BIDRAG FRA EKSPERT-GRUPPE
Faglige indspil til den pædagogiske læreplan Her i landet er der en solid fælles tradition i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Umiddelbart kan det se forskelligt ud i de enkelte dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Ikke mindst i de mere teoretiske debatter bliver de forskellige synspunkter spidset til og sat over for hinanden. Men under disse krusninger findes et fundament i form af nogle fælles pædagogiske grundsyn. Det handler om, at: Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne forholder sig til dem, som de er og pædagogisk tages der afsæt i børnenes behov og styrkesider Børn tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med dem og giver plads til, at de har medindflydelse, så børnene kan forfølge deres egne interesser og projekter Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. De voksne giver muligheder for masser af leg og andre helhedsprægede aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene Børns personlige og sociale udvikling vægtes højt. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes sociale samspil med sigte på, at børnene kender og kan lide sig selv og får en tro på, at de kan mestre udfordringerne i deres omverden I og med at børnene er optaget af deres forskellige interesser er det også et pædagogisk særkende for dagtilbud, at der foregår en mangfoldighed af forskellige aktiviteter på samme tid - og ofte også på samme sted Kendetegnende for dagtilbud er, at der er et udvidet og tæt samarbejde mellem forældrene og personalet. Samarbejdet udmønter sig i daglige dialoger, på forældremøder og i forældrebestyrelser Børn med særlige behov og problemer får stor opmærksomhed fra de voksne. Dette er dybt rodfæstet i det pædagogiske arbejde her i landet. Dagtilbud indgår som et vigtigt led i den samlede forebyggende indsats i kommunerne Den faglige udfoldning af temaerne her i bilaget til bekendtgørelsen læner sig op ad disse pædagogiske grundsyn og er beskrevet med forståelse for de centrale spændingsfelter og særlige forhold, der gør sig gældende, når temaerne skal behandles i de lokale pædagogiske læreplaner og konkretiseres i praksis. Børns læring i dagtilbud bør ses i et dobbelt perspektiv. På den ene side er der det enkelte barns individuelle forudsætninger, dets egne interesser, behov og rettigheder. På den anden side er der de forventninger og krav, som barnet møder og vil møde senere i sin opvækst. De to perspektiver står ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, men den pædagogiske udfordring bliver at sammentænke dem, så de pædagogiske aktiviteter tilgodeser såvel børnenes egne perspektiver som samfundets forventninger til den opvoksende generation. Hensynet til det enkelte barn kan ind imellem synes at være i modstrid med hensynet til fællesskabet af børn. I den pædagogiske praksis må begge dele med som sigtepunkter. Det enkelte barn skal kunne udvikle sig som en unik person forskellig fra alle andre. Men samtidig må
alle børn tilegne sig og følge visse sociale spilleregler og normer, hvis de skal kunne begå sig og trives i forskellige sammenhænge. Pædagogisk set ligger udfordringen i at få sammenflettet de enkelte børns interesser i en fælles meningsfyldt aktivitet. Forældre og personale i dagtilbud er ikke altid enige om, hvad børn har brug for. Naturligt nok har forældre især deres eget barn i fokus, mens personalet også må forholde sig til gruppen af børn. Både forældre og personale i dagtilbud kan desuden have forskellige livsformer og værdier, hvilket kræver både rummelighed og en professionel holdning til samarbejdet. Ud over disse spændingsfelter må der i den pædagogiske virksomhed også tages højde for en række andre forhold, der kendetegner dagtilbud for børn. Eksempelvis er der forskellige fysiske rammer, rum og udfoldelsesmuligheder, en kulturel mangfoldighed, uens forudsætninger hos de givne børn, forældre og personale og forskellige måder at organisere sig på. Alt dette betyder, at indsatsen i forbindelse med konkretiseringen af temaerne i den lokale pædagogiske læreplan må ske under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte dagtilbud. Ikke mindst når det handler om børn, der har særlige behov eller hvis udvikling er truet, må dette tænkes med ind i tilrettelæggelsen af læringsmiljøer og aktiviteter ud fra den lokale pædagogiske læreplan. Der vil være en række aktiviteter, som alle børn kan drage fordel af. Men det vil også være nødvendigt med særligt tilrettelagte indsatser, som tilgodeser de børn, der pga. et handicap eller en anderledes familiebaggrund har specifikke udviklingsmæssige problemer, eksempelvis hvad angår fysisk udfoldelse, socialt samspil eller sproglige færdigheder. Den pædagogiske læreplan skal behandle følgende temaer: 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Temaerne foldes ud i resten af bilaget. Mål og fokuspunkter for de enkelte temaer er ligeledes beskrevet og kan anvendes som inspiration til den lokale pædagogiske læreplan.
