Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune 214 Børne- og Familieforvaltningen Udsendt til skolebestyrelser og skolernes MED-udvalg d. 18. marts 214
Indhold Indledning... 3 Den nuværende skolestruktur... 3 Målsætninger... 6 Kvalitet i folkeskolen... 6 Hvad har betydning for kvaliteten?... 7 Skoleledelse... 8 Udviklingsmuligheder... 1 Strukturforslag... 11 Principper for klassedannelse i skoledistrikter med to eller flere undervisningssteder... 13 Nedlæggelse af skoler... 13 Lovgivning om skolenedlæggelser... 13 Generelle konsekvenser ved skolelukninger... 14 Forudsætninger for beregning af konsekvenser ved skolenedlæggelser... 14 Forudsætninger for beregninger på baggrund af ressourcemodel... 15 Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser... 16 Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser... 17 Scenarier i forbindelse med ændring af skolestruktur... 17 Præsentation af skolecentre... 18 1. Skolecenter Fjerritslev... 18 Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Fjerritslev uden strukturændringer... 18 1.1. Thorup-Klim nedlægges. Eleverne flyttes til Fjerritslev afdeling... 19 1.2. Ørebro nedlægges. Eleverne flyttes til Fjerritslev afdeling... 2 1.3. Ørebro nedlægges. Eleverne deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner afdelinger... 21 1.4. Ørebro og Trekroner afdelinger sammenlægges med undervisningssted enten i Trekroner eller i Ørebro.... 22 1.5. Trekroner afdeling nedlægges. Eleverne flyttes til Fjerritslev afdeling... 23 1.6. Trekroner afdeling nedlægges. Eleverne deles geografisk mellem Skolecenter Fjerritslev - Ørebroafdeling og Skolecenter Skovsgaard Skovsgaard afdeling... 24 2. Skolecenter Skovsgaard... 25 1
Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Skovsgaard.. 25 2.1. Tranum nedlægges som undervisningssted og eleverne flyttes til Skovsgaard.... 26 2.2. Tranum nedlægges som undervisningssted. Eleverne deles geografisk mellem Skovsgaard og Brovst... 27 2.3. Trekroner afdeling nedlægges. Eleverne flyttes til Skovsgaard afdeling... 29 3. Skolecenter Brovst... 29 Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Brovst... 3 3.1. Halvrimmen nedlægges som undervisningssted. Eleverne flyttes til Brovst afdeling... 3 4. Skolecenter Aabybro... 3 5. Skolecenter Biersted... 31 Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Biersted... 31 5.1. Gjøl afdeling nedlægges. Eleverne flyttes til Biersted afdeling... 32 6. Skolecenter Jetsmark... 32 7. Skolecenter Saltum... 32 Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Saltum... 33 7.1. Nedlæggelse af V.Hjermitslevafdelingen. Eleverne flyttes til Saltum... 33 2
Indledning Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har ønsket at få belyst, hvordan kommunalbestyrelsen med sine beslutninger bedst understøtter og fremmer kvalitetsudviklingen af skolevæsenet til gavn for elevernes læring og udvikling. Denne rapport indeholder de oplysninger og beskrivelser, som Kommunalbestyrelsen har ønsket at have som grundlag for sine drøftelser og eventuelle beslutninger om forandringer af skolevæsenet. Den nuværende skolestruktur Jammerbugt Kommune har i dag 12 skoledistrikter. Heraf er 7 med overbygningsskoler. I fem 1 af distrikterne er der skoler med flere undervisningssteder. De resterende 5 skoler har. - 6. klasse og er fødeskoler til overbygningsskolerne. Der er oprettet samdrevne institutioner (SI) 8 steder: Thorup-Klim, Ørebro, Trekroner, Skovsgaard Tranum, Gjøl, Aabybro, Saltum og Ingstrup. Skoledistrikterne samt de enkelte skoletyper og SI kan ses på nedenstående 2 kort. 1 Når den nye Aabybro skole står færdig i 216 lukker undervisningssted Ulveskov. 3
Den gennemsnitlige skolestørrelse er i Jammerbugt kommune på 325 elever. Til sammenligning er gennemsnittet i Nordjylland 358 elever og på landsplan 443 elever. Skolestørrelsen i Jammerbugt Kommune varierer betydeligt fra 7 elever på den mindste skole til over 95 elever på den største skole. Derudover er der undervisningssteder med under 5 elever knyttet til skoler. Udgiften pr. elev vil variere for hvert år, idet ressourcen varierer i forhold til elevtal og klassedannelse men tendensen vil altid være, at des mindre skole des højere udgift pr. elev. Dog er der store variationer indenfor samme størrelse skole. Dette skyldes bl.a. forskelle i klassesammensætningen og forskelle i lærernes alderssammensætning og dermed den enkelte skoles lønudgift. Udgiften til fagpersonale varierer efter antallet af klasser, alle øvrige udgifter til personale og udgifter, der knytter sig mod undervisningen, er gjort elevtalsafhængige dvs. det er samme pris pr. elev uanset, hvilken skole eleven går på. Bygningsudgifterne (herunder rengøring) er ikke gjort elevtalsafhængige, idet disse ikke vil ændre sig i forhold til, om der er en elev mere eller mindre. Det betyder alt andet lige, at jo færre elever der er i en klasse, jo dyrere vil prisen være pr. elev. Samtidig vil de faste udgifter (bygningsudgiften) også være højere pr. elev jo færre elever den skal deles ud på. 4
