Unge i Danmark og Norden Tendenser, forskelle og ligheder - En temperaturmåling

Unge i Danmark og Norden Tendenser, forskelle og ligheder - En temperaturmåling Den nye ungdomsgeneration Konventum Helsingør, 5. november 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (CeFU), IUP / AU

Temaer 1. Ungdomsfasen 2. Unge og uddannelse 3. Ungeprofiler 4. Nordisk udblik forskelle og ligheder: Unge og IKT, multimediegenerationen eksempler og myter Gender equality Deltagelse / engagement

Ungdom i forandring: Ungdom er (også) en social og kulturel konstruktion, der omfatter en række normer, bevidsthedsmønstre, selvforståelser, stilfællesskaber og meget mere, som de unge må forhold sig til og som præger samfundets opfattelse af de unge og de fordringer og forventninger, de mødes med. Ungdommen er også i udstrakt grad en fase for individuelle valg og samfundsmæssig sortering, en fase, hvor den enkelte gennem sin personlige udvikling skaber sin identitet og i et samspil med samfundets sorteringsmekanismer finder sin position, både erhvervsmæssigt, kulturelt og socialt. (Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering, 2009) 3

Unges motivation og rationale har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted. (Ung anno 1999) 00 erne - Målretningsdiskursen Kontraktstyring 1: Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal. 2: Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det! (Ung anno, 2006) 10 erne Konkurrencediskursen Vindere og tabere Der er én der kommer og spørge mig, om jeg gider hjælpe ham. Hvis det er noget jeg ved, der bliver givet karakter til, så vil jeg ikke hjælpe, fordi det synes jeg, det må de ligesom selv lave. Jeg synes bare, at han skulle tage og selv lytte efter. (Ung anno, 2011)

Nogle overordnede tendenser i DK Høj grad af polarisering individualiseringens vindere og tabere For de unge bliver udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks Målrettethed er normen blandt stadig flere unge sværere at være søgende og uafklaret Øget forældreopbakning blandt flertallet af de unge Uddannelses- og erhvervsvalg stadig mere komplekst. Vanskeligt at overskue rækkevidden af de valg der træffes 95 % Stigende ungdomsarbejdsløshed fordobling siden 2008 5

10 ernes polarisering Der produceres vindere og tabere som aldrig før: Et par ydereksempler: Den 26 årige skatteminister Den 17 årige arbejdsløse, som oplever at være hægtet af al uddannelse og arbejde Men også mange imellem!

De unge og uddannelsesvalget Valgprocessen opleves i stigende grad som stressende. Uddannelsesvalget opleves som risikobetonet man er usikker på fremtiden Mange er i tvivl om deres valg af uddannelse Unge er i stigende grad fokuseret på de realistiske drømme når det gælder uddannelse. Nogle shopper rundt ind til de finder det der føles rigtigt Logik: Uddannelse som varer på et (livsstils)marked. 7

Valget af uddannelse Uddannelsesvalget opleves (også) som valg af identitet. Fra hvad kan jeg blive til hvem kan jeg være! Int.: Var I, i tvivl om noget da i skulle vælge hhx? Shawn: Ja, der går mange rygter og sådan noget. Der er sådan stereotyper, hvor man siger, pop tøserne og pretty boys, de skal på hhx. Det er sådan delt op i typer og ikke så meget om hvad du selv vil, det er sådan hvem du er, sådan rent personlighed, det er sådan man skal vælge. Int.: Tror i at folk de vælger ud fra det, altså at de tror, at der er de der forskelle? Alberte: Altså, det er jo ikke fedt hvis man godt ved, at man er anderledes. Shawn: Der er også der køre den der lille krig, kan man nærmest sige, hvad og hvem er bedst. Så dem fra det almene gymnasium, så er vi snobberne og så er de hippierne. (2. års elever hhx) 8

Videregående uddannelse Stigning på 11 procent ift. 2010 Især stigning inden for det samfundsfaglige område Men også de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser Størst stigning blandt de helt unge: 19 årige: 18,6 % flere optagne end sidste år 20-årige = 9,6 % 21-årige = 8,6 %. 22-årige = 9,2 % 23-årige = 10,7 % 9

Unge forstået som 10

De krævende unge Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke over jobmuligheder og penge og at jeg skal gøre, hvad jeg vil. De har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted Elev, ingeniøruddannelsen 11

De frisattte unge Budskabet de unge er flasket op med lyder: Du kan blive lige hvad du vil? Men du har også ansvaret for at blive lige hvad du vil og dermed ansvaret for eventuel fiasko, hvis du ikke bliver lige, hvad du vil. En nuancering af dette budskab kunne lyde således: De unge er sat til at retfærdiggøre deres valg, i et i realiteten ret begrænset mulighedsfelt, men ud fra en forestilling om, at der er frit valg på alle hylder. Her kan det være en befrielse nogle gange at få valgt, og så gå efter det. 12

