Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center
Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen, 10. januar 2013
1) Indledende om krise og forudsigelser 2) Konkurrenceevnen 3) Arbejdsudbud og indkomstoverførsler 4) Makroøkonomisk stabilitet 5) Produktivitet, privat og offentlig sektor 3
Nøgletal for dansk økonomi 1982 1993 2012 Spanien 2012 Ledighed, brutto i pct. 12 16 6 25 Beskæf t igelse (20-64-årige) i pct. 75 73 77 55 10-årig rent e 20 7 2 6 Lønst igningst akt, pct. 10 3 2 0 Offentlig saldo, pct. af BNP -9-5 -4-8 Bet alingsbalance, pct. af BNP -5 2 6-2 Offentlig gæld, pct. af BNP 72 68 28 86 Udlandsf ormue, pct. af BNP (2011) -36-32 30-85 Anm.: Ledighed og offentlig gæld i Danmark og Spanien er ikke defineret helt ens Kilde: Danmarks Statistik, OECD og Europa Kommissionen
Befolkningen i aldersgruppen 20-64 år Årlig vækst, pct. 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 USA Euroområdet (17 lande) Danmark 5
Betalingsbalancen Pct. af BNP 10 8 6 4 2 0-2 -4-6 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 Vare- og t jenest ebalancen Rent eindt ægt er, net t o U-landshjælp, EU-bet alinger mv. 6
Dansk merlønstigning i industrien Pct., år-år 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Procent point 33 30 27 24 21 18 15 12 9 6 3 0 0 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 Dansk merlønsst igning (højre akse) Dansk løn Udenlandsk løn -3 7
Effektiv beskatning af ejerboliger Pct. af ejendomsværdi 2005 = 100 1,6 160 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 140 120 100 80 60 40 20 0 lejeværdi/ejendomsværdiskat Grundskyld Huspris (højre akse) 8
Velstandsudvikling BNP pr. indb. Bytteforhold Rent er Velstand i alt 1990-2011: ---- Gennemsnitlig årlig vækst ----- USA 1,2-0,1 0,5 1,6 Tyskland 1,2-0,1-0,2 0,9 Sverige 1,7-0,2 0,0 1,5 Danmark 1,1 0,3 0,3 1,7 2000-2011: USA 0,5-0,1 0,0 0,4 Tyskland 1,1-0,1 0,1 1,1 Sverige 1,7-0,2 0,0 1,5 Danmark 0,2 0,3 0,5 1,0 9
Offentlig og privat beskæftigelse 1.000 personer 1.000 personer 2150 880 2100 870 2050 860 2000 850 1950 840 1900 830 1850 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 820 Privat beskæftigelse inkl. orlov Offentlig beskæftigelse inkl. orlov (højre akse) 10
De økonomiske rammer Dansk konjunktur og nøgletal er betydeligt stærkere end i tidligere lavkonjunkturer. Men lavere vækst er kommet for at blive. Det er ikke udlandets "skyld" - vi har stort eksportoverskud. Økonomer kan vurdere helbredstilstand og tendenser. De har svært ved at forudsige vendepunkter og kan slet ikke forudsige panik. En del af konkurrenceevneforringelsen skyldes den stærke danske økonomi. Den problematiske ekstra del skyldes overophedningen frem til 2008. Konkurrenceevnen kan ikke ændre sig markant. Lønnen kan stige lidt under udlandets så længe der er konjunkturledighed. Der er ikke denne gang plads til at højere arbejdsudbud afventer højere efterspørgsel. Ros til reformindsatsen. Større danske konjunktursving. Vigtige årsager procyklisk boligbeskatning, afdragsfrie lån og procyklisk finanspolitik - er ikke adresseret. Større stødpuder er godt. Bedre hvis der også stabiliseres mere. Vi fik panik i den private sektor. Tilliden til institutionerne skal tilbage. Derfor er og bør fx finanspolitik og finansiel regulering aktuelt være strammere end i et normalt konjunkturforløb. Efterspørgslen skal komme fra private, der både har store overskud og lav rente. Vi har et stort problem med manglende produktivitetsvækst. 11
