15. april 2010 Arkitektur i kontekst - status på arbejdet med fællesoffentlige referencemodeller Kristian Hjort-Madsen Chefarkitekt, Den Digitale Taskforce
Arkitekturstyring er en del af dagsordenen Digitaliseringsstrategien fremhæver forretnings- og itarkitektur som en vigtige driver for realiseringen af en borgervendt og effektiv offentlig sektor: En mere effektiv offentlig sektor skal tage udgangspunkt i forretnings- og it-arkitekturen for at tilvejebringe og udvikle et strategisk overblik mellem det offentliges ydelser, processer og it-løsninger. Arkitekturarbejdet skal dels fokusere på sammenhæng mellem enkelte systemer, dels skal det identificere muligheder for fælles løsninger, rammebetingelser og moduler med henblik på bedre digitale tjenester, genbrug af data mellem myndigheder, effektivisering og besparelser. 2
Overskrift Tekst 3
Digitalisering og effektivisering kontekst Stort antal tværgående digitaliseringsprojekter tilvejebringer fælles infrastruktur frem mod 2012 Fx digital signatur, Nem log-in, borger.dk, virk.dk og fælles dokumentboks Edag 3, november 2010 sætter fokus på udrulning af initiativer og realisering af gevinster Gensidighedsaftalen med kommunerne sætter nye dagsordner omkring digitalisering, effektivisering, automatisering og stordrift Fx afbureaukratiseringsprogrammet, objektiv sagsbehandling, NemSMS og kommunalt indkøb 4
Digitalisering og effektivisering kontekst (fortsat) Store områder reformeres og digitaliseres ikke uden udfordringer Fx politi, domstole, sundhed og SKAT Domænebestyrelserne er begyndt af høste erfaringer Konsolidering af kompetencer, implementeringskapacitet og samling af opgaver der giver stordrift Statens It, ØSC, KOMBIT (i kommunerne). Vil også ske i enkelte sektorer 5
Digitalisering og effektivisering hvad er på vej Digitalisering: Ny fælles digitaliseringsstrategi bl.a. med fokus på fuld digital kommunikation (e2012) It-udredning vil formentlig pege på behov for yderligere koordinering, konsolidering af kompetencer og implementeringskapacitet Kobling af afbureaukratisering og digitalisering vil skabe nye projekter og muligheder Effektivisering: Hårdere prioriteringer i vente Fortsat fokus på Business Cases Gensidighedsaftalen med kommunerne vil stille skarpt på den kommunale administration, men også stille krav til staten Fortsat stort fokus på samling af opgaver der giver stordrift og kan automatiseres Indkøb i kommuner Sektorer i fokus: Større initiativer omkring sundheds-it (telemedicin), undervisningssektoren og velfærdsteknologier (ABT-fonden) 6
Vi skal bygge fundamentet for innovation Nye, innovative services Løsning A Løsning B Standardiserede services
FORM og STORM en del af løsningen... Skabe et fælles sprog for projekter og myndigheder som arbejder på tværs af den offentlige sektor Identificere overlappende it-investeringer i den offentlige sektor Sikre genbrug af it-systemer på tværs af den offentlige sektor Skabe overblik over de enkelte domænebestyrelsers forretningsområder og større igangværende digitaliseringsprojekter her Muliggøre at den offentlige sektor kan sammenligne og følge bedre op på større offentlige it- og effektiviseringsprojekter 9
Baggrund FORM dækker alle offentlige kerneydelser med udgangspunkt i lovgivning en kontoplan for offentlige ydelser FORM vedligeholdes af en fællesoffentlig redaktion med repræsentanter fra KL, Danske Regioner og Staten 2 årsværk, eget budget og to årlige lanceringer FORM er obligatorisk i business case modellen og anvendes af KL (KLA, OIB, KLE), ØSC, Statens It, Borger.dk, Virk.dk, samt i analyser af overhead i staten (ASC), kommunal administration, afbureaukratisering, etc FORM version 2.0 blev lanceret marts 2010 tænkes bla. ind i it-udredningen om statslige it-projekter 10
FORM for fagfolk Samlet kan FORM ud fra et metodesynspunkt beskrives som en produktklassifikation, idet det offentliges tjenester kan betragtes som produkter. De øverste 3 niveauer udgør en emneklassifikation, som danner grundlaget for indplaceringen af tjenesterne i emneområder. Herudover kan FORM ud fra et funktionelt synspunkt betragtes som en forenklet model for det offentliges forretning der kan refereres til. 11
12
Niveauer i FORM 13 Serviceområder 75 Hovedområder 440 Opgaveområder 2.000 Tjenester Brug værktøjet på www.modernisering.dk/form/opgavenoglen 13
Illustration af FORM s fire niveauer 14
SR: Strategi og retning SK: Styring og kontrol UD: Udførelse 50.05.UD Kortlægning og geodata - Matrikel og ejendomsdannelse - Geografisk infrastruktur - Referencenet og opmåling - Landkort og topografi - Søkort og navigation Serviceområde Hovedområde Opgaveområde Tjeneste Myndighed Lovgivning Finanslov KLE systematik Domænebestyrelser