Nedenfor er der lavet en opgørelse over udgiften pr. elev pr. skole som den ser ud i skoleåret 214/15 opgjort ud fra elevtallet fra skoleåret 213/14. Der er lavet tre forskellige beregninger: Kolonne 2 er en beregning på det samlede budget på de enkelte undervisningssteder inklusiv støtteforanstaltninger til enkeltelever og de udlagte midler divideret med elevtallet Kolonne 3 er en beregning på det samlede budget på det enkelte undervisningssted dog fratrukket det afsatte budget til støtteforanstaltninger til enkeltelever samt de udlagte specialressourcer dvs. det er udelukkende udgiften til almenundervisning. Kolonne 4 er en beregning, hvor der udelukkende ses på budgettet til fagpersonalet dvs. at alle øvrige udgifter, herunder bygningsudgifterne er holdt ude denne linje er med for at illustrere at der er stor forskel på prisen pr. elev på baggrund af klassedannelsen. Som det ses så varierer totalomkostningen i kolonne 3 fra ca. 45. kr. og op til ca. 87. kr. Her er det som nævnt både klassedannelsen og de faste udgifter som bygningsudgifterne, som har indflydelse på forskellen. Ser man på kolonne 4 så kan det ses, at udgiften til fagpersonalet varierer fra ca. 34. kr. til ca. 68. kr. Skole Kolonne 2 - Totalomkostning Kolonne 3 - Totalomkostning uden støtteforanstaltninger og udlagte specialressourcer Kolonne 4 - Lønomkostning til fagpersonale inkl. vikar Fjerritslev 48.15 47.355 36.47 Thorup-Klim 9.227 87.167 68.91 Ørebro 73.78 66.66 49.896 Trekroner 62.268 55.85 41.162 Brovst 48.494 47.764 36.165 Tranum 75.795 64.87 51.337 Skovsgaard 58.416 55.693 43.21 Aabybro 43.339 44.594 33.768 Gjøl 72.337 66.898 52.745 Biersted 5.835 51.376 38.322 Nørhalne 59.386 56.55 42.989 Pandrup 54.58 46.195 34.73 Jetsmark 58.51 58.311 43.99 V.Hjermitslev 78.191 78.191 55.362 Saltum 76.156 65.512 5.239 Det samlede skolevæsen 54.391 52.327 39.559 5
Målsætninger Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune drives først og fremmest efter principperne i Folkeskoleloven og dermed i overensstemmelse med de landsdækkende mål for skolen. Derudover har Kommunalbestyrelsen i Helhedsplanen vedtaget disse overordnede mål: Alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på et højt fagligt niveau. Helhedsplanens overordnede mål er endvidere understøttet af Jammerbugt Kommunes Skolepolitik, godkendt i Kommunalbestyrelsen i januar 213. Kvalitet i folkeskolen Kommunalbestyrelsens ønske om kvalitet i folkeskolerne er beskrevet i Skolepolitikken, citat: Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har. Det er målet med skolepolitikken, at denne skal bidrage til, at Jammerbugt Kommunale Skolevæsen skaber et fælles fundament med en fælles forståelse og retning for, hvordan kommunens skoler skal udvikle sig. Skolepolitikken er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Gennem syv temaer Inklusion, Trivsel og sundhed, Læring, Skoleledelse, Forældresamarbejde, Oplevelse af sammenhænge og De fysiske rammer - udtrykkes forventninger om skolernes udviklingsretning i den fireårige periode, skolepolitikken gælder. Den vedtagne skolepolitik afsluttes med ordene: I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der: er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, 6
arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. Kvaliteten i skolevæsenet udtrykkes ligeledes gennem systematisk at arbejde med de politisk fastsatte mål. Systematikken angår skolens arbejde med de politiske mål og forvaltningens samspil med skolen om at fastholde fokus i dette arbejde. Kommunalbestyrelsen godkender årligt folkeskolernes kvalitetsrapporter med henblik på at sikre, at de politisk fastsatte mål nås. Hvad har betydning for kvaliteten? SFI 2 udgav i april 213 resultaterne af den første større danske undersøgelse af, hvilken betydning lærernes undervisning har for elevernes faglige præstationer i folkeskolen. Undersøgelsens analyser viser, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater, når lærerne bl.a.: Udtrykker tydelige og høje forventninger til eleverne Benytter forholdsvis mange test i deres undervisning Udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen Har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt Mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever En styrkelse af kvaliteten i folkeskolen drejer sig derfor i høj grad om at arbejde med disse forhold. Forvaltningen foreslår, at der i samarbejde med skoleledergruppen udarbejdes et udkast til disponering af et evt. økonomisk nettoprovenu af strukturændringerne, således at dette anvendes til styrkelse af kvaliteten i folkeskolen Den pædagogiske forskning har herudover også undersøgt, om forskel i skolestørrelser generelt kan måles på elevernes resultater. Der kan ikke konkluderes entydigt på disse undersøgelser. Skolens rejsehold udarbejdede i 21 en rapport om Fremtidens folkeskole én af 2 SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd, Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. 7
verdens bedste (Skolens Rejsehold, 21); heri beskrives forhold omkring forskellige skolestørrelser. De fleste af undersøgelserne (internationalt og nationalt) viser en positiv sammenhæng mellem skolestørrelse og elevpræstationer målt på karakterer - jo større skolen er, des bedre præsterer eleverne. Dog gælder den positive sammenhæng kun op til en vis størrelse, herefter vil elevernes præstationer begynde at falde. Den optimale størrelse pr. årgang er i undersøgelsen estimeret til at være mellem 15 og 225 elever. I betragtning af den fastsatte maksimum klassekvotient på 28 elever i Folkeskoleloven i Danmark, så vil det svare til 5-8 klasser på hver årgang. Anden uafhængig forskning fastholder dog, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige at store skoler er bedre end små. Hvis man sammenligner den forskning, der ligger på området, så er svaret, at man ikke ud fra den eksisterende forskning kan sige noget om, hvorvidt store skoler er bedre end små. 3 Uanset hvilken forskning der refereres til gælder der i forhold til henholdsvis store og små skoler, at Store skoler giver større mulighed for at rumme et bredt spektrum af lærerkompetencer over fag og klassetrin Store skoler i højere grad giver mulighed for, at lærere kan indgå i fagteam (af f.eks. matematiklærere), der kan understøtte og vedligeholde professionsudviklingen og den kvalitative udvikling af undervisningen. Store skoler rummer bedre mulighed for, at lærere kan komme til at undervise i de fag, de er mest kvalificerede i/har linjefagsuddannelse i. Store skoler rummer flere muligheder for at arbejde med systematisk og målrettet holddeling og anden fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen på tværs af klasser. Små skoler kræver, at lærere kan undervise i mange fag og i nogle tilfælde, at de kan undervise ikke-årgangsdelte klasser, Små skoler har ofte meget små klassestørrelser, hvilket giver udfordringer i forhold til at skabe fleksible og dynamiske læringsrum. Skoleledelse Fra mange sider er der i dag flere og flere forventninger til, at skoleledelse skal kunne gøre en forskel. Der er forventninger til at ledelsen er i stand til at løse både drifts-, tilpasningsog udviklingsopgaver, i en tid der ud over at være præget af forandring og krav til omstillingsparathed, ligeledes er kendetegnet ved modsatrettede krav og forventninger fra de interessenter, som har berøring med skolen. Der har aldrig tidligere været så meget fokus på folkeskolens opgaveløsning og dermed også skoleledelse som tilfældet er i dag. 3 Professor Sven Erik Nordenbo, Danmarks PæNordagogiske Universitet d. 8. juni 21. 8
