Til: Byrådet i Aarhus kommune Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Østjylland Aarhus, den 3. juli 2014 Kommentarer til byrådsindstilling vedr. serviceniveau 2015 for pleje, praktisk hjælp, træning mm. Dansk Blindesamfund Østjylland tillader sig hermed at fremsende kommentarer til byrådsindstilling vedr. serviceniveau 2015 for pleje, praktisk hjælp, træning mm. dateret 17. juni 2014. Dansk Blindesamfund finder det utrolig positivt, at man ønsker at igangsætte tiltag til bekæmpelse af ensomhed og isolation bland ældre. I den forbindelse skal det dog nævnes, at ensomhed og isolation er et særligt stort problem bland borgere med synshandicap. Det gælder såvel ældre borgere med et synshandicap som borgere med et synshandicap, der er i den erhvervsaktive alder. Dansk Blindesamfund kan også varmt støtte, at Aarhus kommune vil væk fra indsatser, der er bygget op omkring ydelser og minutter, og i stedet fokusere på, hvad den enkelte borger har brug for. I mange år har Dansk Blindesamfund netop via Handicaprådet forsøgt at gøre Aarhus kommune opmærksom på, at kvalitetsstandarderne ikke tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger med synshandicap har brug for. Dette på trods af, at det er et grundprincip i serviceloven, at der i forbindelse med vurderingen af en borgers behov for hjælp, skal foretages en individuel konkret vurdering. Mange borger med synshandicap oplever ikke, at det sker i dag. Kvalitetsstandarderne tager i det væsentligste udgangspunkt i, at de borgere der har brug for pleje og praktisk hjælp i hjemmet, har nedsat funktionsevne i bevægeapparatet. Borger med synshandicap har derimod brug for hjælp til at kompensere for synet. Det vil sige, at borgeren med synshandicap har brug for hjælp til: o Rengøring hver uge og i et større omfang end kvalitetsstandarderne giver mulighed for i dag. 1-2 timer hver 3. uge er helt utilstrækkeligt og uanstændigt. Det Formand Helle Kaas Schmidt Junivej 24 8210 Aarhus V telefon 70 24 03 17 - E-mail: oestjylland@dkblind.dk hjemmeside www.dkblind.dk kredsen dækker kommunerne: Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Samsø
manglende syn bevirker, at man oftere spilder, når man selv tilbereder mad og spiser. Desuden kan man ikke kontrollere om man har spildt madrester på tøjet, gulvet, sofaen m.v. man kan måske godt selv gøre rent i mindre omfang, men man kan ikke kontrollere om snavset er fjernet. Endelig så er der blinde, der har førerhund, og her er der brug for ekstra rengøring. o Oplæsning af post. I dag er dette ikke en serviceydelse, der optræder i kvalitetsstandarden. Aarhus kommune henviser borger med synshandicap til at få læst post op af frivillige. Dette er helt uacceptabelt, fordi der skal kunne herske tryghed, fortrolighed og tavshedspligt om denne opgave. Også borger med synshandicap har ret til privatliv, og det er ikke alt man har lyst til at involvere venner og familie i (hvis man har sådanne). o Hjælp til strygning af tøj, hvis der er behov for det. Det kan ikke være rigtigt, at borgere med synshandicap er nød til at købe tøj og vælge tøjstil ud fra kommunens kvalitetsstandarder altså aldrig købe en pæn skjorte eller kjole, der skal stryges. Det er tab af værdighed. Kort sagt, så skal det være muligt at indrette den praktiske hjælp fleksibelt efter den enkelte borgers livssituation, hvilket ikke er tilfældet i dag. Dansk Blindesamfund skal til sidst foreslå, at byrådet sætter handling bag ordene om at modvirke ensomhed og isolation ved: o at udvide målgruppen for ledsagerordningen til også at omfatte borgere over 67 år, som det Netop er sket i Odense kommune. o At udvide målgruppen for handicapkørsel, så den også kommer til at omfatte borgere med alvorlig synsnedsættelse, hvilket andre kommuner også allerede har gjort. Dansk Blindesamfund håber, at byrådet vil imødekomme ovenstående ønsker, så livet kan blive en lille smule lettere for borgere med synshandicap i Aarhus kommunen. Vi står gerne til rådighed for en uddybning af vores synspunkter, hvis der er behov for det. Venlig hilsen Helle Kaas Schmidt formand Formand Helle Kaas Schmidt Junivej 24 8210 Aarhus V telefon 70 24 03 17 - E-mail: oestjylland@dkblind.dk hjemmeside www.dkblind.dk kredsen dækker kommunerne: Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Samsø