De (selv)iscenesættende unge Vant til at synliggøre sig selv og sit liv Profiler på facebook. Twitter m.m. Mødes på nye måder. Profilen er vigtig Læreplaner, port-folio Vant til stort fokus på dem som individ og person både i institutioner og i deres private liv 13

De skrøbelige unge Fokus på realistiske muligheder Søger anerkendelse / accept Vil gerne have klare og faste rammer fast spillerum frem for frit spillerum Søger nære og trygge relationer med autoritetspersoner i deres liv lærere, chefer, vejledere m.m. Ønsker klare og tydelige voksne / udmeldinger 14

Unge, uddannelse og ambivalens: Læring og uddannelse er blevet koblet sammen med en individualisering, Dilemma mellem: - Et individuelt valg mellem et hav af læringsmuligheder - de unges eget ansvar at vælge det helt rigtige og realisere det med succes. En meget krævende situation for mange unge, der trækker ungdomsperioden i langdrag For mange indebærer det nærmest en uendelighed af tvivl, usikkerhed og nederlag (jf. fx Ziehe 1989, 2004, Illeris m.fl. 2002, Katznelson 2004) (Illeris 2006: 177). 15

En ungdomspædagogik? Faglig læring, social læring, personlig udvikling og identitetsudvikling kan ikke adskilles, og det har vidtgående konsekvenser for det samspil mellem motivation og modstand der præger de unges forhold til undervisning og uddannelse og må dermed danne grundlaget for en tidssvarende ungdomspædagogik.

Unge og IKT Multimediegeneration

MeWe er: individuelle og fælles på nye måder. Sociale medier (web 2.0): Nye sammenhænge mellem real life og virtuel reality

Andele af gymnasielærere, der angiver, at de bruger computere i undervisningen (Data indsamlet fra februar til maj 2006). UVM: Tal der taler 2007

UVM: Tal der taler 2009

My school has good computer facilities 120% 100% 80% 3% 3% 4% 11% 13% 16% 11% 9% 8% 9% 13% 15% 19% 30% disagree strongly 60% 38% 46% 45% 36% 34% disagree somewhat 40% 43% 39% agree somewhat agree strongly 20% 48% 38% 35% 27% 22% 44% 43% 0% Åland Islands Denmark Finland Faroe Islands Greenland Iceland Norway

Internet access is good in my school 120% 100% 80% 3% 3% 4% 7% 13% 12% 18% 15% 25% 9% 7% 14% 16% disagree strongly 60% 33% 45% 42% 40% 32% 36% 32% disagree somewhat agree somewhat 40% 24% agree strongly 20% 50% 40% 35% 39% 41% 45% 18% 0% Åland Denmark Finland Faroe Greenland Iceland Norway

How often do you use computers at the school? 120% 100% 4% 80% 22% 9% 54% 9% 10% 37% 32% 23% 7% 28% daily or almost daily 60% 13% 31% 8% 20% 11% 69% 16% several days per week 40% 20% 0% 35% 22% Åland Islands 12% 13% 10% 11% 46% 12% 15% 28% Denmark Finland Faroe Islands 27% 13% 8% 26% 33% 6% 8% 11% 6% 18% 26% 11% Greenland Iceland Norway Sweden 1-3 days per week weekly never or almost never

Use computer for homework or school tasks 120% 100% 9% 2% 4% 80% 8% 12% 49% 15% 31% 25% 23% 42% 21% daily or almost daily 60% 40% 20% 30% 41% 26% 15% 28% 51% 19% 23% 17% 22% 28% 9% 40% 29% 19% 17% 17% 22% 18% 27% several days per week weekly 1-3 days a week never or almost no time 0% Åland Islands 6% 4% 10% Denmark Finland Faroe Islands 8% 4% 11% 6% 11% Greenland Iceland Norway Sweden

120% Search for info on the internet (for school tasks or leisure-time interests) 100% 80% 60% 40% 17% 16% 19% 34% 40% 28% 8% 12% 26% 38% 27% 22% 25% 23% 19% 34% 32% 28% 9% 41% 22% 16% 30% 25% 17% daily or almost daily several days per week weekly 1-3 days a week 20% 0% 14% Åland Islands 20% 7% 5% 17% 19% 8% Denmark Finland Faroe Islands 24% 19% 16% 22% 4% 7% 6% 6% Greenland Iceland Norway Sweden never or almost no time

[2/3 sidder med deres bærbare og laver et eller andet hele tiden. Det er facebook der dominerer, men også mails fotos, nogle ser film. Det faglige fylder ikke noget, det snakker de slet ikke om. Mange har små høretelefoner i ørerne de hører musik og er på facebook. så laver de i hvert fald ikke uro - siger en lærer til mig senere] (Observation,1. års gym.)

