Kvalitetsrapport 2012/13 Politikområdet Børn, familie og sundhed. 2012/13 Lemvig Kommune Familie & Kultur

Kvalitetsrapport 2012/13 Politikområdet Børn, familie og sundhed 2012/13 Lemvig Kommune Familie & Kultur

Forord Kvalitetsrapport for politikområdet Børn, familie og sundhed 2012/13, er den tredje kvalitetsrapport i rækken. Kvalitetsrapportens opbygning er identisk med kvalitetsrapporterne for dagtilbud og undervisning. Det er gjort for at lette læsningen af kvalitetsrapporterne på tværs af områderne og dermed give mulighed for en videndeling mellem de enkelte politikområder. Kvalitetsrapportens faktabokse er en væsentlig kilde til overblik over et stort og komplekst politikområde. Med undtagelse af SSP-området, er alle faktabokse placeret i Kvalitetsrapporten for Børne- og familiecentret 2012/13. Faktaboksene giver en nærmere beskrivelse af, hvordan de ressourcer, der stilles til rådighed i budgettet, anvendes inden for politikområdet. Faktaboksene er udarbejdet i tæt samarbejde med Børne- og familiecentret og Økonomisk afdeling. Kvalitetsrapporten behandles i Rådet for inklusion før den forelægges de tre fagråd og Familieog Kulturudvalget. Rådet for inklusion er sammensat af repræsentanter fra de tre fagråd og fra MED2-systemet og har til formål at drøfte, vurdere og komme med forslag til inklusionsfremmende tiltag. I forbindelse med kvalitetsrapporten for politikområdet Børn, familie og sundhed 2011/12, blev der udarbejdet 14 anbefalinger med baggrund i Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Denne kvalitetsrapport vil give en status på arbejdet med de 14 anbefalinger. Kvalitetsrapporten hviler på et bredt funderet samarbejde om de kommende års store udfordring: Inklusion i dagtilbud, klubber og skoler. Kvalitetsrapporten for Børne- og familiecentret er sammen med denne kvalitetsrapport offentliggjort på Lemvig Kommunes hjemmeside. God læselyst! Henrik Thygesen Formand for Familie- og Kulturudvalget 2013 Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 3 1 Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling... 4 Anbefaling 3... 4 Værdier, vision og mission... 6 Anbefaling 2... 6 Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik... 6 Anbefaling 1... 6 Hjemmeside og intranet... 6 Anbefaling 11... 6 2 Udfordringer for alle... 8 Anbefaling 6... 8 3 Faglighed... 9 Anbefaling 4... 9 TværTeam... 9 Anbefaling 5... 10 Anbefaling 13... 11 4 Udviklings- og læremiljøer... 12 Anbefaling 7... 12 Anbefaling 12... 12 Anbefaling 14... 12 5 Overgange... 14 Anbefaling 8... 14 6 Forældresamarbejde... 15 Anbefaling: Forældresamarbejde og evidensbaserede metoder.... 15 7 Ledelse og organisation... 16 8 Ressourcer... 18 Anbefaling 10... 18 Anbefaling 9... 19 Side 2 af 19

Rådet for inklusion Indledning Denne kvalitetsrapport er en status på arbejdet med de 14 anbefalinger, som blev udstukket i kvalitetsrapporten for 2011/12 og yderligere beskrevet i notatet plads til flere. Anbefalingerne er en udmøntning af handlingerne i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2012. For at sikre en grundig gennemarbejdning og implementering af anbefalingerne, anvendes Lemvig Kommunes projektmodel, hvilket betyder, at Rådet for inklusion, og senere fagrådene for dagtilbud, skoler og BFC, får forelagt en idébeskrivelse. Idébeskrivelsen forelægges herefter Familie- og Kulturudvalget, som afgør, om der skal udarbejdes en projektbeskrivelse. Sagsgangen er illustreret i figuren: Fagråd for Dagtilbudsområdet Fagråd for Skoleområdet Familie- og Kulturudvalget Fagråd for BFC Siden kvalitetsrapporten for 2011/12 er der indgået forlig om reform af folkeskolen. Indholdet af forliget har betydet, at nogle af anbefalingerne skal ses i sammenhæng med implementeringen af folkeskolereformen og derfor kommer til at følge den tidsplan. De anbefalinger, der skal ses i sammenhæng med Folkeskolereformen, er: Anbefaling 7: Inden 2015 afklares om, der i Lemvig Kommune skal være en fælles strategi for indskoling og forlænget skoledag. Anbefaling 12: Der udarbejdes et forslag til ordninger, der styrker lektiehjælp. For indskolingen sker det i et samarbejde mellem skole og SFO/klubber. Side 3 af 19

