Skole og Familie Birkerød Skole Dagsorden og referat af Skolebestyrelsesmøde 66 Onsdag d. 20. februar 2018 fra kl. 18.00-21.00 Mødested: Heidis kontor Birkerød Parkvej 12 3460 Birkerød www.birkerødskole.dk sua@rudersdal.dk Sagsbeh.: Susanne Abildtrup Dato: 27. februar 2019 Til stede: Jakob Lage Hansen (JL), Betina Rye Jensen (BJ), Iben Wistrup Schwaner (IS), Sara Nissen (SN), Trine Klitgaard Bro (TB), Jeppe Fisker Jørgensen (JJ), Kim Segelcke (KS), Niels Rasmussen (NR), Christina Maria Ørsted Clemmensen (CC), Esther Marie Hovgaard Heunicke (EH), Selina Holm Andresen (SA), Heidi Munch Jacobsen (HJ), Mette Menander (MM) Fraværende: Søren Hyldgaard (SH) Mødeleder: Jakob Lage Hansen (O): Orienteringspunkt, (D): Drøftelse, (B): Beslutningspunkt. 625 (B) JL Godkendelse af dagsorden Bemærk at vi laver et forsøg med at vende dagsorden på hovedet. JL hilser fra SH, der har taget orlov fra kommunalpolitik. Vi afventer ny deltager fra kommunalbestyrelsen. 626 (B) JL Godkendelse af referat fra 15.01.19 Godkendes 627 (D) 30 min Udvalgsarbejde fælles Gruppe 1: Trivselspolitik (MM, CC, IS, JL, SA, EH) Diskussion af formål og proces (se bilag) Beslutning om proces: Vi holder os til processen og aftaler, at vi frem mod næste møde indsamler info fra skole, og derefter finder vi fokus for forældreinddragelse. Gruppe 2. Den gode start (TB, KS, NR, Lise Ellers) Diskussion af oplæg (sendes rundt før mødet) Forslag om at velkomstmappen kan ligge digitalt. Vi skal opdatere og gøre vores velkomstmappe
lækrere. Vi skal overveje, hvor meget, der er for meget info på en gang i starten. Vi har brug for at finde ud af, hvordan vi får taget hånd om familier, der har ekstra brug for hjælp til at komme ind i fællesskaberne især forældrene. Forslag om, at der også udpeger en buddy-familie. Der kan laves nogle sætninger, der beskriver opgaven. Forslag om punkterne i inspirationskataloget, skal lægges ind i kontaktforældremødet. Behov for oversættelse forslag om engelsk og arabisk. Behov for fast procedure især for, hvem der giver klasserne besked. Drøftelse af, hvordan vi kommunikerer til kontaktforældrene i forhold til brug af input fra kontaktforældremødet i efteråret. Ledelsen laver en retningslinje om modtagelsen af nye børn. Processen fremover: det sendes ud til kontaktforældrene. Det gøres tydeligt i forslaget er, hvad der skal i mappen og hvad der er opgaver til hvem. Derefter vendes det i MED. 628 (D) JL 75 min Strukturudvalg Status Se materiale på rudersdal.dk/nyskolestruktur JL var med til at præsentere udvalgets arbejde for kommunalbestyrelsen, og bidrog også med erfaringer fra sammenlægningen af Kajerødskolen og Parkvejsskolen samt den resulterende Birkerød Skole. JL deltog i paneldebatten på minikonferencen. Forvaltningen og formanden for udvalget er kommet med forslag til kriterier for modelarbejdet. Forslaget var meget økonomifokuseret og der var en større gruppe skolebestyrelsesformænd der mødtes og lavede et forslag der inddrog andre elementer vedr. elever, medarbejdere, ledelse og forældre (bl.a. inspireret af den liste vi har diskuteret i Birkerød Skole s bestyrelse). Det oprindelige forslag er så blevet justeret, dog kun delvist. Der er udarbejdet data-ark for skolerne og i starten
af uge 8 kommer der mere konkrete beregninger på modeller. På møde fem (der er udvidet med en time) vil der være udfordring/opklaring af elevprognoser og dataark. Derefter oplæg vedr. forskellige scenarier og gruppediskussioner. Der er sendt fælles infobrev ud til forældre og medarbejdere. Der er borgermøde 7. marts. Efter at udvalgets forslag videregives til kommunalbestyrelsen, vil der blive holdt bydelsmøder i skoledistrikterne. Herefter udsendes høringsmateriale. På mødet skal vi have diskuteret vores holdning til modellerne generelt (i forlængelse af sidste