Forslag til Lokalplan nr. 256

Forslag til Lokalplan nr. 256 Vikingemuseet Ladby september 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Lokalplanen består af bindende retningslinjer og kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres, hvordan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. I lovbekendtgørelse om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når der skal gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlæg ning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan kan også have til formål at bevare eksisterende byggeri og beplantning. Lokalplan nr. 256 Nærværende lokalplan fastlægger rammerne for en videreudvikling af Vikingemuseet i Ladby, herunder rammer for anlæg og bebyggelse med hensyn til omfang, placering, udformning samt farve- og materialevalg. Tekst placeret i grå kasser i indledningen indeholder vejledende oplysninger om lokalplanen samt dens offentliggørelse og vedtagelse. Der opstilles bindende bestemmelser, som er gældende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser er angivet med -tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre. Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lokalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokalplanens bindende bestemmelser. Lokalplanens illustrationer er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse for lokalplanens bestemmelser og være til inspiration. Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse bilag tjener til en forståelse af og dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lovmæssige krav og sammenhæng med anden planlægning. Der er desuden et bilag, der har til formål at give en mere generel forståelse af lokalplaner og deres retsvirkning samt forholdet mellem lokalplaner og kommuneplaner. 1 Overskrift 1.1 Lokalplanbestemmelse 1.2 Lokalplanbestemmelse Layout - bindende bestemmelse. 2

Indholdsfortegnelse Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse...3 Lokalplanens baggrund...4 Fremlæggelse og Vedtagelse...4 Beskrivelse af området...7 Områdets landskab... 11 Tilknytning til fjord og nor...12 Lokalplanens bestemmelser... 11 1 Lokalplanens formål... 11 2 Område og zonestatus...12 3 Områdets anvendelse...12 4 Udstykning...13 5 Veje, stier og parkering...14 6 Bebyggelsens omfang og placering...16 7 Bebyggelsens ydre fremtræden...17 8 Ubebyggede arealer...18 9 Klima...19 10 En kås/anløbsplads til vikingeskibe...19 11 Tekniske anlæg... 20 12 Betingelser for ibrugtagning... 20 13 Servitutter...20 14 Ophævelse af lokalplan...21 15 Lokalplanens retsvirkninger...22 16 Fremlæggelsespåtegning...23 Kortbilag 1 - Matrikelkort, 1: 2000...24 Kortbilag 2 - Delområder, 1:2000...25 Kortbilag 3 - Dispositionsplan...26 Kortbilag 4 - Byggefelt i delområde 1, 1:500...27 Kortbilag 5 - Beskyttet natur...28 Kortbilag 6 - Drænkort...29 Bilag 1 - Redegørelse...30 Bilag 2 - Hvad er en lokalplan og en kommuneplan?...33 Bilag 3 - Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger...34 3

Lokalplanens baggrund Baggrund Vikingemuseet Ladby ønsker at udvikle sig til en international turistattraktion. Museet har vedtaget en strategiplan og formuleret en overordnet vision for en videreudvikling af museet. Museets vision understøttes af Kerteminde Kommune, som ser videreudviklingen af museet som et bærende element i kommunens overordnede turismeplanlægning. Kommunen ønsker at muliggøre projektet ved at udarbejde de planmæssige forudsætninger, herunder en ny lokalplan for området. Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, da det er aftalt mellem lodsejer og museet, at rammeafgrænsningen for kommuneplanrammen 5.F.02 flyttes mod vest. Området for Vikingemuseet er beliggende i landzone, kystnærhedszone og inden for strandbeskyttelseslinjen. Derved kræver projektets gennemførelse en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse, en landzonetilladelse samt en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Derudover forudsætter ændringer i områdets strandeng en dispensation i forhold til beskyttet natur, Naturbeskyttelsesloven 3. Vikingemuseet Ladby Vikingemuseet Ladby er et lille museum på Fyn som formidler en stor historie: historien om et langskib samt en vikingekonges død og sidste rejse for over 1000 år siden. Læs mere om Vikingemuseet Ladby på www.vikingemuseetladby.dk Strategiplan for Vikingemuseet Ladby 2012-22 Vikingemuseet Ladby har udarbejdet en strategiplan for de næste 10 år. I strategien opstiller museet nye planer for den fremtidige udvikling og en videreudvikling af museet. Fire pejlemærker: a) Ny museumsbygning Vikingemuseet oplever en stor fremgang i besøgstallet (en fordobling siden 2010), hvilket betyder, at museet har brug for mere plads til udstillinger (både til udstilling af de resterende godt 600 fund fra Nationalmuseet og særudstillinger), gæster og frivillige. Museet har brug for et multifunktionelt hus, der rummer historisk værksted/skolestue, og som kan fungere som mødelokale samt en kombineret café/foredragssal. Det er et ønske, at bygningen opføres på en sådan måde, at der skabes et lukket gårdrum med værksteder. I forbindelse med en udvidelse af museet og en forventning om et større besøgstal bliver der brug for flere p-pladser i tilknytning til museet. Fremlæggelse og Vedtagelse Forslaget er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra fredag den 19.09 2014 til fredag den 14.11 2014 og kan ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: www.kerteminde.dk Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til plan-byg@kerteminde.dk senest den 14.11 2014. Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om lokalplanen skal vedtages endeligt. Dagsordener til møderne kan ses på www.kerteminde.dk. Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse, og når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelserne. 4

