Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 220 København K Att. Dorte Juel Hansen Køge, den 2. april 203 Opfølgning på tilsyn med det praktisk-musiske fagområde I forbindelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsrunde af de Frie Grundskolers varetagelse af undervisningen inden for det praktiskmusiske fagområde er Køge Private Realskole blevet anmodet om senest den 30. november 202 at fremsende en beskrivelse af, hvordan skolen sikrer, at undervisningen i fagene hjemkundskab, håndarbejde og sløjd står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, herunder en beskrivelse af evt. egne slutmål og undervisningsplaner fordelt på klasse- eller alderstrin inden for det disse fag. Fællesmål 2009 Køge Private Realskole tilslutter sig folkeskolens formål og slutmål for fælles mål 2009 inden for det praktisk-musiske fagområde, herunder idræt (motion/svømning), billedkunst, musik, hjemkundskab, håndarbejde og sløjd (design). Skolen underviser fagdelt i idræt, billedkunst og musik. Hjemkundskab er integreret i en række øvrige fag: biologi, fysik, idræt, geografi, samfundsfag, historie, dansk, matematik, sprogfagene engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Håndarbejde og sløjd er sammenlagt og undervises i faget billedkunst og design i tæt samarbejde med undervisningen i drama. Det praktisk-musiske fagområde inddrages endvidere i årlige studieture og temauger på alle klassetrin. I henhold til friskoleloven vil skolen hurtigst mulig offentliggøre slutmål og undervisningsplaner for hjemkundskab og design (håndarbejde og sløjd) på http://koege-realskole.dk/. For så vidt angår en beskrivelse af formål og slutmål af det praktisk-musiske fagområde, vil skolen henvise til ministeriets Fælles Mål 2009 på http://www.uvm.dk/service/ Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009. Udviklingen hen mod slutmålene for hjemkundskab samt billedkunst og design (håndarbejde og sløjd) fremgår af skolens vedlagte
undervisningsplaner, hvori introduktion til fagene i den øvrige del af undervisningen, deres faglige progression og trinmål fordelt på klassetrin er angivet. I nedenstående tabel er timefordelingen af det praktisk-musiske fagområde inklusiv drama vist. Alle fag er obligatoriske på skolen. Eftersom hjemkundskab og design (håndarbejde og sløjd) indgår i en række øvrige fag, er der i tabellen foretaget et skøn over timerne i disse fag. Samlet set er det vurderingen, at der undervises 68 timer i hjemkundskab, 220 timer i design (håndarbejde og sløjd). Dertil kommer 56 timer i drama, hvor design (håndarbejde og sløjd) er integreret i faget svarende til i alt 45 timer. Til sammenligning tilbyder folkeskolen et toårigt obligatorisk undervisningsforløb fra 4.-7. klasse med to lektioner om ugen i hjemkundskab, håndarbejde og sløjd svarende til i alt 20 timer i hvert fag. Med en længerevarende faglig progression opfylder skolen dermed timemæssigt kravene for folkeskolen inden for det praktisk-musiske fagområde. Tabel. Timefordeling af det praktisk-musiske fagområde Skemalagte timer Skøn over timer Klasse Idræt Billedkunst Musik Drama Drama Hjemkundskab Design & design 0. 60 30 30 0 4 8 2. 60 30 30 0 4 8 2 2. 60 30 30 0 4 0 8 3. 60 30 30 0 4 0 8 4. 60 30 30 0 4 2 24 5. 60 30 30 0 4 2 24 6. 60 60 30 0 4 6 32 7. 60 30 30 30 0 20 20 8. 60 30 30 0 4 20 28 9. 0 30 0 0 4 22 2 I alt 540 330 270 30 26 38 200 Undervisningsplaner for hjemkundskab samt billedkunst og design 2
I det følgende gives en beskrivelse af, hvordan elevernes udvikling hen mod slutmålene er planlagt på alle klassetrin for hjemkundskab samt billedkunst og design (håndarbejde og sløjd). Hjemkundskab er integreret i en række øvrige fag: biologi, fysik, idræt (motion/ svømning), geografi, samfundsfag, historie, dansk, matematik, sprogfagene engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Håndarbejde og sløjd er sammenlagt og undervises i faget billedkunst og design i tæt samarbejde med undervisningen i drama. Det praktisk-musiske fagområde indgår desuden i årlige studieture og temauger på alle klassetrin. Dette giver mulighed for tværfagligt samarbejde og forståelse for fagene. For at tilgodese alle elevers læringsbehov har skolen differentieret undervisning. Det betyder, at undervisningsplanerne løbende evalueres og revideres efter behov. Den faglige progression er baseret på spirallæringsprincippet, hvor elevernes viden inden for fagene udbygges i dybden og bredden gennem hele skoleforløbet fra 0. klasse til 9. klasse. Sikkerhed ved brug af værktøj og materialer Eleverne har kendskab og skal efterleve elementære krav ved brug af værktøj og de gængse materialer i fagene design, billedkunst, idræt, drama og hjemkundskab. Sundhedskrav følger herunder hygiejne og diverse materialer samt inkluderer vigtigheden af en diætetisk indgang til kosten bundet op på blandt andet forskellige landes kulturer. Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie, matematik, dansk, engelsk, tysk, kinesisk og fransk. Desuden er hjemkundskab integreret i årlige studieture og temauger. Skolen har fastsat egne mål efter 5., 7. og 9 klasse for, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne trinvis skal tilegne sig i hjemkundskab. Gennem hele undervisningsforløbet er der fokus på fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): Sundhed, herunder kost, ernæringslære og hygiejne Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider 3
Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Formidling, herunder evnen til at sanse, skabe og forklare Trinmål efter 5. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Fotos Sundhed, herunder kost, ernæring og hygiejne I 0. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk vigtigheden af en sund madpakke for at dække kroppens energibehov og god hygiejne for at sikre et godt helbred. Omhandlende fødevarers oprindelse og eleverne skal efter 5. klasse være i stand til at sondre mellem sund og usund levevis. Med denne viden skal eleverne have udviklet muligheder til at handle i forhold til egen og andres sundhed. I. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk om fødevarekæden fra jord til bord med et besøg på et landbrug. I 2. klasse lærer eleverne bl.a. i idræt vigtige sammenhæng mellem krop, mad og motion. I 3. klasse lærer eleverne bl.a. i historie om kostens og ernæringens historiske betydning fx kartoflens oprindelse og udbredelse i Europa. I 4. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om fødevarers energiindhold og deres betydning for koppen. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. i geografi om klimaets betydning på 4
Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Eleverne skal efter 5. klasse have erfaring med og forståelse for madens og måltidernes betydning for de sociale og kulturelle sammenhænge. Eleverne skal efter 5. klasse have tilegnet sig viden om ressourceog miljømæssige sammenhænge mellem fødevareproduktion i landbruget og industrien, transportomkostninger og det private forbrug. kost- og ernæringsmuligheder, fx ris og tes udbredelse og dyrkning i Kina. I 0. 5. klasse deltager eleverne i årlige studieture i Danmark og Sverige, hvor de lærer om mad og måltider fra de forskellige egne og oplever glæden og fællesskabet omkring måltidet. I 0. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at navngivne almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne. I. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk om fødevarers oprindelse og behandling fra jord til bord. I 2. klasse lærer eleverne bl.a. i kinesisk om det kinesiske samfunds fødevarer, levevis og etik. I 3. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om sammenhængen mellem deres sundhed og naturens økologiske balance. I 4. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om, hvordan fødevarer bliver produceret og distribueret, og 5
Formidling, herunder evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 5. klasse have udfoldet deres kreativitet og udviklet deres evne til at forstå og forklare forskellige problemstillinger inden for faget. hvilke konsekvenser det kan have for miljøet, dyrevelfærden og fødevarekvaliteten. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. i geografi om den samfundsmæssige dimension på fødevareudbud, produktionsforhold i landbrug og industri, distributionsforhold, lovgivning mv. I 0.-5. klasse deltager eleverne årligt i temauger, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig fx i et lands madkultur, levevis, historie mv. og formidle deres viden på området til en større forsamling. Trinmål efter 7. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Sundhed, herunder kost, ernæring og hygiejne Eleverne skal efter 7. klasse kunne forholde sig til aktuelle problemstillinger om kost, ernæring og hygiejne. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at blive bevidste om, hvordan en sund livsstil påvirkes af vores opfattelse og handlemuligheder i et økonomisk og kulturelt perspektiv. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi at redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, 6