Med den nye folkeskolereform er der igangsat en stor forandringsproces i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov men i høj grad om omstilling og udvikling, der betyder, at skolen ikke blot skal levere mere af det samme. Skoleledelsen har en helt afgørende betydning i omstillingen og i det brud reformen og loven omkring lærernes arbejdstid lægger op til med mange af de måder der drives skole på i dag. Frem for at læne sig op ad nedskrevne regler skal den enkelte skoleleder nu i dialog med lærerne for at finde ud af, hvad der skal laves hvornår. Lederen skal kunne aflæse den enkelte lærers kompetencer og have en dialog for at beslutte, hvad den enkelte lærer kan og skal lave. Ledelsen skal i langt højere grad se medarbejderne i øjnene og sørge for at skabe en stærk samarbejdskultur. Det er vigtigt, at skoleledelserne stiller sig i spidsen for denne ændring i en dialog og i et samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og forældre. En helt anden måde at lede på paradigmeskifte for danske skoleledere Fra Til Regnearkstyring Dialogledelse Ledelse efter fastsatte arbejdstidsregler Ledelse efter kompetencer og oplevet fairness Normstyring Målstyring Selvledelse Medledelse Værdifællesskab Organisatorisk fællesskab, arbejdsfællesskab Daglig ledelse med fokus på drift Proaktiv strategisk ledelse Dette paradigmeskifte betyder, at det er helt andre kvalifikationer og kompetencer der i dag fordres til ledelse end tidligere. At være leder af en pædagogisk virksomhed som en skole eller daginstitution fordrer viden om, indsigt i og evne til at agere i relation til de interessenter skolen/institutionen har. Ledelsesopgaverne handler som en kerneopgave - netop i dag om at være i stand til at udvikle skolen, så den udvikler sin egen kompetence til at begrunde sit virke ud fra det overordnede mål Folkeskoleloven. Elevernes læring skal være det centrale for de ledelsesmæssige dispositioner. Det betyder, at ledelsen i dialog med lærerne og andre fagprofessionelle medarbejdere skal følge op på mål og dokumentation for elevernes faglige resultater, fremskridt, indsats og trivsel. Denne ledelsesopgave fordrer ledelsesmæssig kompetenceudvikling inden for det pædagogiske område. Derudover vil mange skoleledere sikkert også sige tid til denne pædagogiske ledelsesmæssige opgave. At være skoleleder kan være en ensom opgave. Man er ofte i den situation, at der i forhold til konkrete opgaver kunne være et behov for at kunne vende en situation eller nogle overvejelser med en person tæt på. Sparring og kollegial vejledning er nogle anvendelige metoder til at kvalificere ledelsens opgaveløsning. Der er såvel ved nedlæggelse af skoler og ved omlægning af en skole til et undervisningssted i henhold til den nuværende ressourcemodel en mulig besparelse på leder- og sekre- 9
tærløn. Samtidig vil de ovenfor skitserede ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med den nye skolereform, og den ønskede tættere ledelsesmæssige opfølgning på den pædagogiske praksis betyde et øget behov for ledelse. Dette vil kræve ekstra ressourcer og forvaltningen foreslår derfor, at denne del af en ressourcebesparelse tilbageføres til skolevæsenet, for at sikre kvaliteten i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Udviklingsmuligheder I forbindelse med Økonomiudvalgets godkendelse af budgetproceduren for budget 215 og overslagsår 216-218, blev det besluttet, at bl.a. ledelsessystemet skulle spille ind i budgetprocessen - i første omgang på ide-niveau. Skolelederne har i forbindelse hermed på et møde den 11/2 214 bl.a. udtalt: Vi har i skolevæsenet nogle fælles udfordringer, som vi må arbejde sammen om også i et langsigtet perspektiv. Det handler således om at finde nogle rationaler, der kan anvendes til langsigtede investeringer i fortsat udvikling af undervisningen og den pædagogiske praksis samt en generel kvalificering af den samlede opgaveløsning på -17 års området. Der skal findes løsninger, der kan strække sig længere end et par år ud i fremtiden. Der skal kigges 1-2 år frem. Den fremtidige skolestruktur skal således afspejle prognoser, geografi, strategier og den samlede udvikling på området. Der skal konstrueres en organisation, hvor der er et reelt kvalificeret samarbejde om opgavevaretagelsen på kryds og tværs af fagligheder. Der er brug for at tænke i centre for at få koordineret indsatsen for - 17-årige Jammerbugt bør inddeles i seks områder med en samlet indsats for de -17 årige. Det er vigtigt, at der er volumen (faglig og økonomisk bæredygtighed) i de tilbud, der er. Større volumen giver øget professionalitet og større dynamik. Forløbet fra.-6.klasse skal som minimum være 2-sporet. Der skal derfor ske fysiske sammenlægninger og nogle bygninger skal lukkes. På baggrund af ovenstående betragtninger omkring kvalitet og ledelse i folkeskolen og skoleledernes vurderinger af den fremtidige situation er der udarbejdet et strukturforslag, der tager udgangspunkt i nedenstående overordnede formål: Skolestrukturen skal afspejle såvel elevtalsprognoser som kommunens strategier for udvikling af folkeskolen. Der skal etableres økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt bæredygtige enheder, der sikrer dynamik og fleksibilitet i opgaveløsningen samt høj faglighed og sikring af linjefagsdækningen. 1
