Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Relaterede dokumenter
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unge der bruger cannabis

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske årige.

KAN DE SPOTTES, INDEN DE SMUTTER? OM UNGE, DER AFBRYDER BEHANDLING.

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem?

Unges brug og misbrug af rusmidler i ungdomsuddannelser

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET!

Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?

HVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING?

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Udredning og behandlingsmetoder i ungeprojektet

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Ja Nej

HVORFOR SØGER DE UNGE IKKE BEHANDLING OG HVORDAN FÅR VI FAT I DEM?

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

MOVE MANUAL. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

DanRIS 2016 STOF. Ambulant stofmisbrugsbehandling og døgnbehandling Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Unges forbrug af rusmidler

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født:

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Kortlægningsskema år

Projekt. Forandringens Omveje og Genveje

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel -

EN SÆRLIG INDSATS FOR UNGE

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

HVORDAN HJÆLPER VI UNGE, SOM HAR ELLER ER I RISIKO FOR AT UDVIKLE ALKOHOLPROBLEMER?

Behandling af unge der misbruger stoffer

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Støtte til psykisk sårbare elever

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Sociale forhold. 1. Har du været i gang med skole, uddannelse, praktikforløb eller læreplads i løbet af de sidste 30 dage? Ja (skriv hvilken) Nej


Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København

Børne- og Ungetelefonen

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

ADHD i et socialt perspektiv

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University

Dokumentation og evaluering af Gratis PSykologhjælp til unge

Angst, tristhed og livskvalitet

Pædagogisk udredning

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

A A R H U S U N I V E R S I T E T

ADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

Velkommen til. Konference om unge, hash og uddannelse

Erfaringer fra Ungdomsbarometeret

Unge med dobbeltdiagnose/dobbelt belastning Afdækning af viden og erfaringer på området. Af Peter Jensen, SPUK og Susanne Pihl Hansen, PIHL INKLUSIVE

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Projekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

ANSØGNINGSSKEMA MÆLKEBØTTEN Behandlingen leveres af CSU Center for Socialt Udsatte, Horsens kommune

Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER

Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?

Klinik for selvmordsforebyggelse

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

MinVej.dk OM PROJEKTET

Dokumentation og evaluering af Gratis Psykologhjælp til unge

HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Oversigt. Oplæg ved Sundhedsfremmechef, Malene Herbsleb og Sundhedsøkonom, Mads Iversen Rasztar

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Transkript:

Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og til at servicere politikere. ledere og medarbejdere på behandlingscenter-niveau Leverer data til embedsværket Men anvender den kun selv i begrænset omfang

Mission Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og til at servicere politikere. ledere og medarbejdere på behandlingscenter-niveau Leverer data til embedsværket Som de selv anvender i behandlingsarbejdet

UngMap

UngMap i behandlingspraksis Individuelle /ressourcer Psykisk (KOP, DEP, SVÆR), fysisk, søvn Rusmidler, afhængighed Kriminalitet Personlig trivsel Sociale /ressourcer Kontakt forældre, støtte/konflikt/rusmidler Kæreste, støtte/konflikt, rusmidler Venner, antal, støtte/konflikt, rusmidler Trivsel nære relationer Bolig/samlivsforhold, herunder bor med stofbrugere. Skole/arbejde/fritid Skolekompetencer/skoleadfærd Sport og hobbyer Igangværende uddannelse/arbejde Økonomi Trivsel skole, arbejde, bekendte Stress og traume-relaterede oplevelser og deres påvirkning nu. Behandling session 1-2 Eablering af alliance Tilbagemelding UngMap Finde åbninger Målsætning Arbejde hen i mod målsætning

UngMap i et nationalt perspektiv 3.064 tilfældig udvalgte danske unge mellem 15 og 25 år. UngMap spørgsmål taget fra ASRS (ADHD indikation) Impulsivitet (YPI) CAST (Cannabis Abuse Screening test) EuroADAD EuropASI Traume/stress tests/lister Spørgsmål anvendt i andre surveys Alle spørgsmål er test-retest for stabilitet og der findes normtal for alle spørgsmål.