Bred anvendelse i vigtige projekter Modernisering Digitalisering Service Aktive brugere - Domænebestyrelser (x4) - Statens It -Borger.dk - KLs arbejdsgangsbank (KLA) - SKIs kontraktstrukturen -Virk.dk* -KLsemneplan (KLE) - Digitaliser.dk -Rødovre.dk - Økonomiservicecentret (ØSC) - Økonomistyrelsen* -Vejle.dk* -Analyse af overhead i staten (ASC) - Analyse af kommunal administration - Erhvervs- og Byggestyrelsen - Gribskov Kommune -Afbureaukratiseringsprogrammet Aktive koblinger -Finansloven - Business case modellen - KLs Emnejournalplan (KLE) - Forretningskoordinering- og udviklingsmetoden (FOKUS) - OIB - Den Offentlige Informations Base - OIO Opgaveklassifikation FORMprodukter - OpgaveNøglen - OpgaveNøglen -ItNøglen - Service- og teknologireferencemodellen (STORM) OpgaveNøglen ServiceNøglen for digital selvbetjening 16
FORM for modernisering af den offentlige sektor Ressortoverblik: se f.eks. hvilke opgaver Social- og indenrigsministeriet eller Skatteministeriet har ansvar for og hvilken lovgivning opgaverne udspringer fra Ydelsesoverblik: se f.eks. hvad Administration af fiskerierhvervet er, hvem der ansvarlige for det og hvilken lovgivning opgaverne udspringer fra Tværgående serviceydelser: se f.eks. hvor der laves kontrol i hele den offentlige sektor (kontrol med anbringelsessager, arbejdsskader, badevandskvalitet, etc). Hvem har ansvaret for disse opgaver
FORM - og andre opgaveoversigter via opgave-broer FORM Økonomi (12.3.xx) ØSC Opgaveoversigter Redskaber: fx KLE, KLA og OIB (Dokumentations-tilgang) 18
FORM for sammenhængende borgerservice Fællesoffentlige portaler Fælles taksonomi FOM Fælles digital selvbetjening* Borgere/ virksomheder Fælles tekster og nyheder Fælles links Lokale portaler og hjemmesider * Baseret på den offentlige integrationsmodel (OIM) 19
FORM for it-systemmodernisering Kompetenceudvikling Kursusadministration HR-opgaver ifm. Til- og fratrædelser Administrative opgaver ifm. tilog fratrædelser Personaleforhold ifm. løn Personaleforhold ifm. ferie og fravær Personaleforhold ifm. Særlige ansættelsesordninger Tilrettelæggelse af arbejdstid Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata Lønforhold ifm. ferieadministration Lønforhold ifm. fravær og refusion Lønsagsbehandling Lønkørsel og kontrol Lønstyring Rejsebestilling Rejseafregning Transport af offentligt ansatte og folkevalgte Kreditoradministration og -bogføring Debitoradministration Afstemning og omkontering Anlægsadministration Regnskabsgodkendelse Likviditetsstyring Ekstern økonomisk orientering Intern økonomisk orientering Myndighedsbudgettering Finanslovsbudgettering 20 Finansiel controling
FM Admin Kompetenceudvikling Kursusadministration HR-opgaver ifm. Til- og fratrædelser Administrative opgaver ifm. tilog fratrædelser Personaleforhold ifm. løn Personaleforhold ifm. ferie og fravær Personaleforhold ifm. særlige ansættelsesordninger Tilrettelæggelse af arbejdstid Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata Lønforhold ifm. ferieadministration Lønforhold ifm. fravær og refusion Lønsagsbehandling Lønkørsel og kontrol Lønstyring Rejsebestilling Rejseafregning Transport af offentligt ansatte og folkevalgte Kreditoradministration og -bogføring Debitoradministration Afstemning og omkontering Anlægsadministration Regnskabsgodkendelse Likviditetsstyring Ekstern økonomisk orientering Intern økonomisk orientering Myndighedsbudgettering Finanslovsbudgettering Finansiel controling 21
22
23
Forretningsreferencemodellen Service- og teknologireferencemodellen
Service- og teknologireferencemodellen STORM er bindeleddet mellem de forretningsmæssige referencemodeller og de områdespecifikke it-referencemodeller STORM er udarbejdet i et samarbejde mellem Statens It og Finansministeriet gøres nu fællesoffentlig STORM er baseret på den amerikanske centraladministrations Service Reference Model (SRM) og Technology Reference Model (TRM) STORM er en generisk model og dækker både it-services og teknologier 25
