Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Relaterede dokumenter
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Proteinudnyttelse i græs

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

Foders klimapåvirkning

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Lysinnorm til diegivende søer

Billigere, men ikke ringere foder

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Viden, værdi og samspil

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Komplet startfoderprogram til grise

Værdi af frie aminosyrer

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Sidste nyt om ensilering

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Fodring af smågrise og slagtesvin

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Transkript:

Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Hvorfor dansk proteinproduktion? Stor import af sojaprotein Proteinproduktionen skaber ikke væsentlig omsætning i DK Bæredygtighed og klimaaftryk diskuteres Græs og bælgsæd indeholder meget protein Miljøvenlig produktion (nitrat, pesticider, kulstof i jord) Høje udbytter Perspektiver i forbindelse med bioraffinering Protein til enmavede Protein/fiber til drøvtyggere Sideprodukter til bioenergi / kemiske byggestene

Højere indkomst øger forbruget af kød OECD-FAO forventer 70 % stigning i kødforbruget over de næste 10 år

Stigende befolkning mindsker arealet af opdyrket jord pr menneske

Hvorfor grøn biomasse? Relativ Solindstråling 70 % af solenergien Kan udnyttes af korn og bælgfrø 30 % af solenergien 20 16 12 8 4 0 Udnyttes af kløver, græsser og lucerne

Udbytter af græsser stiger med stigende temperatur, og udbyttet af korn falder Plantenyt 269

Protein og aminosyre udbytte under danske dyrkningsbetingelser Udbytte TS ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha N Udvask Soja 2 35 700 43 9 Stor Raps 5 20 1000 60 20 Stor Hvede 9 11 1000 30 16 Stor Hestebønner 6 25 1500 92 11 Stor Ærter 6 22 1300 92 13 Stor Majsensilage 13 8 1000 27 14 Stor Kløvergræs 13 20 2600 200 90 Lille Lucerne 12 21 2600 200 90 Lille Ekstensiv græs 3 12 350 25 12 Lille

Dyrkning af græsmarksafgrøder Udfordringer og perspektiver Dyrkning er let Udbytterne er høje Vækstsæsonen lang Miljøpåvirkning lav Optimere høst ift. maksimalt proteinindhold Udfordringerne ligger i Logistikken Holdbarhed af grønmassen Det lave tørstofindhold

Bioraffinering - Processering Skruepresse Pulp: Fiber/uopl. protein: Drøvtyggere Juice Protein udfældning ph 4; 80 C Protein fraktion: Opl. protein/opl. fibre: Proteinfoder - énmavede Brunsaft Salt, sukkerstoffer, Ikke protein N

Tre hovedprodukter fra bioraffinering Pulp (60-70 % af TS; 30-60 % af protein) Kvægfoder Fiber til energi Fiber til lignin produktion Fiber til isolering Fiber til produktion af oligosaccharider Udfældet protein (20-30 % af TS; 40-70 % af protein) Proteinfoder til énmavede Hvid protein koncentrat til fødevarer Brun juice (10-20 % af TS; 10-20 % af proteinet) mineraler/gødning Organisk stof til biogas højværdistoffer (sukkerstoffer, vitaminer, fytoøstrogener)

Bioraffinering Proteinudbyttet afhænger af Effektiv skruepresning Effektiv fældning af protein i juicen Tilstrækkelig separation af protein og fiber Udfordringer: Bevare den ernæringsmæssige kvalitet af protein Hindre oxidation og krydsbindinger af proteinerne Medfører forringet fordøjelighed Hindre hydrolyse af proteinerne med proteaser før proteinudfældning Medfører for lille proteinudbytte

Pulpforsøg med malkekøer Pulpensilage Kløvergræsensilage P-værdi Tørstofoptagelse, kg/dag 23,0 22,7 0,07 Mælkeydelse, kg/dag 37,0 33,5 <0,001

Pulpforsøg med malkekøer Pulpensilage Kløvergræsensilage P-værdi Tørstofoptagelse, kg/dag 23,0 22,7 0,07 Mælkeydelse, kg/dag 37,0 33,5 <0,001 Fordøjelighed Organisk stof 73,3 69,9 <0,001 Råprotein 66,0 60,5 <0,001

Protein udvundet fra kløvergræs i 2018 Batch # Våd mængde, kg Udfældningsmetode Aske % af TS Protein % af TS 1 168 Fermentering 14,6 38,4 2 229 Fermentering 18,3 43,0 3 694 Dampudfældning 7,5 49,4 4 386 Dampudfældning 10,2 54,2 5 39 Fermentering 12,1 38,4

Sammenhæng mellem proteinindhold og proteinets fordøjelighed Kasein Kartoffelprotein Protein koncentrater grøn biomasse

Protein udvundet fra kløvergræs i 2018 Vand i varen 1,8 % Råprotein (N*6,25) 47,0 % Råfedt 11,3 % Råaske 12,3 % FEsv 1,08 pr kg EFOS svin 88,8 % Aminosyrer, g/16 g N Kløvergræs Soja Lys 6.04 5,98 Met 2.24 1,31 Cys 0.70 1,43 Thr 4.71 3,92 Trp 2,17 1,36 Ile 5.19 4,91 Leu 8.82 7,68 His 2.26 2,61 Phe 5.84 5,06 Val 6.41 5,19 Arg 6.02 7,23 Glu 11.04 17,78 Gly 5.45 4,22 Ala 6.70 4,34 Ser 4.38 4,97 Asp 9.63 11,36 Pro 4.68 5,54 Essentielle

