Principper for systemet De grundlæggende principper for opbygningen af DHUV-kravspecifikationen, og dermed et fremtidigt DHUV-system, er følgende:

Relaterede dokumenter
KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015

Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0

Informationsmøde Marts 2011

Voksenudredningsmetoden.

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1

Bilag 1: Funktionsbeskrivelse

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU Sag og Dokument integrationer

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Underbilag E: Lovgivningsmatrice

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Kommunernes Landsforening Socialministeriet Danmarks Statistik. Informationsmøde marts

DHUV ARKITEKTURRAPPORT

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Hvorfor skal du vælge TempNet?

Fælles sprog II, version 2 (FSIIv2)

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

Velfærd gennem digitalisering

UNDERBILAG 3A.1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM. Use case Opfølgning

Tilbud om beskyttet beskæftigelse er subsidiær i forhold til anden beskæftigelseslovgivning.

Midlertidige botilbud

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag F. Spørgsmål og svar til voksenudredningsmetoden

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Brug af digitale løsninger set fra sagsbehandlerens synspunkt

Aftale for Team Myndighed

Indhold. Grundmodul. Tillægsmoduler. Teknologisk opbygning og indhold. Mulighed for udbygning. Forretningsmæssig funktionalitet

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Session 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019

Høringsmateriale: Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap.

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

BILAG 3.1 KRAVSPECIFIKATION

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Fælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Der gøres opmærksom på, at kvalitetsstyringssystemet i 2007 kun har været implementeret i miljøafdelingen.

DUBU 3.0 STRATEGI FOR GENUDBUD

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Lov om social service 107

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Handleplan på baggrund af tilfredshedsundersøgelse 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

AFSNIT C FAGSPECIFIKKE FUNKTIONELLE KRAV DUBU, ICS

Rebild Kommunes administrationsgrundlag for udsatte og handicappede voksne. Udkast, 19. november 2013

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kontrol og afstemning ved anvendelse af elektroniske ind- og udbetalingssystemer (overførsler).

Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et længerevarende botilbud vil som udgangspunkt have følgende formål

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Administrationsgrundla

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Vejledning til indberetning af oplysninger om handicappede og udsatte voksne til Danmarks Statistik via Webløsning

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Sag: 13/ Kvalitetsstandarder hjælpemidler Skanderborg Kommune

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

Agenda Ankomst & kaffe. 12:45 Det samlede flow fra bestilling til opfølgning Statusrapporter

Lov om social service 103

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version)

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Administrationens opfølgning på de aktiviteter, der blev sat i værk, som følge af Borgerrådgiverens rapport for 2017

White paper IMS DigitalPost IMS A/S Oktober Ansvarlig Henrik Rabæk Poulsen IMS A/S Åbogade 25A 8200 Aarhus N

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Transkript:

Februar 2011 Funktionsbeskrivelse af DHUV-SYSTEMET Indledning Dette notat beskriver kort funktionaliteten i et DHUV (Digitalisering Handicap og Udsatte Voksne) - system, som det vil fremgå af projektets fælleskommunale kravspecifikation. Hvis man er interesseret i en mere fuldstændig beskrivelse kan man rekvirere udkast til kravspecifikation, herunder vejledningsmateriale, fra pas@sm.dk fra forventet primo april 2011. Skabeloner og vejledning, der illustrerer den underliggende metode og dermed datafangsten i systemet kan rekvireres sammesteds og fra samme tidspunkt. Principper for systemet De grundlæggende principper for opbygningen af DHUV-kravspecifikationen, og dermed et fremtidigt DHUV-system, er følgende: En indgang for sagsbehandleren: Sagsbehandleren skal kunne arbejde i DHUV-løsningen med fagsystemet som indgang til alle aktiviteter og opgaver, således at man ikke skal skifte mellem flere systemer. Udnyttelse af administrative basissystemer DHUV skal ikke dublere funktionalitet, der ligger i kommunernes administrative basissystemer. Det betyder for eksempel, at ESDH-systemer anvendes som kommunes forvaltningsmæssige arkiv, og at økonomisystemer anvendes til f.eks. konteringer og betalinger. Ved at anvende eksisterende basissystemer undgås, at DHUV bliver en informationsmæssig ø i kommunens opgaveportefølje, og at kommunerne skal betale for funktionalitet, der findes i forvejen. Integrationer er med i kravspecifikationen De vigtigste integrationer tages med i kravspecifiationen, således at der kan skabes en sammenhængende løsning for kommunen uden genindtastning af data. For at billiggøre integrationerne bør kommunernes systemer leve op til fællesoffentlige standarder eller anvende allerede afprøvede integrationer. Lokal tilpasning Hvis kommunen selv indkøber med udgangspunkt i kravspecifikationen, kan man tilpasse den til egne behov, herunder evt. fravælge funktionalitet, man