LOKALPLAN 256 b) Ladeplads/ kås til Ladbyskibet En stor attraktion og aktivitet for museet har gennem de seneste år været at bygge vikingeskibe en fuldskalakopi af Ladbyskibet, en kopi af den lille Gokstadbåd samt renovering af en færøbåd. bevoksninger vil man kunne opleve tidligere tiders kulturlandskaber således som området endnu henlå langt op i 1700-tallet (jf. betegnelsen Nymarken ) med en direkte tradition tilbage til vikingetid/middelalder. Med skibsbyggeriet kommer behovet for en anløbsplads eller kås. En kås er et lille anlæg i strandengen, hvor det nye Ladbyskib og de to småbåde kan opleves i rolige omgivelser. En sådan genskabelse vil tillige have store og positive effekter for et varieret dyre og planteliv; ligesom arealerne vil kunne benyttes i forbindelse med særlige publikumsarrangementer. c) Vikingernes kulturlandskab Natur- og kulturarvsareal med vikingetidens planter og dyr. Markering af den gamle gravplads (11 vikingegrave). Mulighed for en gåtur rundt i arealet både i og uden for museets åbningstid. Denne nye helhed i landskabet tilvejebringes for at give gæsterne en forståelse for og et autentisk indtryk af områdets særlige landskab, der i store træk er uforandret siden vikingetiden. d) Vikingernes verden i børnehøjde Børn og børnefamilier er en vigtig målgruppe for Vikingemuseet Ladby. Derfor skal museets formidling, aktiviteter og tilbud også henvender sig til børn. Museet ønsker, at skabe en verden i børnehøjde, hvor børn og barnlige sjæle kan lege sig ind i vikingernes verden. Museet ønsker at opbygge vikingernes verden med huse, skibe, have og vandløb i en skala, der henvender sig til børn. I kraft af genskabelsen af et kulturlandskab som et græsnings-/kystoverdrevslandskab med få spredte Læs hele strategiplanen i kommuneplanen. 5

Østfyns Museer Østfyns Museer, som dækker over ni besøgssteder beliggende i Nyborg Kommune og Kerteminde Kommune, har ansvaret for Vikingemuseet Ladby. Museets opgaver er dog meget andet end formidling, nemlig indsamling, registrering, bevaring og forskning. Et af Østfyns Museers tre fyrtårne er Vikingemuseet i Ladby. Derudover er fyrtårnene Nyborg Slot i Nyborg og Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Lokalplanens formål En ny lokalplan for området er udarbejdet for at muliggøre museets ønsker om en fremtidig videreudvikling af Vikingemuseet Ladby. En videreudvikling af Vikingemuseet Ladby Vikingemuseet Ladby Danmarks eneste skibsbegravelse fra vikingetiden skal udvikles til et miljømuseum i international klasse, som kan give enestående indsigt i vikingetidens samfund på det autentiske sted, hvor en vikingekonge blev stedt til hvile i sit skib for mere end 1000 år siden. Museet skal videreudvikles i respekt for de naturlige og kulturhistoriske værdier, stedet rummer. Det er ambitionen, at museet skal være tilgængeligt for alle men med særlig fokus på børn, skoler og familier samt have særlig fokus på det internationale publikum. Skibsgraven med den rekonstruerede høj er juvelen i projektet. Her skal den besøgende få oplevelsen af at være i et gravkammer med tid til refleksion og eftertanke. Samme ro skal være det gennemgående træk ved den lille ladeplads/kås, hvor kopien af Ladbyskibet kan opleves, mens det og de to småbåde ligger i rette element. I det store areal mellem fjorden og museet skabes et landskab, der kan give de besøgende indsigt i vikingetidens kulturlandskab med planter og levende dyr, der kan formidle den historie på en stille men samtidig nærværende måde og nænsom respekt for det følsomme natur- og kulturområde. Skibsgraven - Ladbyskibet, foto af Emil Andresen. Johannes Larsen Museet 6 Nyborg Slot