møde) og specifikt ift Birkerød området / Birkerød Skole. Vi skal også diskutere om der er brug for selvstændig kommunikation til Birkerød Skole s forældre. JL vil komme med et oplæg/ramme baseret på indtrykkene fra udvalget som der kan diskutere ud fra. Oplæg fra JL Baggrund De seneste års besparelser ved grønthøstermetoden (reduktion af elevkronebeløbet) har reduceret det økonomiske råderum på de enkelte skoler til et niveau hvor det er vanskeligt at løfte ambitionerne for skolerne. Der er politisk planlagt yderligere besparelser, der ved samme metode vil skære ind i kerneydelsen. I den optik er det fornuftigt at se på mere strukturelle tiltag. Samtidig er der allerede nu en stor overkapacitet på skolerne (6400 elever til en kapacitet på 8050). Til sommer starter der flere 0. årgange på kommunens skoler med kun én klasse. I den kontekst giver det mening at kikke på muligheden for at konvertere omkostninger der bruges på mursten til ressourcer der bruges på eleverne. Og skabe læringsmiljøer hvor der ikke kun er én klasse pr. årgang på nogle skoler. Der er givet en politisk-økonomisk præmis for arbejdet i udvalget, der blev besluttet i sommers der skal spares og der skal frigøres bygningsmasse. Den præmis kan sagtens udfordres. Bestyrelsen har løbende gjort indsigelser imod besparelserne i høringsbreve og i politikerdebat. Men det er en separat diskussion og her tager vi kommissoriet for givet. Selv hvis der ikke skulle spares giver det stadig mening at
kikke på om vi kan skabe en struktur der bedre understøtter elevernes læring ved at frigøre flere ressourcer fra mursten til undervisning. Overordnede overvejelser om skolestruktur Der er kommet et oplæg med forskellige scenarier fra forvaltningen forud for møde fem. Der er tale om en række scenarier til diskussion og ikke anbefalinger. De omhandler konsekvensen af at lukke de enkelte skoler samt scenarier hvor man sammenlægger skoler (dvs. har én skole på flere matrikler) herunder overvejelser vedr. fælles udskoling. Herunder er en række overvejelser om forskellige dimensioner i strukturdiskussionen baseret på den dialog og evidens der har været strukturudvalget og vores dialog på tidligere bestyrelsesmøder som udgangspunkt for en overordnet drøftelse. Argumenter for én skole på én matrikel (dvs. skoleleder og bestyrelse på én matrikel som nu) ift. en skole der er på flere matrikler (fælles skoleleder og bestyrelse for flere matrikler) God mulighed for at motivere eleverne (fin balance mellem viden, præstation, mestring, relation og involvering) Fysisk nærhed til skolen for elever Ledelse tæt på praksis, der skaber stærke fagfællesskaber/ medarbejder-feedback, forståelse for driften og forældredialog Enkel decentraliseret ledelsesstruktur Fysisk nærhed mellem medarbejdere giver de bedste forudsætninger for fagfællesskaber og variation i undervisningen Forældretilknytning og nærdemokrati Færre forandringer (dog store forandringer for nogle hvis det indebærer at der lukkes en matrikel) Det skal vejes op imod fordelen ved at have én skole på flere matrikel, der giver en mere stabil klassedannelse på tværs af matrikler, og derved muligvis bedre mulighed for at bevare flere matrikler, samt større fleksibilitet hvis børnetallet stiger igen. Erfaringer fra skole-sammenlægninger (en skole på flere matrikler) i fx Helsingør viser udfordringerne (ift. relationer, forældredemokrati, fagfællesskaber på distancen, distanceret ledelse med ekstra lag) uden at de forventede fordele (ift. fagfællesskaber, klassedannelse, besparelser etc.) fuldt materialiserer sig. Hvis der vælges at laves skole-
