Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT



Relaterede dokumenter
Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Overraskende hurtig 1

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Mødesagsfremstilling

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Evaluering Regionalbuskørsel via Aalborg Lufthavn

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Trafikplanlægning, der giver flere passagerer. Lars Richter & Ida Litske Bennedsen

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Potentialer i Randers bybusser

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Juni Evaluering af kommunens trafikbestilling 2012

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet

Oplæg til endelig beslutning om linje 225 og servicebus 854 samt trafikbestilling 2010

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse

En letbane på tværs af København?

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal

Rådgivning Nordsjælland

Bilag 6 - Holme-området

Linje 8 Horsens omlægning af ruteføringen grundet udvidelse ved Rema 1000s lager

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

Sammenfatning. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 31. august Evaluering af linje 142, 145 og 155

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bustrafikplan København 2007

Nyt bybusnet Træder i kraft juni 2015

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Omlægning af rute 112 vurdering efter høring

Konklusioner Side 2

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder

Københavns kollektivtransport

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Kopi til: 18. december Trafikbestilling 2017 i Gladsaxe Kommune

ERFARINGER MED METRO OG A-BUS NET

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

Samtidig har Dragør Kommune i forbindelse med deres behandling af trafikbestillingsgrundlaget for 2019 ønsket en vurdering af følgende:

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Regelmæssig og direkte

Solrød Kommune Rådhuset Solrød Center Solrød. Att: Helga Henriksen. 10. marts 2010

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Glostrup kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2007 April 2007

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

15.1 Fremtidens buskoncepter

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Eksisterende busruter

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 13. marts Trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan Indstilling: Administrationen indstiller,

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Forslag til busdriften fra 2015 i høring

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

Trafikbestillerrollen

Natbetjening i Dragør Kommune. Indhold. Til: Dragør Kommune. Kopi til: 9. juli Baggrund Anbefaling Proces og tidsperspektiv...

Jerrik Gro Jensen, civilingeniør, Anders Nyvig A/S

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Københavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er:

TILFREDSHED MED BUSSERNE PÅ FREDERIKSBERG

Behandling af høringssvar

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Ny natbetjening i Gladsaxe Kommune. Indhold. Til: Gladsaxe Kommune. Kopi til: 9. juli Baggrund Anbefaling... 2

Notat. Til: Rudersdal og Allerød Kommuner. Kopi til: 26. januar Forslag til løsninger vedr. køretidsproblemer på linje 385

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017

Indførelses af Pendlernettet i Movias område

Bilag: Forslag til busomlægninger, stoppestedsoprettelser og stoppestedsflytninger

Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Notat. Til: Rødovre Kommune. Kopi til: 6. februar Rødovre Kommune, Bynet 2019

15. februar Sagsnr Dokumentnr Høringssvar fra Valby Lokaludvalg om Busnet 2019

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Forslag til Trafikbestilling 2016 fremgår i prioriteret rækkefølge af nedenstående oversigt. De angivne beløb er baseret på et overslag:

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Indholdsfortegnelse. Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 25. marts Mulighedskatalog 2016

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Kopi til: TOR, SJ. 20. marts Betjening af Egeparken

Høringssvar Nyt Bynet Bilag 1, Trafik- og Teknikudvalget 12. marts 2018

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

Parker og Rejs anlæg til cykler

Trafikplan Ålborg Trafikdage d. 27. august 2013 Civilingeniør, Thomas Damkjær Petersen

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Transkript:

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet pendulbuskonceptet i samarbejde med DSB, idet undersøgelser har vist, at ringe busmuligheder fra stationer er en væsentlig årsag til, at der idag er mange, der bruger bilen. Formålet har været at synliggøre og effektivisere den kollekti ve trafik til større samlede erhverv- og uddannelsesområder. Gennem løbende tilpasning af produktet tilstræbes en højere rentabilitet end gennemsnittet for HT's busdrift. HT etablerede i september 1994 den første pendulbus mellem Lyngby st. og DTU. Ved de efterfølgende køreplanskift er der blevet etableret pendulbuser mellem yderligere 4 stationer og uddannelses-/erhvervsområder. Idé Kørsel i myldretiderne med hurtige og direkte buslinier fra store togbetjente trafikknudepunkter til nærmeste større uddannelses- og/eller erhvervsområder. Formål At synliggøre, forbedre og effektivisere den kollektive trafik til større, samlede erhvervsområder, samt de større uddannelsesinstitutioner. Derved forventes flere at anvende den kollektive trafik. Produktkrav For at en linie kan indgå i pendulbuskonceptet skal linien opfylde følgende krav: Direkte forbindelser. Linien skal køre direkte fra trafikknudepunktet til erhversområde unden stop. Eneste undtagelse er krydsninger med evt. S-busser undervejs.