Der skal være fokus på og mulighed for at etablere teamsamarbejde som en professionaliseringsstrategi i forhold til lærernes kompetenceudvikling. Der skal være fokus på den pædagogiske dimension i ledelsesarbejdet og på i større grad at udvikle og skabe mulighed for teamledelse. Teamledelse begrundes i nødvendigheden af at have mulighed for kollegial sparring og vejledning med henblik på udvikling af ledelseskompetencen. Der skal fortsat skabes rammer og muligheder for en styrket inklusionsindsats. Strukturforslag Et gennemgående tema i Jammerbugt Kommunes helhedsplanlægning er den geografi, infrastruktur og de bystrukturer, som er opstået på baggrund af de roller, som byerne i området har udfyldt gennem årtier og århundreder og på den rolle, vi tror på, at de kan komme til at spille fremover. I helhedsplanen er der således udpeget fire byer som hovedbyer, hvorfor skoleområderne i disse byer skal prioriteres: Aabybro Brovst Fjerritslev Pandrup De nuværende elevtal og den eksisterende elevtalsprognose gør, at hvis ikke der skal bygges helt nye og større skoler i hovedbyerne, skal der endvidere for den næste 7-årige periode prioriteres skoler i områderne: Saltum Biersted Skovsgaard Område Elevtal i skoleåret 213-14 Elevtal i skoleåret 22-21 Fjerritslev Thorup-Klim Ørebro 974 818 Trekroner^ Skovsgaard Tranum^ 35 267 Brovst 526 421 Pandrup 674 642 Saltum 252 267 Aabybro* 946 15 Biersted* Nørhalne - Gjøl 638 463 ^Trekronerskolens elever kan gå helt eller delvist til Skovsgaard. Tranum Skoles elever kan gå delvist til Brovst. *Specialklasseelever er ikke medregnet 11
På denne baggrund forslås oprettet 7 skoler med et antal undervisningssteder. Tilsammen udgør en skole med flere undervisningssteder et skolecenter. I hvert center er én overbygningsskole, som de øvrige undervisningssteder er fødeskole til. Hvert af de 7 centre udgør således i praksis: Én skole Ét skoledistrikt Én bestyrelse Ét budget Én elevgruppe Én personalegruppe Én skoleledelse En ændring af skoledistrikterne til at udgøre ét distrikt pr. overbygningsskole giver mulighed for at få de fulde fordele af ledelsesteamene og bedre muligheder for fleksibel udnyttelse af ressourcerne både i forhold til skolecentrets samlede økonomi og i forhold til lærerressourcer og teknisk/administrative ressourcer. Formelt betyder det altså, at der i hvert distrikt kun er en skole men at denne kan rumme flere undervisningssteder. I beskrivelsen af skolecentrene foreslås nedlæggelse af en række skoler i Jammerbugt Kommune, hvoraf nogle af nedlæggelserne medfører permanent lukning af skolen og andre fortsætter som undervisningssteder i den nye struktur. Beskrivelsen indeholder også forslag til nedlæggelse af eksisterende undervisningssteder. Der er forskellige muligheder for sammensætningen af skolecentrene. Disse muligheder vil blive beskrevet i afsnit 2, hvor forslagene til skolecentre beskrives. De enkelte forslag indenfor hvert skolecenter udspringer af prognoserne for elevtalsudviklingen. I den endelige beslutning om, hvorvidt en skole/undervisningssted nedlægges helt og hvor skolen altså heller ikke fortsætter som undervisningsted, foreslår forvaltningen, at følgende forhold, ud over elevtalsprognoserne, tages i betragtning: at færrest muligt elever skal flyttes at hvor elever skal befordres, at det så sker med så kort afstand som muligt både af hensyn til eleverne og til minimering af befordringsudgift at anlægsudgift holdes så lav som muligt Det foreslås, at strukturændringerne sker over en længere tidsperiode, afpasset efter en helhedsvurdering af ovenstående. Således forstået, at nogle af scenarierne kan effektueres i indeværende år (kun nedlæggelse af undervisningssteder kan komme i betragtning her). Andre nedlæggelser/sammenlægninger effektueres på det mest hensigtsmæssige tidspunkt set i forhold til antallet af elever og en evt. anlægsudgift på modtagende skole. I de tilfælde, hvor en skole besluttes nedlagt skal der tages stilling til, hvad der skal ske med en eventuel samdrevet institution (SI). 12
Principper for klassedannelse i skoledistrikter med to eller flere undervisningssteder Samlingen af skoledistrikterne til syv distrikter med flere undervisningssteder giver behov for klarhed om, hvordan klassedannelsen sker og hvilke forpligtelser den fælles skoleledelse og skolebestyrelse har til at sikre, at der foregår undervisning på alle undervisningssteder. For at afbalancere ønsket om fortsat undervisning på flere lokaliteter med hensynet til rationel anvendelse af ressourcerne anbefales det, at forpligtelsen til fortsat undervisning på flere steder indebærer, at der etableres klasser for alle relevante årgange idet klassedannelsen kan undlades, hvis der i et år er en søgning på under 1-12 elever til en klasse. Det lægges her til grund, at Jammerbugt Kommune opretholder de gældende principper for frit skolevalg, så forældrene afgør, hvilket undervisningssted de ønsker at benytte indenfor skoledistriktet og at de kan vælge en skole udenfor eget skoledistrikt i det omfang, det ikke udløser en ny klasse. Hvis der flere år i træk på den baggrund ikke er etableret nye klasser på et undervisningssted kan skolebestyrelsen søge Kommunalbestyrelsen om tilladelse til at nedlægge undervisningsstedet. For at mindske antallet af svære situationer, der skal håndteres af skoleleder og skolebestyrelse anbefales det at en model med kun ét skoledistrikt pr. overbygningsskole kun fødes med det antal undervisningssteder, der ud fra prognosematerialet se ud til at være bæredygtige. Nedlæggelse af skoler Lovgivning om skolenedlæggelser Retten til at nedlægge skoler tilfalder Kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 24 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Af hensyn til åbenhed omkring og inddragelse af såvel medarbejdere som forældre i processen omkring nedlæggelse af skoler og den høringsperiode, der skal afsættes til dette, kan der tidligst blive tale om skolenedlæggelser i skoleåret 215/16. Vester Hjermitslev Skole, Halvrimmen Skole og Tranum Skole er dog undtaget, da de allerede er nedlagt som selvstændige skoler og i dag fungerer som undervisningssteder under andre skoler. Der er derfor ikke samme lovmæssige krav om høringsperiode. Forvaltningen foreslår dog, at der af ovennævnte hensyn fastsættes en høringsperiode på 4 uger. 13