1 Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling Kvalitet på Politikområdet Børn, Familie og Sundhed må vurderes på i hvor høj grad en ønsket situation nås. For at vurdere kvaliteten af de indsatser, der gives, er det nødvendigt at vurdere effekten af indsatsen. Ellers er det ikke muligt at vurdere, om den konkrete indsats har haft en positiv effekt og dermed skabt bedre opvækstvilkår for et barn eller en ung. Det er Børne- og Familiecentres kerneopgave at give barnet eller den unge mulighed for at mestre eget liv ved f.eks. at sikre, at barnets basale betingelser for trivsel er opfyldt. Fokus er på at fremme barnets og den unges trivsel og læring. Trivsel og læring handler om at være i relation til andre og opnå faglige resultater, så grundlaget for udvikling af selvværd og selvtillid er til stede. Anbefaling 3 Rådet for inklusion udarbejder forslag til en strategi for, hvordan den enkelte enhed kan medvirke til at udvikle og implementere en Lemvig Model, der omfatter et fælles sprog og børnesyn, i perioden 2012-15. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet udarbejdet en idebeskrivelse for en Tværfaglig Model, som er blevet godkendt til videre behandling i fagrådene af Rådet for inklusion, drøftet og godkendt i fagrådene og sendt til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. Den Tværfaglige Model er et konglomerat af forskellige modeller, som på hver sin måde illustrerer, hvordan en pædagogisk praksis kan systematiseres på en måde, der fremmer de faktorer, som forskningen viser, har en gavnlig virkning i forhold til børns og unges udvikling, læring og trivsel. Fagsekretariatet kalder modellen for et mindset for at understrege, at det er tænkningen bag, der har betydning for det fælles sprog og børnesyn. Der er tale om en italesættelse af en proces, en systemisk tænkning, en refleksion, mentalitetsændringer, fælles fodslag og visioner for det pædagogiske arbejde. Den Tværfaglige Model anviser ikke metoder, men opstiller i højere grad nogle rammer og angiver nogle begreber og kategorier for samspil, som professionelle skal forholde sig til og dermed opnå en mere refleksiv og bevidst tilgang til egen praksis og børn og unges udvikling, læring og trivsel. Til gengæld er modellen enheds-omfattende, hvilket betyder, at alle medarbejdere anvender samme model i det pædagogiske arbejde. Modellen har til formål at understøtte en mindre individorienteret og en mere miljø- og ressourceorienteret tilgang til det professionelle arbejde med børn og unge. Modellen er faseopdelt og indeholder en analysedel og en strategi- og handledel. Den er samtidig dynamisk og cirkulær, hvor hvert fremskridt potentielt kan ændre betydningen af tidligere fremskridt. Analysedelen omfatter den ønskede situation (ØS) og den faktisk situation (FS). Modellens hensigt er at reducere afstanden mellem den ønskede situation og den faktiske situation. Side 4 af 19

Modellen bringes i anvendelse ved, at en professionel medarbejder/et team står over for en konkret udfordring med et barn eller ung eller situation - i den pædagogiske praksis. Det er vigtigt, at udfordringen nuanceres eller indkredses, så den ikke alene lander på individets skuldre. En måde at arbejde med det på er ved at blive rigtig skarp på den kerneopgave, som skal løses. Hvordan kan samfundets forventninger til kerneopgaven konkretiseres på hver enkelt enhed? Det kan ske ved, at de professionelle gradvis beskriver flere og flere ønskede situationer gennem konkrete udviklingsmål, læringsmål eller trivselsmål. Når, for eksempel Børne- og familiecentret synliggør kerneopgaven, som den at understøtte borgerens mestring i sit eget liv, så må viften af tegn eller delmål kunne bestå lakmus-prøven : Understøtter det, vi ønsker at se; borgerens mestring i sit eget liv? Analyse af den faktiske situation bygger på information og data på barnet, gruppen og situationen. Den indhentes via en undersøgelse af de situationer og af de omgivelser, hvor udfordringerne finder sted. Den professionelle kan med fordel inddrage samspilstemaer i analysen ligesom resultater fra pædagogiske analysesystemer kan bringes i anvendelse. Det må understreges, at analysen af den faktiske situation tager tid. Vi må huske på, at det, vi leder efter er en viden om relationer og udviklings- og læringsmønstre. Denne delfase er særdeles afgørende for at udvikle strategier for de handlinger eller tiltag, der forventeligt kan komme til at virke. Strategidelen omfatter den vifte af mål, som kan opstilles på baggrund af den ønskede situation og den vifte af faktorer, som efter analysen ses som forhold, der kan være med til at opretholde den udfordrende situation. Det er viften af tegn på ønskede situationer inden for kerneopgaven og viften af konkrete mulige tiltag, der realistisk set kan ændre på situationen i positiv retning. Handledelen omfatter en konkret sammensætning af bestemte, udvalgte mål og konkrete udvalgte tiltag. Evaluering omfatter en vurdering af de resultater, der på kort sigt opnås af indsatsen samt en vurdering af den effekt, indsatsen har på længere sigt. Lemvig Kommune går efter digitale løsninger i evalueringsprocessen. Det betyder, at der vil blive taget initiativer til uddannelse og kompetenceudvikling i at arbejde med effektstørrelser og fortolkning heraf. Med andre ord sikres fortsat et pædagogisk råderum, idet vi undgår at anvise metoder i det pædagogiske arbejde. Som grundlag for enhedens udvikling og læring, bliver der imidlertid stillet krav om anvendelse af et bestemt evalueringsdesign. Den tværfaglige model anviser altså ingen metoder! Det betyder, at valg af metode(r) er enhedens valg! Det er dog et krav i den tværfaglige model, at metoden er evidensbaseret eller underlagt evidensvurdering som en inkluderende metode. Som eksempel på en metode, som lever op til evidenskravene er Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS). Pals består af følgende elementer, som fortsat er underlagt forskning: IB (Individuelle belønningssystemer), SFT (Social FærdighedsTræning), TITU (Tjek Ind-Tjek Ud), SNAP (Stop Now And Plan), FV (ForældreVejledning) og SWIS (School Wide Side 5 af 19