30. juni 2014 Side 1 af 1 Handicaprådets høringssvar vedr. serviceniveau 2015 for pleje, praktisk hjælp og rengøring Handicaprådet har behandlet denne høring på mail, da der ikke har været handicaprådsmøde i høringsperioden. Rådet har følgende bemærkninger: Handicaprådet støtter op om, at man tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke i listen over, hvilke ydelser den enkelte er berettiget til. Kørsel Rådet glæder sig over, at handicapkørslen nu er ændret til fra dør til dør, hvilket vil give en større sikkerhed for flere brugere. Handicaprådet vil gerne opfordre til, at målgruppen udvides til at omfatte mennesker med handicap, der har et færdensproblem. Altså mennesker, der har et handicap, der gør, at de har svært ved at færdes, finde rundt, bruge offentlig befordring. Det gælder bl.a. blinde og svagsynede, udviklingshæmmede m.fl. Det vil helt klart kunne modvirke ensomhed og isolation hos denne gruppe af borgere i Aarhus. Ledsagerordningen Handicaprådet opfordrer til, at kommunen genindfører ledsagerordningen for personer over 67 år. Tidligere gik Aarhus kommune foran, og gav 10 timers ledsagelse til denne gruppe. De penge vil være godt givet ud, og vil være med til at modvirke ensomhed og isolation for mennesker der har fået et handicap efter det fyldte 67 år. HANDICAPRÅDET Aarhus Kommune HR Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 23 04 E-mail: handicapraadet@aarhus.dk Direkte e-mail: lar@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Lone Appel Nørskov Øvrige forhold Handicaprådet mener, at rehabilitering til fællesskab er en positiv ting, dog ville det for flere borgere skabe tryghed hvis der deltog en ansat i disse fællesskaber. Rengøringsstandarden er fortsat kritisabel og rådet anbefaler forbedringer på området. Byrådsmedlem Peder Udengaard tilkendegiver, at han i høringssvaret tager forbehold for bemærkningerne om rengøring og ledsageordningen. På vegne af Handicaprådet Peder Udengaard Formand Jørgen Bak næstformand
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 30. juni 2014 Side 1 af 2 Høringssvar fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses (MSB) vedrørende byrådsindstilling om Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs (MSO) Serviceniveau 2015 for pleje, praktisk hjælp m.m. MSO har sendt byrådsindstillingen vedr. Serviceniveau 2015 for pleje, praktisk hjælp m.m. i høring. MSB finder, at serviceniveauet for 2015 for tilbud efter 83 og 86 i Serviceloven indeholder en række relevante tiltag for borgerne i Aarhus Kommune. Intentionen om, at MSOs Serviceniveau 2015 afspejler Kærlig Kommunes tre kerneværdier: kærlighed, lighed og frihed ligger godt i tråd med MSBs borgerperspektiv om Den Aktive Borger. MSB ser positivt på at indstillingen hænger sammen med medborgerskabsperspektivet og den recovery-orienterede tilgang, som Socialforvaltningen arbejder efter, da der er fælles målgrupper. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Direkte e-mail: raadmand@msb.aarhus.dk www.aarhus.dk/msb Sag: 14/017994-5 Det er centralt, at tilbuddene gælder alle borgere i Aarhus Kommune, uanset deres funktionsniveau. MSB støtter op om, at alle borgere skal have mulighed for at leve et liv på egne præmisser. Dette gælder også borgere med handicap, hvoraf nogen kan have brug for individuel tilrettelagt hjælp gennem hele livet. Det er derfor også vigtigt, at det materiale om tilbud om støtte og hjælp, som MSO formidler, gøres tilgængeligt for borgere med handicap. MSB ser gerne, at målgruppen beskrives bredere, så det bliver tydeligt, at indsatsen også er rettet mod borgere med psykiske lidelser og/eller misbrug, som er vanskeligt stillede eller udstødte. Det er vigtigt, at indsatsen er sammenhængende og koordineret med andre magistratsafdelinger, de praktiserende læger og hele hospitalsvæsenet. MSB ser frem til et konstruktivt samarbejde med MSO om at yde en helhedsorienteret og koordineret indsats overfor de borgere, som modtager ydelser fra begge magistratsafdelinger. Tydelige retningslinjer og klare snitflader mellem MSO og MSB er således forudsætningen for, at borgerne kan opleve den fulde virkning af det indstillede serviceniveau.
