FORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/10 2015

FORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/10 2015

BETYDNING AF ERHVERVET HJERNESKADE SET I FORHOLD TIL DEN NORMALE UDVIKLING For barnet/den unge kan der være vanskeligheder med: Indlæring/kognitive følger. Opmærksomhed og hukommelse. Tempo. Sociale relationer - følger Adfærdsmæssige følger Personligheds- og følelsesmæssige Fysiske ændringer. Sansning: syn, hørelse, føle, lugt og smag. Motorik parese

SORG OG KRISE Kriseforløbet for familien: Ingen mennesker reagerer ens. Faserne er en guide, som måske, måske ikke træder i kraft. 1. Fase: chok-fasen. Varighed minutter, timer eller få dage. Kan ikke tro, hvad der er sket/handlingslammet/ondt i maven/hovedpine. 2. Fase: reaktions-fasen. Varighed uger, måneder der kan ikke sættes en grænse. Sorg/vrede/afmagt/fortvivlelse/fysiske smerter/søvnløshed. 3. Fase: bearbejdningsfasen. Indledes efter nogle måneder og kan vare år. Kan reagere med angst/sorg/vrede/søvnløshed. Kan komme igen ved belastningssituationer, vær opmærksom på det. Depression. Får mere fremadrettet syn. 4. Fase: nyorienteringsfasen: efter et års tid og resten af livet. Forskning viser, at ca. 20 % ikke reagerer intenst følelsesmæssigt.

SORGENS OG LIVETS RUM Sorgens-rum Livets-rum

SORG OG KRISE Tabet Nyorientering Tabets smerte Accept af tabet At tilpasse sig den nye virkelighed Ændret opfattelser af ens barn eller barnebarn Mestringsstrategier: - Udtrykke følelser i krop og sprog. - Dele erfaringer med andre mennesker i samme situation. At forholde sig til nye ting og gøre nye ting Finde nye roller Ny identitet Måske få nye venner At lade sig aflede af smerten. Der er meget andet godt! Mestringsstrategier: - Problemløsning - At det er ok ikke altid at sørge - Indøve nye roller og færdigheder - Modtage råd og vejledning

BRUG DIT NETVÆRK OG DE PROFESSIONELLE. Lad dine nærmeste være med. Tal med nogen. Fortæl. Det er ikke noget, som I selv skal klare. Brug de professionelle. Det er sundere at være ked af det, end at lade som ingenting Jeg klarer det selv! Du kan og skal ikke tage dig sammen! Du skal i rette sammenhænge vise dine følelser.

SORGREAKTION HOS BARNET OG SØSKENDE Børn reagerer også forskelligt. Hvis det er en erhvervet hjerneskade, kan skadens placering spille ind på, hvordan sorgen kommer til udtryk. Førskolealderens magiske tankegang. 9 10-årsalderen. Hjernen er nu så moden, så sorgen ligner de voksnes. Teenagerårene: løsrivelsesprocessen. Identitet, der måske forsvinder: ham fodbolddrengen. Søskendes sorg: afhængigt af alder. Der sker pludselig noget. En en søskende forsvinder. En eller begge forældre er væk. De er kede af det. Er der plads til søskendes sorg? Hvem passer på dem?

SØSKENDE Hele familien bliver berørt, når en i familien bliver ramt af en erhvervet hjerneskade. Som forældre (bedsteforældre) skal man rumme manges sorg (stor opgave og belastning) Den ramte Søskende Og sin egen sorg Samtidig med at hverdagen forsætter Afhængigt af, hvordan forældre/bedsteforældre tackler situationen, søskendes grundlæggende personlighed og oplevelse, kan der også være positive sider, der kommer i spil ved at være søskende til et barn, der erhverver en hjerneskade.

HVAD BØRN IKKE VED HAR DE ONDT AF! FORTIELSER KAN GØRE BØRNENE USYNLIGE OG SKABER FØLELSER AF SKYLD OG FORLADTHED.