Information System). En uddybning af disse elementer fås blandt andet hos Børne- og Familiecentrets inklusionskonsulent. Børne-og Familiecentret understøtter ligeledes De Utrolige År (DUÅ) for de enheder, der arbejder i 0-5-års-området. Værdier, vision og mission I kvalitetsrapporten for Politikområdet Børn, Familie og Sundhed 2011/12 lød anbefalingen: Anbefaling 2 Ud fra kommunale værdier, vision og mission, formulerer den enkelte enhed værdier, vision og mission for enheden og arbejder kontinuerligt med implementeringen heraf. Enheder, der samarbejder om børn og familier, forventes at afstemme værdier og visioner. På det politisk-administrative niveau, er der formuleret værdier, vision og mission for politikområdet. De enkelte enheder er i gang med at udarbejde værdier, vision og mission for deres egen enhed og afstemme dem med deres samarbejdspartnere. Afstemningen af værdier, vision og mission har en tæt tilknytning til arbejdet med overgangene fra et tilbud til andet, og det er derfor vigtigt, at de enkelte enheder har udarbejdet og afstemt værdierne med de nærmeste samarbejdspartnere inden arbejdet med overgange kan færdiggøres. Det forventes, at arbejdet med værdier, vision og mission er afsluttet inden udgangen af 2013. Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Anbefaling 1 Anbefaler, at Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik besluttes af Kommunalbestyrelsen. De 14 anbefalinger, som, der er givet en status på i denne kvalitetsrapport, er en udmøntning af de handlinger, der er beskrevet i Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2012. I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Regeringen og KL er enige om, at reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik. Derfor vil Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i løbet af 2014 blive taget op til revision for at sikre, at indholdet af politikken stemmer overens med målsætningerne i skolereformen. Hjemmeside og intranet Anbefaling 11 Digitaliseringsstrategien for Børne- og ungeområdet er sendt videre til politisk behandling med anbefaling (og nu godkendt). Der er behov for at synliggøre Børne- og Familiecentrets arbejde og ikke mindst dets rolle i samarbejdet med det almene område. Med udgangspunkt i den Tværfaglige Model, som er Side 6 af 19

beskrevet i kapitel 3: Faglighed, udarbejdes der en hjemmeside, som kan synliggøre, hvordan Lemvig Kommune arbejder med at skabe plads til flere. Side 7 af 19

2 Udfordringer for alle Noget af det, som rykker allermest i udvikling og læring, er oplevelsen af, at man er i gang med noget, der er lidt vanskeligt, men at man kan mestre det. Denne oplevelse af at mestre noget, der er svært, kan flytte verden for det enkelte barn. Hvis opgaven bliver alt for svær eller modsat er alt for let så er resultatet et helt andet. Ofte kan både overudfordringer og underudfordringer føre til, at barnet eller den unge keder sig. Det kan resultere i konflikter og frustrationer. At blive inkluderet i fællesskaber er en meget vigtig faktor i børn og unges liv. Børn, der i en tidlig alder oplever at blive ekskluderet af andre børn, eller af voksne, har øget risiko for senere i livet at blive ekskluderet. De risikerer at forblive uden for fællesskabet, og de kan få svært ved på sigt at indgå i skolesystemet på lige fod med andre børn. En undersøgelse viser, at jo længere væk børn kommer fra det almene område, jo færre af dem kommer ind på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at der fortsat arbejdes på at skabe plads til flere børn i de almene tilbud. For at det kan lade sig gøre, skal den pædagogiske handlekompetence i spil, så der kan skabes strukturer, der kan understøtte handling frem for ord. For at der kan blive plads til flere i det lokale miljø, skal der skabes en sammenhæng mellem Lemvig Kommunes almene tilbud til børn og unge og de sundheds-, special- og socialpædagogiske og kriminalpræventive tilbud, som børne- og ungeområdet byder på. I kvalitetsrapporten for 2011/12 lød anbefalingen: Børne- og Familiecentret uddanner i de kommende år medarbejdere, der understøtter en fælles anvendelse af de evidensbaserede metoder, blandt andet De Utrolige År(DUÅ), PALS og PMTO, Aftaleenhederne afklarer om, der er 80% tilslutning blandt personalet for indførelse af DUÅ og PALS. For at åbne op for andre evidensbaserede metoder end de nævnte i anbefalingen, besluttede Rådet for inklusion at bløde anbefalingen op, så den i stedet har fået følgende ordlyd: Anbefaling 6 Aftaleenhederne afklarer, hvilke metode(r), de vil udvikle deres inklusionsindsats på. Det anbefales, at metoderne er evidensbaserede og i synergi med de øvrige anbefalinger. Anvendelsen af evidensbaserede metoder skal ses i sammenhæng med Den Tværfaglige Model. De evidensbaserede metoder skal altså være et tiltag i arbejdet for at skabe en struktur i hverdagen, som gør det muligt at skabe plads til flere i de almene tilbud. Side 8 af 19