It-serviceområder Borger- og virksomhedsservice (Customer Services) Procesautomatisering (Process Automation Services) Forretningsstyring (Business Management Services) Digitale aktiver (Digital Asset Services) Forretningsanalyse (Business Analytical Services) Administration (Back Office Services) Support (Support Services) Relationsstyring (Customer Relationship Management) Workflow (Tracking and Workflow) Styring af processer (Management of Process) Indholdsstyring (Content Management) Analyse og statistik (Analysis and Statistics) Databehandling (Data Management) Sikkerheds-styring (Security Management) Personalisering (Customer Preferences) Digital selvbetjening (Customer Initiated Assistance) Routing and Scheduling (Routing and Scheduling) Organizational management (Organizational Management) Investerings-styring (Investment Management) Supply Chain Management (Supply Chain Management) Dokument håndtering (Document Management) Vidensdeling (Knowledge Management) Arkivering (Records Management) Visualisering (Visualization) Dataanalyse (Knowledge Discovery) Ledelsesinformation (Business Intelligence) Rapportering (Reporting) Human resources (Human Resources) Økonomistyring (Financial Management) Styring af aktiver (Asset / Materials Management) Systemudvikling og integration (Development and Integration) Ressource og personale planlægning (Human Capital / Workforce Management) Samarbejde (Collaboration) Søgning (Search) Kommunikation (Communication) Teknologiadministration (Systems Management) Formularstyring (Forms Management)
Eksempel: Digital selvbetjening (703) It-services, der muliggør, at borgere og virksomheder proaktivt kan bede om assistance og service fra den offentlige sektor. I SRM kaldes it-servicetypen Customer Initiated Assistance. Typisk vil en lang række it-services, herunder særligt portaler som minsu, Tast-Selv, sundhed.dk og miljøportalen.dk, danne mulighed for interaktion mellem borger og virksomhed og myndigheden. It-servicefunktionalitet Beregning Betaling Indberetning Indblik Klage Beskrivelse Udbyder beregningsservices for borgere og virksomheder, fx relateret til SKAT. Tilbyder en elektronisk grænseflade til betaling for en given service til borgere og virksomheder Tillader borgere og virksomheder at aflevere information som for eksempel anmeldelse og ansøgning Tillader borgere og virksomheder indblik i et givent område. Tillader borgere og virksomheder at indgive en klage 27
Teknologidelen af STORM Teknologi Softwareplatform Softwareservices OS Database Middleware Præsentation Udviklingssuit e Lagring (SAN, NAS) Hardwareplatform Servere Udviklingsspro g Testværktøj Systemovervågning Bruger/rollestyring Lagring Infrastruktur/netværk LAN WAN BI og analyse Sikkerhed Husk at rette Header/Footer 28 28
Eksempel: Softwareplatform En beskrivelse af det teknologiske valg, der er foretaget inden for den softwareplatform, der understøtter it-servicen, foretages ved at beskrive: Komponent OS Database Middleware Præsentation Beskrivelse Definerer det eller de operativsystemer, it-servicen samt de understøttende systemer (webserver m.m.) benytter. Eksempler: Windows, Linux, Mac OS. Definerer det eller de databasesystemer, it-servicen benytter. Eksempler: Oracle RDBMS, MS SQLServer, PostgreSQL. Definerer de middlewaresystemer, it-servicen benytter. Eksempler: MS BizTalk-server, IBM DB2 Connect, SAP XI, IBM WebSphere MQ. Definerer det eller de softwareprodukter, der muliggør/ faciliterer præsentation til brugeren. Eksempler: MS SharePoint Portal Server, SAP Portals. 29
FORM og STORM i kontekst Fælles taksonomi for forretningsservices Fælles taksonomi for it-services Fælles taksonomi for infrastrukturservices 30
Fællesoffentlig forretningsreferencemodel Service- og teknologi referencemodel Offentlige opgaver Myndigheder Bevillinger Lovgivning IT-services Informationer Integration Teknologi Referencemodeller Er grundlag for Referencearkitekturer Sætter rammer for Løsningsarkitekturer
Visioner og Pejlemærker Forretnings Arkitektur Informations Arkitektur Løsnings Arkitektur Teknisk Arkitektur Opgaver Organisation Lovgrundlag Processer Handlingsord Begreber Objekter Økonomi Datastruktur Funktion Topologi Information Integration Teknologi
GEODATA ESDH FINANS E-MAIL CRM FORM STORM NØGLETEKNOLOGIER
Hvad vil vi opnå? Vision og mål Hvor skal arkitekturen gælde? Scope og ambition Referencemodel Er grundlag for Hvordan vil vi nå målet? Strategi Referencearkitektur Hvilke elementer skal alle løsninger indeholde? Komponenter Sætter rammer for Hvad skal alle løsninger kunne? Funktioner Løsningsarkitektur Hvilke tekniske krav og standarder skal alle løsninger overholde? Implementering
Mønstre Referencemodel Mønstre ESDH Referencearkitektur GIS Standarder Standarder Løsningsarkitektur Digital Sundhed Principper Principper
Tekniske og Forretningsmæssige Trends Visioner og Pejlemærker Forretnings Arkitektur Informations Arkitektur Løsnings Arkitektur Teknisk Arkitektur Principper Standarder Mønstre
Announcements! 1. STORM version 1.01 kommer snart Nu med ID-numre som FORM Roadmap for videre udvikling 2. FORM 2.01 kommer snart Bugfix 3. Grønbog om de fællesoffentlige referencemodeller kommer snart Læs mere på: www.modernisering.dk/form www.modernisering.dk/storm 37