SØSKENDES REAKTIONER Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet: Ikke holder barnet udenfor i uvidenhed. Søskende skal have besked på børneniveau ikke med i voksensamtaler. Tjek, at barnet forstår, hvad der er sagt. Forsøg at se og forstå søskendes situation, da børnene kan have tendens til at skåne forældrene for egne problemer. Søskende kan jo se, hvor pressede forældrene er og ønsker ikke at tilføje yderligere problemer. Hjælp barnet til at få sit rum i familien. at søskende kan blive drillet, mobbet eller sat i bås af kammeraterne pga. den søskende med handicap. Reager omgående på dette. Oplysning er bedste vej. Mobningen sker ofte på de sociale medier. Snap chat er den værste, da meddelelsen er væk efter sekunder. at søskende kan samtidig rummer bitterhed og fortvivlelse over det, der er sket, og kan føle sig overset, forbigået og have meget langvarige sorgreaktioner. Det gælder medfødte handicaps, og i høj grad ved erhvervede hjerneskader. Nogle søskende kan føle, det er pinligt og flovt, at deres bror måske pludselig råber underlige ting og opfører sig mærkeligt. Eller deres lillebror savler og spiser grimt. Nogle af dem tager ikke venner med hjem, fordi de ikke kan overskue, hvad de skal forklare vennerne.

POSITIVE FØLGER AF AT VÆRE SØSKENDE TIL ET HANDICAPPET BARN: Kærlighed og affektion Søskendebarnet vil udvikle empati, indlevelse i den hjerneskadet søskende. Følsomhed overfor forældrenes følelser. Empati overfor andre mennesker med problemer og en større medfølelse med mennesker, det møder i sit liv. Stolthed Over de milesten deres handicappede søskende når, og over deres egne positive egenskaber. Tålmodighed - med deres søskende, med dem selv og med andre. Søskendebørnene har ikke samme tendens til fordomme, og udviser større tolerance overfor menneskers forskelligheder.

POSITIVE FØLGER AF AT VÆRE SØSKENDE TIL ET HANDICAPPET BARN: Modenhed De fleste søskendebørn bliver meget udadvendte, og har stor selvtillid. De kender til livets "barske" realiteter. Ansvar Mange søskende til handicappede er klar over, at de er gode til at "nå ind" til andre. De hjælper mere til end deres jævnaldrende, og mange vil få karriere indenfor servicesektoren tit som ledere. Taknemmelighed For deres egne evner, og for den indsigt, deres erfaringer har givet dem.

REAKTIONER PÅ AT FØLE SIG OVERSET Nogle søskende tillægger sig: en tilbagetrukket, hensyntagende og uproblematisk adfærd, hvor de kan blive næsten usynlige og alt for hjælpsomme. at de færdes meget ude og bliver væk fra hjemmet. Når de er hjemme, er de mest på deres værelser. De er ikke til besvær og altså ikke længere en del af familien. Andre går ind og tager rollerne som mor 2 eller far 2, hvorved de modnes alt for hurtigt. De tager eller får et ansvar, som de ikke burde tage eller pålægges. Hos disse børn kan reaktionerne være, at de ikke længere tager kammerater med hjem, da de har travlt med at være hjælpsomme overfor den skadede søskende og forældrene. Helt andre kan tillægge sig en udadreagerende adfærd, hvorfor denne søskende fylder rigtig meget i familien. De kan endog tillægge sig det skadede barns adfærd, da de har opdaget, at det giver umiddelbar opmærksomhed.

FØLELSER BLIVER RÅDNE AF AT BLIVE GEMT! Søskende kan have brug for at bearbejde deres følelser over for dét at have fået en søster eller bror med hjerneskade medfødt eller erhvervet. Det går ikke over, og udvikling hos barnet og søskende skaber andre udfordringer. Følelser er sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske. Følelser er vitale for vort sociale samliv og mentale sundhed. De påvirker og former til dels den måde, hvorpå vi forstår og omgås hinanden og virkeligheden i øvrigt. Billedlig talt udgør de det strømførende lag i menneskets psyke, jf. udtryk som passioner og lidenskaber. De er kilder eller ledsagetilstande til såvel rige og inderlige erfaringer, som til tunge problemer og forstyrrelser. Affekter Følelser som panik, raseri og begejstring indtræder pludseligt, har et stormfuldt forløb og afstedkommer en eller anden grad af kontroltab. Til gengæld klinger de hurtigt ud, fordi de ledsagende heftige legemsprocesser ikke kan opretholdes ret længe

ANERKEND FØLELSER Du skal opfordre barnet til at være ærlig omkring egne følelser, også overfor forældrene. Barnet skal vide, at såvel stærke som negative følelser, overfor barnet med handicap, er normale og endda forventelige. Lad barnet få luft og rum, også når følelserne kommer susende med 120 km i timen. Brug jer selv som rollemodeller. Fortæl, hvornår I har mærket ikke så pæne følelser og gjort noget ved det, da I var børn.