Hurtige forbindelser. Ved at køre uden stop undervejs sikres lav rejsetid. Derudover må der være mindst mulig skiftetid på stationen, dvs busstop skal placeres tæt ved adgangsvejene fra perrronerne, samtidig med at køreplanerne koordineres med øvrige busser og tog. Hyppige forbindelser. Som minimum skal pendulbuslinien køre med 10 minutters drift. Afstand. Betjeningsområdet skal ligge udenfor normal gangafstand til trafikknudepunktet, dvs mindst 1 km. Køretiden til området tilstræbes at være maksimalt 10-15 minutter. Plads. Da der er tale om relativt korte rejser kan stående passagerer i maksimalbelastning accepteres. Pendulbuslinier, der er gennemført. Ved køreplanskiftet 25. september 1994 blev den første pendulbus 590P etableret mellem Lyngby st. og DTU/Lundtofte Nord, hvor der er ca. 8.000 uddannelsesøgende/beskæftigede. Ved køreplanskiftet 24.september 1995 gennemførte HT en udvidelse af pendulbuskonceptet til 3 nye områder; - linie 585P/586P mellem Allerød station og Borupvang, som er et erhvervsområde med ca. 2.200 beskæftigede og et boligområde med 2.200 indbyggere. - linie 530P/531P mellem Glostrup station og erhvervsområderne i Brøndbyvester, hvor der er ca. 9.700 beskæftigede. - linie 551P mellem Herlev station og Lautrupgård, hvor der er ca. 11.000 beskæftigede/uddannelsessøgende. Ved køreplanskiftet 2. juni 1996 etablerede HT pendulbuslinierne 560P/561P mellem Roskilde st. og Maglelunden, hvor der er ca. 2500 beskæftigede/uddannelsessøgende og et boligområde med ca. 2100 indbyggere.

Markedsføring af pendulbuslinierne. Linie 590P blev markedsført i fællesskab mellem HT og DSB. Der blev udsendt et brev og en informationsavis til samtlige ansatte og studerende på henholdsvis DTU og Lyngby UddannelsesCenter. Avisen var udformet, så den på en let og overskuelig måde orienterede og solgte den kollektive trafik, samt forklarede og introducede pendulbusideen. Den indeholdt trafikkort, køreplan for pendulbussen og gode argumenter for at benytte kollektiv trafik. Ugen før køreplanen trådte i kraft, kørte HTs informationsbus ud til uddannelsesinstitutionerne, hvor en person fra hen holdsvis HT og DSB gav personlig trafikinformation. Pendulbussen fik sit eget stoppested på Lyngby st, nærmest stationsudgangen. Dette stoppested blev foruden almindelig trafikinformation i opstartsfasen forsynet med en stor plakat, der viste, at herfra kørte pendulbussen. De efterfølgende pendulbuslinier har HT markedsført alene, og her er der igen sendt brev direkte ud til de enkelte virksomheder og uddannelsesinstitu tioner. I brevet var der vedlagt informationsmateriale bestående af plakater og en æske pendulbusfolder i dankort-format. Endvidere er der udsendt pressemateriale til de lokale aviser og radiostatio ner. Opfølgning på pendulbuslinierne I forbindelse med etableringen af linie 590P blev der gennemført en tælling af af- og påstigende passagerer på alle stoppesteder i DTU-området før og efter omlægningen. For at vurdere passagernes holdning til linie 590P er der yderligere gennemført en spørgekortsundersøgelse på denne linie. Det skønnes, at der er sket en passagerfremgang på ca. 7 % i DTU-området mellem de to tælledage, svarende til 400 passagerer, hvilket er en fremgang der er så markant, at den ikke kan forklares med årstidsvariationen.