Eksternalisering KOP Moderat eksternaliserende (327) 90.000 Ensom: 5,2% Depression:2.3% Selvmordstanker: 1.9% Ballademager skole: 65.7% Bortvist fra skole: 41.7% Psychiatrisk diagnose: 2.3% Stres/traume oplev. 5: 11.7% Kvinder: 25.0% IS 20+/4: 5.6% Binge uge: 16.4% Cig. 20+: 40.4% Få psykiske (2.194) Ensom: 4.1% Depression: 0.4% Selvmordstanker: 0.5% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 3.2% Psychiatrisk diagnose: 1.6% Stres/traume oplev. 5: 2.7% Kvinder: 49.6% IS 20+/4: 1.2% Binge uge: 8.2 % Cig. 20+: 13.1.2% 63.000 Internalisering DEP Moderat internaliserende (240) Ensom: 79.2% Depression: 53.2% Selvmordstanker: 35.6% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 1.9% Psychiatrisk diagnose: 6.7% Stres/traume oplev. 5: 13,5% Kvinder:67% IS 20+/4: 0.8% Binge uge: 6.8% Cig. 20+: 15.8% De fleste unge 70,3 % 560.000 Moderat belastede 19,3 % 153.000 Severity SVÆR 19.000 44.000 Psychiatrisk/ 20.000 eksternaliserende (68) stres-belastede (162) Ensom: 5,2% Depression:11.0% Selvmordstanker: 8.9% Ballademager skole: 81.0% Bortvist fra skole: 60.3% Psychiatrisk diagnose: 61.0% Stres/traume oplev. 5: 39.8% Kvinder: 30.2% IS 20+/4: 18.9% Binge uge: 24.2% Cig. 20+: 56.3% Ensom: 7.6% Depression: 11.2% Selvmordstanker: 2.4% Ballademager skole: 4.4% Bortvist fra skole: 8.4% Psychiatrisk diagnose: 70.2% Stres/traume oplev. 5: 38.1% Kvinder: 62.0% IS 20+/4: 6.4% Binge uge: 4.5% Cig. 20+: 29.9% internaliserende (73) Ensom: 83.8% Depression: 95.3% Selvmordstanker: 68.8% Ballademager skole: 28.8% Bortvist fra skole: 36.3% Psychiatrisk diagnose: 64.7% Stres/traume oplev. 5: 56.8% Kvinder: 73.7% IS 20+/4: 5.5% Binge uge: 8.3% Cig. 20+: 44.2% belastede 10,4 % 83.000

Tabel 2. Kendetegn for de 6 typer af danske unge (udspecificeret). DFU: De fleste unge. MEP: Moderate Eksternaliserings Problemer. SEP: Svære Eksternaliserings Problemer. PSP: Psykiatriske og Stress-relaterede Problemer. MIP: Moderate internaliserings. SIP: Svære Internaliserings Problemer. Få psykiske Moderate eksternal. Svære eksternal. Psykiatrisk stressrel. Moderate internal. Svære internal.. n=2.194 n=327 n=68 n=162 n=240 n=73 Procent Procent Procent Procent Procent Procent 1. Forstyrrende/ballademager I folkeskolen 0,0 65,7 81,0 4,4 0,0 28,8 2. Bortvist fra skolen nogensinde 3,2 41,7 60,3 8,4 1,9 36,3 3. Voldelig adfærd seneste måned 1,1 11,8 38,1 6,2 2,7 13.1 4. Pjækket meget I folkeskolen 1,9 29,3 53,5 20,1 6,9 44,5 5. Meget impulsiv (YPI), generelt 6,6 29,0 67,8 14,4 17,4 33,3 6. Opmærksom. /hyperaktiv, generelt 8,2 22,1 63,8 28,8 25,4 68,8 7. Lav selvkontrol, seneste måned 1,7 11,1 58,9 10,6 22,5 40,5 8. Højst 2 nære venner, aktuelt 10,37 13,56 24,14 27,55 21,15 30,77 9. Angst seneste måned 1,69 1,09 8.87 20,50 22,88 67.32 10. Spiseforstyrrelse seneste måned 2,80 1,61 0,00 21,4 24,90 48,32 11. Depressive tanker/følelser seneste måned 0,43 2,32 11,04 11,17 53,19 95,25 12. Ensomhed seneste måned 4,14 5,16 18,98 7,59 79,23 83,70 13. Selvmordstanker seneste måned 0,50 1,90 8,90 2,43 36,62 68,82 14. Selvskade seneste måned 0,39 0,00 9,31 2,02 11,01 30,40 15. Traumatiske/stressfyldte oplevelser, mindst 5 2,68 11,66 39,09 38,07 13,51 56,84 16. Selvmordsforsøg nogensinde 0,69 2,39 20,88 26,64 8,80 54,51 17. ADHD diagnose 0,20 0,00 43,94 18,47 0,00 13,44 18. Anden psykiatrisk diagnose 1,39 2,31 28,41 59,30 6,71 59,30 19. Medicin psykiske seneste måned 0,18 0,00 23,61 30,74 1,32 54,12 Kvinder procent 49,59 24,96 30,21 62,03 67,00 73,67 Andel I procent (vægtet) 70,32 11,34 2,32 5,54 7,96 2,52 Alder (gennemsnit) 20,0 20,2 20,0 20,4 19,9 21,3