UDFORDRINGER I FAMILIEN Erkendelse og ambitioner Socialforvaltningen Søskende Familien Skolen Parforholdet Krisetiden kan vare op til 7 år, før forældrene begynder at ny-orientere sig. Louise Brüchner Wiwe Venner Bedsteforældre

Det kan være en god ide, at opfordre børnene til at tale om og skrive (tegne) om deres søskendes skade og deres egne følelser i forløbet.

URIMELIGHEDER FRA SØSKENDE. Hvorfor må Axel, når jeg ikke må? I kan meget bedre li` Axel end mig? Axel får sin vilje hver gang! Det er altid mig, der skal vaske op! Axel laver ingenting. Når Axel driller mig, og jeg driller igen. Skriger han, og I kommer løbende og skælder mig ud! Vi skal altid hjem fra noget sjovt, når Axel ikke gider mere! Jeg gider ikke slæbe rundt med Axel. Jeg vil selv afsted.

BEKYMRINGERNE FOR FREMTIDEN Børnene spekulerer meget over, hvordan det skal gå deres handicappede bror eller søster senere i livet. Ikke mindst når mor og far ikke er der længere. På den måde bliver bevidstheden om, at forældre ikke lever evigt, og som alle børn skal gennemleve, forstærket. For hér er det ikke kun et spørgsmål om selv, at skulle miste noget, men også om at skulle overtage et forældreansvar. Desuden ved børnene udmærket godt, at forældrene selv har de samme bekymringer. Vær åben overfor disse tanker. Læg en plan, så alle ved, hvad I ønsker for det skadede barn.

BRUG FOR AT HOLDE FRI FRA HANDICAPPET Alle i familien har behov for at holde fri fra Sorgens-hus : Alenetid Kærestetid Tid med søskende ved flere børn/alene og sammen Den handicappede har også brug for at opleve noget alene. At slippe ud af Sorgens Hus Aflastningsordninger er et tilbud, ikke et nederlag. Den bedste forældre er én, der har overskud. Der kan skabes oaser i hjemmet.

IGANGSÆTTER En eller flere personer fra neuroteamet.. Starter netværket SKRIVERKARL En person fra netværket. Personen som informationer fra alle tilflyder Ansvarlig for at informationerne spredes i hele netværket. Indkalder til møder Tager referater fra møderne. OVERSIDDERE Personer fra netværket. Personer, der lige nu af den ene eller anden årsag ikke kan deltage i netværket lige nu; men gerne senere FAGPERSONER En eller flere personer fra neuroteamet. Bedømmer barnets funktionsniveauer på aktuelle områder Overordnet målsætning GUIDER Personer fra netværket. Leger/øver/guider med barnet ud fra målsætningen MÅLSÆTTTER En eller flere personer fra neuroteamet Sætter mål sammen med netværket Sætter delmål sammen med netværket Foreslår pædagogiske metoder og materialer Udformer handleplaner Evaluerer sammen med guiderne, løbende Sætter nye delmål OMSORGSPERSON En person fra netværket. Er opmærksom på processerne i hele netværket HYGGETANTE/ -ONKEL Personer fra netværket. Aflaster familien ved at være sammen med barnet eftermiddage eller weekends. Følge barnet til aktiviteter.

DVD: MEN JEG VIL IKKE BYTTE Søskende til børn med forskellige handicaps. - kan fint bruges til søskende med erhvervet hjerneskade. Kan have en god samtale med dit barn det Filmen kan købes på: filmcomp@post3.tele.dk www.filmcomp.dk Pris 400 + moms og forsendelse. Et par forslag, der er meget at vælge imellem http://www.soeskendefokus.dk/soeskende-fortaeller/ http://www.børnehjernekassen.dk/default.asp?pageid=237