Lærer-perspektivet: Int: Hvordan er det at komme ind i det der rum, som underviser? Mads (samfundsfag): Ja men det er fjernt. Man kan jo stå og råbe godmorgen fire gange før der er en der reagere ikk`, nå ja hej Torben (dansk): Jeg synes jo at skærmen tit bliver afskærmning og at skærmen gør at nærværet forsvinder og derfor så det kan man jo mærke lynhurtigt, at nu er de andre steder henne og så siger jeg: Så lukker vi! (Banker i bordet) Rikke (matematik): det er da stressende for dem Birgit (Tysk): Ja, de har mange ting i gang ikk Rikke: De er på hele tiden, de slapper aldrig af i hovedet. Altså, der sad vi andre jo og så kiggede op i loftet og tænkte: Gud! er han ikke snart færdig med det her ikk. Det gør de jo aldrig. I de 90 minutter, der er ikke 5 minutter, hvor de ikke laver noget altså Jeg synes de er meget på med facebook og sms, altså de er hele tiden i kontakt med nogen. Så kan man sige: Luk lige computeren! Så kommer mobiltelefonen op, så kan man sige: Sluk den! Og så er timen forbi ikk.

Koncentrationen og læring Jakob (1 år): Selvfølgelig er der nogen, der er mere deltagende end andre. Men for mit vedkommende, der er det som nat og dag, at nogle fag, der deltager jeg og andre fag, der deltager jeg overhovedet ikke. Men alt sammen handler om, at jeg har åbnet min computer. Og så lige meget hvilket fag jeg har, hvis jeg først har fået åbnet min computer og sidder og skriver på facebook eller et eller andet, jamen så har jeg simpelthen mistet den time. Sådan er det for mig i hvert fald. Hvis jeg aldrig åbner min computer, så er det næsten lige meget hvilket fag jeg har, så kan jeg ikke lade være med at følge lidt med. Int.: Men hvorfor er det så, at du åbner din computer? Jakob: Det er nok fordi det jeg ved det ikke. Karen: Det er mere spændende. Int.: Men det du siger, er jo faktisk, at den faktisk er en hindring for din læring. Jakob: Ren og skær hindring, hvis jeg ikke havde den med, så ville jeg få meget mere ud af det, det er der ingen tvivl om, men det kunne også være jeg ville synes, det ville være så kedeligt, at jeg ville gå hjem og tænke det her gider jeg ikke længere. Så det ved jeg ikke, men jeg har ikke turde at lade være med at tage den med endnu.

3 myter i debatten om IKT: De unge ved meget mere myten: Professor Kirsten Drotner, inst. for litteratur, kultur og medier, syddansk universitet: Blot fordi aktivitetsniveauet er højt har de unge ikke nødvendigvis kompetencerne til at kunne begå sig i den digitale verden. Hun ønsker større fokus på digitale kompetencer Multi-tasknings myten Vismand i kompetencerådet og hjerneforsker Kjeld Fredsen: Multi-tasking er en myte. Multi-tasking er så normalt, at vi ikke længere bemærker, at det, vi laver, er middelmådigt Stressforsker Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital: Smartphones gør folk til digitale zombier. Højteknologiske kruseduller myten

The Nordic Youth Study Gender equality

Women should stay at home and take care of the children when they are young. Agree strongly / somewhat

Men are better leaders than women Agree strongly / somewhat

Women are better leaders than men Agree strongly / agree somewhat

Men and women should have equal rights Agree strongly / somewhat

Country aims for the next year - First choice Norway Iceland reenland reo Island Finland Protecting freedom of speech Figthing rising prices Giving people more say in governmen dicisions Maintaing order in the society Denmark and Island 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Deltagelse / engagement

Participation in environmental organizations 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Norway Iceland Greenland areo Island More often than few times per year Few times per year Almost never Finland Denmark land Island

I worry about climate change Norway Iceland Greenland areo Island Applies rather poor / very poor to me Applies very well / rather well to me Finland Denmark land Island 0 10 20 30 40 50 60 70

It is possible for me to react positively to climate change Norway Iceland Greenland Fareo Island Applies rather poor / very poor to me Applies very well / rather well to me Finland Denmark Åland Island 0 10 20 30 40 50 60 70

Generelle udfordringerne for unge i dag - Spørgsmål til debat: Krisen og den aflyste fest Øget individualisering Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og være boglig (fra forældre, lærere, vejledere, politikere, forskere ) Politisk fokus på afklaring, målretning og hurtigt valg (mindre frafald/omvalg) søgende valgprocesser er vanskeligt Stadig større krav på arbejdsmarkedet der involverer ikke alene faglige men også sociale og personlige kompetencer Frit valg på alle hylder - Uddannelserne sælger drømme som varer der er frit tilgængelige for alle og stiller krav om selvrealisering af eget potentiale 41