Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Relaterede dokumenter
Inklusion - begreb og opgave

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Fra integration til inklusion

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Thyrre Sørensen Consulting ApS. Forældresamarbejde. - et forældreperspektiv

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

ICDP I Kristrup Vuggestue

Appreciative Inquiry - sprogets betydning i en

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Forældre som samarbejdspartnere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Fokus på det der virker

ForårsSFO på Abildgårdskolen

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Inklusionspolitik på Nordfyn

Årsplan for SFO Ahi International school

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Transkript:

04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14 inkluderet.dk 2 1

HVAD ER INKLUSION? 04.11.14 3 Børn falder ud men af hvad? Vi har længe has fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet men ikke på det, de falder ud af 04.11.14 4 inkluderet.dk 2

Oplevelse af at høre Jl Inklusion handler om, at sikre barnets ret Jl og mulighed for akjv deltagelse i de etablerede fællesskaber Det vil sige, at alle børn får mulighed for at udvikle sig og være i akjve og trygge fællesskaber med andre børn og forstående voksne også de børn, som af en eller anden grund er i en vanskelig situajon og derfor påkalder sig ekstra opmærksomhed 04.11.14 5 Oplevelse af at høre Jl 1. Børnene skal være 0l stede sammen rent fysisk. 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen. 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udby9e af deltagelse. 04.11.14 6 inkluderet.dk 3

Fokus på sammenhænge Problemforståelsen flytter fra individet, til den sammenhæng individet er en del af Det vil sige, at i stedet for at fokusere på det enkelte barns fejl og mangler og bruge dem som forklaring på vanskelighederne, så sætter det inkluderende dagtilbud/skole fokus på det udviklingsmiljø, som børnene deltager i. 04.11.14 7 RelaJonel forståelse Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem barnet og dets omverden Barnets vanskeligheder fører ikke nødvendigvis Jl, at barnet bringes i en vanskelig situajon Nogle situajoner og miljøer sæzer børn i en udsat posijon, mens andre ikke gør det (Janne Hedegaard 2013) 04.11.14 8 inkluderet.dk 4

Fokus på sammenhænge Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Bent Madsen i Øget inklusion et fælles ansvar, Glostrup 2013 04.11.14 9 Fire generelle udfordringer i moderne Jd EJsk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. PoliJsk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskras. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Pædagogisk: Kategorisende Jlbud/Jltag er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den Jlbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnet idenjtet som afviger / handicappet. Økonomisk: SJgning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer Jl de almene Jlbud. Forholdsvis dyre specialjlbud løser ikke udfordringen for de udsaze børn og unge. 04.11.14 10 inkluderet.dk 5

Menneskerefgheder Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret 0l uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indre9es og iværksæ9es på en sådan måde, at de tager hensyn 0l de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang 0l almindelige skoler, som skal være i stand 0l at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effek9ve middel 9l at bekæmpe diskrimina9on, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effek9vitet og ressourceudny=else. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994) 04.11.14 11 Fire perspekjver i samtalen om inklusion Ideal EJsk: Menneskerefgheder PoliJsk: Sikre samfundets sammenhængskras Individ Samfund Pædagogisk / psykologisk: Læring, idenjtetsdannelse, socialisering Virkelighed Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effekjvitet (Clausen, 2013) 04.11.14 12 inkluderet.dk 6

Den fælles opgave Når problemforståelsen forskydes fra individet Jl de fællesskaber individet indgår i, bliver opgaven at justere disse fællesskaber, så individerne ikke kommer i fare for at ryge ud af dem. ( ) Hvordan kan deltagelse gøres mulig? Medarbejderne Lederne Forvaltning PPR Forældrene Bestyrelserne 04.11.14 PoliJsk udvalg 13 Den fælles opgave InsJtuJonernes, skolernes og forældrenes muligheder for at samarbejde om inklusion 04.11.14 14 inkluderet.dk 7

Den fælles opgave Forældrene har et medansvar for, at inklusionen lykkes Langt de fleste forældre vil gerne hjælpe med inklusion, men de skal have hjælp af pædagogen/læreren Jl at finde ud af hvordan 04.11.14 15 Forældrenes afgørende rolle Vi ved, at: Forældres kendskab Jl hinandens børn gavner børnenes sammenhold Problemer tackles bedst, når man kender hinanden Fælles asaler og rammer hjælper børnene Kendskab Jl hinanden anjælper misforståelser, usikkerhed og frustrajoner 04.11.14 16 inkluderet.dk 8

04/11/14 Tillid Halvdelen af forældrene i børnehave- klassen har ikke Jllid Jl de andre forældre Epinion- undersøgelse offentliggjort d. 26/8-2013 04.11.14 17 Når de voksne samarbejder om børnenes udvikling og trivsel Forældre Bestyrelsen Det handler om deltagelse og fællesskab 04.11.14 inkluderet.dk Medarbejdere 18 9

Barnet i et relajonsperspekjv Forældre Kammerater Pædagoger/ lærere/ dagplejere (Clausen & Sørensen 2012) 04.11.14 19 Kendetegn på inkluderende praksis (Clausen & Sørensen 2012) 04.11.14 20 inkluderet.dk 10

RelaJonskompetence RelaJonskompetence er en faglig kompetence: Hvor du er i stand Jl på en posijv og anerkendende måde, at møde et andet menneske, hvor det andet menneske er (Hundeide, 2004; Linder, 2005) Det betyder at: Du som voksen tager ansvaret for det gode samspil Du er autenjsk Du er nærværende og opmærksom Du er posijv og imødekommende Du kan justere din Jlgang og dine akjviteter i forhold Jl barnet og Jl børnegruppen 04.11.14 21 Anerkendelse Anerkendelse vil sige: At den voksne anerkender barnets perspekjv og barnets suverænitet i forhold Jl sin oplevelse og beskrivelse af situajonen At den voksne i bevidsthed, ord og handling er anerkendende i sin professionelle Jlgang Jl børnene (Hertz, 2004) Det betyder at: Vi tolker på barnets intenjon men gransker ikke dets indre mojver Vi vejleder barnet ved at anvise alternajve handlemuligheder i stedet for at skælde ud 04.11.14 22 inkluderet.dk 11

Den negajve eller posijve spiral? underkender taler ned Jl truer forbyder påbyder siger: du skal, du er benyzer ironi anvender sarkasme misbilliger udviser foragt taler om barnet lader som om overser er ligegyldig ignorerer bekræser ressourcer handler ligeværdigt opmuntrer Jlbyder ønsker siger: jeg synes, jeg vil have viser indføling udtrykker respekt værdsæzer tager barnet alvorligt taler med barnet er ærlig udviser opmærksomhed viser interesse er nærværende 04.11.14 23 Ressourcefokus Ressourcefokus er: Et opgør med det gamle paradigme: Problemorienteret, problemet er iboende barnet, årsag virkning sammenhæng, skyld Fokus på barnets kompetencer og ressourcer Fokus på hvad barnet er på vej Jl at kunne mestre med støzende voksne omkring sig (zonen for nærmeste, potenjelle udvikling) (Vygotsky i Linden, 1997) Det betyder at: Vi leder eser potenjaler, muligheder, sprækker, kim og frø 04.11.14 24 inkluderet.dk 12

GruppedrøSelse Hvordan vil vi gøre hos os? Hvordan kan vi som forældre understøze, at inklusion bliver Jl virkelighed? Snak om. 04.11.14 25 Tak for i asen J Konsulent Karen Sørensen karen@inkluderet.dk 21168925 www.inkluderet.dk Konsulent Bo Clausen bo@inkluderet.dk 29115728 04.11.14 26 inkluderet.dk 13