3 Faglighed Ressourcer og kompetencer skal anvendes optimalt internt og eksternt. Internt i personalegrupperne på de enkelte enheder, kan der være tale om særlige specialistkompetencer. Hvis en medarbejder for eksempel har ansvaret for trivsel, er vedkommende ansvarlig for at sætte fokus på dette tema i hverdagen ligesom vedkommende har ansvar for at holde sig informeret om den seneste forskning. Der kan dannes faglige miljøer med flere medarbejdere om konkrete temaer internt på den enkelte enhed. Den enkelte enhed skal ikke favne alle kompetencer selv, men kan gennem vejledning fra og samarbejde med eksterne fagpersoner, f.eks. tale-hørepædagoger eller læsevejledere, styrke sin viden om sit arbejde med læring og inklusion. Det tværfaglige arbejdes største udfordring er de forskellige professioner med baggrund i forskellige faglige metoder, men det er også det tværfaglige arbejdes største styrke, når samarbejdet mellem forskellige fagligheder forenes i et fælles sprog og børnesyn. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet udarbejdet en idebeskrivelse for FagTeam, som er blevet godkendt til videre behandling i fagrådene af Rådet for inklusion, drøftet og godkendt i fagrådene og sendt til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. Anbefaling 4 Organisering af den faglige sparring og udvikling organiseres i FagTeam. Organiseringen er som i et edderkoppespind, hvor der etableres FagTeam på den enkelte enhed suppleret med et fælles kommunalt FagTeam og en koordinator/konsulent. Organisatorisk udgør eksempelvis alle matematiklærere på en skole, skolens lokale FagTeam i matematik. Én af skolens matematiklærere fra FagTeamet, er FagTeamets ressourceperson. Ressourcepersonen deltager i det fælles FagTeam. I et dagtilbud vil der være en ressourceperson, som har til opgave at videreformidle ny viden til deres kollegaer inden for det område, de er ressourceperson på. Ressourcepersonen deltager sammen med ressourcepersoner fra andre dagtilbud i et fælles FagTeam. Til det fælles FagTeam, udpeges én af ressourcepersonerne som tovholder for FagTeamet. For at knytte tråde mellem det almene område og det specialiserede område, er der i det FagTeam - hvis det giver mening - en konsulent fra det specialiserede område, Børne- og familiecentret. Desuden tilstræbes, at der i det fælles FagTeam sidder en repræsentant fra en professionsuddannelse for at sikre sammenhæng mellem udvikling og uddannelse på de enkelte fagområder. TværTeam Tværteam er et tilbud for dagtilbud og skoler om råd og vejledning i forhold til børn og elever, hvor fokus enten er på adfærd, udvikling eller netværk. Der findes BørneTeam for 0-5 års området, SkoleTeam for 6-15 årsområdet og UngeTeam for 16-18 års området. Tværteam er i dag sammensat af Sundhedsplejersker, konsulenter, socialrådgivere og psykologer. Der er enheder, som slet ikke anvender TværTeam ligesom brugen hos de øvrige enheder har ligget på et meget lavt niveau. En del af enhederne på dagtilbudsområdet har Side 9 af 19