LOKALPLAN 256 Beskrivelse af området Vikingemuseet Ladby ligger ca. 5 km fra Kerteminde by ved Kerteminde Fjord - nord for landsbyen Ladby. Mod øst ligger nærmeste nabo Nymarksgård og mod vest Kertinge Mark. Mod nord afgrænses området af Kerteminde Fjord. Kerteminde Fjord Str an de ng Skibsgrav Po ppe lhe gn Vandhul Udstillingsbygning Parkeringsplads Nymarksgård Byggeplads Område for ny lokalplan Ortofoto maj 2013 Lokalplanområdet omfatter ca. 5,6 ha., hvoraf en del af området i dag anvendes til museum. 7

Et Vikingemuseum på Fyn Vikingemuseet Ladby ligger ca. 20 minutters kørsel fra den fynske motorvej. Man ankommer til Vikingemuseet Ladby via Vikingevej fra landsbyen Ladby, hvor man fortsætter ind på parkeringspladsen, inden vejen tager et sving mod Nymarksgård. Historien om vikingefundet I 1937 bliver en betonhvælving støbt hen over skibsgraven og dækket med jord. Et lille stråtækt bindingsværkshus fra Sydfyn blev flyttet til stedet som kustodehus, og et museum var født. I 1994 overdrages museumsdriften fra Nationalmuseet til det daværende Kerteminde Museum, nu Østfyns Museer. I 2007 udvides museet med en ny udstillingsbygning. Skilt langs motorvejen ved to afkørsler med henvisning til Vikingemuseet Ladby. 8

Siden apoteker og amatørarkæolog Poul Helweg Mikkelsen fandt skibsgraven og betalte for støbningen af betonhvælvingen, er højen løbende renoveret blandt andet med hjælp og midler fra A.P. Møller Fonden. Gravhøjen har gennem hele museets historie været museets unikke genstand og omdrejningspunkt for museets formidling af vikingetiden. Sådan vil det også være fremover, men garneret med masser af andre spændende formidlingstiltag. På toppen af gravhøjen har man en fantastisk panoramaudsigt over det naturskønne landskab i tilknytning til Kerteminde Fjord. Mod vest ligger Kertinge Mark som fremhæves i områdets landskabskarakteranalyse for sine visuelle oplevelsesmuligheder. Se landskabskarakterbeskrivelsen for Bovense- Kertinge Moræneflade i Kerteminde Kommuneplan 2013-2025. Ladbymuseet i 1956 9

LOKALPLAN 256 En kopi af Ladbyskibet For Vikingemuseet Ladby er det en stor succes at bygge vikingeskibe som man gjorde i vikingetiden. Man startede med, at bygge en mindre båd Gokstadsbåden. Båden er en kopi af en mindre båd som blev fundet ved Gokstadskibet i Norge i 1880 og kan dateres til år 895. Gokstadbåden blev færdiggjort i december 2011 og søsat i Kerteminde Fjord i maj 2012. Hen over sommeren 2012 lå båden på svaj i fjorden, mens den om vinteren var på land. Gokstadbåden har en længde på 6,5 meter og er 1,38 meter bred. Gokstadjollen på Kerteminde Fjord 2012 I sommeren 2011 begyndte byggeriet af en kopi af Ladbyskibet i fuld skala, dvs. ca. 22 meter langt og 3 meter bredt krigsskib med plads til 32 roere. Når skibet er færdigt skal det ud og sejle på fjord og nor. Skibet skal indgå i museet udstilling, hvor det kan opleves ved ladepladsen som en del af Vikingernes kulturlandskab. 10

Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2. 1 Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at sikre: 1.1 at området anvendes til museum til formidling af Ladbyskibet, vikingetiden og historien om vikingernes skibe. 1.2 at muliggøre opførelsen af en ny bebyggelse i tilknytning til eksisterende museum. Lokalplanområdet indrettes med museum og tilhørende parkering samt Vikingernes Kulturlandskab, hvor museets skibe kan opleves i tilknytning til vandet. Med lokalplanen forbedres tilgængeligheden og offentlighedens adgang til området generelt. 1.3 at ny bebyggelse tilpasses områdets landskab og arkitektur. 1.4 at ny bebyggelse opføres med respekt for den kystnære beliggenhed. 11

2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. 11c, 11d, 11e og en del af 11a Ladby By, Kølstrup, samt alle parceller, der efter lokaloplanens vedtagelse udstykkes inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. 2.3 Lokalplanområdet inddeles i delområde 1, 2 og 3 som vist på kortbilag 2. Lokalplan 256 er en landzonelokalplan, da den omfatter et område i landzone. Inden etablering af anlæg og ny bebyggelse skal en landzonetilladelse søges hos Kerteminde Kommune. Lokalplanområdet inddeles i 3 delområder: Delområde 1 omfatter den kommende bebyggelse i tilknytning til eksisterende museumsbygning. Området omfatter ca. 0,5 ha. Delområde 2 omfatter kommende parkeringsarealer, veje og stier samt grønt område. Området omfatter ca. 1,2 ha. Delområde 3 omfatter vikingeskibsgraven, anløbsplads eller kås til vikingeskibe samt vikingernes kulturlandskab med mulighed for sociale og kulturelle aktiviteter. Området omfatter ca. 3,9 ha. 3 Områdets anvendelse Hele lokalplanområdet 3.1 Området må kun anvendes til offentlige formål i form af museum med dertilhørende aktiviteter og anlæg i forbindelse med formidling af Ladbyskibet og vikingetiden. Museets bebyggelse Ny bebyggelse skal placeres i forbindelse med den eksisterende bebyggelse. Delområde 1 3.2 Delområde 1 kan anvendes til museumsbebyggelse for Vikingemuseet Ladby med dertilhørende aktiviteter. Delområde 2 3.3 Delområde 2 kan anvendes til parkering, veje og stier samt grønt område, byggeplads for vikingeskibe og aktiviteter i tilknytning til Vikingemuseet Ladby. 12 Tidligere kustodehus sammenbygget med den nye udstillingsbygning fra 2007.

Delområde 3 3.4 Delområde 3 kan anvendes til Vikingernes Kulturlandskab som park- og naturområde med skibsgraven, anløbsplads/ kås til vikingeskibe samt sociale og kulturelle aktiviteter i tilknytning til Vikingemuseet Ladby. Plads til aktiviteter Vikingemuseet Ladby har stor succes med at lave aktiviteter og arrangementer som formidler vikingetiden. Vikingernes Kulturlandskab tænkes som et parkområde, hvor der er åbent for offentligheden også uden for museets åbningstid. Museets frivillige i smedjen. Museets frivillige som syr. Som sommerferieaktivitet kan man prøve at skyde med bue og pil. 4 Udstykning 4.1 Inden for lokalplanområdet kan der foretages yderligere udstykning. 4.2 Fremtidig matrikelskel mod vest skal ske ved etablering af et vandløb placeres i vandløbets midte. Ved udstykning og andre matrikulære ændringer er udstykningslovens bestemmelser gældende for lokalplanområdet. (Lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 om udstykning og anden registrering i matriklen.) Ved udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen skal der søges dispensation hos Naturstyrelsen. 13

5 Veje, stier og parkering Adgangsvej 5.1 Vejadgang til museet skal ske via Vikingevej, som vist på kortbilag 3. Tilgængelighed Veje og stier i området skal udføres under hensyn til tilgængeligheden for fx gangbesværede og kørestole. Etablering af forbindelser i området 5.2 I området kan der etableres veje og stier som vist på kortbilag 3. Museets parkeringsplads har i dag plads til ca. 50 biler, men med nye museumsaktiviteter og flere frivillige tilknyttet museet bliver parkeringspladsen hurtig fyldt. 5.3 Veje og stier skal udføres i materialer der harmonere med den omkringliggende natur. Underlaget skal udføres med bærende og sivende bund. 5.4 Der skal etableres en vendeplads for køretøjer, herunder busser inden for lokalplanområdet. Museets parkeringsplads 2014. Parkering i delområde 2 5.5 Inden for delområde 2 skal den nødvendige parkering etableres i henhold til gældende vedtægt for Kerteminde Kommunes parkeringsfond. 5.6 Der skal etableres minimum 4 pladser for handicapparkering placeret i tilknytning til museets indgang. 5.7 Parkeringsområdet skal udføres med olieudskiller for vand der ledes til fjorden. To gamle billetter til Ladbyskibet fra 1938. Dengang kostede entréen 50 øre, men så måtte man også betale for parkering. Græs, skærver, grus eller sand Armering Afretningslag af sand Parkering på græsarmering - se eksempel på opbygning af græsarmering til højre. 14 20-40 cm bærende bund af f.eks. knust beton