sammenlægning kan det overvejes at det fælles ledelseselement er af mere økonomisk karakter (fordeling af elever, driftsfællesskab etc.), mens tyngden af ledelsen (specielt den pædagogiske) bør ligge på den enkelte matrikel af ovenstående grunde. Men der er muligvis en række bindinger i folkeskoleloven, der hæmmer dette. Argumenter for at have alle årgange på én skole (snarere end specialiseret ind- og udskoling) Der er værdi i at have ældre og yngre elever på samme matrikel ift. læring og det sociale miljø Den specialisering som mange-sporede udskolinger giver mulighed for har sociale slagsider og giver skæv fordeling ift. køn og faglighed. Hvis der fokuseres på ind- eller udskoling på hver matrikel er der længere til skolen for eleverne og flere spor på den enkelte årgang kan udfordre relationerne Skoleskiftet mellem ind- og udskoling giver mindre forældretilknytning i nogle vigtige år Omvendt giver specialiserede ind- og udskolinger mulighed for flere valgfag og evt. linjer og har nogle fordele ift. klassedannelse pga. flere spor som der nævnes nedenfor. Der kan også tænkes i modeller med flere indskolinger og fælles udskolinger for at bevare nærhed i indskoling men skabe mere bredde i udskoling. Hvor stor skal den enkelte skole være? Større skoler giver bedre mulighed for at skabe stabil klassedannelse da eleverne fordeles på flere klasser. Det tilsiger isoleret set skoler på flere matrikler. Hvis der vælges at have én skole pr. matrikel giver det fra et økonomisk synspunkt mening at have en tilpas stor størrelse for at tilgodese klassedannelsen. Sidstnævnte kan måske kombineres med fleksible grænser for skoledistrikter der justeres årligt for at tilpasse sig elevudviklingen. Større skoler giver nogle driftsmæssige gevinster Der er nogle elementer ift. fagfællesskaber, variation af undervisning etc. som understøttes af en vis skolestørrelse Omvendt giver mindre matrikler mere nærhed (flere matrikler i flere lokalområder, færre på hver skole) Baseret på den evidens vi har fået i Strukturudvalget og erfaringer fra Birkerød
Skole har en tre-sporet skole gode forudsætninger for at skabe den Den Gode Skole ift. elevmotivation, stærke fagfællesskaber mm, evt. i samarbejde med nærliggende skoler (som pt med valgfag). Samtidig giver medarbejderorganiseringen omkring årgange, samt klasser og holddannelse stadig nære relationer. Hvor mange skoler skal der være? Ved sammenlægning af skoler, eller en ind/udskolings-model, må man kikke mere konkret på hvilke konstellationer der giver mening Hvis man laver en model hvor der er én skole på hver matrikel, vil det formentlig indebære færre matrikler pga. den økonomiske realitet (men der mangler et bedre datagrundlag for at kunne vurdere dette). Hvis det er tilfældet kan der kikkes mod områder med overkapacitet og stor koncentration af skoler (for at tage hensyn til afstanden fra eleverne til skolen og nærmiljøerne). Lukning af matrikler er effektivt ift. driftsbesparelser og frigivelse af bygningsmasse, og giver mulighed for at investere i tilbageværende skoler. Omvendt skaber det mindre nærhed og kan give uro der medfører at elever søger mod andre skoler herunder privatskoler. Sammenlægningen af Kajerød og Parkvejskolerne viste at det gav uro at sammenlægge skoler. Men der er også erfaringer der kan tages med ind i en evt. kommende proces og gøre den mere smidig. Birkerød Skole har vist mulighederne ved at investere i en ny skole. Det har resulteret i store drifts-besparelser og stabil/sund økonomi, og der er etableret fysiske miljøer der understøtter fagfælleskaber og læring. Andre overvejelser Generelt bør lokale forhold tilgodeses og én model er ikke nødvendigvis den bedste i alle dele af Rudersdal Det er vigtigt at ambitionen kommer ind i forslagene og at det ikke kun bliver en bureaukratisk og abstrakt spare-øvelse. De muligheder som en strukturændring giver for elever og medarbejdere skal tales op. Det skal være eksplicit at opnåede besparelser skal falde tilbage på skoleområdet.