Med venlig hilsen 30. juni 2014 Side 2 af 2 Jan Ravn Christensen Fungerende rådmand / Erik Kaastrup-Hansen Direktør
Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Jonas Mortensen (jonas@aarhus.dk) Ældrerådet i Aarhus Kommune Søren Frichsvej 36 G, 1. 8230 Åbyhøj Tlf. 86 14 07 47 Aarhus, den 24. juni 2014 Ældrerådet har den 17. juni modtaget indstilling til Aarhus Byråd via Magistraten om Serviceniveau 2015 for pleje, praktisk hjælp, træning m.m. og har følgende kommentarer: Ældrerådet mener, at der i pjecen: "Sammen om et bedre liv" bør anføres, at pjecen angiver standarder, men at den enkelte visitation baseres på en konkret individuel vurdering af borgerens aktuelle behov. Ældrerådet kan gå ind for, at: serviceniveauet for Sundhed og Omsorg 2015 godkendes der igangsættes tiltag til bekæmpelse af ensomhed og social isolation blandt ældre med henblik på forebyggelse af indlæggelser, og at udgifterne dertil "4mio. kr." får plads i budgettet. Endvidere kan Ældrerådet gå ind for, at der udvikles et uddannelsestilbud for borgere og pårørende, således at borgeren har de til enhver tid optimale hjælpemidler og kommunen får den bedste udnyttelse af ressourcerne. MEN Ældrerådet ser med bekymring på, at tidsfrister for behandling af visitation ikke er ændret i flere år, og foreslår derfor følgende ændringer: Frist 2014 Forslag til frist 2015 Praktisk hjælp: Rengøring og tøjvask 15 hverdage 10 hverdage Personlige hjælpemidler: Inkontinensbleer og kateterprodukter 20 hverdage 14 hverdage Øvrige personlige hjælpemidler 20 hverdage 14 hverdage Hjælpemidler til udlån: Type 2: Hjælpemidler, der kompenserer for Manglende eller nedsat funktionsevne, og som kræver hjemmebesøg, men ikke tilretning, (f. eks. kørestole, rollatorer, badebænke) 25 hverdage 14 hverdage Type 3: Hjælpemidler, hvor der kræves yderligere oplysninger og/eller eksterne bistand. (F. eks. mobilitetshjælpemidler, specielle kørestole, el kørestole, individuelt tilrettede hjælpemidler) 70 hverdage 25 hverdage Med venlig hilsen Kirsten Mønster Formand for Omsorgsudvalget Kate Runge Formand for Ældrerådet WWW.aeldreraadaarhus.dk E-mail: aeldreraadet@post.tele.dk
DET SOCIALE FORBRUGERRÅD Ved Århus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Rådhuset 8000 Århus C Århus Byråd Århus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg 2014.07.03 Ang. forslag til indstilling om serviceniveau 2015 Forslag til indstilling om serviceniveau 2015 er modtaget i høring 2014.06.13, rundsendt elektronisk til medlemmerne. Svarfrist 2014.07.03 Formanden har sammenskrevet bemærkningerne. Indstillingens indledning er temmelig lyrisk. Hvem kan vel være imod kærlighed, lighed, frihed? I indstillingen skrives: Sundhed og Omsorgs fokus (har) gennem flere år været at flytte fra kompenserende indsatser til at tænke rehabilitering, velfærdsteknologi og medborgerskab. Mange medlemmer af Rådets organisationer har oplevet, at den handicapkompenserende praktiske bistand i hjemmet er blevet beskåret, også i tilfælde, hvor der ikke er foretaget en rehabiliteringsindsats eller hvor en sådan indsats ikke har båret frugt. Mange svækkede borgere oplever altså kun den del af fokus, der består i at flytte den kompenserende indsats væk. Det gælder praktisk bistand i hjemmet. Det gælder mindsket ledsagelse. Det gælder mindre handicapkørsel. Det gælder mindsket bostøtte (ganske vist fra MSB). De pågældende handicappede har således fået kommunens kærlighed at føle. Det opleves som: mindre kærligt. Rådet er naturligvis enig i, at merbevilling er fornøden på en