LOKALPLAN 256 Belysning 5.8 Belysningsarmaturer på interne veje må max. placeres med en lyspunktshøjde på 3,5 meter over terræn. Belysning i landskabet Fritstående belysningsarmaturer skal tilpasses funktion og det omkringliggende miljø, således for at undgå visuel støj - overbelysning midt i det åbne landskab. Armatur kan eventuelt skjules mellem beplantning. 5.9 Der må opsættes eventbelysning i forbindelse med afholdelse af større arrangementer. Området nær Gravhøjen Det er vigtigt at området i nærheden af skibsgraven opleves roligt med plads til fordybelse. Derfor må området ikke belastes med unødvendig bilkørsel. 5.10 Langs med stier må der opstilles lysarmatur med en maks. højde på 90 cm. Lyskilden skal lyse nedad og må ikke være blændende. Vandringen fra selve museet ned til skibsgraven er en del af den samlede museumsoplevelse. På gåturen forbereder museumsgæsten sig på den højtidelige oplevelse at få lov til at komme ind i skibsgraven. Gravhøjen 15

6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Der må kun opføres bebyggelse i delområde 1. 6.2 Ny museumsbygning skal opføres inden for det viste byggefelt på kortbilag 4. 6.3 Inden for byggefeltet må bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 meter. 6.4 Den samlede bebyggelse inden for byggefeltet må ikke overstige 2200 m 2 i etageareal. 6.5 Herudover kan der i alt opføres 300 m 2 bebyggelse til fx et madpakkehus, skure eller en vikingesmedje til byggepladsen for vikingeskibe. Denne bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage og ikke højere end 5 meter. Museets byggeplads omfatter i dag mindre bygningerne, såsom smedje. Ny bebyggelse må ikke placeres tættere på vandet end den eksisterende bebyggelse. Poppelhegnet der løber langs stier til skibsgraven skal bevares, således at hegnet skjuler aktiviteter og bygninger inde på land. Bestemmelse 6.4 og 6.5 Kældre kan udføres uden disse medregnes i etageareal. Ophold og aktivitet 16

LOKALPLAN 256 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Al bebyggelse 7.1 Ny bebyggelse skal harmonere med omgivelserne og eksisterende bebyggelse. Ny bebyggelse skal gives en sådan ydre udformning, så der i forbindelse med eksisterende bebyggelse og omgivelserne opnås en god helhedsvirkning. Udenfor byggefelt 7.6 Bebyggelse udenfor byggefeltet må opføres i træ og med tagmaterialer som tagpap eller tagspåner af træ. 7.2 Der må kun anvendes diskrete farver, der falder naturligt ind i omgivelserne og medvirker til at bebyggelsen ikke virker dominerende i landskabet. Indenfor byggefelt 7.3 Ny bebyggelse skal opføres med facade af pudset eller vandskuret mur og med tagmateriale som den eksisterende bebyggelse. 7.4 Dele af bebyggelsen kan udføres i træ eller glas. 7.5 Det er tilladt at anvende solceller plant med tagfladen eller integrerede i tagmaterialet. Sammenbygning mellem ny udstillingsbygning fra 2007 og kustodehuset Museets indgang, kustodehuset, 2014 17