Ift. oplægget til strukturudvalget Mangler at ambitionen kommer med ind i oplægget og er afsættet Der mangler at tages hensyn til andre kriterier end de økonomiske og afstand (jf. modelkriterierne) Der mangler en analyse i hvert af de tre områder af hvordan en model med én skole på hver matrikel (både med nuværende og med færre matrikler) ser ud hvad kan lade sig gøre fysisk (hvor kan der reduceres, hvor kan der bygges ud/om), hvad kan der spares, hvad kræver det af investering. Der mangler overblik over større forventede renoveringsudgifter på hver skole. Hvis disse spares er der grundlag for at investere i resterende skoler. Diskussion i bestyrelsen Det er godt med et holistisk udgangspunkt. Men Birkerød Skole har allerede været igennem en sammenlægning med den uro det indebar. Det bør indgå i overvejelserne. Der blev udtrykt usikkerhed om prognosen. Prognosen bliver behandlet i strukturudvalget 21. februar. Den bygger på en mere detaljeret analyse en Danmarks Statistik. Prognoserne viser ikke nogen store udsving hos os. Og vi har mange elever på lidt plads - det bør også tælle i den samlede beslutning. Ift. flere matrikler har hørt om faglige og økonomisk dårlige resultater i andre kommuner. På Birkerød Skole gør det en stor forskel at der er en stærk, lokal ledelse. Foretrækker at lukke en skole ift. sammenlægning på flere matrikler. Uanset skolerne kan se fordele, så er det vigtigt at tage højde for forældrenes synspunkter og parathed til de udfordringer skolesammenlægninger giver. Ud fra en skoleelevs perspektiv er 3-4 års uro ifm. skolesammenlægning faktisk tæt på halvdelen af deres skolegang og har betydning for deres indlæring, såfremt den er fyldt af flytninger, aflyst undervisning, nye kammerater, nye lærere og utilfredse forældre Ser positivt på at have alle årgange på en matrikel og er skeptisk for ungdomsskole (udskoling) Er der sparet centralt? Ja det er der. Ind- og udskolingsskoler kan give et gab ift. overgange for børn
Erfaring fra Italien, hvor der var skift mellem skolerne i faserne, var at det var meget forvirrende og sårbart. Det koster et års læring at skifte skole. Andre mener at børnene klarer det hurtigere og efterspørger nye inputs. Mister meget nærhed med en skole på to matrikler. Det er en faktor at have bredde nok til at dække fagene fagligt, hvilket taler for bredere udskoling. Tre spor er ok. Nogle har brug for noget nyt når man rammer puberteten for at fastholde motivationen. Lyshøjskolen i Kolding har en udskoling der fungerer og som eleverne gerne vil starte på. Oplevelsen fra EH/SA af skiftet fra fase 1 til fase 2: Det var motiverende med et markant skifte til en ungdomsafdeling med nye lærere og måder at gøre tingene på. Men stadig rart at det var på samme matrikel. To faser fedt i stedet for tre. Det kan give noget godt at ryste posen (ændre klasserne). Men skal være klar på indsigelser fra forældre. Skift handler meget om hvorvidt de glæder sig eller frygter. Og det handler meget om hvordan forældrene forstår processen Ønske om at have en hel sammenhæng som skole med god overlevering mellem skoledelene. Oplever elever der er glade for at gå ned og kende nogen i fase 1 At have en skoleleder på forskellige matrikler er belastende for medarbejdere da nogle ting skal tages op med skolelederen løbende og ikke kan vente. Har svært ved at se hvor besparelsen kommer fra med en skole på flere matrikler. Det er primært fra klassedannelsen og i mindre grad fra effektiviseringer. Debat om hvorvidt det var godt eller ej at der var forskel på skolerne. Men enighed om at det er vigtigt at sikre kvaliteten. Der er meget samarbejde på tværs af skolerne i dag: valgfag, ledere, modtagerklasser I scenarierne er der en antagelse om meget store klasser. Det giver en sårbarhed over for små ændringer i prognosen i forhold til nye tilflytterelever som kan tvinge en i forvejen stor klasse til at blive delt i to små klasser, hvis klasserne bliver så store, at der ikke er luft til 1-2 nye elever. Samlet set var der mest opbakning til en model hvor der som udgangspunkt er én