Generelle konsekvenser ved skolelukninger Hvad betyder det for lokalområdet, at skolen lukker Der foreligger en række rapporter om skolens betydning for lokalsamfundet med varierende synspunkter. Forvaltningen har valgt at beskrive konklusionerne fra det materiale, regeringen har fået udarbejdet for Velfærdsministeriet (nu Indenrigsministeriet). Der er tale om en undersøgelse udarbejdet af Teknologisk Institut i 28 baseret på 6 casestudier, der resulterede i rapporten Skoler i landdistrikter. I undersøgelsen konkluderes det, at skoler i landdistrikter udgør et vigtigt samlingspunkt, der binder området socialt sammen på flere måder. Skolen danner baggrund for lokale arrangementer og foreningsliv, der går på tværs af aldersgrupper - et liv der også foregår udenfor skoletiden. Undersøgelsens respondenter tillægger skolen stor betydning for områdets kulturelle identitet som lokalt mødested og omdrejningspunkt. Dette gælder også for respondenter, der ikke selv har børn, der går i skole. Undersøgelsen viser dog, at på trods af den stor betydning, skolen tillægges, så får en skolelukning ikke de store konsekvenser for det lokale foreningsliv, der videreføres i nogenlunde samme omfang under de nye vilkår. En forudsætning for videreførelsen er, at foreningerne fortsat har adgang til de nødvendige lokaler og fysiske faciliteter hvor man kan samles. Undersøgelsen peger på, at en skolelukning imidlertid på længere sigt kan påvirke foreningslivet negativt. Dels som følge af, at forældre og børn lægger deres engagement på den nye skole, og dels som følge af ændret tilflytning og befolkningssammensætning. Undersøgelsen viser, at et lokalområdes befolkningsudvikling efter en skolelukning påvirkes af flere forskellige faktorer som: Nærhed og pendling til store arbejdspladser Herlighedsværdier og natur Udstykning af nye grunde til beboelse Gode busforbindelser og god infrastruktur. Herudover vurderes det, at kulturelle ressourcer og styrker har stor betydning et områdes sociale kapital kan være en væsentlig forklaring på, hvordan et lokalområde påvirkes af en skolelukning. En skolelukning har jf. undersøgelsen begrænset betydning for områdets dagligvarehandel og antallet af butikker. Typisk har de fleste områder i Danmark være præget af en koncentrering af dagligvarehandel og butiksdød. Det er en udvikling, der satte ind længe før skolelukningerne. Forudsætninger for beregning af konsekvenser ved skolenedlæggelser Som grundlag for at beregne nye elevtal og dermed nye klassedannelser er der udarbejdet et basisprognosemateriale, som består af en kombination af kendte elevtal (elevtallene for skoleåret 213/14 rullet frem i en række skoleår) kombineret med børnetal fra den seneste 14
befolkningsprognose 214 223 (korrigeret i forhold til en række forskellige faktorer så som valg af anden skole end distriktsskolen, optagelse på friskole og efterskoler ud fra erfaringstal for de seneste tre år). Den faktor der beregnes for hver skole på baggrund af dette kan være positiv eller negativ afhængigt af, hvordan mønsteret faktuelt har været de seneste tre år. I overbygningen er faktoren typisk negativ, idet mange elever vælger ungdoms- og efterskoler. Ved nedlæggelse af skoler eller ændringer i den nuværende skoledistriktsstruktur på anden måde kan der komme nye mønstre, der ikke er taget højde for i prognosen (f.eks. ændrede mønstre i forhold til valg af anden skole end distriktsskolen og evt. oprettelse af friskole). Der kan være store udsving i de enkelte klasser for hvert skoleår især på de små skoler, hvor det faktiske antal kan svinge fra få eller ingen elever det ene år til 1-2 det næste år. Da prognosetallene ikke kan tage højde for dette og den faktor, der ganges med på baggrund af ovenstående, er et udtryk for et gennemsnit, må det derfor påregnes, at der i en specifik klasse i et specifikt år kan være meget stor forskel på de to tal, når tiden kommer, hvor det faktiske antal kendes. Prognoserne kan derfor alene anvendes til at sige noget om en generel tendens for den enkelte skole og ikke om den enkelte klasse hvert år. På den baggrund er høringsmaterialet udarbejdet således, at der alene fremgår det samlede antal elever, antallet af klasser og gennemsnitlige klassekvotienter for hver skole og hvert scenarie fra skoleåret 213/14 til 222/23. Det skal i forhold til prognosematerialet nævnes, at det formodentlig nogle steder vil være muligt at konstatere et andet antal børn/elever, end materialet angiver, idet tallet kan ændres løbende på skolerne grundet til/fraflytning. Der vil dog være tale om marginale forskelle, hvorfor det udarbejdede prognosemateriale anses for tilstrækkelig validt. Forudsætninger for beregninger på baggrund af ressourcemodel I forhold til tildeling af ressourcer er der foretaget økonomiske beregninger for de enkelte scenarier/temaer. Beregningerne er foretaget ud fra følgende præmisser 4 : Det udarbejdede prognosemateriale. Udgangspunktet for alle beregninger er modellen 213/14 rullet til 214/15 med konsekvenserne af skolereformen indregnet. Der er ikke sket pris- og lønfremskrivninger fra 214 til 215, da de endnu ikke kendes. I alle beregninger er klassedannelse foretaget i henhold til Jammerbugt Kommunes vedtagne politik om, at en klasse deles, såfremt antallet af elever overskrider 28. Grundtildeling ledelse. Hvor der er regnet med nedlæggelse af skoler, er grundtildelingen til ledelse (62. kr.) nulstillet og ikke tilført den modtagende skole. 1.-klasser og specialklasser. Der er i beregningerne ikke medtaget 1.-klasseselever, ligesom der heller ikke er indregnet effekter på specialundervisning. 4 Se endvidere vedlagte bilag vedr. de økonomiske forudsætninger 15