vækstbetingelser og spredning i diætetiske sammenhænge. Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Eleverne skal efter 7. klasse have erfaring med og tage kritisk stilling til madens og måltidets betydning for deres egen og andres sundhed og livskvalitet. Eleverne skal efter 7. klasse kunne forholde sig til sammenhænge mellem sundhed og miljø og det tilstræbes at eleverne får en forståelse for, at forbrugsvalg bør tænkes i sammenhæng med de dertil knyttede miljø- og ressourcemæssige konsekvenser. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i sprogfagene (dansk, engelsk, tysk og kinesisk) at deltage i fællesskaber omkring måltidet og diskutere sociale, emotionelle, fysiologiske og materielle rammers betydning for oplevelsen af maden og måltidet. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. på baggrund af studieturen til Oxford at reflektere over og sætte ord på deres kulinariske sansemæssige oplevelser af engelsk, indisk, italiensk og thailandsk mad i adækvate rammer. I 6. klasse lærer eleverne bl.a. i fysik at læse varedeklarationer, forstå stoffers sammensætning i fødevarer og genkende forskellige former for mærkning af varer. I 7. klasse driver eleverne på frivillig basis en bod med frugt, sund slik og grovbrødsvarer. Her lærer de værdien i at være en del af et fællesskab og udføre frivilligt arbejde. De 7
lærer at vurdere sammenhænge mellem fødevarers pris og kvalitet. De lærer at udarbejde en indkøbsliste fordelt på varekategorier med et tilhørende budget og at føre regnskab. De lærer at planlægge og gennemføre en sammenhængende arbejdsproces, hvor de anvender principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, anretning, rengøring, sikkerhed og affaldshåndtering. Formidling, herunder evnen til at sanse, skabe og forklare Eleverne skal efter 7. klasse have tilegnet sig viden til at forstå, analysere og kritisk vurdere problemstillinger inden for faget. I 6.-7. klasse deltager eleverne årligt i emneforløb, hvor eleverne med udgangspunkt i en tværfaglig problemstilling af etisk karakter får mulighed for at fordybe sig og formidle deres viden på området. Der bliver udarbejdet temadage, hvor al teori konkretiseres og derved sikrer, at de praktiske og teoretiske dimensioner syntetiseres og realiseres. Således vil det blive skemalagt, at den sidste dag før højtiderne tilbereder klasserne skiftevis (6. til 9. klasse) et måltid til skolens øvrige elever. 5 dage i alt. Et påskemåltid, sommergrill, et julemåltid og typiske årstidsbestemte 8
måltider: Vinterferie og efterårsferie. Måltidet udarbejdes til mindre detalje i tæt samarbejde mellem klasselæreren og eleverne. Eksempelvis har skolen indkøbt et antal webergrill hvorfra der kan tilberedes udendørsmåltider. Trinmål efter 9. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Sundhed, herunder kost, ernæring og hygiejne Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig kundskaber og færdigheder om sundhed i et socialt, kulturelt, historisk og naturvidenskabeligt perspektiv som en del af forberedelsen til voksenlivet. I 8. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om menneskets fysiologi. De tilegner sig viden om ernæringslære, herunder energibehov, fedt, kulhydrater, protein, fibre, vitaminer og mineraler samt udfordres til at undersøge, hvordan de selv sammensætter deres daglige kost og deres bevægegrunde herfor. I 9. klasse lærer eleverne bl.a. i matematik at beregne og vurdere mad og måltider ernæringsmæssigt. Eleverne lærer at opstille et husholdningsbudget som led i forberedelsen på voksenlivet samt formulere egne valg og handlemuligheder i et sundhedsøkonomisk 9