allerede har anskaffet eller vurderer som for dyr eller overflødig. Særligt på økonomiområdet vurderes der at være stor forskel mellem, hvordan kommunerne har indrettet sig. Arbejdsprocesser i it-systemet Hovedforløbet i sagsbehandlingen og i systemet er bygget op omkring en sagsbehandlings og udredningsmetode med seks faser: sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering, afgørelse på sagen, bestilling af social indsats i forbindelse med sagen, samt opfølgning på en sag. Endvidere omfatter systemet opgaverne planlægning, klager, magtanvendelse, indberetninger til Danmarks Statistik og Ankestyrelsen, økonomisk fremskrivning og opfølgning på faktisk forbrug, samt beregning af statsrefusion. Metoden er udviklet til handicap og udsatte voksne-området. Dette vedrører primært følgende indsatser: Lov om social service 83, 85, 86, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107, 108, 112, 114, 116. Oversigt over hovedelementer i DHUV-systemet Det vigtigste element i løsningen er et fagsystem. Hertil kommer et antal integrationer til omkringliggende systemer, der skal sikre en sammenhængende løsning. Endelig skal der være mulighed for at eksportere data til ledelsesinformation og borgeroverblik. Kommune Udfører Borger/værge Systemet ESDH Øvrige fagsystemer Økonomisystem Kontorsystemer Danmarks Statistik Blanketsystem Tilbudsportalen Ankestyrelsen CPR-kilde Typisk kommunale systemer Typiske, for kommunen, eksterne systemer Sagbehandling og planlægning Systemet skal guide sagsbehandleren igennem aktiviteter og opgaver i et sagsforløb, og på den måde sikre at de krav der følger af lovgivningen, kommunens sagsbehandlingsstandarder og lokal praksis i øvrigt, overholdes. Det indbefatter frister, kvitteringer, partshøringer m.v. Løsningen skal blandt andet kunne give sagsbehandleren og lederen overblik over eksisterende sager og aktiviteter med markering af hvor meget de haster,