LOKALPLAN 256 8 Ubebyggede arealer 8.1 Der kan etableres et vandløb som vist på kortbilag 3 efter tilladelse efter Vandløbslovens 17 mv. Område for museumsanvendelse I forhold til beskyttelse af den omkringliggende natur er det vigtigt, at museumsanvendelsen begrænses til lokalplanområdet. 8.2 Eksisterende poppelhegn og dige i området skal bevares såvidt muligt. Disse kan dog gennembrydes ved etablering af veje og stier som vist på kortbilag 3. Størstedelen af lokalplanområdets arealer anvendes i dag til landbrug. Langs vandet ved Kerteminde Fjord er strandeng omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, se kortbilag 5. For at bevare digets oprindelige karakter, henstilles der til, at det kun gennembrydes i begrænset omfang. 8.3 Udover ved etableringen af et vandløb må der ikke terrænreguleres mere end +/- 0.5 m i området. 8.4 Der må indenfor lokalplanområdet ikke foretages udendørs oplagring samt henstilling af ikke indregistrerede køretøjer, campingvogne, trailere og lignende. 8.5 Der må indrettes byggeplads til museets aktiviteter og med oplag af dertilhørende materialer. 8.6 Beplantning i skel må ikke blive højere end funktionsmæssigt nødvendigt. Områdets poppelhegn og dige med eksisterende åbning i poppelhegnet. 18

9 Klima 9.1 Der skal etableres de nødvendige dræn og grøfter i området til afledning af vand. 9.2 De nødvendige tilladelse til etablering af dræn skal indhentes jf. Vandløbsloven. Afledning af vand For at beskytte museets værdier, såsom gravhøjen og bebyggelse skal overskydende vand i området anvendes lokalt eller ledes til fjorden. Højt grundvand Grundvandet står højt i området, hvilket kan medføre lokale oversvømmelser i perioder. Særligt kælder og f.eks. nedgangen til skibsgraven udsat. Derfor skal vand ledes væk fra kælderbebyggelse. 10 En kås/anløbsplads til vikingeskibe 11.1 Der kan etableres kås eller anløbsplads til vikingeskibe i delområde 3 som vist på kortbilag 3. 11.2 Etableringen af kås eller anløbsplads forudsætter, at der forinden er foretaget arkæologiske undersøgelser i det berørte område og at de nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder er indhentet. Søterritorium Hvis et anlæg etableres i fjorden eller der udføres en udgravning ind i kysten til f.eks. en kås er man på søterritorium og de nødvendige tilladelser skal indhentes hos Kystdirektoratet. Der skal søges tilladelse i forbindelse med etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet, herunder hvis der foretages en uddybning i terrænet. Ansøgningsskema om tilladelse til anlæg på søterritoriet findes på Kystdirektoratets hjemmeside: www.kyst.dk Ansvarsfordeling mellem Kystdirektoratet og Kerteminde Kommune Anlæg uden fri gennemstrømning på søterritorium forudsætter, at tilladelser indhentes hos Kystdirektoratet. Ansøgninger om tilladelser til etablering af f.eks. en bådebro som ikke hindrer vandgennemstrømning behandles af Kerteminde Kommune. Fotografi, Lars Rastrup, Jollehavn ved Munkebo 1890 19

11 Tekniske anlæg 11.1 Bebyggelsen skal tilsluttes den offentlige kloakforsyning. 11.2 Alle ledninger skal fremføres under terræn. 11.3 Regnvand må ikke tilsluttes offentlig kloak. Afledning af regnvand skal ske på egen grund eller ledes til Kerteminde Fjord. 11.4 Indenfor lokalplanområdet kan de nødvendige tekniske anlæg opføres. Tekniske anlæg skal i videst muligt omfang placeres samlet og indpasses i området. Jordvarme Etablering af jordvarmeanlæg kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven og kan tillades uanset bestemmelserne i en lokalplan. Vand og strøm i delområde 3 Det forventes at der etableres vand og strøm i tilknytningen til anløbsplads/kås. Andre tilladelser De nødvendige tilladelser skal indhentes, såfremt etablering af teknisk anlæg kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven og eventuelt dispensation fra lovens 15 (strandbeskyttelse). 12 Betingelser for ibrugtagning 12.1 Ny bebyggelse skal være tilsluttet offentlig spildevandsforsyning inden ibrugtagning. 12.2 Områdets landbrugspligt skal være ophævet eller midlertidigt suspenderes af Naturerhvervsstyrelsen før området kan anvendes til andet formål end jordbrug. 13 Servitutter 13.1 Private servitutter eller andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planens bestemmelser. 20

13.2 Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 14 Ophævelse af lokalplan 14.1 Efter endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves lokalplan nr. 58 Udstillingsbygning ved Ladbyskibet, vedtaget den 19.09. 1999, i sin helhed. Der arbejdes på 6. bordgang. 21