perspektiv. Kultur, herunder æstetik, livskvalitet og måltider Samfund, herunder fødevarer, bæredygtighed og etik Formidling, herunder Eleverne skal efter 9. klasse have erfaring med og kunne diskutere sansemæssige oplevelser af forskellige madkulturer i Europa og Asien. De bør kunne formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til egen sundhed og livskvalitet. Eleverne skal efter 9. klasse kunne tage kritisk stilling til betingelser for bæredygtig udvikling, sundhed og livskvalitet og de lærer at handle som bevidste forbrugere og forstå, hvilke miljø- og ressourcemæssige konsekvenser forbrugsvalg har. Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden til at kommuni- I 8. klasse lærer eleverne i sprogfagene at diskutere de sansemæssige oplevelsers sammenhænge med følelser, erfaringer, kulturelle normer og værdier. I 9. klasse lærer eleverne på baggrund af afholdte studieture at sammensætte og tilberede enkle retter fra forskellige kulturer. De lærer at diskutere sammenhænge mellem sundhed og livskvalitet og de lærer at forholde sig til konsekvenserne af deres egne beslutninger. I 8. klasse lærer eleverne bl.a. i samfundsfag at finde relevante forbrugerinformationer og opnå indsigt i forbrugeres rettigheder og pligter. I 9. klasse lærer eleverne bl.a. i biologi om bæredygtig udvikling, bioteknologi og mikrobiologi. I 8.-9. klasse lærer eleverne bl.a. i dansk at forholde sig som kritiske 0
evnen til at sanse, skabe og forklare kere intelligent i forhold til forskellige æstetiske, praktiske, teoretiske og etiske problemstillinger inden for diætik. forbrugere og tage etisk stilling til reklamer for fødevarer. Der bliver udarbejdet temadage, hvor al teori konkretiseres og derved sikrer at de praktiske og teoretiske dimensioner syntetiseres og realiseres. Således vil det blive skemalagt, at den sidste dag før højtiderne tilbereder klasserne skiftevis (6. til 9. klasse) et måltid til skolens øvrige elever. 5 dage i alt. Et påskemåltid, sommergrill, et julemåltid og typiske årstidsbestemte måltider: Vinterferie og efterårsferie. Eksempelvis vil der, i forbindelse med faget kinesisk, blive lavet måltider, der fokuserer på de mange sunde ingredienser i det kinesiske køkken. Ligeledes introduceres det franske køkken i form af enkle typiske retter men når der læses uddrag af Marcel Prust på sporet af den svundne tid, et rosenflor af purunge piger, hvor madeleinekagen har betydning hele bogen igennem ja så laves der madeleinekager. Også i forbindelse med skolens
mange rejseaktiviteter bliver der lagt fokus på praktisk madlavning set under en kosmopolitisk synsvinkel. Undervisningsplan for billedkunst og design Billedkunst og design introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse og indgår ligeledes i drama på alle klassetrin. Alle klasser tegner dagligt skitser, når de er på udflugt, lejrskole og andre studieture. På studieture skal ALLE klasser tegne skitser. Billedkunst på Kpr på Grafisk Værksted Næstved 200 2
Studietur til Napoli 20 Studietur til Wien 202 Skolen har fastsat egne mål efter 5., 7. og 9. klasse over, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne trinvis skal tilegne sig i billedkunst og design. Gennem hele undervisningsforløbet er der fokus på fire centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): 3
Design, fremstilling og produkt Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Visuel kommunikation Samfundsmæssige og kulturelle indhold Trinmål efter 5. klasse: 4
Design, Eleverne skal efter 5. klasse I 3. klasse lærer eleverne tværfagligt fremstilling og have erhvervet sig en viden om omkring faget dansk bl.a. at produkt design og forstået den kreative designe illustrationer både som designproces fra idé til billeder, digitalt, som pop-up bøger udførelse. eller som skulpturer (figurer). I 3. klasse lærer eleverne bl.a. om arkitektur fra 8tallet og om samtidsarkitektur. Der bygges bland andet modeller af træ, papmaché m.m. Ligeledes konstrueres landskaber, som passer til arkitekturen. I 4. klasse lærer eleverne at lave et dukketeater, hvor der designes kulisser og dukker med forskellige kostumer. http://youtu.be/hnm0c62_kj0 http://youtu.be/7kbve5txxd0 http://youtu.be/euthigbz7u Fra tegning til 3D Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Eleverne skal efter 5. klasse have erhvervet sig en viden om materialelære (tempera, akryl, akvarel, kul og kridt) Eleverne skal efter 5. klasse have erhvervet sig håndværks- I 0. klasse lærer eleverne bl.a. om at fedt skyer vand. Der males med oliekridt og stearin og derefter med akvarel. I 5. klasse lærer eleverne at arbejde med det klassiske håndværk inden Dukker 4. klasse http://youtu.be/mtabzbb5ozm http://youtu.be/mtabzbb5ozm http://youtu.be/stkap8kfz3y 5
mæssige teknikker (kollage, stencil, sfumato, dækkende og laserende maleri, maleri ved hjælp af overheadprojektor og ved hjælp af den klassiske kvadreringsmetode) for vægdekoration. En væg på skolen udsmykkes med det klassiske Grækenland og romertiden som forbillede. (tværfagligt samlæst med faget klassisk mytologi) Ligeledes males der med æggetempera med middelalderen som inspiration. http://youtu.be/ztj84bsywe Visuel Eleverne skal efter 5. klasse have udfoldet deres kreativitet I 0. 5. klasse lærer eleverne om lyset og farverne. De maler i mørke http://youtu.be/jtdtbmwh3v0 6