tilkendegivet at TværTeamet ikke benyttes, fordi der har været gode muligheder for at benytte sig af konsultativ bistand og åben anonym rådgivning. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet, med udgangspunkt i et notat udarbejdet af Børne- og familiecentret, udarbejdet en idebeskrivelse for en Tværfaglig Model, som er blevet godkendt til videre behandling af Rådet for inklusion, drøftet og godkendt i fagrådene og sendt til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. Anbefaling 5 TværTeam revurderes, så det giver mening for brugerne som et tværfagligt forum, der understøtter almenområdets arbejde med inklusion og tidlig indsats. I dag er TværTeam delt op i et BørneTeam for dagtilbudsområdet og et SkoleTeam for skoleområdet. I praksis er de to team, de fleste steder, slået sammen til et. Der er en på forhånd fastlagt mødeplan for TværTeam. TværTeam foreslås fremadrettet ændret til tværfaglig træffetid. De medarbejdere fra Familieafdelingen, PPR, Familiehuset og Sundhedsplejen, der i forvejen kommer i et område, udgør et fast områdeopdelt team med en fast træffetid på dagtilbud og skoler. Træffetiden er to timer om måneden og kan for eksempel placeres den første tirsdag i måneden. De konkrete tidspunkter besluttes gennem en proces i de tre FagRåd og gælder for ét år ad gangen. Lærere/pædagoger booker sig ind på en tid efter aftale med deres leder, som er ansvarlig for, at der ikke sker over-booking. Under træffetiden er der fire konsulenter til stede fra Børne- og Familiecentret. Læreren/pædagogen kan søge rådgivning/faglig sparring fra én eller flere af konsulenterne. Metodisk tager konsulenterne deres afsæt i den socialfaglige metode, Integrated Children System og i specialfaglige metoder fra den pædagogisk psykologiske teori. Det er hensigten at indføre digitale løsninger, som dagtilbud, skoler og Børne- og Familiecentret kan arbejde tæt og forpligtende om. Det er lederen af enheden, der udsender dagsorden/program for træffetiden. Konsulenterne og deltagerne modtager en dagsorden fra lederen af enheden én uge før træffetiden. Hvis der er tider, der ikke er booket, har BFC-medarbejderen mulighed for at lave administrativt arbejde (på medbragt bærbar/laptop) eller andre opgaver (taleundervisning, samtaler, udredning etc.). Formålet med den faste træffetid er at give det pædagogiske personale mulighed for faglig sparring i tilfælde, hvor der ikke er en sag i Familieafdelingen eller i PPR. Det kan for eksempel være gennem pædagogisk rådgivning og vejledning ud fra data og undersøgelser tilvejebragt gennem processen i Lemvig-modellen: Den Tværfaglige Model. Det kan være rådgivning og vejledning i metoder i tilknytning til forældresamarbejde eller udfordringer i forhold til barnets og den unges eller gruppers udvikling, læring og trivsel. Den Side 10 af 19

tværfaglige træffetid kan også anvendes til afklaring af, om enheden skal sende en underretning eller udarbejde en indstilling til PPR. Hvis en drøftelse vedrører et konkret barn, skal enheden have aftalt det med forældrene gennem informeret samtykke. Hvis det ikke er aftalt med forældrene, skal rådgivning/faglig sparring gives absolut anonymt (barnet må ikke kunne genkendes af andre). Som udgangspunkt er træffetiden afsat til drøftelser, hvor der ikke i forvejen er en sag i Familieafdelingen eller i PPR. Der er notatpligt i den tværfaglige træffetid, hvis en drøftelse vedrører et barn, som der allerede eksisterer en sag på. Såfremt der er bekymring for et barn i dagtilbud og skole skal der sendes underretning til BFC(Familieafdelingen) hurtigst muligt med mindre det drejer sig om forhold i dagtilbud eller skole, som kan bevirke ændringer i barnets forhold. Disse situationer skal altid drøftes i Tværfaglig Træffetid. Øvrige underretninger skal hurtigst muligt sendes til BFC(Familieafdelingen) som inden 24 timer fra modtagelsen af en underretning skal vurdere, om det er en situation, der skal handles på her og nu. Underretninger skal sendes sikker post via postkassen på Lemvig Kommunes hjemmeside. Postkassen bliver tømt, hverdag og der handles på underretninger indenfor 24 timer, efter modtagelsen. Anbefaling 13 Der udarbejdes et ydelseskatalog med en tilbudsvifte inden for de visiterede indsatser inden 2013 og inden for de ikke-visiterede indsatser inden udgangen af 2015. I foråret 2012 påbegyndte Fagsekretariatet arbejdet med udarbejdelsen af et ydelseskatalog. Arbejdet bliver nu genoptaget med henblik på at have et katalog indeholdende de visiterede indsatser færdigt inden udgangen af 2013. Arbejdsgruppen, der skal være med til at udarbejde ydelseskataloget, er udpeget af Rådet for inklusion. Side 11 af 19