Elevtalsafhængige udgifter. Det er forudsat, at de elevtalsafhængige udgifter (undervisningsmaterialer m.v.) er uændret og følger eleven. Der er ikke medtaget evt. ressourcebesparelser vedrørende lukning af SFO. Årsagen hertil er, at der ud fra de nuværende børnetal ikke er SFO er, der er under det antal børn som udløser minimumsnormering. Da hele SFO modellen er rent børnetalsafhængig vil en elev udløse det samme beløb uanset, hvor eleven går henne Den mulige besparelse på bygningsdelen forudsætter,at bygningen afhændes/nedrives med det samme. Såfremt bygningen fortsat ønskes anvendt, men til andet formål, så bliver besparelsen mindre. De økonomiske beregninger er i analysen medtaget som to punkter: Et punkt, der vedrører leder og lærerlønudgifter (i.h.t ressourcemodellen). Der er beregnet i forhold til forventede elevtal og udgifter i skoleåret 211 212. Der er tale om nettobeløb, efter at eleverne er flyttet til en anden skole. Et punkt, der vedrører øvrige udgifter, det vil sige udgifter til rengøring, grunde/bygninger samt den del af udgiften til serviceleder, som ikke er elevtalsafhængig. Udgiften til pleje af de grønne arealer er indeholdt i udgiften til grunde/bygninger. Udgifter til udvendig bygningsvedligehold er ikke specificeret til hver enkelt skole og er derfor ikke belyst. Da bygningerne eventuelt fortsat skal bruges (men til et andet formål), skal der tages stilling til, hvilken andel af øvrige udgifter, der kan spares ved en nedlæggelse. En evt. indtægt ved salg af bygninger er ikke belyst. Forudsætninger vedrørende bygningsfysiske konsekvenser Skolelederne er ud fra eksisterende bygningsmæssige rammer anmodet om at redegøre for, hvor mange klasser skolen maksimalt kan rumme samt om kapacitet i SFO. Der, hvor eleverne efter skoleledernes redegørelse ikke kan rummes i de eksisterende bygningsmæssige rammer, er der udarbejdet overslag over udgifter til nødvendige tilbygninger. Disse overslag er udarbejdet i overensstemmelse med de pædagogiske principper som er vedtaget i Udviklingsplan for Folkeskolerne, som Kommunalbestyrelsen godkendte i august 29. De anførte udgifter dækker således ikke alene udgift til en eventuel tilbygning, men tillige udgifter til renovering af de berørte bygninger i henhold til Udviklingsplanen. På den baggrund er fastsat et nøgletal for tilbygning af et klasselokale på 1,5 mio. kr. og en øget driftsudgift på 29. kr. årligt pr. tilbygget klasselokale. Selvom der ikke skal tilbygges klasselokaler, så kan sammenlægning af undervisningssteder/skoler afstedkomme mindre udgifter til omforandringer samt flytteomkostninger. Anlægsudgiften er i dette notat beregnet alene ud fra enkeltstående scenarier. Ved kombinationer af scenarier vil der kunne opstå anlægsbehov. 16
Der kan, som følge af udvidelserne på de enkelte skoler, forekomme behov for yderligere trafiksikring som følge af øget elevtal, hvilket ikke er analyseret. Der er generelt tale om overordnede overslag, der efterfølgende bør viderebearbejdes i forbindelse med eventuel fysisk udførelse af arbejderne på den enkelte skole. Der er ikke i beskrivelsen af scenarierne taget højde for indretning af lærerarbejdspladser. Når eventuelle kombinationer af scenarier kendes, vil der skulle vurderes på dette forhold. Forudsætninger vedrørende befordringsmæssige konsekvenser Der henvises her til vedlagte bilag vedrørende beregning af merudgifter til befordring. Scenarier i forbindelse med ændring af skolestruktur 1. Skolecenter Fjerritslev 1.1. Thorup-Klim nedlægges eleverne flyttes til Fjerritslev 1.2. Ørebro nedlægges eleverne flyttes til Fjerritslev 1.3. Ørebro nedlægges eleverne deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner 1.4. Ørebro og Trekroner sammenlægges placeres enten i Ørebro eller Trekroner 1.5. Trekroner nedlægges eleverne flytte til Fjerritslev 1.6. Trekroner nedlægges eleverne deles geografisk mellem Skolecenter Fjerritslev Ørebroafdeling og Skovsgaard 2. Skolecenter Skovsgaard 2.1. Tranum nedlægges eleverne flyttes til Skovsgaard 2.2. Tranum nedlægges eleverne deles geografisk mellem Brovst og Skovsgaard 2.3. Trekoner nedlægges eleverne flyttes til Skovsgaard samt evt. 1.6. 3. Skolecenter Brovst 3.1. Halvrimmen nedlægges eleverne flyttes til Brovst samt evt. 2.2. 4. Skolecenter Aabybro 5. Skolecenter Biersted 5.1. Gjøl nedlægges eleverne flyttes til Biersted 6. Skolecenter Jetsmark 7. Skolecenter Saltum 7.1. V. Hjermitslev nedlægges eleverne flyttes til Saltum 17
Præsentation af skolecentre I det følgende præsenteres de foreslåede 7 skolecentre. Den nuværende struktur i området beskrives generelt med antal og typer af skoler/undervisningssteder samt specifikt med elevprognoser og klassekvotienter for de enkelte skoler/undervisningssteder. Der præsenteres forslag til strukturændringer indenfor hvert skolecenter. I hvert forslag vises konsekvenser for elevtalsprognose, klassekvotient, ressourcer, befordring og anlægsmæssige konsekvenser. Grundtanken bag skolecentrene er som tidligere beskrevet, at der kun er ét skoledistrikt mv. for hvert center. I alle nedenstående strukturændringsforslag er dette derfor forudsat. I forhold til tabellerne med elevtalsprognoserne, så angiver den grønne farve, at tallene er rullet frem på baggrund af allerede indskrevne elever i den pågældende skole. Den blå farve angiver, at tallene stammer fra prognosemateriale. Det er tidligere beskrevet, hvordan prognosetallene er genereret. 