1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk, outro = afslutning = koda. takt, rytme og tempo Fra den klassiske musik har vi de gode gammeldags ord: accelerando ritardando staccato legato Det har altid været almindeligt i rytmisk musik, at musikerne opfandt ord til at beskrive musikken. Nogle ord definerer noget præcist, andre ord er til for at forsøge at beskrive hensigten. Vi ved ikke præcis hvordan musikere har talt til hinanden før i tiden, men vi har en masse noder som giver et fingerpeg. Især hvis man er italiener. For de fleste af ordene er hentet fra Italien. Hvis man ville have noget til at gå hurtigere skrev man accelerando i noderne. Hvis det skulle gå langsommere skrev man ritardando. Hvis tonerne skulle være ligesom små prikker skrev komponisten staccato. Hvis de skulle komme efter hinanden uden ophold hed det legato. Med den rytmiske musik kom der nye ord til: puls, licks, lift, feeling: oppe eller nede? hurtig eller langsom, sej, tung, tilbagelænet, uptempo, skub/træk, fuld skrue, halvtempo eller dobbelt tempo, 3-4, hul igennem, Der kom også nye stilarter: rag-time, negro-spirituals, gospel, blues, jazz, rumba, cha-cha-cha, mambo, tango, bossa, samba, salsa, rock, pop, funk, reggae, disko, syret, heavy, hiphop, tekno, jungle, trance, musikskole-agtigt Et ords betydning kan skifte fra generation til generation. At spille cool var for 50 år siden enkelt, afslappet uden vibrato. Hvad betyder det idag? Og hvad er i øvrigt tuderock?
2. lektion side 2 mundtlige og skriftlige opgaver Prøv med dine egne ord at forbered en forklaring på de mest almindelige "musik" ord intro, vers, omkvæd, melodi, akkord Hvad er forskellen på noder og toner? Hvordan kan man beskrive forskellen på takt, rytme og tempo?
2. lektion side 3 (spille opgaver) Læg fingrene afslappet ovenpå tangenterne. Ikke trykke ned, kun ligge løst ovenpå. Prøv at spille den her og får den til at lyde ens hele vejen, selvom du skifter fingre. Niveau 1 (C-dur skala med højre hånd) Gør det 10 gange. Uden at kigge. Mærk følelsen af fingrenes arbejde på tangenterne (husk at STÅ på tangenterne, ikke bukke baglæns bagover. Husk også at lade være med at stritte ) Niveau 2 (C-dur skala med begge hænder) Niveau 3 (C-dur skala op og ned med begge hænder)
3. lektion - side 4 Hvad er et tema? Forklar ordene: frase? rundgang? Sæt disse begreber i rækkefølge og forklar dem: B-stk, C-stk, intro, outro, koda, omkvæd, bro, vers, forspil, A-stk, indledning, interlude, afslutning (er der nogle synonyme = ens begreber?) Prøv at spil disse rytmer til næste gang. Niveau 1 (begyndere) Klappeøvelse Niveau 2 (fortsættere/begyndere) fod-i-gulv, hånd-på-lår øvelse Niveau 3 (fortsættere) fod-i-gulv, hånd-på-lår, stik-på-metal Trommenoder basis Spil dette tema. Hvor kommer det fra? Melodien i omkvædet lyder sådan her Fra samme omkvæd kommer denne frase
4. lektion side 5 4. lektion Alle tonearter har fortegn. Krydser eller b er. Undtagen C-dur og dens paralleltoneart Am. Du finder #-tonearterne ved at gå opad i kvintskridt fra C-dur skalaens grundtone. Derved får du følgende kryds-tonearter: G-dur D-dur A-dur E-dur B-dur Fis-dur Cis-dur - og faktisk fortsætter det deropad i kvintskridt med Gis-dur, Dis-dur osv. Men det er der ingen grund til, for vi har jo også b-tonearterne, og dem finder du ved at spille kvintskridt nedad fra C. Så får du F-dur, Bb-dur, Es-dur, As-dur, Des-dur, Ges-dur, osv. Med denne fremgangsmåde kan du finde start- tonen til alle tonearter. Men den fortæller jo ikke hvordan du skal spille dem, eller hvilke toner der er med. Her er der flere forskellige metoder du kan bruge. Du kan lære dur-skalaens intervaller udenad 1-1-½-1-1-1-½ (afstanden mellem tonerne i dur-skalaen) og overføre dem til hver enkelt toneart.
5. lektion side 6 Men allerbedst er det at lære fortegnene at kende. De er som regel faste, og rigtig gode at kunne udenad. Her er de vist på noder fra 0 til 7 fortegn og tilbage igen. De mest fordelagtige fingersætninger står nedenunder tonerne. Her kan du se hvorfor man hellere spiller i Db-dur end C#-dur. Det er antallet af fortegn der er forklaringen. Spil de tolv tonearter igennem i denne rækkefølge: Niveau 1 (begynder) C-dur, G-dur (# for f), F-dur (b for B) Niveau 2 (fortsættere) C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, E-dur, B-dur, F-dur Niveau 3 (øvede - alle tolv) C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, E-dur, B-dur, Fis-dur, F-dur, Bb-dur, Eb-dur, Ab-dur, Db-dur Nogle gange er opbygningen vist i cirkelform. Det kaldes kvintcirklen
6. lektion side 7 Kan du huske de to sætninger, vi bruger til at huske #- og b-tonearterne? Far C G D A E H Her E A D G C f Øvelse Gå ind på http://www.emu.dk/gym/fag/mu/faget/teori/noder/index.html følg følgende link til venstre Skalaer Kvintcirklen og durtonearter Øvelser: Genkendelse