Generelle kommunale udfordringer Det er svært at forlade en procyklisk finanspolitik igen. Den nye udgiftsstyring bør holdes fast også når konjunkturerne på et tidspunkt bliver bedre (og krisestemningen aftager). Beskæftigelsestiltag afhænger i stigende grad af kommunernes visitation, rådighed, aktivering og kvalitet i social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsats. Lovgivning kan gøre mindre end tidligere. Kommunerne bør være årvågne overfor alle bidrag til at løfte produktiviteten i den private sektor. Kommunerne bør fremme produktiviteten i egne ydelser. Der er noget at bygge videre på. Det langsigtede dilemma: Efterspørgslen efter velfærdsservice er stigende, samtidigt med at både produktion og finansiering traditionelt helt overvejende har været offentlig og skattefinansieret. 12
Det tyske jobwunder Vom kranken Mann zur starken Frau
Antal beskæftigede Tusinde 42000 41500 41000 40500 40000 39500 39000 38500 38000 37500 37000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Erhvervsfrekvens Tyskland Pct. 71,5 70,5 69,5 68,5 67,5 66,5 65,5 64,5 63,5 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Erhvervsfrekvenser for de 60-64-årige 50 45 40 35 Tyskland Danmark 30 25 20 2000 2003 2006 2009 2011
Arbejdsløshed Tyskland Pct. 11,5 10,5 9,5 8,5 7,5 6,5 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Hvorfor klarer Tyskland sig så godt? Industriens andel af BNP: Tyskland 24 pct. Sverige 19 pct. Storbritannien 16 pct. Danmark 13 pct. Frankrig 12 pct.
Hvorfor klarer Tyskland sig så godt? Euroen Løntilbageholdenhed Lønspredning Kurzarbeit Øget fleksibilitet Reformer i tide
Hartz-reformerne (2003-2005)
Ledigheden 1970-2005
Hartz-reformerne (2003-2005) Formål: Øget incitament til at søge arbejde Fokus på at få ledige i arbejde (aktivering) Et mere fleksibelt arbejdsmarked
Hartz-reformerne (2003-2005) Reducering af arbejdsløshedsunderstøttelse fra 32 md. til 12 md. Sammenlægning af arbejdsløshedshjælp og socialhjælp Restrukturering og modernisering af jobformidling Liberalisering af atypiske job Nedsættelse af personskatter (57-47,5 pct.) Øget pensionsalder fra 65-67 år Nedsættelse af pensionsraten -51 pct. til 43 pct. frem mod 2030
Resultater af Hartz-reformerne Øget erhvervsfrekvens især for ældre og kvinder Øget arbejdstid Mere fleksible muligheder for ansættelse bl.a. vikarer Blomstrende mini-job-marked - +1,6 mio. til 7,3 mio. Fra 5 mio. ledige til 2,9 mio. Rekordmange i beskæftigelse Reducerede bidrag til arbejdsløshed-, syge- og pensionskasse Relativ lavere lønudvikling i Tyskland større lønspredning Flere lavtlønnede (2006 18,7 pct. 2010 20,6 pct. 11 pct. tjener mindre end 8,5 euro)
Kritik af Hartz-reformerne Et parallelt arbejdsmarked af a-typiske beskæftigelsesformer Markant stigning i antallet af såkaldte Aufstocker statsstøttede arbejdspladser Kritikere hævder, at virksomhederne har forvandlet normale jobs til minijobs En amerikanisering af arbejdsmarkedet med Working poor og ældrefattigdom
Vikaransatte (Leiharbeiter) Årsgennemsnit 2004-2011: 900000 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Hartz IV 4,4 mio. Hartz IV-modtagere Heraf 1,9 mio. ledige 1,3 mio. i arbejde med supplerende ydelser Grundsikring fra ca. 2.900 kr. Ekstra ydelser for børn Varme- og huslejetilskud Tilskud til anskaffelser
Overenskomster 2013 Forhandlinger med offentligt ansatte i forbundslandene krav 6,5 pct. Private område: forventes også store lønkrav og krav om at styrke vikarernes løn- og arbejdsforhold
Den demografiske udvikling i Tyskland 30
Serviceudgifter i Viborg Kommune 2 Danmarksrekorder -10% Serviceudgifter er udgifter til skoler, dagtilbud, ældre, voksenhandicap, administration mm. 2013 pris/lønniveau. 2012 Opgaveniveau Budget 2013 stiger på grund af øget central bufferpulje mv. side 31