understøtte oprettelse og fordeling af sager, fx ved barsel eller sygdom, give mulighed for opsætning af adviser bl.a. i forhold til indhentelse af sagsoplysninger, påminde sagsbehandleren, når frister er overskredet eller er tæt på at blive det og give borgere påmindelser f.eks. på sms i forbindelse med møder. I forbindelse med indstilling og afgørelse skal der være mulighed for beregninger af ydelser og egenbetaling afgørelse og bevilling kunne genanvendes til fremskrivninger af forventede udgifter borgeren kunne oprettes på en venteliste Når en sagsbehandler har registreret at en aktivitet (f.eks. en afgørelse eller et tilbud om handleplan) er gennemført, skal informationen automatisk overføres til overbliksbillede til sagsbehandler og leder, journalark og statslig statistik, hvor relevant. således, at den samme oplysning ikke skal skrives flere gange. Herved understøttes projektets målsætning om at spare tid på administrative sagsgange. De samme oplysninger skal i øvrigt kunne udtrækkes af systemet til ledelsesinformation. Systemet skal generelt kunne understøtte udsendelse af breve, kvitteringer m.v., herunder med anvendelse af eksterne outputmanagementsystemer eller dokumentboks. Disse skal kunne trække på systemets oplysninger om f.eks. afgørelser, stamoplysninger, faglige vurderinger m.v. Samtidig skal der være muligt at udveksle oplysninger med udførerleddet (institutioner), f.eks. stam- og grundoplysninger, bestillinger og status. Generelt lægges der op til, at der skal være et synligt hovedspor i sagsbehandlingen, der følger metoden, men at sagsbehandleren frit skal kunne gå frem og tilbage mellem de forskellige delopgaver. Virkeligheden er sjældent lineær. Understøttelse af udredningsmetode Sagsbehandleren anvender den såkaldte Voksenudredningsmetode som struktur for undersøgelser. Formålet er at øge kvaliteten af primært undersøgelser, men også efterfølgende handleplaner og opfølgning, således at der træffes bedre og mere målrettede afgørelser. Systemet skal blandt andet sikre at sagsbehandleren kan arbejde struktureret og fleksibelt, herunder tilpasse strukturen i undersøgelse m.v. til formål og omfang, at sagsbehandleren kun behøver at åbne relevante temaer og at det kun er de relevante temaer der kan ses i udprint til borger eller visitationsudvalg, versionsstyring af de forskellige undersøgelser, handleplaner m.v.

at sagsbehandleren får hjælpetekster til anvendelsen af udredningsmetoden, hvor det er relevant, f.eks. undertemaer eller definitioner, at tekst og data genbruges f.eks. genanvendes konklusionen fra undersøgelsen i handleplanen og målene fra handleplanen genvendes i forbindelse med bestilling og opfølgning og at udredningen kan foregå og dokumenteres ude af huset, f.eks. ved besøg hos borgeren. Sagsbehandleren arbejder først og fremmest i fritekst i forbindelse med undersøgelse, handleplan og opfølgning. Der er altså ikke tale om, at sagsbehandleren skal træffe afgørelser gennem afkrydsning. Der arbejdes dog med skalaer indenfor undersøgelsens hovedområder dels for at skabe værktøjer til opfølgning og målfastsættelse, og dels for at søge en måling af udvikling i tyngde på tværs af sager. Journalark Projektet har valgt at inkludere et journalark i løsningen af to grunde: 1. Sagsbehandlerne har brug for at kunne se, hvad der er sket i en sag i kronologisk rækkefølge og på tværs af enkeltsager. 2. Sagsbehandleren har brug for et sted at gøre af de løse noter, f.eks. i forbindelse med telefonsamtaler. Systemet skal sikre, at sagsbehandleren ikke skal skrive hændelser i journalarket, som allerede er registreret andre steder. Dette håndteres ved at registrering af aktiviteter, afgørelser og dokumenter andetsteds i systemet automatisk giver stemplinger i journalarket. Journalarket skal således i høj grad opfattes som en visning. De enkelte posteringer kan fremstilles kronologisk eller sorteres i dokumenter, noter, afgørelser og aktiviteter. Visninger skal kunne gemmes i ESDH-systemet og udprintes som dokumenter, således at de kan indgå i dokumentationen på sagen. Internt tilbudssystem og integration til tilbudsportal Tilbudssystemet er en lokal kopi af tilbudsportalen, der samtidig giver mulighed for at kommunen kan lægge supplerende ydelser ind med priser. Formålet er, at sagsbehandleren let skal kunne sammenstille alternative forslag til indsatser med pris og indarbejde disse i indstillinger og afgørelser, således at data omkring indsats og priser genbruges. Det understøttes, at sagsbehandleren let kan orientere sig bredt i mulighederne og inddrage økonomiske overvejelser på en saglig måde. Integration til ESDH-systemer Sagsbehandleren skal arbejde i fagsystemet og kunne oprette og hente sager og dokumenter uden at gå over i ESDH-systemet. Dokumenter lagres i ESDH-systemet med sags- og dokumentoplysninger. På den måde sikres det, at ESDH fortsat er kommunens tværgående forvaltningsmæssige arkiv, hvor dokumentationen for alle afgørelser gemmes. Der arbejdes med alternativt systeminternt arkiv, for de kommuner der foretrækker dette.

