPLASIER m.m. HOS VOKSNE: Betegnelse Papillær endotelproliferation (Masson) Granuloma pyogenicum (lobulært kapillært hæmangiom) Kavernøst hæmangiom Sinusoidalt hæmangiom Senilt hæmangiom (cherry haemangioma, Campbell de Morgan spot) Arteriovenøst hæmangiom Glomeroluidt hæmangiom Tufted angioma (progressivt kapillært hæmangiom) Mikrovenulært hæmangiom Hobnail hæmangiom (targetoid haemosiderotic h.) Nøgleord Trombe i organisation Ikke neoplastisk Næppe neoplastisk. Hud/slimhinder. Karakteristisk lobulært vækstmønster, ofte eksofytisk med collarette. +/- ulceration. Kan recidivere, med satellitter (!). Betegnelsen bør undgås, de fleste er VM. Se også sinusoidalt h. Tidligere: kavernøst h. Lille, velafgrænset, i dermis eller subcutis. Hyppigst hos kvinder Alders- og graviditetsrelateret. 1-5 mm velafgrænset gruppe af kapillærer og venoler i dermis, evt. collarette. Hud (dermis) hos ældre, ½- 1 cm, især i ansigtet. Multifokalt, POEMS syndrom. CD34 neg. Yngre voksne OG børn, især på truncus. Cannonballs i dermis. Kan være associeret med VM. GLUT- 1 neg. ½- 2 cm, velafgrænset, især på overekstremiteterne Hud og mundslimhinde. Targetoid klinisk, prominerende endotelceller, hæmosiderin. Evt. traumeudløst. CD34-. 5

Tencellehæmangiom (spindle cell haemangioma) Lymfangioma circumscriptum Progressivt lymfangiom (lymfangioendoteliom) Angiolymfoid hyperplasi med eosinofili = epiteloidt hæmangiom Hæmangioblastom Littoral celle hæmangiom Børn og unge, kan være associeret til VM og syndromer (Maffucci). Kan være dybe. Blanding af kaverner og tencelleområder (delvis actin+, GLUT- 1-, CD34- ). Er en VM: superficiel lymfatisk malformation er en mere korrekt betegnelse Benign, men langsomt progredierende. Ses hos ældre, især på UE. Uregelmæssige, dilaterede lymfekar i dermis. Voksne, hyppigst i hud (især hoved). Eosinofile og lymfocytter, prominerende endotelceller ( cobblestones ) CNS, især cerebellum, sjælden udenfor. Kar med omgivende clearceller (Brachyury (T)+, NSE+, calponin+, HMB45- ) Kun i milt. CD163+, CD68+, CD31+, CD34-, FVIII- ØVRIGE ENDOTELNEOPLASIER, intermediære (borderline): Kaposis sarkom Retiformt hæmangioendoteliom (ekstremt sjældent) Papillært intralymfatisk angioendoteliom (Dabska tumor) Atypical vascular lesion Pseudomyogent hæmangioendoteliom Tenceller, sprækker, extravaserede erytrocytter. HHV8 pos. (også i klassisk og endemisk type) Ligner rete testis ved lav forstørrelse. Lokalt aggressiv, recidiverer. Papillært endotel i lymfekar (podoplanin+, CD31+) Atypiske lymfekar i strålebehandlet område Sjælden. Solid, med celler der ligner rhabdomyoblaster. AE1/AE3+, CD34-6

ØVRIGE ENDOTELNEOPLASIER, maligne: Epiteloidt hæmangioendoteliom Angiosarkom (hæmangioendoteliosarkom, lymfangiosarkom) Tidl. klassificeret som borderline: lavmalignt, metastaserer i 20-30%. Kan være CK+ og EMA+ Kan graderes, men graden har ringe betydning, kan opfattes som højmaligne pr. definition. ad 3) TELANGIEKTASIER: Hereditær hæmorrhagisk telangiektasi (Osler- Rendu- Weber) Generaliseret essentiel telangiektasi Heriditær/non- heriditær benign t. Unilateral nævoid telangiektasi Ataxia- telangiektasia (Louis- Bar sdr.) Spider nævus (spider angioma) Venous lake Angiokeratomer Multiple punktate t. i hud og slimhinder. Dilaterede venoler i dermale papiller. Dilaterede venoler i superficielle dermis. Følger et dermatom. Tykvægget central spiralformet arteriole, der ender i en tyndvægget ampul under epidermis, herfra radierer tyndvæggede kar ud i dermis. Hoved/hals hos ældre. Dilateret, tyndvægget aneurysme på vene/venole, evt. m. thrombe Superficielle, ofte med hyperkeratose. Se hudbøger ad 4) REAKTIVE PROCESSER: Cutan epiteloid angiomatøs nodulus (dermis, oftest på truncus, evt. collarette/ulceration, epiteloide celler med mitoser, men uden kerneatypi) 7

Cutane reaktive angiomatoser (uregelmæssig karproliferation i dermis hos ptt. med anden lidelse, fx endocarditis, hepatitis, AV- shunt, kryoproteinæmi, maligne lidelser) Masson og pyogent granulom: se tabel ad 1) Suppl. litteratur: Vascular tumors of infancy and childhood: beyond capillary hemangioma (Review Article). North PE et al., Cardiovascular Pathology 2006, 15: 303-317. Cutaneous vascular tumours: an update (Review). Goh SGN & Calonje E, Histopathology 2008, 52: 661-673. Cutaneous reactive angiomatoses: Patterns and classification of vascular proliferations. Rongioletti F & Rebora A, Dermatopathology 2003, 49: 887-896. Differentiation of vascular tumors from vascular malformations by expression of Wilms tumor 1 gene: Evaluation of 126 cases. Dhaybi RA et al., J Am Acad Dermatol 2009, 63: 1052-1057. ISSVA s hjemmeside: www.issva.org - kun organisatoriske meddelelser; et bogkapitel med seneste klassifikation kan findes på: http://assets.cambridge.org/97805218/48510/excerpt/9780521848510_excerpt.pdf Rigshospitalets hjemmeside: http://vip.regionh.dk/vip/admin/gui.nsf/desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh. dk/vip/slutbruger/portal.nsf/main.html?open&unid=x1a2222ee0655ef3ac1257aed00 7C0163&dbpath=/VIP/Redaktoer/130132.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600& windowtitle=s%f8g 8

April 2011 (rev. marts 2015) Bodil Laub Pedersen, Roskilde Søren Daugaard, RH Steen Bærentzen, ÅUH 9