De unges trivsel Gennemsnit alle 7,45. Personlige trivsel: 7,14, Nære relationer: 7,85. F Sociale trivsel (arbejde, skole, bekendte): 7,35. Hash20+: 6,72 (n=58). AH30: 7,07. Hash20ah4: 6,70

Eksternalisering KOP Moderat eksternaliserende (327) 90.000 Ensom: 5,2% Depression:2.3% Selvmordstanker: 1.9% Ballademager skole: 65.7% Bortvist fra skole: 41.7% Psychiatrisk diagnose: 2.3% Stres/traume oplev. 5: 11.7% Kvinder: 25.0% IS 20+/4: 5.6% Binge uge: 16.4% Cig. 20+: 40.4% Få psykiske (2.194) Ensom: 4.1% Depression: 0.4% Selvmordstanker: 0.5% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 3.2% Psychiatrisk diagnose: 1.6% Stres/traume oplev. 5: 2.7% Kvinder: 49.6% IS 20+/4: 1.2% Binge uge: 8.2 % Cig. 20+: 13.1.2% 63.000 Internalisering DEP Moderat internaliserende (240) Ensom: 79.2% Depression: 53.2% Selvmordstanker: 35.6% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 1.9% Psychiatrisk diagnose: 6.7% Stres/traume oplev. 5: 13,5% Kvinder:67% IS 20+/4: 0.8% Binge uge: 6.8% Cig. 20+: 15.8% De fleste unge 70,3 % 560.000 Moderat belastede 19,3 % 153.000 Severity SVÆR 19.000 44.000 Psychiatrisk/ 20.000 eksternaliserende (68) stres-belastede (162) Ensom: 5,2% Depression:11.0% Selvmordstanker: 8.9% Ballademager skole: 81.0% Bortvist fra skole: 60.3% Psychiatrisk diagnose: 61.0% Stres/traume oplev. 5: 39.8% Kvinder: 30.2% IS 20+/4: 18.9% Binge uge: 24.2% Cig. 20+: 56.3% Ensom: 7.6% Depression: 11.2% Selvmordstanker: 2.4% Ballademager skole: 4.4% Bortvist fra skole: 8.4% Psychiatrisk diagnose: 70.2% Stres/traume oplev. 5: 38.1% Kvinder: 62.0% IS 20+/4: 6.4% Binge uge: 4.5% Cig. 20+: 29.9% internaliserende (73) Ensom: 83.8% Depression: 95.3% Selvmordstanker: 68.8% Ballademager skole: 28.8% Bortvist fra skole: 36.3% Psychiatrisk diagnose: 64.7% Stres/traume oplev. 5: 56.8% Kvinder: 73.7% IS 20+/4: 5.5% Binge uge: 8.3% Cig. 20+: 44.2% belastede 10,4 % 83.000

Eksternalisering Moderat eksternaliserende (327) 25% 14 % af unge i misbrugsbehandling Ensom: 5,2% Depression:2.3% Selvmordstanker: 1.9% Ballademager skole: 65.7% Bortvist fra skole: 41.7% Psychiatrisk diagnose: 2.3% Stres/traume oplev. 5: 11.7% Kvinder: 25.0% Trivsel: 7,65 Få psykiske (2.194) Ensom: 4.1% Depression: 0.4% Selvmordstanker: 0.5% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 3.2% Psychiatrisk diagnose: 1.6% Stres/traume oplev. 5: 2.7% Kvinder: 49.6% Trivsel: 7,83 11 % af unge i misbrugsbehandling Internalisering Moderat internaliserende (240) Ensom: 79.2% Depression: 53.2% Selvmordstanker: 35.6% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 1.9% Psychiatrisk diagnose: 6.7% Stres/traume oplev. 5: 13,5% Kvinder:67% Trivsel: 5,39 De fleste unge 70,3 % 560.000 Moderat belastede 19,3 % 153.000 Severity 27% eksternaliserende (68) Ensom: 5,2% Depression:11.0% Selvmordstanker: 8.9% Ballademager skole: 81.0% Bortvist fra skole: 60.3% Psychiatrisk diagnose: 61.0% Stres/traume oplev. 5: 39.8% Kvinder: 30.2% Trivsel: 6,44 52 % af unge i misbrugsbehandling Psychiatrisk/ stres-belastede (162) Ensom: 7.6% Depression: 11.2% Selvmordstanker: 2.4% Ballademager skole: 4.4% Bortvist fra skole: 8.4% Psychiatrisk diagnose: 70.2% Stres/traume oplev. 5: 38.1% Kvinder: 62.0% Trivsel: 6,90 internaliserende (73) Ensom: 83.8% Depression: 95.3% Selvmordstanker: 68.8% Ballademager skole: 28.8% Bortvist fra skole: 36.3% Psychiatrisk diagnose: 64.7% Stres/traume oplev. 5: 56.8% Kvinder: 73.7% Trivsel: 4,54 10% 13% belastede 10,4 % 83.000 50% af unge i 48 % af unge i misbrugsbehandlinbehandling