4 Udviklings- og læremiljøer Barnet er i et udviklings- og læremiljø fra den dag, det bliver født. Om det er et godt udviklings- og læremiljø afhænger af de stimuli barnet får, og den trivsel barnet udstråler. Et udviklings- og læremiljø er altså ikke afgrænset til dagtilbud og skoler, men bør også være til stede i hjemmet, hvor barnet tilbringer en stor del af tiden i sit første leveår. Børne- og Familiecentret har påbegyndt implementeringen af DUÅ (De Utrolige år), som metode til at sikre gode rammer for børn og deres familier. I skole og dagtilbud anvendes DCUMs(Dansk Center for Undervisningsmiljø) børnemiljøtermometer og undervisningsmiljøtermometer til at vurdere udviklings- og læremiljøet, dagtilbud og skoler skal på baggrund af resultaterne fra undersøgelsen selv udarbejde en handleplan. Anbefalingerne i kvalitetsrapporten for 2011/12 handlede om skolestart, lektiehjælp og foreningslivets rolle i forbindelse med børn og unges udvikling og læring. Anbefaling 7 Inden 2015 afklares det, om der i Lemvig Kommune skal være en fælles strategi for indskoling og forlænget skoledag. Rådet for inklusion har nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde et forslag til en idebeskrivelse. Sideløbende er der nedsat en gruppe i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen, som udarbejder et forslag til, hvordan en forlænget skoledag kan komme til at se ud fra skoleåret 2014/15. De to arbejdsgrupper er blevet bedt om at afstemme deres forslag. Anbefaling 12 Der udarbejdes et forslag til ordninger, der styrker lektiehjælp. For indskolingen sker det i et samarbejde mellem skole og SFO/klubber. I henhold til folkeskolereformen, skal skolerne tilbyde lektiehjælp i forlængelse af skoledagen fra skoleåret 2014/15. Det forventes, at der fra skoleåret 2015/16 også er pligt til at deltage i lektiehjælpen for eleverne. Til at udarbejde et forsalg til, hvordan lektiehjælpen tilrettelægges, har fagrådet for skoler nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole og fritidsdel/sfo. Anbefaling 14 Der udarbejdes et forslag til en kommunal ordning, der åbner mulighed for at enheder kan udstede foreningspas. I foråret 2013 udarbejdede Fagsekretariatet en idebeskrivelse for fritidspas, som, efter at have været i Rådet for inklusion og i fagrådene, blev behandlet af det politiske udvalg med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for budget 2014. Side 12 af 19

Lokale ledere i Lemvig Kommunes dagtilbud og skoler skal kunne udstede et foreningspas, der giver adgang til at deltage i de lokale foreningers aktiviteter, hvis en sådan indsats kan ses som en del af en inklusionsfremmende indsats. Det er den lokale leder, der i samarbejde med barnet/den unge og primære kontaktpersoner finder et fritidstilbud, der passer til barnets/den unges behov. I projektperioden for pilotprojektet Foreningsmentor under projektet Working in Lemvig, tilknyttes Foreningsmentoren, foreningspasset som fastholdelseskoordinator, for at give foreningspasset den bedst mulige start. Den inklusionsfremmende indsats skal foregå i et samarbejde mellem SSP og de tværfaglige team. Hvert skoledistrikt får tildelt et antal foreningspas efter en fastsat fordelingsnøgle. Formålet med Foreningspasset er at yde en inklusionsfremmende indsats ved at give børn og unge, der ikke ellers ville have mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet, et foreningspas. Fritidspasset indgår ikke som en del af budgettet for 2014, men i Folkeskolereformen er der lagt op til at fritids- og kulturliv skal være en aktiv medspiller i den understøttende undervisning. Lemvig Kommune har i samarbejde med Lemvig Basket etableret Fritidsslusen, som er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, så de kan få hjælp til at finde det fritidstilbud, der passer bedst til deres behov. Side 13 af 19

5 Overgange I overgangen fra en et udviklings- og læremiljø til et andet, skal barnet kunne se sig selv som en del af fællesskabet og have evnen til at indgå i fællesskabet. Det har betydning for børn og unges muligheder at skabe venskaber med jævnaldrende og skabe gode relationer til de voksne, som omgiver dem. For børn, der netop er startet i skole, har evnen til at indgå i fællesskaber betydning for børnenes forudsætninger for at modtage undervisninger og for læring generelt. Manglende støtte fra hjemmet til barnet eller den unge kan gå udover barnets evne til at etablere relationer til andre og at opnå de faglige færdigheder, som er forudsætningen for barnets videre vej gennem skole- og uddannelsessystemet. Især udsatte børn og unge er sårbare i skiftet fra ét udviklings- og læremiljø til et andet, derfor er det vigtigt, at netværket omkring barnet/den unge samarbejder om at skabe den gode overgang/en rød tråd for barnet/den unge. For at kunne skabe den røde tråd, er det vigtigt, at der eksisterer et fælles børnesyn, fælles sprog og tydelighed i de metoder, den enkelte enhed anvender. Ud over praktiske aftaler mellem den enhed, der afleverer og den enhed, der modtager, så handler det også om at blive enige om, hvad der skal følge med barnet eller den unge i overgangen. Målet med at sikre, at alle børn og unge og deres forældre oplever overgangene fra et tilbud til andet som gode og trygge, er i sidste ende, at barnet/den unge uanset baggrund og opvækstvilkår formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Anbefaling 8 Arbejdsgruppen om overgange kan afslutte deres arbejde i form af udarbejdelse af forslag til en rammesætning for overgange med baggrund i beslutning af anbefalingerne i dette oplæg. Arbejdsgruppen om overgange er blevet nedsat på ny og skal i løbet af efteråret 2013 komme med deres bud på en rammesætning for overgangene i Lemvig Kommune. Arbejdsgruppen ser på overgangene fra Hjem/Sundhedspleje til dagtilbud videre til skole og SFO/klubområdet. Arbejdsgruppe rammesætning skal gælde for alle børn i Lemvig Kommune. Sideløbende med denne arbejdsgruppe, er centerchefen i Børne- og familiecentret i fællesskab med Fagchefen for Arbejdsmarked & Integration og Fagchefen for Handicap & Psykiatri i gang med at udarbejde retningslinjer for overgangen fra barn til voksen for de unge borgere, som overgår fra Børne- og familiecentrets område til voksenområdet. Forskningen viser, at overgangen til en selvstændig voksentilværelse er vanskelig for udsatte unge. Mange af de unge har gennem deres opvækst manglet rollemodeller, der har kunnet vise dem, hvordan de kan mestre et voksent liv i forhold til sociale relationer, uddannelse og job i forhold til de rent praktiske gøremål, som det at flytte hjemmefra og bo alene indebærer. Side 14 af 19