række områder, ikke mindst på genoptræningsområdet, hvis de enkelte borgere ikke i 2015 skal opleve yderligere en formindskelse af den ydede hjælp. Men generelt er problemet, at serviceniveauet for den enkelte borger er blevet sænket igennem de seneste år, i mange tilfælde til et niveau, hvor rehabiliterings-hensynet ikke kan tilgodeses, og hvor kompensation som jo dog ellers en indeholdt i Handicapkonventionen ikke tilnærmelsesvis etableres. Rådet har i en del år påpeget, at adskillige handicapgrupper grundet manglende handicapkørsel er fanget i egen bolig, hvis ikke familiemedlemmer eller venner hjælper dem til at kunne komme ud af hjemmet og tilbage igen. Deraf er ikke kommet nogen ændring. Rådet udtrykker tilfredshed med, at indstillingen indeholder et ønske om forbedring på dette område vi håber, at byrådet vil vedtage en forbedring. I indstillingens resumé skrives: Vi må ikke forfalde til bare at yde livslang kompensation for tabte evner og forsvundne relationer. I stedet skal vi tænke rehabilitering, velfærdsteknologi og medborgerskab. Formuleringen bør være: Vi skal tænke den rigtige kombination af kompensation,
rehabilitering, velfærdsteknologi og medborgerskab. Mange livsvarigt handicappede har jo netop behov for livslang kompensation for deres handicap. 1970'er socialreformens fyndord: Et liv så nær det normale som muligt bør genindføres. Det vil også bringe kommunens politik nærmere til en virkeliggørelse af Handicapkonventionen. Når kommunen i sin hverdagsrehabilitering satser på, at den handicappede lige akkurat kan klare rengøring og madlavning, på en sådan måde at al energien drænes til at varetage de fundamentale funktioner i hjemmet, ja så afskaffer kommunen jo den handicappedes frihed til at kunne have et udadvendt liv. Det opleves som mangel på kærlighed fra kommunens side. Om indstillingens beslutningspunkter: 2) godkendelse af serviceniveauet: Det Sociale Forbrugerråd mener, at serviceniveauet er for lavt. 3) baggrund: som følge af 2) anser vi de to i øvrigt relevante forslag som utilstrækkelige 4) effekt: 4 a) Kærlighed: Vi kan fuldtud støtte, at der gøres ind indsats for at mindske ensomhed. Men kommunen kan gå meget længere, for eksempel ved at ophøre med kontrolgruppeindsatsen for afsløring af samliv, som for en del ældre og handicappede jo direkte modvirker realisering af kærlighed. 4b) lighed: der ses ingen direkte sammenhæng mellem lighed og forløb. Det vil være charmerende, hvis borgerens ønsker i højere grad kan imødekommes der er dog en risiko for, at afskaffelse af fokus på minutter vil få den effekt, at sosuassistenten kan presses af ledelsen til at bruge færre minutter på den enkelte, og at borgeren vil blive mødt med svaret vi ser ikke på minutter 4c) frihed: sprogbrugen står for Rådet som et dæk-ord for, at borgeren skal være så meget fri for hjælp som muligt og det kan meget nemt komme i modstrid med lighedsformålet : at imødekomme borgerens ønsker, nemlig ønsker om hjælp. Vor erfaring med visitationsbreve er, at de ikke imødekommer borgerens ønsker. 5) Ydelse: de konkrete tiltag, som her beskrives, kan Rådet helt og aldeles støtte. 6) organisering ingen bemærkning 7) Ressourcer: som tidligere nævnt: serviceniveauet er sænket, og bør hæves dertil vil kræves flere ressourcer. Særligt om hjælpemiddelområdet: Rådet udtrykker betænkelighed over for, om uddannelsestilbuddet kan afhjælpe presset på hjælpemiddelområdet, hvorfor finansiering inden for rammen kan vise sig at skabe yderligere pres på området. Viggo Jonasen formand Helen C. Blake Næstformand