En analyse af de 561 spørgekort, som blev indsamlet, svarende til en svarprocent på 55, viste at kunderne er markant mere tilfredse med centrale forhold; - 83% af de adspurgte mente, at linie 590P var en forbedring eller en stor forbedring. - 76% af de adspurgte mente at der var god eller tilfredsstillende sammenhæng med S-tog. - 82 % mente frekvensen var blevet forbedret - 73 % mente rejsehastigheden var forbedret - 81 % mente stoppestedsplaceringen på Lyngby st. var bedre Komfort og betjeningsperiode vurderes stort set uændret. Der blev i marts 1996 blive gennemført på- og afstigningstællinger på pendulbuslinierne i de 3 områder, der fik pendulbusbetjening ved køreplanskiftet 24. september 1995. I skemaet nedenfor er vist nøgletal for pendulbuslinierne svarende til marts 1996, dog er tællingerne for linie 590P er gennemført i november 1995. Der er endnu ikke gennemført tællinger/undersøgelse af pendulbuslinierne i Roskilde, der blev iværksat 2. juni 1996. Nøgletal for pendulbusserne Antal/dag 530P 531P 551P 551P 585P 586P 590P 590P Afgange 17 21 8 18 18 22 23 30 Passagerer 519 444 250 224 239 220 853 888 Busser 3 3 3 * 3 * 1 1 4 2 Vogntimer 8,42 10,48 2,01 5,07 3,09 3,49 7,0 9,39 Pass/vogn t 60 41 124 44 76 58 122 92 * Linien deler driftsbusser med linie 151 ekstra

I forbindelse med undersøgelsen i marts blev rettidigheden og køretiderne kortlagt, og den viste, at busserne kører regelmæssigt, og at køretiderne med få undtagelser er i overensstemmelse med virkeligheden. Undersøgelsen i marts 1996 gav anledning til justering af pendulbusserne i Glostrup, idet busserne fik endestation syd for stationen modsat busterminalen, samtidig blev betjeningen af det ene erhvervsområde overtaget af en myldretidslinie, hvorved samlige arbejdspladser fik en mere direkte betjening. På linie 551P blev de 3 første iddagsafgange fjernet på grund af ringe benyttelse. HT har sat sig det mål, at pendulbusserne skal opnå et dækningsbidrag på mindst 75 %, når forholdet mellem driftsudgifter i form af driftsbusser og vogntimer sammenlignes med billetindtægterne. Pendulbussernes rentabilitet følges nøje og der arbejdes på at fremskaffe viden om gennemsnitsindtægten pr påstiger. Denne forventes at afvige fra den gennemsnitlige indtægt/påstiger beregnet udfra alle HT-busrejser, idet der hovedsageligt vil være tale om rejser med omstigning og meget få rejsende på pensionistkort og børnebilletter. Såfremt der regnes med den gennemsnitlige billetindtægt for en busrejse, som bestemmes udfra indtægtsfordelingen mellem HT og DSB, korrigeret for at rejselængdens størrelse i forhold til d en gennemsnitlig busrejse, fåes en rentabilitet, der ligger mellem 40 og 75 %, idet udgiften til driftsbusser vejer meget tungt på udgiftssiden. Rentabiliteten er bestemt udfra passagertallene for sidste kvartal af 1995, hvor passagertallene for pendulbuslinierne i de 3 nye områder endnu ikke er stabiliseret. Øvrige sidegevinster. Oprettelsen af linie 590P var et ønske om, dels at forenkle betjeningen og synliggøre det store omfang af ekstrakørsel, dels at undgå at de studerende, der kun skulle rejse kort, vil benytte linie 300S, der samtidig blev forlænget gennem DTU's område. Den planlagte stategi fungerede, omend linieføringen for linie 590P flere gange er blevet justeret. Den 2. september 1996 ændres linien til 2 ringlinier, 590P/591P, således at linie 590P om en betjener et større boligområde, når bussen returnerer fra DTU mod Lyngby st. Linie591P kører i modsat retning om iddagen.samtidig reduceres antallet af driftsbusser fra 4 til 3, hvorved frekvensen fremover bliver 6-7 minutters drift mod 5 minutters drift i myldretiden for at øge rentabiliteten.

Pendulbuslinierne 560P/561P i Roskilde havde til formål at få synliggjort den ekstra kørsel, som havde et meget stort omfang og samtidig få spredt busafgange, således at driften blev mere rationel. Før indførelsen kørte der ofte 2-3 busser umiddelbart efter den ordinære buslinie, der kørte med 20 minutters drift. Med pendulbusserne er der lavet 5 minutters drift, hvor 1-2 afgange er dubleret. Ved indførelsen af pendulbusserne i Glostrup fik kunderne til erhvervsom rådet ved Abildager rejsetidsforbedringer og en øget frekvens, hvilket har givet en netto passagerfremgang. I de øvrige områder har de største fordele for kunderne været en forenklet betjening, synliggørelse af ekstrakørsel og ofte en hyppigere betjening.