15 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. 15.2 Kerteminde Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En lokalplan medfører ikke handlepligt til at ændre lovlige bestående forhold, men når ejeren / brugeren selv ønsker at ændre en bestående tilstand, skal det gøres i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, medmindre Kerteminde Kommune skønner, at en forudgående orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal orienteres, jf. 20 stk. 2 i planloven. 15.3 I henhold til 47 i lovbekendtgørelse om planlægning kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. 22

16 Fremlæggelsespåtegning Således vedtaget fremlagt til 8 ugers offentlig høring af Kerteminde Byråd den 18.09 2014. På Byrådets vegne Hans Luunbjerg / Tim Jeppesen Borgmester Kommunaldirektør 23

Kortbilag 1 N Matrikelkort 1: 2.000 Arealerne for matr. nr. 11e, 11c og 11d er kommunalt ejet pr. 5/5-2014 11e 11c 11a 11d Lokalplanområde Matrikler 24

Kortbilag 2 N Delområder, 1:2000 Delområde 3 Delområde 2 Delområde 1 25

Kortbilag 3 Dispositionsplan 26

Kortbilag 4 N Byggefelt i delområde 1, 1: 500 27

Kortbilag 5 N Beskyttet natur Lokalplanområde Strandbeskyttelseszone Beskyttet sø, NBL 3 Beskyttet strandeng, NBL 3 28

Kortbilag 6 N Drænkort Dræn Dræn som kan laves til et åbent vandløb 29

Bilag 1 - Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 om miljøvurdering af planer og programmer af 3. juli 2013 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Ved den indledende miljøvurdering - også kaldet en screening - af lokalplanforslag nr. 256 er der foretaget en vurdering af, hvorvidt lokalplanen har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder (bl.a. kultur, trafik, befolkning og naturbeskyttelsesinteresser). Kommunens afgørelse i forhold til 3 stk.1 nr. 3 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer offentliggøres sammen med forslaget til lokalplanen den 19.09 2014. Afgørelse Kerteminde Kommune har truffet afgørelse om at forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplanforslag 256 er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering i medfør af Lov nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Begrundelse Afgørelsen begrundes med, at de to planforslag kan medføre mulige miljøpåvirkninger i forhold til natur, landskab, trafik og bæredygtighed. Planmæssigt er tale om en museumsanvendelse i det åbne land, beliggende i landzone med bindinger som kystnærhedszone, strandbeskyttelse og beskyttet natur, herunder områdets strandeng (NBL 3). Det er vigtigt, at en videreudvikling af museet sker under hensyntagen til stedets natur- og landskabsmæssige interesser. Konklusion Ved at udarbejde en miljøvurdering ønsker Kerteminde Kommune at sikre, at hensyn til eventuelle indvirkninger på miljøet imødekommes ved at de indarbejdes i den videre planlægning og realisering af projektet en videreudvikling af Vikingemuseet Ladby. 30

Forhold til anden planlægning Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 Der er i Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 udlagt tre overordnede rammer, 5.O.01, 5.O.05 og 5.F.02 til museumsanvendelse for Vikingemuseet Ladby. Derudover er der sideløbende med denne lokalplan udarbejdet et kommuneplantillæg til kommuneplanen således at der skabes overensstemmelse mellem lokalplan 256 og kommuneplanen. Se Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2025, 5.O.01 Vikingemuseet Ladby. Eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 58 Udstillingsbygning ved Ladbyskibet fra 1999. Ved vedtagelsen af nærværende lokalplan ophæves lokalplan nr. 58 i sin helhed. Affaldsbortskaffelse Affald skal kildesorteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens gældende regulativer for affaldshåndtering. Arkæologiske forhold Kultursarvsarealer Et stort område i tilknytning til skibsgraven blev i 2004 udpeget som et kulturarvsareal af Kulturstyrelsen, dvs. at det må forventes, at området indeholder arkæologiske fortidsminder. Landzonestatus Hele lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Derved forudsætter opførelsen af ny bebyggelse og anlæg i området en landzonetilladelse fra Kerteminde Kommune. Teknisk forsyning Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af Spildevandsplan 2014-2017 for Kerteminde Kommune. Området for den eksisterende museumsbebyggelse er spildevandskloakeret. Spildevandet afledes renseanlæg i Kerteminde. Afledning af regnvand fra området foregår via dræn og grøfter til Kerteminde Fjord. Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig kloak. Spildevandet føres til Kerteminde Renseanlæg. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand fra Kerteminde Vandværk, hvor der er tilslutningspligt. Varmeforsyning Området er ikke udlagt til kollektiv varmeforsyning. Den enkelte ejendom forudsættes at etablere egen individuel varmeforsyning. På Danmarks Miljøportal ses området udpeget som kulturarvsareal. Fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg Inden for lokalplanområdet kan der ved jordarbejde forekomme fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der kan medføre arkæologiske undersøgelser/registreringer. I henhold til 25 27 i museumsloven (lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006) kan arbejder, der forudsætter udgravning i lokalplanområdet, medføre påbud om midlertidig standsning. Anlægsarbejder, som kan udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke påbegyndes uden forudgående henvendelse til Østfyns Museer. Opmærksomheden henledes på, at bygherren før igangsætning af anlæg/ byggeri, der kræver udgravning, kan indhente en vejledende udtalelse fra museet. Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el efter private aftaler. 31

Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelse Hele lokalplanområdet er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Derved forudsætter ny bebyggelse, anlæg og udstykning mv. i området en dispensation fra Naturstyrelsen. Hvis der fra Naturstyrelsens side gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, gælder tilladelsen i 3 år, derfor søges der ofte først, når ansøger har et projekt færdigt. Beskyttet natur og tilstandsændringer Områdets strandeng er udpeget som 3 område. Se lokalplanens kortbilag 5 - Beskyttet natur. Naturteamet i Kerteminde Kommune skal vurdere, om udpegningen er korrekt, og i så fald behandle ansøgninger om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Naturteamet laver vurderinger af naturområder, når plantevæksten af flora er mest synlig. Ændringer af områdets vandløb kræver tilladelse efter Vandløbsloven 17, mens anlæg af f.eks. en kås (anløbsplads) kræver tilladelse efter Havnelovens 2 hos Kystdirektoratet. Ophævelse af landbrugspligt Lokalplanen omfatter delvis matr. nr. 11 a hvor der er landbrugspligt, som forudsættes ophævet ved udstykning efter lokalplanens bestemmelser. 32

Bilag 2 Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lovbekendtgørelse om planlægning. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfatning af flere love vedr. planlægning. Loven er siden ændret flere gange, og den nyeste lovbekendtgørelse har nr. 587 af 27. maj 2013. Lokalplan En lokalplan er en plan for, hvordan et område må anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, men skal der ændres anvendelse, bygges eller foretages andre dispositioner reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges. Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan skal der redegøres for planens indhold og sammenhæng med anden planlægning. Kun selve lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der er opdelt i paragraffer), er bindende. Det, der står i redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokalplanens bindende bestemmelser og dermed den efterfølgende administration. Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at fremsætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt, og om der skal ske ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring. Før der evt. dispenseres fra en lokalplan skal de, der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispensationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 uger. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, hvis en ønsket bebyggelse eller anvendelse vil være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Byrådet skal i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og heri redegøre for revision af kommuneplanen. Der kan tilvejebringes tillæg til kommuneplanen, f.eks. hvis der i en lokalplan er behov for at åbne mulighed for forhold, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen. Før udarbejdelse af sådanne forslag skal byrådet indkalde ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan en sådan foroffentlighed dog undlades. Forslag til tillæg skal offentliggøres i mindst 8 uger. Mulighed for klage Klager over de forskellige plantyper kan kun indbringes for anden administrativ myndighed (Naturklagenævnet), hvis der er tale om retlige spørgsmål. Dvs. om bestemmelserne har lovhjemmel, og om planlovens bestemmelser om planproceduren er overholdt. Skønsmæssige spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dårlige løsninger, kan ikke påklages. Kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med den overordnede planlægning. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, retningslinjer for hele kommunen og rammer for lokalplaner for de enkelte geografiske dele af kommunen. Rammer for lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som lokalplaner skal overholde men ikke behøver at udfylde. 33

Bilag 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, jf. planlovens 17, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Endvidere gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse indenfor lokalplanområdet. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, dog under forudsætning af, at en berettiget myndighed efter planloven ikke opretholder indsigelse til planen. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højest et år fra offentliggørelsen af forslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, såfremt det ikke er endelig vedtaget inden et år fra offentliggørelsen af forslaget. 34

KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 kommune@kerteminde.dk www.kerteminde.dk