Protein udvundet fra kløvergræs i 2018 Aminosyrer, g/16 g N Kløvergræs Soja Lys 6,04 5,98 Met 2,24 1,31 Cys 0,70 1,43 Thr 4,71 3,92 Trp 2,17 1,36 Ile 5,19 4,91 Leu 8,82 7,68 His 2,26 2,61 Phe 5,84 5,06 Val 6,41 5,19 Arg 6,02 7,23 Glu 11,04 17,78 Essentielle

Formål med fodringsforsøget Undersøge effekten af at udskifte en del af det traditionelle foder med protein udvundet fra lokaldyrket kløvergræs Tilvækst og foderudnyttelse Produktkvalitet Bestemme foderværdien af kløvergræsprotein til slagtegrise

Foderblandinger Formuleret af VA 100% økologisk Sammensætning realistisk i en svineproduktion Hovedingredienser: Byg Hvede Kinesisk sojakage Ærter Hestebønner KLØVERGRÆSPROTEIN

Foderblandinger 4 forskellige forsøgsgrupper Kontrol, 5, 10% og 15% kløvergræsprotein Formuleret med forventning om ens vækst. 15 % blanding 3 (60-125 kg) bestod udelukkende af danske råvarer

Foderblandinger 4 forskellige forsøgsgrupper Kontrol, 5, 10% og 15% kløvergræsprotein Formuleret med forventning om ens vækst. 15 % blanding 3 (60-125 kg) bestod udelukkende af danske råvarer Forventet indhold Blanding 1-30 kg Blanding 2 30-65 kg Blanding 3 65 125 kg FEsv 1,05 1,03 0,98 Råprotein, % 20,6 18,6 17,0 Lysin, g/kg 11,6 9,8 8,9 Methionin, g/kg 3,9 3,1 2,9

Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 1 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn Indtil 30 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,08 1,10 1,11 1,11 Protein, % 20,4 21,3 21,7 22,1 Fedt, % 3,6 3,9 4,2 4,3 Aske, % 4,9 5,3 5,6 5,7

Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 1 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn Indtil 30 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,08 1,10 1,11 1,11 Protein, % 20,4 21,3 21,7 22,1 Fedt, % 3,6 3,9 4,2 4,3 Aske, % 4,9 5,3 5,6 5,7 Lysin, g/kg 9,70 10,6 10,8 10,9 Met, g/kg 3,11 3,45 3,73 3,83 Met + Cys, g/kg 6,16 6,53 6,68 6,81 Thr, g/kg 7,18 7,72 8,64 8,65 Trp, g/kg 2,11 2,92 3,37 3,53

Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 2 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn 30-60 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,09 1,08 1,08 1,09 Protein, % 18,7 19,2 19,8 20,3 Fedt, % 3,7 4,0 4,0 4,2 Aske, % 4,8 5,0 5,4 5,5

Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 2 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn 30-60 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,09 1,08 1,08 1,09 Protein, % 18,7 19,2 19,8 20,3 Fedt, % 3,7 4,0 4,0 4,2 Aske, % 4,8 5,0 5,4 5,5 Lysin, g/kg 8,75 9,04 9,46 9,70 Met, g/kg 2,57 2,90 2,95 3,21 Met + Cys, g/kg 5,60 5,90 5,76 5,92 Thr, g/kg 6,80 7,16 7,83 7,93 Trp, g/kg 2,34 2,83 3,05 3,28

Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 3 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn 60-125 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,05 1,03 1,04 1,05 Protein, % 17,0 17,1 17,9 18,5 Fedt, % 3,8 4,1 3,7 4,1 Aske, % 4,4 4,6 4,9 5,3

Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 3 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn 60-125 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,05 1,03 1,04 1,05 Protein, % 17,0 17,1 17,9 18,5 Fedt, % 3,8 4,1 3,7 4,1 Aske, % 4,4 4,6 4,9 5,3 Lysin, g/kg 8,27 7,87 8,74 8,87 Met, g/kg 2,57 2,54 2,46 3,21 Met + Cys, g/kg 5,54 5,24 5,04 5,84 Thr, g/kg 6,12 6,21 6,97 7,10 Trp, g/kg 2,13 2,41 2,84 2,04

Forsøgsgrise 48 D-LY sogrise (frilandsgrise) 6 uger gamle (fravænnet ved 5 uger) Gennemsnitsvægt 10,8 kg (7-17 kg) 16 stier med 3 grise i hver (4 gentagelser per forsøgsled) Foderforbrug og vægt registreres hver uge

g/dag Gennemsnitlig daglig tilvækst hele forsøget 1200 1000 800 600 kontrol 5% 10% 15%

kg foder/kg tilvækst Gennemsnitlig foderudnyttelse hele forsøget 2,3 2,2 2,1 2 kontrol 5% 10% 15%

Gennemsnitlig Kødprocent ved slagt 61 60 59 58 57 56 55 54 kontrol 5% 10% 15%

Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning

Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr

Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr Udfordringerne ligger i logistik, håndtering af den våde biomasse, effektiv og konkurrencedygtig bioraffinering

Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr Udfordringerne ligger i logistik, håndtering af den våde biomasse, effektiv og konkurrencedygtig bioraffinering Den økologiske sektor er den mest sandsynlige driver for udvikling af grøn protein konceptet

Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr Udfordringerne ligger i logistik, håndtering af den våde biomasse, effektiv og konkurrencedygtig bioraffinering Den økologiske sektor er den mest sandsynlige driver for udvikling af grøn protein konceptet Alle fraktioner skal udnyttes for optimal bæredygtighed