Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage danske produktivitetsudvikling. En svag produktivitetsvækst præger de fleste brancher, hvilket tyder på, at rammevilkårene giver særlige vækstudfordringer for danske virksomheder. Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Gennemsnitlig årlig ændring i pct., 1995 25 Udland Fremstilling af elektrisk og optisk udstyr Energi-, gas- og vandforsyning Transportmiddelindustri Transport, port og tele Tekstil- og læderindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Glas- og betonindustri Maskinindustri Træindustri Kemisk-, medicinal- og plastindustri Detail- og engroshandel Papirindustri og trykkerier Anden fremstillingsindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksindustri Offentlige og personlige tjenester Hoteller og restauranter Finansiering, forsikring og erhvervsservice Bygge og anlæg Råstofudvinding -4 Anmærkning Udlandet er samvejet i forhold til landets vægt i den effektive kronekurs EU-Klems, Nationalbanken og DI-beregninger -2 2 4 6 8 1
SIDE 2 har et generelt problem med lav produktivitet. I næsten alle dele af erhvervslivet har den danske produktivitetsudvikling haltet efter produktivitetsudviklingen i udlandet de seneste 1 15 år. I perioden fra 1995 til 25 var den danske produktivitetsfremgang blot halv så stor som i udlandet. Nogle brancher har en højere produktivitetsudvikling end andre både i og udlandet. Men selv om nogle brancher er mere produktive end andre, er det kun 15 pct. af produktivitetsforskellen i forhold til udlandet, der kan forklares ved forskelle i branchestrukturerne. Kun 15 pct. af forskellen kan forklares ved branchestrukturer Forestillede man sig, at udlandet havde den samme branchesammensætning som i, ville den danske produktivitetsudvikling fortsat ligge helt i bund. Kun i ganske få brancher har været i stand til at hæve produktiviteten i samme tempo som i udlandet. Og kun i tre brancher råstofudvinding, træindustri, kemisk industri (medicinalindustri) og søtransport har produktivitetsudviklingen være større end i udlandet. Branchemæssige forskelle Produktivitetsudviklingen afhænger meget af de produkter, der bliver produceret. Nogle brancher er karakteriseret ved år efter år, at have en høj vækst i produktiviteten, mens der omvendt er brancher hvor fremskridtene synes meget små. Store forskelle på tværs af brancher F.eks. har den teknologiske udvikling inden for produktionen af computere, telefoni mv. været så markant, at disse brancher har oplevet årlige produktivitetsgevinster på mere end 1 pct. Inden for bygge- og anlægssektoren har man tilsyneladende ikke været lige så innovative, idet produktivitetsniveauerne er stillestående. Høj vækst i produktiviteten inden for elektronik Ligesom i udlandet har de danske virksomheder inden for produktion af computere, kontormaskiner, kommunikationsudstyr mv. også oplevet produktivitetsforbedringer på 1 15 pct. om året.
Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Årlig ændring i pct., 1995 25 Årlig ændring i pct. Eurozonen Japan USA Landbrug, skovbrug og fiskeri 3, 3,5 Råstofudvinding 5,7 1,7 6,6-1,3 Fremstillingsindustri 1,8 2,3 3,7 6,3 Føde-, drikke- og tobaksindustri,3,9,2 2,7 Tekstil- og læderindustri 2,4 1, -1,8 7,2 Træindustri 3,1 2,9 -,8 1,3 Papirindustri og trykkerier 2,5 2,3,9 4,4 Olierafinaderier -11, -1,9-2, -8,8 Kemisk industri 5,3 3,3 2,9 6,8 5,2 7,3 Plast- og gummiindustri 1,2 3,2 4,9 Glas- og betonindustri 2,5 2,4 3,3 4, Metalindustri,2 1, 1,4 4,1 Maskinindustri, 1,4 4,3 5, 16,7 8, 2,5 65,2 Fremstilling af elektriske maskiner mv.,5 2,1 16, F remstilling af radio, TV og kommunikationsudstyr 8,6 11,4 16,3 19, Medicinske instrumenter mv. 2,1 3,9-1,8 3,3 -,6 2,7 3, 6,2,6 1,3 5,3 2,8 5,1 5,9 3,8 -,5 -,2, -1,4 1,9 1,4 4,2 Handel og reparation af biler mv.,6,5 3,7 4,7 Engroshandel 2,9 2,1 4,3 6,3 Medicinalindustri F remstilling af computere og kommunikationsudstyr Transportmiddelindustri Anden fremstillingsindustri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlæg Detail- og engroshandel,6 1,1,7 3,2 Hoteller og restauranter Detailhandel -3,1 -,4,8 1,3 Transport 2,2 1,7,9 2, Post og telekommunikation 7,2 7,3 7,4 6, -,8 -,6 1,2 1,7 Offentlige og personlige tjenester,,3 1,1,7 Samlet økonomi 1, 1,2 2,5 2,5 Finansiering, forsikring og erhvervsservice mv. EU-Klems og DI-beregninger SIDE 3
SIDE 4 Men de fleste danske brancher har haft en svagere produktivitetsudvikling end i udlandet, det gælder inden for store dele af fremstillingsindustrien, handel, erhvervsservice samt hoteller og restauranter. Flere danske brancher med en svag udvikling Nogle lande har år efter år oplevet store stigninger i produktiviteten, blandt andet fordi de har en stor elektronikindustri, hvor der har været en stor fremgang. Forskellig branchestruktur forklarer kun en lille del Tager man højde for den forskellige branchesammensætning i de enkelte lande, fremgår det, at lande som f.eks. Finland og Irland, der har en stor produktion inden for IT og kommunikationsudstyr, ville have haft væsentligt lavere vækst i produktiviteten, hvis de havde haft den danske branchestruktur. Branchemæssige forskellige kan forklare lidt af produktivitetsgabet Årlig produktivitetsudvikling i pct. 1995 25 ved hhv. lokal og dansk branchestruktur Estland Letland Litauen Slovenien Polen Irland Slovakiet Ungarn Grækenland Tjekkiet Sverige Japan USA Finland England Frankrig Tyskland EU25 Holland Portugal Østrig Eurozonen Belgien Spanien Italien Lokal branchestruktur Produtivitetsudvikling ved dansk branchestruktur* * Opgjort ved branchernes andel af danske bruttoværditilvækst i 2 EU-Klems og DI-beregninger Udland 1 2 3 4 5 6 7 Med en dansk branchestruktur ville de fleste lande have haft en lavere produktivitetsvækst, men ville fortsat ligge helt i bund. 8
Produktivitetsudviklingen i og Finland En simpel sammenligning af produktivitetsudviklingen i og Finland viser, at finnerne i perioden fra 1995 til 25 havde en dobbelt så høj vækst i produktiviteten som danskerne. Men ved at korrigere for den forskellige branchestruktur der er i de to lande fremgår det, at produktivitetsudviklingen har været meget mere lig hinanden. SIDE 5 Anmærkning Branchernes bruttoværditilvækst er opgjort ved 2 niveauer EU-Klems og DI-beregninger Finlands forholdsvis høje produktivitetsvækst kan i høj grad henføres til fremstillingen af mobiltelefoner mv. Betydningen af brancheforskelle for produktivitetsudviklingen, og Finland Produktivitetsudviklingen 1995 25 Andel af brutto værditilvækst (1) DK FI Årlig produktivitetsvækst, pct. (2) DK FI Bidrag til årlig produktivitetsvækst (1) (2) (a) Finland (b) Finland ved dansk branchestruktur (c) Forskelle forklaret ved branchestruktur (c) (b) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,5 4,5,9,16,12 -,4 Råstofudvinding 3,,2 9,5-1,1,29, -,3 -,3 Føde-, drikke- og tobaks-industri 1,6 4,1 4,4,11,7,11,4 Papirindustri og trykkerier 1,7 6,2 2,5,4,21,6 -,15 Kemisk industri (inkl. medicin) mv. 1,9 1,7 4,9 4,4,9,7,8,1 Metal- og maskinindustri 4,1 5,5,1 1,6,,9,6 -,2 Fremstilling af telefoner, radio, TV mv.,4 5,2 8,6 2,2,3 1,5,8 -,97 Anden fremstillingsindustri 5,6 6,1 1,6 2,7,9,16,15 -,1 12,2 9,7 1,9 2,8,23,27,34,7 6, 7,2 2,2 2,1,13,15,12 -,3 Finansiering, forsikring og erhvervsservice mv. 22,3 2,5 -,8-1,1 -,19 -,22 -,23 -,2 Anden serviceindustri 11,3 11,8 1,3 3,7,14,43,41 -,2 Offentlige og personlige tjenester 26,4 2,8, -,7,1 -,14 -,18 -,4 Samlet økonomi 1 1 1,6 2,31 1,1-1,21 Detail- og engroshandel Transport
SIDE 6 Øget produktivitet leder til faldende priser Brancher med store produktivitetsfremgange oplever ofte faldende priser som følge af intens konkurrence. Høj produktivitetsudvikling leder ofte til faldende/afdæmpede prisstigninger Amerikanske branchedata fra 197 25 Produktivitetsstigninger Prisstigninger 6-3 5-25 Kontormaskiner -2 4-15 3 2 1-1 Billede- og radiorør -5 Radio- og TV-modtagere Bygge- og anlæg Produktivitet Outputpriser Anmærkning Gennemsnitlige årlige ændringer fra data for 65 amerikanske brancher 5-1 1 EU-Klems og DI-beregninger Produktivitetsudviklingen måles typisk i faste priser, og siger derfor ikke noget om de varer og tjenester, der produceres er i stand til at holde priserne. helt i bund Målt i faste priser var det kun Italien og Spanien, der havde en svagere produktivitetsudvikling end i perioden fra 1998 til 28. Kun Italien og Spanien klarer sig dårligere
SIDE 7 Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i faste priser Vækst fra 1998 28 OECD, s Statistik og DI-beregninger Slovakiet Sydkorea Polen Tjekkiet Irland Ungarn Grækenland Island USA Finland Storbritannien Japan Sverige Luxembourg Frankrig Østrig OECD Tyskland Eurozonen New Zealand Norge Portugal Holland Australien Canada Mexico Belgien Schweiz Spanien Italien 1 2 3 4 5 6 Ved at opgøre produktivitetsudviklingen i løbende priser fremgår det, at har klaret sig lidt bedre end de normale opgørelser af produktivitetsudviklingen afspejler. Men ligger stadig i bunden. Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i løbende priser Vækst fra 1998 til 28 OECD, s Statistik og DI-beregninger Slovakiet Mexico Ungarn Island Polen Norge Sydkorea Tjekkiet Irland Grækenland Luxembourg Australien Storbritannien USA Spanien Portugal New Zealand Canada Holland Sverige OECD Finland Frankrig Eurozonen Østrig Belgien Italien Tyskland Schweiz Japan 3 6 9 12 15
At vi klarer os bedre i løbende priser afspejler, at de danske produkter klarer sig bedre i pris, end produkterne fra en lang række andre lande.... også hvis der tages højde for prisudviklingen s meget svage produktivitetsudvikling i løbet af de seneste 1 år, kompenseres derfor lidt fordi vi opnår højere priser (bytteforholdet), men det er langt fra nok til at sikre os samme velstandsfremgang som i udlandet. Langvarigt efterslæb i produktivitet Den danske produktivitetsudvikling har været kraftigt aftagende i løbet af de seneste 4 år, og det betyder en lavere fremgang i den danske velstand. Bekymrende udsigter for dansk økonomi Umiddelbart er der nemlig kun to veje til øget dansk velstand : Der skal arbejdes flere timer Der skal arbejdes mere produktivt1 De sidste 4 års økonomiske vækst er blevet skabt uden at der er blevet arbejdet flere timer i produktionen. Siden 1966 er beskæftigelsen steget med næsten 6. personer, men samtidig er den årlige arbejdstid blevet reduceret. Antallet af præsterede var i 28 knap 3½ pct. lavere end i 1966. Flere arbejder i færre timer Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. 6 Præsterede timer 5 4 Produktivitet 3 2 s Statistik 1-1 -2 1967 73 1 1974 79 198 87 1988 93 1994 2 21 3 24 8 1967 28 Det er underordnet om der er tale om et højere arbejdstempo, ny teknologi, bedre maskiner eller om der er tale om udvikling af produkter der via innovation, kvalitet og design gør det muligt at opnå bedre priser. SIDE 8