6 Forældresamarbejde Det er helt afgørende, at børn og unge får en tryg og stabil opvækst. En tryg barndom er forudsætningen for, at et barn kan udvikle sig positivt, etablere et godt selvværd og opøve de handlekompetencer, som er nødvendige for at kunne håndtere og modstå kriser og modgang senere i livet. Misrøgt, omsorgssvigt og dysfunktionel relation mellem forældre og barn kan på meget kort tid skade et lille barn i en sådan grad, at det kan få varige men. Ved at styrke familierne tidligt i barnets liv, skabes et bedre fundament for, at forældrene bliver i stand til selv at skabe den nødvendige trygge ramme omkring barnet. I kvalitetsrapporten for Politikområdet Børn, Familie og Sundhed 2011/12, lød anbefalingen: Anbefaling: Forældresamarbejde og evidensbaserede metoder. For at kunne etablere den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt etableres rutiner i forhold til tidlig intervention i forhold til et problems udvikling. De professionelle fagområder arbejder ud fra værdierne af anerkendelse og respekt i samarbejdet med børn, unge og familier inden for rammer af evidensbaserede metoder. Indsatsen i Lemvig Kommune har fokus på at træne forældrenes handlekompetencer i forhold til barnet, og gennem forskellige metoder gøre dem bevidste om egne ressourcer. Indsatsen drejer sig også om at hjælpe forældrene til at identificere og udvikle deres netværk for derved at bidrage til, at forældrene bliver bragt ud af den sociale isolation, som mange af dem befinder sig i. Samtidig virker netværk bestående af omsorgsfulde voksne som en beskyttelsesfaktor for børn i udsatte familier. Bånd til betydningsfulde voksne i eller uden for familien har vist sig at være en af de vigtigste faktorer i forhold til at opbygge den modstandskraft, som er karakteriseret hos mennesker, der klarer sig til trods for svære opvækstvilkår. Inklusion af forældrene i den del af beslutningsprocessen, som omhandler behandlingsforløbet og løbende involvering og information til forældrene om deres barns og egne fremskridt, er med til at forbedre forældresamarbejdet. Lemvig Kommune anvender PMTO(Parent Management Training Oregon) i familiebehandlingen og skal i gang med DUÅ(De Utrolige År) i Børne- og familiecentret. Side 15 af 19

7 Ledelse og organisation Politikområdet er organiseret under et politisk udvalg, Familie- og Kulturudvalget og under én direktør, Direktøren for Familie & Kultur samt én fagchef, Fagchefen for Børn, Skole og Familieområdet. Direktøren har det overordnede ansvar og personaleansvaret, fagchefen har det faglige ansvar. Fagchefen er formand for Rådet for inklusion, som etableret med henblik på at udvikle og understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende inklusionsindsats. Organiseringen på politikområdet Børn, Familie og Sundhed kan illustreres således: Familie- og Kulturudvalget Ungdomsgården Fagchef for Børn, Skole og Familieområdet Direktøren for Familie & Kultur Ungestøtte centret SSP Skoler Dagtilbud BFC Familiebehandlingen Sekretariatet Bjerget Sundhedsplejen PPR Familieafdelingen Det personalemæssige og det faglige ansvar varetages i det daglige af ledere af dagtilbud, skoler og Børne- og familiecentret. Børne- og familiecentret ledes af en centerchef, som har det overordnede ansvar for centrets drift og udvikling. Foruden centerchefen er der fire afdelingsledere, en leder af sundhedsplejen, PPR, Familieafdelingen og Familiebehandlingen. Familiebehandlingen er organiseret som leverandør under centerchefen, men lederen af Familiebehandlingen indgår i ledelsesteamet. Fra august 2013 er der etableret et lokalt tilbud, Bjerget, som er organiseret under centerchefen som leverandør. Side 16 af 19