kommunikation og udviklet deres evne til at forstå og forklare forskellige problemstillinger inden for faget. og derefter i skiftende farvet belysning. Eleverne vil sanse og forstå at oplevelsen af et materialets struktur og farve er afhængighed af lyset og øjet, der Samfundsmæssig og kulturelt indhold I 5 klasse lærer eleverne bl.a. om billedrummet i de forskellige kulturer, fra det Islamiske miniaturemaleri til Renæssancens genopdagelse af linearperspektivet. Eleverne skal efter 5. klasse kende til kubismen og surrealisme. ser det. I 5. klasse lærer eleverne bl.a. en simpel perspektivisk konstruktion med et og med to forsvindingspunkter. Konstrueret perspektiv. 7
6. klasse maler ikoner. Trinmål efter 7. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Design, At kunne fremstille modeller fremstilling og til en given opgave indenfor produkt design og arkitektur. At kunne tage stilling og vælge hvilke materialer, der egner sig bedst til at udtrykke det ønskede. Eleverne skal efter 7. klasse kunne tage kritisk stilling til bæredygtighed, funktionalitet og æstetik. Eleverne skal efter 7. klasse lære at benytte de primære værktøjer indenfor sløjd og håndarbejde, herunder også en symaskine. I 6. klasse lærer eleverne om samtidskunst, der arbejder med stedspecifikke ideer inden for vægdekoration, skulptur eller installation. Der produceres modeller og præsentationsvideoer. I 7. klasse lærer eleverne bl.a. at analysere en genstand. (designanalyse, materialeanalyse og funktionalitet) Derefter benyttes analysen til selv at designe f.eks. en blyantholder eller en lampe af genbrugsmaterialer. I forbindelse med 7. klasses drama produceres kostumer, rekvisitter og http://youtu.be/zr3nku6rrq Designprojekt: Ny arkitektur 7. klasse http://youtu.be/rkk4vpbnzq 8
At forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførsel. At opleve fællesskab og personligt engagement i designprocessen. At fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer kulisser. Eleverne skal i samarbejde med læreren researche, designe og sy deres kostumer og bygge/male /designe sceneri til stykket. Eleverne tager inspiration fra kulturhistorien og forestillingens handling og skaber tøj, kulisser og rekvisitter der passer til tiden og deres roller. Designprojekt: Ny arkitektur 7. klasse Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Kendskab til klassisk tegning, maleri, design og skulptur. Dette vil ske gennem kendeskab til komposition og gennem tegneøvelser i de forskellige metoder kan de skabe dybde og perspektiv i et billede. Eleverne skal efter 7. klasse kende til farvelæren. Eleverne skal efter 7. klasse have opøvet en formfornemmelse. 7. klasse fremstiller en klassisk anamorfose efter renæssancens håndværk. 7. klasse udfører en klassisk tegning af et øje.(konstruktiv tegning, lys og skygge, atmosfærisk perspektiv samt brug af de forskellige skraveringsteknikker). Kombineret med 7. klassernes drama vil eleverne arbejde med forskellige materialer og teknikker Design af et brætspil 6. klasse 9
Eleverne skal efter 7. klasse have afprøvet forskellige materialer og arbejdsmetoder og have en forståelse af materialernes muligheder og begrænsninger. (Blyantstegning, akvarel, akrylmaling, oliekridt, tusch, grafisk tryk, pastelkridt, kul- og kridttegning, ler, mosaik, papmacher, installation, skulptur af skrot, digital billedredigering, video, foto, stopmotion-animation.) for at give en speciel effekt på scenen, for eksempel at give alder til nyt træ eller at male guldplanker på et sort gulv. De vil lave genstande til rekvisitter ud af materialer som papmache, skumpuder m. m. At formgive og fremstille tekstile produkter og at udnytte andre former for materiale for at opnå det ønskede resultat. Kultegning efter opstilling 7. klasse http://youtu.be/usvhuley4gg Visuel kommunikation At beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker. Eleverne skal efter 7. klasse have erfaring med designprocessen fra idé til produkt. At kunne præsenterer sit arbejde enten på blogspot eller lignende digitalt medie. I 6. klasse lærer eleverne håndværket bag en leranimation (stopmotion.) I 6. klasse lærer eleverne at arbejde med formidling. De skal producere et materiale til at formidle farvelæren. Designet tager http://youtu.be/7aiieprrv50 http://youtu.be/bao-e quwgju 2 0