Det er alene via øget produktivitet, at de seneste 4 års værdiskabelse er fremkommet. Produktiviteten er i gennemsnit vokset med knap 2½ pct. om året siden 1966, men den årlige produktivitetsvækst har været kraftigt aftagende i løbet af perioden. Således var den økonomiske fremgang i perioden fra 24 til 28 primært drevet af flere præsterede arbejdstimer og ikke gennem øget produktivitet. SIDE 9 Aftagende produktivitetsvækst Væksten på arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 5 Totalfaktorproduktivitet 4 Arbejdskraftkvalitet 3 Anden kapitalintensitet 2 1 It-kapitalintensitet 1966 1979 198 1993 1994 27 1966 27 s Statistik Den aftagende produktivitetsvækst skyldes flere forhold Eksempelvis har investeringer i maskiner, bygninger mv. ikke bidraget til produktivitetsvæksten siden 1994. Løftet i kvaliteten af den arbejdskraft der indgår i produktionen har også været meget beskedent i de senere år. Endelig har totalfaktorproduktiviteten tekniske fremskridt, organisering af arbejdet mv. også været faldende. I de kommende mange år er der udsigt til en faldende arbejdsstyrke, og derfor er de næste mange års økonomiske vækst dybt afhængig af fornyet fremgang i produktiviteten. Faldende arbejdsstyrke øger presset på produktiviteten
SIDE 1 Vigtigt for konkurrenceevnen Udviklingen i konkurrenceevnen har enorm betydning for en lille åben økonomi som, da den er afgørende for om vi er i stand til at afsætte vores varer i udlandet. Produktivitet og konkurrenceevne går hånd i hånd Hvis varer og tjenester produceret i ikke er konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv, vil det føre til svigtende eksport, øget import, tab af danske arbejdspladser og tabt velstand. Den svage danske produktivitetsudvikling kombineret med, at de danske lønninger er steget mere end i udlandet, har svækket den danske konkurrenceevne mærkbart. Derfor oplever vi nu, at eksporten, som har været den primære vækstmotor i løbet af de seneste 4 år, endnu ikke kommet med i det opsving, som allerede har ramt de internationale eksportmarkeder. Svækket konkurrenceevne har ramt eksporten Krisen har medført et øget fokus på pris, og da danske virksomheder over en længere årrække har fået forringet konkurrenceevnen, står vi nu svagere i den globale konkurrence. En svagere dansk produktivitetsudvikling inden for sammenlignelige brancher indikerer, at der er nogle særlige danske udfordringer. Enten har de danske virksomheder bare ikke været lige så gode til at arbejde med produktivitet som deres udenlandske konkurrenter, eller også er der samtidig nogle særlige danske problemer med rammevilkårene (uddannelse, skattesystem, infrastruktur, arbejdsstyrke mv.). F.eks. kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre, at investeringer i forskning, udvikling og nyt produktionsapparat placeres i udlandet. Et stort og fleksibelt arbejdsmarked hjælper ikke, hvis det er spændt til bristepunktet. De høje danske marginalskatter kan samtidig være med til, at bremse danskernes lyst til, at yde en ekstra indsats og tage videregående uddannelse. Mens Lukkeloven og Planloven hindrer effektiviseringer i detailhandlen, da butikskæder bliver begrænset af åbningstider og salgsarealer. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH Rammevilkårene skal være i top og understøtte produktiviteten
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 33 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk