Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Naturvidenskabelig fagpakke Geografi Peter Willum Madsen na1c0321 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Vand vandets kredsløb hvordan påvirker vi vandets kredsløb? - nedbørsfordeling globalt vejr og klima regionalt og globalt - nedbørens indvirkning på jordbundsudviklingen. Titel 2 Befolkning fødevarer sundhed. *** *** Side 1 af 8
Side 2 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet: Se ovenfor under titel 1. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, m.fl., Alverdens geografi, Geografforlaget 2006 og frem. s. 64-69, s. 28-46 (undtaget s. 42-43 Frontnedbør og vandrende lavtryk), s. 48-54, s. 146-147. Anvendt atlas: Det store GO-atlas 2006, Geografforlaget. Supplerende stof Film om hedelandskabet. Introduktion til naturvidenskabelig fagpakke: Ekskursion til Præstbjerg Naturcenter. Målinger i bækken forureningsgrad? Målinger af vandgennemstrømning i bækken. Vurdering af jordbundsprofil måling af ph. Tværfaglig geografi/biologi/kemi I øvrigt se nedenfor under næste emne. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Ca. 45 timer inklusive introduktion. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Kursistens faglige kompetencer Kursistens skal demonstrere indsigt i og forståelse for nedennævnte ingredienser, som tilsammen udgør en forståelse af Jordens klima og vejr. Heri indgår vandets kredsløb hvordan påvirker vi vores vandressourcer? - og..hvorfor får nogle områder på kloden meget nedbør? Hvorfor får nogle områder på kloden meget lidt nedbør? Hvordan er nedbøren fordelt over året? Årstiderne på kloden solens varierende indstrålingsvinkel lands og havs forskellige opvarmning kystklima fastlandsklima albedo drivhuseffekten Side 3 af 8
hvordan opvarmes jord-atmosfære-systemet lufttryk og vinde sø- og landbrise corioliskraften vindenes rotation omkring et høj- og lavtryk det globale vindsystem (herunder det primære vindsystem) nedbørsdannelse relativ luftfugtighed tøradiabatisk og fugtadiabatisk afkøling forskellige nedbørstyper føhneffekt ITK og monsun klima- og plantebælter. Herudover skal kursisten kunne vurdere et jordbundsprofil udvaskningsgraden af et hedebundsprofil mor, set i forhold til et jordbundsprofil i et mindre surt miljø. Hvad sker der med nedbøren, når den rammer jordoverfladen? herunder jordbundstypens betydning for nedsivningshastigheden dannelse af grundvand. Forståelse for vandbalanceligningen. Progression Kursisten skal udover indsigt i de enkelte ovennævnte fænomener blive i stand til at koble disse fænomener sammen og derved give en geofaglig forklaring på årsager til Jordens varierende klima herunder en forklaring på årsager til nedbørsfattige og nedbørsrige områder på kloden. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Som optakt til emnet har det været nødvendigt med en grundig faglig indføring i klimatologi. Så emnet om vand har været indledt med ganske meget klasseundervisning tegninger og forklaringer på tavlen supplerende notater indlagt på SharePoint aflæsning af relevante tematiske kort i atlas og figurer. I denne undervisningsperiode er også indlagt små regneeksperimenter og øvelser. Anvendelse af konvektionskamre til demonstration af luftens opførsel i højden. Anvendelse af landskabsmodel til illustration af nedbørsdannelse. I forbindelse med fænomenet føhneffekt har vi beregnet vanddampindhold i en luftmasse på forskellige stadier i dens vej opad vindsiden, over toppen og nedad læsiden, tillige med luftens afkøling op ad vindsiden adiabatisk afkøling og luftens opvarmning ned ad læsiden. Hvor meget vanddamp er der egentlig i klasselokalet? Også beregnet. ITK s vandring over året sættes i relation til aflæsning af hydrotermfigurer nedbørens variation over året hvornår passerer ITK bestemte områder? Hvad er kyst- og fastlandsklima? Også suppleret med øvelser. Jordprofil fra Præstbjerg Naturcenter er undersøgt og beskrevet måling af ph Side 4 af 8
Jordprofil fra en græsplæne i Holstebro er undersøgt og beskrevet måling af ph. Jordprofil fra en græsplæne i Trige ved Århus er undersøgt og beskrevet måling af ph. Kursisterne har som opfølgning på ekskursionen til Præstbjerg Naturcenter i grupper - udarbejdet rapport over målingsresultater og analyser, som efterfølgende er blevet præsenteret for holdet. Rapporterne er kommenteret af lærerne. Notater fra undervisningen med tilhørende figurmateriale er indlagt på SharePoint. Retur til forside Side 5 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet: Se ovenfor under titel 2. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof Alverdens geografi s. 82-92, s. 100-113, s. 130-142 (til Opbremsning af stordrift), s. 146-147, s. 153-159, s. 48-54, s. 172-176, s. 178-183, s. 74-81 (til Syreregn). Supplerende stof Karrieren kommer først, Politikken 29/9-02. Kampen mod pest og kolera, Politikken 8/9-02. Da hygiejnen kom til byen, Weekendavisen 30/12-11. Klima og Landbrug, Natur og museum, Udgivet af Naturhistorisk Museum Århus 2010 v. Jørgen E. Olesen, s. 2-3, s. 10-20. Geografi, Natur kultur mennesker, v. Torben P. Jensen m.fl., Jordbunden i et humanøkologisk perspektiv, s. 95-99. Kina mod år 2000, v. Henrik Holmemose Andersen m.fl., Systime 1997, Kinas befolkningspolitik, s. 19-22. EDB-program på internettet, International Data Base U_S_Census Bureau, konstruktion og fremskrivning af alderspyramider for forskellige lande. Søgning på internettet: CIA World Factbook Efter eget valg vælges et iland og et uland. Oplysninger om henholdsvis arbejdsstyrkens og BNP s %-vise fordeling på de tre hovederhvervsgrupper for ilandet og ulandet hentes på netadressen. Der konstrueres blokdiagrammer på baggrund af oplysningerne sammenligning af erhvervsudviklingen i ilande og ulande. Opslagsøvelse hvad er et iland/uland? Oplysninger hentet på CIA World Factbook. Opslagsøvelse den globale fødevaresituation internet og Atlas + baggrundsstof fra pensum. Helsenyt fra internettet Kalorier og joule, hvad er forskellen? Jordbundsundersøgelse jordprøver fra henholdsvis vestjysk hedelandskab (Præstbjerg Naturcenter), græsplæne i Holstebro og græsplæne i østdansk område vandkapacitet og organisk indhold (brændt af i digel med bunsenbrænder). Figur over kvælstofkredsløbet gennemgået. Beregning af dyreenheder Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (oversigtsmæssigt til orientering). Jyllands-Posten d. 13/2-11, Verdensborger nummer 7 milliard. Skematisk fremstilling af udvalgte økosystemer, s. 8 i Kina mod år 2000. Omfang Særlige Anvendt uddannelsestid Ca. 40 timer. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Side 6 af 8
fokuspunkter Malthus teori Blackers model de fem faser Danmarks befolkningsudvikling sat i relation til Blackers model og befolkningsudviklingen i i- og ulande Fourastiés model Danmarks erhvervsudvikling set i relation til Fourastiés model erhvervsudviklingen i i- og ulande set i relation til Fourastiés model. Udviklingen i dansk landbrugs produktionsstruktur, fra og med landbrugsreformerne herunder påvirkning af kulturlandskabet. Vandmiljøplanerne oversigtsmæssigt. Miljøproblemer i forbindelse med forurening af vandressourcerne skal sættes i forbindelse med udviklingen i landbrugets produktionsstruktur. Fokus på nitratforurening. Medlemsskabet af EU som årsag til den stigende industrialisering af dansk landbrug med de miljøproblemer, som følger med. Kvælstofkredsløbet. Kulstofkredsløbet. Landbrugsproduktionen og den globale opvarmning øgning af drivhuseffekten. Den globale fødevaresituation. Den grønne revolution. Faglige kompetencer Progression Kursisten skal kunne forstå Malthus teori, set i relation til nutidens vilkår og den demografiske transitionsmodel (Blackers model). Kursisten skal erkende forskellen på en model og den mere komplicerede virkelighed således Blackers model og Fourastiés model samt erfaringsgrundlaget for udarbejdelsen af de to modeller. Kursisten skal kunne aflæse relevant figur- og tabelmateriale, samt koble denne færdighed med baggrundsviden fra kernestof og supplerende stof. Kursisten skal erkende sammenhængen mellem befolknings- og erhvervsudvikling betydningen af landbrugsreformer hvorfor befolknings- og erhvervsudvikling er forløbet forskelligt i i- og ulande, herunder landbrugsudviklingen - hvad denne udvikling betyder for udviklingen i fødevaresituationen regionalt og global hvad den grønne revolution betyder for udviklingen i fødevaresituationen i den tredje verden hvordan strukturudviklingen i dansk landbrugsstruktur og industrialiseringen udgår fra landbrugsreformerne hvad strukturudviklingen betyder for vores vandmiljø herunder demonstrere indsigt i kvælstofkredsløbet og kulstofkredsløbet demonstrere overordnet kendskab til vandmiljøplanerne. Hvordan vores måde at producere fødevarer på, har betydning for klimaudviklingen. Væsentligste Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af Side 7 af 8
arbejdsformer fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning har vekslet med opslagsøvelser og udarbejdelse af materiale som ovenfor nævnt. Notater fra undervisningen med tilhørende figurmateriale er løbende indlagt på SharePoint. B-opgaver til geografi enkeltfaglig: RF og nedbørsdannelse. ITK og monsun, Kyst- og fastlandsklima. Hvad er et iland? Hvad er et uland? Jordbundsundersøgelse. Den globale fødevaresituation. Udover den angivne ca. tid forbrugt til undervisningsforløbene har holdet fået undervisningstid til at udarbejde ovennævnte B-opgaver. Retur til forside Side 8 af 8