Integration til CPR Systemet henter data fra en CPR-kilde. Disse oplysninger kan senere anvendes i forbindelse med dokumenter og blanketter. Integration til løn- og økonomisystemer Fra fagsystemet skal der være adgang til at foretage økonomisk fremskrivning på baggrund af afgørelse med bevilling og til at få en oversigt over faktisk forbrug gennem import af posteringer fra økonomisystemer. Dette kan ske i den enkelte cpr-sag eller samlet for kommunens borgere. Desuden lægges der op til, at oplysninger til igangsættelse af løbende betalinger kan sendes fra fagsystemet i stedet for at blive håndbåret til økonomisystemer. Integration til kontorapplikationer Sagsbehandleren skal kunne anvende gængse kontorapplikationer uden at skulle gå ind i ESDH-systemet, og skal i den forbindelse kunne anvende standardbreve, skabeloner for samtykkeerklæringer o.l. Tilsvarende skal der kunne integreres til det lokale kalendersystem, så aftaler synkroniseres mellem det lokale kalendersystem og fagsystemet. Integration til blanketter Kommunerne kan tilgå KL's borger- og virksomhedsrettede blanketter med mulighed for at forhåndsudfylde dem med data fra grundregistre under forudsætning af, at blanketterne kan tilgås i et åbent format. Integration til Ankestyrelsen og Danmarks Statistik Data til indberetninger til Ankestyrelsen og Danmarks Statistik registreres i forbindelse med magtanvendelse og registrering af afgørelser m.v. Disse sendes videres til Ankestyrelsen eller Danmarks Statistik efter at sagsbehandleren har godkendt dem. Klagesager Der skal være mulighed for at oprette sager og registrere og følge udfald af sager, herunder at kunne trække statistik. Borgerens adgang til egen sag Dette kan enten ske direkte i systemet eller via ESDH-systemet. Eksport af data til Borgeroverblik Relevante oplysninger (f.eks. afgørelser) kan udtrækkes til eksterne borgeroverblik, med henblik på at understøtte koordinationen til andre forvaltningsområder, f.eks. arbejdsmarked. Eksport af data til ledelsesinformation Der skal være mulighed for at kunne trække alle strukturerede data ud til ledelsesinformation. Herudover kan kommunen vælge at bede om en række faste rapporter på baggrund af disse. Dokumentation: I det følgende gennemgås kort eksempler på væsentlig dokumentation i sagsbehandlingen, der kan anvendes til ledelsesinformation.

Sagsstyring- og administration Antal henvendelser Antal sager Henvender (hvem har henvendt sig) Overholdelse af sagsbehandlingsfrister Antal tilbud om handleplaner Antal udarbejdede handleplaner Rettidig opfølgning Ændring af indsats i forbindelse med opfølgning (hyppighed) Gennemførelse af individuelt tilsyn Økonomi Varighed af indsats Forventet sluttidspunkt Bevilgede ydelser Bevilgede tilbud Evt. egen betaling Forventet og faktisk pris Handle- og betalingskommune Indsats og effekt Aldersgruppe Funktionsniveau og udvikling i samme Samlet behovsvurdering Udarbejdede handleplaner Omfang af indsats Målgrupper Bevilgede ydelser Afslåede ydelser Bevilgede tilbud Trivselsproblemer for borgeren Magtanvendelse Udfald af klagesager