skole pr. matrikel med 0.-9. årgang. Andet: Henvendelse fra Toftevang: Henvendelse med ønske om, bestyrelserne i Birkerød skal mødes og tale om fælles interesser. Bestyrelsen er enige om, at drøftelser skal tages i strukturudvalget. Der er behov for, at politikerne stiller op til møderne med borgerne. Forespørgsel om, hvad er det udvalget skal aflevere slut marts. Det er ikke klart. To henvendelser fra forældre: Der er arrangeret en demonstration i forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet onsdag. En forælder spørger om vedkommende kan sende information om demonstrationen til alle kontaktforældrene med opfordring til at distribuere til alle klasser. Der var enighed i bestyrelsen om, at skolens administration ikke kan påtage sig den opgave og da bestyrelsen ikke må udlevere mailadresser på kontaktforældre må svaret være nej. Informationen må gerne rundsendes men ved hjælp af egne kontakter. En anden forældrehenvendelse om samme, hvor der tages udgangspunkt i et af scenarierne fra oplægget til strukturudvalget om sammenlægning af Birkerød skole og Bistrup skole. Vedkommende beder bestyrelsen sende til alle forældre. Bestyrelsen vil ikke sende det ud da vi ikke finder præmissen i oplægget korrekt da der ikke på nuværende tidspunkt er tale om anbefalinger, og bestyrelsen er involveret i dialogen gennem JLs deltagelse i strukturudvalget. JL vil holde et informationsmøde med forældrene og der er arrangeret et debatmøde med strukturudvalget. Kommunikation til forældre: Det er vigtigt, at drøftelserne og mulige konsekvenser for Birkerød Skole bliver meldt ud. Vi laver et fyldigt referat og gør opmærksom på drøftelsen. JL foreslår, at han stiller op til spørgsmål og kommentarer en morgen inden borgermødet. Det var der opbakning til. 629 Pause 5 min Stræk ben og udluftning
630 (D) TB / 15 min Målet med drøftelser TB vil komme med nogle overvejelser omkring de drøftelser, der bliver rejst, i lyset af at det er en ny form vi prøver af. Bestyrelsen har indført et nyt punkt med temadrøftelser. Det kan f.eks. være ergonomi, morgensang eller idrætsbadning. Et medlem præsenterer tanker og overvejelser om det givne emne til fælles drøftelse. Drøftelserne vil have til formål at afdække ulemper og fordele og vil som oftest munde ud i input til ledelsen. Skolebestyrelsen har dog altid mulighed for at formulere et princip ud fra drøftelserne - naturligvis indenfor rammerne af principformuleringer. Ved forberedelsen af temadrøftelsen er det væsentligt at skelne mellem fakta og egen holdning og indtænke at den øvrige bestyrelse skal have mulighed for at forberede sig ift. drøftelsen. 631 (D/B) HJ / 30 min Budget HJ vil præsentere budgettet for 2019, der skal godkendes. Budgettet er godkendt. 632 (O) 20 min Meddelelser Ledelse og medarbejdere skubbes til næste møde pga. tidspres: Udviklingsplan Ny skolelov Ny lov om valgfag Elevrådet: Formanden: Nyt fra forældre på årgangene: Forespørgsel om skolens erfaringer med de nuværende covers til ipad sammenlignet med tidligere. Nogle elever oplever, at de er dårligere både ift. at passe på ipads og ift. funktionaliteten i den daglige brug. Derudover er nogle familier begyndt at købe egne covers med tastaturer for at imødegå ovenstående og for at sikre en bedre ergonomi. Heidi vil spørge til problematikken i kommunen og overvejer, hvordan vi forholder os til den forskel i arbejdsvilkår der kan opstå i den enkelte klasse.
Nyt fra kommunalbestyrelsen: 633 (D) JL 5 min Kommende møde Se vedlagte årsplan 634 (D) JL /5 min Evt. Kommende skolebestyrelsesmøder (18-21): Onsdag 13.03.19 Onsdag 03.04.19 Onsdag 15.05.19 Torsdag 13.06.19 Kommende møder i Skoleforum (16-19): Torsdag 21.02.19 Torsdag 14.03.19 Tirsdag 09.04.19