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Målene er: I dagtilbud skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltagere i et fællesskab At være fuldgyldigt medlem af grupper og en fælles kultur - at erfare sig ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet - at lære at få blik for og analysere sociale spil og konflikter uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige integritet - at være med i en social sammenhæng med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, underlig og spændende At blive medskaber af grupper og en fælles kultur - at deres engagementer i omverdenen vækker interesse og medfører de voksnes støtte til, at nye ideer kan få opbakning og blive ført ud i livet - at få erfaringer med og kunne bearbejde modstand og medløb, frustration og dét at møde konkurrence og kærlighed - at forfølge små og store projekter, søge mål og skabe nye mål, for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i dagtilbuddet At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs - at blive set og få støtte til at udvikle et stadigt mere nuanceret kendskab til sig selv og andre - at føle sig genkendt og husket af andre som den, der en gang startede som ganske lille, tog livtag med verden og blev stor i sit dagtilbud - at dele deres erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan det gennem sin opvækst satte spor i dagtilbuddets liv og virke og dermed gjorde en vigtig forskel for andre mennesker i dagtilbuddets kultur - At forestille sig, drømme om og tage hul på lovende fremtider sammen med andre børn og voksne
2. Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Målene er: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til Børn skal have opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at tages afstand fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser Social kompetence som tilgang til fællesskaber - at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab - at blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan give og opnå anerkendelse fra andre - at kommunikere med andre om det, der opleves sammen, og at indgå i en hverdag, der lægger op til fortællinger om denne fælles historie Social kompetence som tilgang til sig selv - at opnå omsorg og respekt og at udvikle konstruktive tilknytningsrelationer til andre voksne og børn, herunder lære at give og tage - at møde andres følelsesmæssige udtryk og behov og selv vise samme - at sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt de kan eller vil gå Social kompetence som tilgang til verden - at være nysgerrigt udforskende sammen med andre og kunne sætte sig spor i form af unikke bidrag til det fælles - at indgå i relationer med andre børn og voksne, hvor alle forpligter sig, viser ansvar og er parate til at løse konflikter - at have indflydelse på sit hverdagsliv, herunder at foretage valg og argumentere for sine meninger Social kompetence som tilgang til læring af andre kompetenceområder - at samarbejde om fælles projekter med andre og her afprøve nye fremgangsmåder - at afgøre, hvad der er sjovt og meningsfuldt at beskæftige sig med og at få tid og rum til fordybelse og fælles problemløsning - at blive udfordret af andre til at udforske og skabe gennem alsidig anvendelse af alle kompetencer
3. Sprog Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målene er: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere At skabe kontakt og kommunikation - at blive støttet i at kommunikere nuanceret med mimik, kropsprog og talesprog - at få støtte til at tilegne sig strategier i forbindelse med at skabe kontakt og forståelse - at indgå i samtaler med voksne eller andre børn, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, eller hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger At kunne give udtryk for sig selv - at møde voksne der forstår og anerkender dem, så de kan formidle egen forståelse, meninger, tvivl, følelser og tanker - at eksperimentere med forskellige udtryksformer som eksempelvis pjattesnak, digte, rim og remser - at få indblik i, forstå og få erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng At forstå og have kontakt med sin omverden - at de ved hjælp af sproget får viden om deres omverden - at få støtte til at sætte ord og begreber på det, der foregår i dagligdagen - at anvende sproget til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og til sammen med andre at ændre egen og gruppens situation At udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig kompetence - at blive fortrolig med sammenhængen mellem kropsprog, mimik og det talte sprog - at blive støttet i at udvikle dels deres ordforråd og begreber, dels deres interesse for det skrevne sprog, eksempelvis gennem de større børns legeskrivning og de mindres højtlæsning af kendte billedbøger - at de voksne støtter dem i at udvikle et varieret og korrekt sprog samt en evne til at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer
4. Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målene er: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed Krop og bevægelse som redskab til at erobre verden - at få muligheder for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed - at møde mangfoldige bevægelsesudfordringer i dagligdagen - at blive udfordret i varierede bevægelsesmiljøer, der udnytter de muligheder, der ligger i leg, i naturen og i årstiderne Krop og bevægelse som sanselig tilgang til verden - at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen gennem kropslig handling - bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber Krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde - at kunne udvikle kropslige færdigheder og vaner gennem aktiv deltagelse i fællesskaber - at gøre erfaringer med at koble bevægelseshandlinger og sprog - at udvikle forståelse og respekt for andres kropslige udtryk, reaktioner og integritet - at få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser Krop og bevægelse som tilgang til egen person - at opleve kropslig tryghed og værdi samt kunne forstå egne kropslige reaktioner - at erfare egen kropslig styrke og konsekvenser af egen kropslig virksomhed - at få viden om og indsigt i kroppens funktion og dens betydning for sundhed
5. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene er: - Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø - Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter - Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden Natur som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse -?at være i naturen på forskellige årstider og dér få anledninger til at bruge krop og sanser -?at blive udfordret motorisk gennem leg i naturen og at opleve, hvordan naturen er større end én selv - at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser og som et sted, hvor fantasien kan udfolde sig Natur som kundskabsområde - at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer - at møde voksne som er vidende og medoplevende i forhold til børnenes egen eksperimenterende aktiviteter og lege - at få hjælp til at stille spørgsmål til egne erfaringer og få udfordret deres viden om naturfænomener og teknik - at blive støttet i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen, herunder fx at mindre børn får kendskab til modsætningspar og relative begreber samt at større børn beskæftiger sig med tal, mængder og rækkefølger - at få erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge - at få udviklet deres evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker Natur og miljø -?at møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen -?at opleve og give udtryk for alle de følelser og tanker, de får i forbindelse med at være i naturen - at skabe grundlag for varig interesse, respekt og ansvar for naturen
6. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Målene er: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet Børn skal have lejlighed til deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger Børns kulturelle udtryksformer udspringer af lyst og øves i praksis - at have indflydelse på planlægning af hverdagsrytmer og fælles kulturelle aktiviteter i dagtilbud, herunder valg materialer, medier samt kulturelle og kunstneriske oplevelser - at have tilstrækkeligt med tid, som de selv alene kan disponere over - at have rum hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både når det handler om pladskrævende eller støjende lege og om mere rolige sysler Udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel praksis - at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og som ved, at udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer - at møde voksne, der giver adgang til tidens udtryk i kunst og kultur, så børn selv kan improvisere, omforme og eksperimentere - at møde voksne, der giver adgang til TV, IT og andre moderne medier, så børn kan være med i samtaler, samvær og lege med andre børn Udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af dagtilbuddets egen kultur - at børnelitteratur og film, faglitteratur, musik, billeder mv. i forskellige genrer står til rådighed for oplevelse og inspiration i deres hverdagsliv i dagtilbud - at de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske arrangementer og af udflugter til lokalområdets kulturelle tilbud - værksteder med forskelligartede materialer og redskaber, herunder eksempelvis computere med spille-, tegne-, male- og skrivemuligheder, så oplevelser og inspiration kan udtrykkes og omsættes i praksis