Metode-pojektet Svære enternaliserende Svære internaliserende Psykiatriske/stress relaterede p. Eksternaliserende Internaliserende På psykiske 1½ år

Udredning og formulering af målsætning 2 cases At finde ÅBNINGER

1. Udredningssamtale (session 0) 2. Forberedelse til samtalen 4. Etablering af alliance og engagement Dagsorden (hvad skal der ske i dag) Tilbagemelding udredning (kun session 1/2) 5. Identificering af mål /status for mål Arbejde på hvordan målene nås 3. Samtale 1-12 1 times varighed 6. Mål-analyse Hvor befinder målene for behandlingen sig i forandringscirklen Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Handlefasen Mål 5 Mål 3 Mål 4 Mål 2 Mål 1 7. Mål-opnåelse Identificering af risikofaktorer Copingstrategier I forhold til risikofaktorer Træning 8. Efter samtalen

Eksternalisering Internalisering Få psykiske Eksternaliserende Internaliserende Eksternaliserende Psykiatrisk stress-relat. internaliserende

Interview situation (30-60 minutter) Velkomst: Etablere en afslappet stemning (kaffe/andet, smalltalk). Hvad er dette indledning til (forløbet i sin helhed). Hvad skal der ske i dag (dagens samtale samlet). UngMap hvad er det. Nødvendigt jeg stiller dig nogle spørgsmål hvorfor! Hvad skal oplysningerne bruges til herunder at de skal hjælpe med til at vi sammen kan få skrevet nogle mål ned for forløbet. Vi har tid nok så hvis du har kommentarer, spørgsmål eller uddybninger undervejs så snakker vi om dem. Næste gang vil du få en fyldig tilbagemelding, hvor jeg vil fortælle dig om hvad jeg har fået ud af de svar du har givet. Vi vil sammen så forsøge at skrive nogle mål for behandlingsforløbet ned. Går i gang. Efter interviewet: Opsummering. Sikre at den unge har det godt og er parat til at gå. Hvis ikke forsøge at lukke på en måde så den unge går derfra uden at have det dårligere end da han/hun kom. Ovenstående er en tjekliste som indarbejdes i den enkelte behandlers stil. Det er ikke meningen det skal foregå mekanisk. Hvis rækkefølgen bliver en anden er det ok, bortset fra det nok er bedst der startes med en velkomst.

Tilbagemelding og formulering af arbejdsmål Det overordnede mål vil altid være reduktion/ophør med forbrug af illegale stoffer og evt. ophør/kontrolleret forbrug af alkohol. Delmålene skal være med til at muliggøre dette mål. Tilbagemeldingen forberedes og der gøres her tanker om åbninger, barrierer, ressourcer og mål/delmål. Velkomst: Etablere en afslappet stemning (kaffe/andet, smalltalk). Hvad skal der ske i dag (dagens samtale samlet). På baggrund af tilbagemelding Identificere åbninger for at nå det overordnede mål. Identificere barrierer for at nå det overordnede mål. Identificere ressourcer der kan anvendes i opnåelsen af det overordnede mål. At formulere/nedskrive delmål der har til formål at nå det overordnede mål. Have et udprint af de 4 tabeller klar som den unge kan se med på. gennemgå tabellerne i et formidlende sprog, hvor der spørges ind og uddybes og svares på spørgsmål. Etablere en dialog der fører frem til identificeringer af åbninger, barierer, ressourcer og del/hjælpemål. Opsummere og skabe enighed om mål og delmål, som nedskrives (den unge kan få det i papirform næste gang). Efter interviewet: Opsummering. Sikre at den unge har det godt og er parat til at gå. Hvis ikke forsøge at lukke på en måde så den unge går derfra uden at have det dårligere end da han/hun kom.

Eksternalisering Internalisering Få psykiske Eksternaliserende Internaliserende Eksternaliserende Psykiatrisk stress-relat. internaliserende

Mission Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og til at servicere politikere. ledere og medarbejdere på behandlingscenter-niveau Leverer data til embedsværket Som de selv anvender i behandlingsarbejdet

Tak for opmærksomheden