Ungestøttecentret og SSP er organiseret under Lemvig Ungdomsgård. Samarbejdet mellem Børne- og familiecentret/ssp er organiseret dels gennem TværTeam/SSP-Team og dels gennem direkte rådgivning og vejledning fra Børne- og familiecentret. I kvalitetsrapporten for politikområdet Børn, Familie og Sundhed 2011/12, blev anbefalingerne 9-14 knyttet an til ledelse og organisation. Anbefalingerne bør opfattes som initiativer, der støtter op om ledelsens muligheder for at kunne træffe gode beslutninger, som hviler på et solidt og bredt pædagogisk grundlag, og hvor økonomien er til stede, så beslutningen kan føres ud i livet. I efteråret 2013 er der udarbejdet idebeskrivelser til anbefalingerne med henblik på, at anbefalingerne kan implementeres i 2014. Side 17 af 19

8 Ressourcer Grundlaget er den aktuelle økonomiske ramme for Politikområdet, sådan som budgettet for 2012 angiver. Økonomien for de enkelte afdelinger, og hvordan ressourcerne prioriteres anvendt, fremgår af kvalitetsrapporten for Børne- og familiecentret. Den faglige og den økonomiske styring sker med afsæt i regeringsaftalens grundlag nemlig, at Kommunalbestyrelsen ikke må lade økonomiske hensyn gå forud for faglige vurderinger. Det samme gør sig gældende decentralt på de enkelte enheder. Anbefaling 10 Fra skoleåret 2014/15 indfases en lokal visitation til særlige ydelser og tilbud efter princippet om, at pengene følger barnet. I efteråret 2013 har Fagsekretariatet udarbejdet en idebeskrivelse for lokal visitation, som Rådet for inklusion har sendt til videre behandling i fagrådene med henblik på godkendelse til politisk behandling i Familie- og Kulturudvalget. En stor tyngde i papirarbejdet bag visitationsarbejdet, og en tendens til øget eksklusion af børn og unge på trods af en målsætning om mere hands-on arbejde og øget inklusion, kalder på alternative måder at anvende såvel konsulenters og specialpædagogiske ressourcerne på. Ideén om at flytte visitationen fra det centrale visitationsudvalg, til lederen af en enhed, er opstået på baggrund af, at lederen i andre pædagogiske forhold træffer den konkrete afgørelse i forhold til barnet / eleven. Den decentrale visitation skal skabe større inklusion i dagtilbuddene og skolerne, således at færre børn bliver visiteret til specialtilbud. Ideén er, at dette skal ske gennem et fagligt løft for nogle af pædagogerne/lærerne, hvilket vil gøre dem i stand til at håndtere børn/elever, der ellers ville være nødsaget til at komme i specialtilbud. Nogle af pædagogerne/lærerne vil få flere specialkompetencer, så de både kan fungere som almene pædagoger/lærere, men også støtte og vejlede de børn/elever internt i dagtilbuddet/skolen, som har behovet. Det antages, at tyngden i det specialpædagogiske arbejde, til en vis grad, kan henføres til forældrenes sociale og økonomiske baggrund. Derfor foreslås en model, hvor pengene følger barnet for en mindre del af ressourcen ud fra bestemte sociale og økonomiske kriterier leveret af Danmarks Statistik. Disse kriterier indarbejdes, så den samlede ressource fordeles primært efter børne- og elevtal og sekundært efter socioøkonomiske faktorer. De socioøkonomiske faktorer vil være gældende for den enkelte enhed for sig herunder for elever i specialklasserne. Idéen er også, at samarbejdet mellem specialpædagog(er) og det øvrige pædagogiske personale i dagtilbuddene/skolerne øges, da specialpædagogerne vil indgå som en del af teamet internt i dagtilbuddet/skolen. Det kan både medføre flere handlemuligheder for specialpædagogerne, men også overføre relevante specialpædagogiske metoder til almenområdet efter behov. Side 18 af 19

Anbefaling 9 Der udarbejdes forslag til inkluderende incitamentsstrukturer gennem målrettede ressourcemodeller med mulighed for udviklingspuljer inden for områderne: Dagtilbud, skole, klub og Børne- og familiecentret. Rådet for inklusion nedsatte arbejdsgruppe, der skal udarbejde en idebeskrivelse med forslag til, hvordan der kan udarbejdes ressourcemodeller og udviklingspuljer på dagtilbuds-, skole- og klubområdet, som vi i dag kender det fra skoleområdet og Børne- og familiecentret. Arbejdsgruppens forslag til idebeskrivelse præsenteres for Rådet for inklusion i november med efterfølgende behandling i de tre fagråd og det politiske udvalg inden udgangen af 2013. Side 19 af 19