ØKONOMISKE PRINCIPPER A



Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Adgang til bogens hjemmeside via:

1 Monopoler (kapitel 24)

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

1 Monopoler (kapitel 24)

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

1 Monopoler (kapitel 24)

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

1 Oligopoler (kapitel 27)

7 Virksomhedens markedssituation

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Mikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27)

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

Hovedpointer fra undervisningen i ØP A

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

Velkommen til ØkIntro!

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.

Økonomiske Principper B

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

Ugeseddel - uge

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december Indhold

Studienummer: /2/2019. Antag, at virksomhederne træffer beslutninger under fuldkommen konkurrence.

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

AEC-testen og relevante omkostningsbegreber. Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Opgave 1: Mikro (15 point)

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen

Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt marked Pris Udbud Kompetitivt marked = F.K. marked = marked hvor alle agenterne er pristagere ligevægt Efterspørgsel Mængde Side 2

Introduktion Virksomhedens udbud under F.K. Kr. pr. enhed MC ATC AVC Mængde Side 3

Introduktion Hvad hvis et marked ikke er kompetitivt? Hvad hvis adgangsbarrierer gør, at der fx kun er én udbyder? Skal denne udbyder agere på samme måde som en udbyder i et F.K. marked? Er markedet stadig efficient? Side 4

Monopol Definition: Monopol En virksomhed som er eneste sælger af et produkt uden tætte substitutter Adgangsbarrierer er den fundamentale årsag til, at der opstår monopoler: Et gode som ikke kan produceres/kopieres af andre, fx ejerskab af naturressource Offentligt skabte monopoler, fx patentlovgivning Naturlige monopoler, fx Storebæltsbroen. Jf. kap. 11. Side 5

Et gode som ikke kan kopieres af andre Side 6

Naturligt monopol Definition: Naturligt monopol Et monopol som opstår fordi én virksomhed kan producere billigere til hele markedet end to eller flere virksomheder vil kunne. Typisk hvis der er store faste omkostninger og lave variable omkostninger Side 7

Naturligt monopol Kr. pr. enhed Eksempel (fx Microsoft Windows 7): LRAC Mængde Side 8

Monopol vs. fuldkommen konkurrence F.K.-virksomheds afsætningskurve Pris Monopolistens afsætningskurve Pris Mængde Mængde Side 9

Monopol vs. fuldkommen konkurrence Forskellen er udelukkende på indtægtssiden F.K.-virksomheden betragter prisen som udefra givet Monopolisten er derimod prissætter Monopolistens afsætningskurve er derfor negativt hældende, mens F.K.-virksomhedens afsætningskurve er vandret Side 10

Racap: Indtægtsbegreber Definition: Virksomhedens totale indtægter De samlede indtægter ved salg af output: hvor Q er output og P prisen. TR = P Q Definition: Gennemsnitlige indtægter Totale indtægter divideret med output solgt: AR = TR/Q Definition: Marginalindtægter Ændring i de samlede indtægter ved salg af én enhed yderligere: MR = dtr/dq Side 11

Monopolistens indtægsside: Eksempel P D(P) TR = P*D(P) 15 0 0 AR MR 14 1 14 13 2 26 12 3 36 11 4 44 10 5 50 Side 12

Monopolistens indtægtsside: Matematisk Virksomhedens totale indtægter: TR = P Q Gennemsnitlige indtægter: AR = TR/Q = Marginalindtægter/grænseindtægter: MR = dtr/dq = Side 13

Monopolistens indtægtsside: Fortolkning Fortolkning af MR<P: Når monopolisten øger sin produktion med én enhed påvirkes omsætningen via to kanaler: 1. Større mængde større salg omsætning stiger med P (værdien af én yderligere enhed) 2. Større mængde solgt lavere pris på alle varer inframarginalt tab pga. lavere pris på allerede solgte varer (= P'(Q)*Q) Bemærk: Under F.K. findes effekt (2) ikke, da virksomheden er pristager. Herved fås MR=P under F.K. Side 14

Efterspørgsel og marginalindtægter for monopolisten Pris D(P):Aggregeret efterspørgsel/ afsætningskurve MR: Marginalindtægter Mængde Side 15

Profitmaksimering: Eksempel P D(P) TR AR MR MC AVC VC 15 0 0 ---- ---- 0 14 7,5 14 1 14 14 7,5 7,5 12 8,5 13 2 26 13 8 16 10 9,5 12 3 36 12 8,5 25,5 8 10,5 11 4 44 11 9 36 6 11,5 10 5 50 10 9,5 47,5 Side 16

Profitmaksimering: Grafisk Output? Kr. pr. enhed Pris? MC Profit? ATC AVC Mængde Side 17

Sammenligning af monopol og F.K.- virksomhed Monopol F.K. Valg af mængde Valg af pris Grafisk udledning af profit Side 18

Sammenligning af monopol og F.K.- virksomhed Størrelse af profit: Monopolisten har større profit end summen af F.K. virksomhederne (alt andet lige, dvs. hvis samme marked) Betingelse for at stoppe produktionen P < min(avc) (på kort sigt). Samme for monopolist og F.K. virksomhed Udbudskurve: Findes ikke for monopol! Monopolist er prissætter. Valg af pris og mængde afhænger af efterspørgslen. Side 19

Monopolisten vil aldrig producere et sted hvor efterspørgslen er uelastisk Intuition: En forøgelse af prisen vil give større omsætning (jf. kap. 5) men lavere omkostning => større profit Sammenhæng mellem MR og efterspørgslens prisfølsomhed: MR = P + P'(Q)*Q (neg.) Side 20

Side 21

Velfærdsomkostninger ved monopol Samfundsmæssig efficient løsning? Kr. pr. enhed Dødvægtstab? MC ATC AVC MR D(P) Mængde Side 22

Velfærdsomkostninger ved monopol Dødvægtstab ved monopol! Der er kunder, med en betalingsvillighed som er større end MC, som ikke kommer til at købe. En samfundsplanlægger kan derfor i princippet stille alle bedre. Hvorfor sker det ikke i markedet? For at få solgt de sidst enheder skal monopolisten sætte prisen ned for alle kunder, hvorved han vil miste profit Side 23

Velfærdsomkostninger ved monopol Monopolistens profit skaber ikke i sig selv et efficienstab, med mindre... Monopolprofitten ødsles (delvist) bort via ineffektiv produktion mv. Monopolprofitten benyttes (delvist) til udgifter til at fastholde monopolet (lobbyisme, bestikkelse...) Side 24

Karteller Side 25

Side 26

Side 27

Offentlig indgriben Side 28

Offentlig indgriben Konkurrencelovgivning + vagthund til at overvåge Konkurrencestyrelsen Regulering: Fx prisloft Offentlig virksomhed: fx Banedanmark http://www.straflempelse.dk/ Side 29

Side 30

Prisdiskriminering Indtil videre antaget, at fri arbitrage mellem forbrugerne gjorde, at monopolisten var nødt til at fastsætte den samme pris for alle Definition: Prisdiskriminering Den samme vare sælges til forskellige priser til kunderne Forudsætter, at den kan lade sig gøre at separere kunderne Vil aldrig blive anvendt i et fuldkommen konkurrence marked. Hvorfor? Mulighed for endnu større profit Dødvægtstabet kan både blive mindre og større Side 31

Perfekt prisdiskriminering Kr. pr. enhed MC Output? Producentoverskud? Dødvægtstab? D(P) Mængde Side 32

Prisdiskriminering Ved perfekt prisdiskriminering betaler kunderne lige præcis deres reservationspris Men er nærmest umuligt i praksis, idet virksomheden skal have kendskab til alle forbrugernes reservationspriser I praksis forsøger man at opdele folk i grupper efter betalingsvillighed, og således at arbitrage mellem grupperne er svært: Eksogene karakteristika: Studierabat, Seniorrabat Selvselektion: fx billige billetter samme dag til teaterstykke, hvis der ikke er udsolgt. DSB Orange Side 33

Prisdiskriminering Jyllandsposten, 5.8.2005 Billetkaos hos SAS koster danskerne dyrt Af MORTEN BUNDGAARD Danske kunder risikerer at betale mere end dobbelt så meget som amerikanske kunder, når de via internettet booker en plads på samme fly. SAS beklager og henviser til forældede bookingsystemer. Luftfartsselskabet SAS sælger billetter til udlændinge for mindre end halvdelen af, hvad danske kunder skal betale for nøjagtig samme flyrejse. Det viser et pristjek, som Jyllands-Posten har foretaget på SAS' internationale hjemmeside, www.scandinavian.net Eksempelvis koster en flyrejse tur-retur fra København til Madrid i Spanien den 20. august 2.633 kr. inklusive skatter og afgifter, hvis man bor i Danmark, mens prisen blot er 982 kr. for samme billet, hvis man bor i USA. Det er en besparelse på 63 pct Hos SAS bekræfter topchef Jørgen Lindegaard, at der kan være meget stor forskel på priserne, afhængig af kundernes nationalitet. Men han betegner situationen som»dum«og afviser samtidig, at SAS forsøger at snyde kunderne. I stedet forklarer han, at et forældet bookingsystem kolliderer med indførelsen af et nyt system, der skal skabe mere ligevægt i priserne på samtlige flyafgange. Side 34