Desuden at kunne se materialernes (de fysiske og digitale) indflydelse på den visuelle kommunikation. udgangspunkt i egne ideer. (f.eks. kan et brætspil designes, en video, en pop-up bog). Ligeledes laver de videoer om emnet. I 6. klasse præsenteres billedredigerings programmet Gimp. Samfundsmæssigt og kulturelt indhold Eleverne skal efter 7. klasse kende til impressionismen, kubismen og konstruktivismen (Bauhaus). Indenfor farvelæren arbejdes der med Newtons lyslære, Goethes farvestigning og Ittens 7 farvekontraster. Farvernes brug kulturelt og i mere samfundsmæssige sammenhænge. At vide hvad og hvor et kostume eller et produkt kommer fra og hvad det betyder eller bliver brugt til. At fremstille genstande og 7. klasserne arbejder med opsætning af lys og lyd i deres forestillinger, og til tider med jpegs, powerpoint og overheads. De designer selv deres show. 6. klasse arbejder med en logbog over arbejdsprocesserne og til slut afleverer eleven en farvelærerapport over hvad han/hun har lært desangående. 7. klasserne arbejder med historien omkring deres teaterforestilling. Vi kikker på billeder og udvikling af mode og design fra tiden hvor stykket er sat og referere det tilbage til deres kostume og sceneri design. Billedredigering 6. klasse http://youtu.be/i98ggiun90 Udstilling om kubisme. 2
tekstiler fra andre kulturer og historiske perioder. Trinmål efter 9. klasse: CKF er Trinmål Undervisningseksempler Design, Eleverne skal efter 8.-9. klasse I 8.-9. klasse lærer eleverne at se på fremstilling og have tilegnet sig kundskaber design fra modernismen til i dag og produkt og færdigheder indenfor i forbindelse med emnet de gamle design. De vil kende til håndværk præsenteres de for grundformerne, som omdrejningspunkt for design, og med den viden skal de kunne formgive med et personligt materialevalg og formindhold. (designprocessen) Eleverne skal efter 9. klasse have kendskab til traditionel håndværk, som f.eks. papirklip, hækling og strik. forskellige samtidskunstnere, der har taget et gammelt og glemt håndværk som deres udtryksmiddel. F.eks. Gudrun Hasles broderier eller Kirstine Roepstorffs tekstile collage. I 8.-9. klasse lærer eleverne i design at arbejde med konstruktionen af et mønster (idé og design), som derefter, i et differentieret undervisningsforløb, udføres enten som stencil, grafik, ler-relief, broderi, perleplade eller træ. http://youtu.be/hb p9evxyzsa Design af sofa og puder i genbrugsmaterialer 2 2
Billedkunst og håndværksmæssige arbejdsområder Eleverne skal efter 9. klasse have erfaring med fotografering og billedredigering. Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden om billedanalyse. Eleverne skal efter 9. klasse have kendskab til de klassiske kunstarter og det udvidede kunstbegreb. I 8.-9. klasse afprøver eleverne hvad et iscenesat foto er. En opgave kan være at lave en parafrase af et kendt maleri. Der lavers kulisse/baggrund, rekvisitter findes eller formgives og ligeledes fremstilles dragter af stof, papmache, ler m.m. I 8. og 9. klasse lærer eleverne om streetart, hvor de traditionelle håndværk indgår. http://youtu.be/du YzvtInlZw Iscenesat foto 8. klasse Visuel kommunikation Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden til at kommunikere visuelt ud fra æstetiske, kulturelle og kontekstuelle positioner. I 8.-9. klasse lærer eleverne at billedredigere i programmet Gimp. Der tages stilling til farvekomposition, materiale og billedsprog. Idéudviklingen præsenteres for klassen og værket lægges derefter ud på en fælles blog. Eks. på billedredigering på Gimp 8. klasse 2 3
Samfundsmæssigt og kulturelt indhold Eleverne skal efter 9. klasse have tilegnet sig viden om ressource- og miljømæssige sammenhænge i forbindelse med æstetik, design og produktion. De skal kunne analysere brugen af materialer ud fra det kulturelle og det etiske og æstetiske aspekt. De skal kende til samtidskunst også som site-specifik kunst. Eleverne skal efter 9. klasse have været præsenteret for kunsthistorien i store træk. I 8.-9. klasse lærer eleverne bl.a. at arbejde med rummet og med iscenesat foto som parafrase. En analyse af oplægget, (det kunne f.eks. være Holbeins Ambassadørerne ) ses i forhold til samtiden og elevernes parafrase i forhold til vor tid. Eks. på billedredigering på Gimp. http://youtu.be/tkij6qkurm Iscenesat foto Kysset inspireret af Gustav Klimts Kysset 2 4
2 5