1. Skolecenter Fjerritslev I dette område er der p.t. 4 selvstændige skoler. Thorup-Klim skole, Ørebroskolen, Trekronerskolen og Fjerritslev skole. Fjerritslev skole er overbygningsskole for alle skolerne. De nuværende distrikter foreslås sammenlagt til ét distrikt. Nedenstående præsenteres forskellige scenarier indenfor området. Til sidst præsenteres et scenarie, hvor Trekroner skoledistrikt deles mellem Fjerritslev og Skovsgaard. I alle scenarier forudsættes, at skoler som ikke nævnes, omdannes til undervisningssteder i skolecenter Fjerritslev. Der skal foregå en lovpligtig høringsproces i samtlige scenarier vedrørende skolecenter Fjerritslev, da alle er selvstændige skoler. Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Fjerritslev uden strukturændringer Elevtalsprognoser for Fjerritslev afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 624 59 554 531 58 479 47 449 437 433 Klasser i alt 26 26 25 26 23 23 23 23 23 23 klassekvotient 24 23 22 2 22 21 2 2 19 19 Elevtalsprognoser for Thorup-Klim afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 65 66 69 72 69 7 71 73 66 64 Klasser i alt 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 9 9 1 1 1 1 1 1 9 9 18
Elevtalsprognoser for Ørebro afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 15 98 12 95 87 87 82 73 74 67 Klasser i alt 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 15 14 15 14 12 12 12 1 11 1 Elevtalsprognoser for Trekroner afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 141 137 129 121 113 15 96 96 91 86 Klasser i alt 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 2 2 18 17 16 15 14 14 13 12 1.1. Thorup-Klim nedlægges. Eleverne flyttes til Fjerritslev afdeling Elevtalsprognoser for Fjerritslev afdeling efter sammenlægning med Thorup-Klim 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 624 656 623 63 577 549 541 522 53 497 Klasser i alt 27 26 26 27 25 25 24 24 23 23 klassekvotient 23 25 24 22 23 22 23 22 22 22 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -29. -941. -1.15. -499. -2.244. -2.743. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -75. -136. -121. -332. -178. -324. -29. -792. 19
Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 192. 46. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -1.29. -3.75. Anlæg 1.2. Ørebro nedlægges. Eleverne flyttes til Fjerritslev afdeling Elevtalsprognoser Fjerritslev afdeling efter sammenlægning med Ørebro 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 624 688 656 626 595 566 552 522 511 5 Klasser i alt 26 3 28 28 26 25 24 23 23 23 klassekvotient 24 23 23 22 23 23 23 23 22 22 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -177. -672. -849. -421. -1.64. -2.25. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -9. -24. -125. -419. -214. -486. -298. -998. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 161. 387. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -1.17. -2.636. Anlæg 2
1.3. Ørebro nedlægges. Eleverne deles geografisk mellem Fjerritslev og Trekroner afdelinger Forslag til deling af distrikt Den blå streg viser forslag til ændring af skoledistrikt. Skerping området hører til Trekroner skoledistrikt. Gøttrup området hører til Fjerritslev. Fordelingen er begrundet i afstand og busforbindelser, samt at Skerping og Husby hører naturligt sammen. Elevtalsprognoser Fjerritslev afdeling efter delvis sammenlægning med Ørebro 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 624 658 625 597 569 54 527 5 488 479 Klasser i alt 26 3 28 28 26 25 24 23 23 23 klassekvotient 24 22 22 21 22 22 22 22 21 21 Elevtalsprognoser Trekroner afdeling efter delvis sammenlægning med Ørebro 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 141 167 16 15 139 131 121 118 114 17 Klasser i alt 7 8 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 2 21 23 21 2 19 17 17 16 15 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar -176. -385. -419. -919. 21
Samlet besparelse via ressourcemodellen -561. -1.338. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -9. -24. -125. -419. -214. -486. -298. -998. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 26. 494. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov hverken i Fjerritslev eller Trekroner Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -774. -1.842. Anlæg 1.4. Ørebro og Trekroner afdelinger sammenlægges med undervisningssted enten i Trekroner eller i Ørebro. Elevtalsprognoser efter sammenlægning Elever i alt 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 5 235 231 216 2 192 178 169 165 153 Klasser i alt 13 13 12 11 1 9 8 8 7 klassekvotient 18 18 18 18 19 2 21 21 22 Ressourcemæssige konsekvenser 2 14 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -353. 126. -227. -842. 31. -541. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -9. -24. -125. -419. -214. -486. -298. -998. Hvis Trekroner lukkes i stedet og den fortsættende skole er Ørebro vil eneste forskel være en yderligere besparelse på bygningsudgifterne på 42. kr. 5 Elevtallet 13/14 er ikke indsat her, idet det ikke er på forhånd er valgt, hvilken skole, elever evt. flyttes til. 22
Befordringsmæssige konsekvenser Udgifterne vil stort set være ens uanset hvilken lokalitet der vælges. Samlet merudgift til befordring 25. 6. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Uanset hvilken af lokaliteterne der vælges, vil der skulle tilbygges 4 klasselokaler. Der vil være øgede driftsudgifter. Anlægsudgifter 6.. Øgede driftsudgifter 116. 116. Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -28. -823. Anlæg 6.. 1.5. Trekroner afdeling nedlægges. Eleverne flyttes til Fjerritslev afdeling Elevtalsprognose for Fjerritslev afdeling efter sammenlægning med Trekroner 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 624 727 683 652 621 584 566 545 528 519 Klasser i alt 26 32 3 3 28 27 25 24 23 23 klassekvotient 24 23 23 22 22 22 23 23 23 23 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -176. -264. -44. -42. -629. -1.49. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -97. -172. -166. -435. -232. -411. -397. -1.4. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 256. 614. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov 23
Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -619. -1.475. Anlæg 1.6. Trekroner afdeling nedlægges. Eleverne deles geografisk mellem Skolecenter Fjerritslev - Ørebroafdeling og Skolecenter Skovsgaard Skovsgaard afdeling Forslag til deling af skoledistrikt Den blå linie viser forslag til nyt skoledistrikt. Trekroner og Bonderup området hører til Skovsgaard og Bejstrup, Manstrup og Skræm hører til Ørebro. Ved denne deling forbliver lokalområderne Bonderup og Trekroner sammen. Elevtalsprognoser for Ørebroafdeling ved delvis sammenlægning med Trekroner 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 15 175 163 163 15 145 135 125 124 114 Klasser i alt 7 8 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 15 22 23 23 21 21 19 18 18 16 Elevtalsprognoser for Skovsgaard afdeling ved delvis sammenlægning med Trekroner 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 253 297 294 284 284 28 268 256 249 24 Klasser i alt 13 17 16 16 15 14 14 13 11 11 klassekvotient 19 17 18 18 19 2 19 2 23 22 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 24
Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -177. -89. -266. -422. -215. -637. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -97. -172. -166. -435. -232. -411. -397. -1.4. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 384. 922. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov hverken i Skovsgaard eller Ørebro Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -317. -755. Anlæg 2. Skolecenter Skovsgaard I området er der p.t. én skole bestående af to undervisningssteder/afdelinger i Skovsgaard og i Tranum. Skovsgaardafdelingen er overbygningsskole. Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Skovsgaard Elevtalsprognose for Skovsgaard afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 253 237 237 231 232 233 225 212 28 21 Klasser i alt 13 13 12 13 12 12 13 12 1 11 klassekvotient 19 18 2 18 19 19 17 18 21 18 Elevtalsprognose for Tranum afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 86 79 81 78 65 6 57 61 6 62 Klasser i alt 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 12 11 12 11 9 9 8 9 9 9 25
Der er mulighed for at nedlægge undervisningsstedet Tranum og flytte alle elever til Skovsgaard. Dermed vil skolecenter Skovsgaard bestå af én skole med ét undervisningssted beliggende i Skovsgaard by se afsnit 2.1. En anden mulighed er at nedlægge undervisningsstedet Tranum og dele det oprindelige Tranum skoledistrikt mellem Brovst og Skovsgaard skoler, således at eleverne geografisk deles op mellem de to skoler. Dermed vil skolecenter Skovsgaard bestå af én skole med ét undervisningssted beliggende i Skovsgaard by se afsnit 2.2. En tredje mulighed er at nedlægge Trekroner skoledistrikt fra det nuværende Fjerritslevområde og enten flytte alle elever til Skolecenter Skovsgaard eller dele Trekroner skoledistrikt geografisk mellem Skolecenter Fjerritslev - Ørebroafdelingen og Skolecenter Skovsgaard. Dette er beskrevet under Skolecenter Fjerritslev afsnit 1.6. I begge tilfælde vil Skolecenter Skovsgaard bestå af én skole med to undervisningssteder beliggende i Skovsgaard by og i Tranum, hvis Tranumafdelingen samtidigt bevares. 2.1. Tranum nedlægges som undervisningssted og eleverne flyttes til Skovsgaard. Der er intet lovmæssigt krav om høring i dette scenarie, men der foreslås en høringsperiode på 4 uger. Ændringen kan træde i kraft fra skoleåret 14/15. Elevtalsprognose for Skolecenter Skovsgaard inkl. elever fra Tranum 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 253 316 318 39 297 293 282 273 268 263 Klasser i alt 13 18 18 18 16 15 15 13 11 11 klassekvotient 19 18 18 17 19 2 19 21 24 24 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -39. -39. -93. -93. -93. -93. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -72. -178. -25. -171. -424. -595. -171. -424. -595. 26
Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 345. 737. 737. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Behov for en mindre omforandring af enkelte rum, og det vil være nødvendigt at leje flere lokaler til SFO, som er beliggende i Multihallen. Lejeudgiften er ikke indregnet. Anlægsbehov 2. Samlede økonomiske konsekvenser Driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -56. -49. -49. Anlæg 2. 2.2. Tranum nedlægges som undervisningssted. Eleverne deles geografisk mellem Skovsgaard og Brovst I dette scenarie skal både Skovsgaard og Brovst skoler nedlægges og der oprettes nye skoler med nye distriktsgrænser. Dette kræver en lovbestemt høringsproces og ændringen kan derfor tidligst træde i kraft fra skoleåret 15/16. Forslag til deling af distrikt: 27
Blå streg viser forslag til ændring af skoledistrikt. Tranum Enge og Udholmområderne hører til Skolecenter Brovst. Tranum- og Janumområdet hører til Skolecenter Skovsgaard. Fordelingen er begrundet i kortest afstand til skole samt busforbindelser. Den rødbrune streg viser nuværende distriktsafgrænsning. De blå prikker er elever indskrevet i Brovst skole. De lilla og pink prikker er elever indskrevet i Skovsgaard/Tranum skole. Øvrige farver er elever indskrevet i andre skoler. Elevtalsprognose for Skolecenter Skovsgaard inkl. elever fra Tranum og Janumområdet 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 253 275 278 269 263 258 25 242 238 233 Klasser i alt 13 16 16 15 15 14 13 12 11 11 klassekvotient 19 17 17 18 18 18 19 2 22 21 Elevtalsprognose for Skolecenter Brovst inkl. elever fra Tranum Enge og Udholmområdet 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 532 569 56 546 546 534 523 469 483 47 Klasser i alt 24 25 24 23 23 23 21 2 21 2 klassekvotient 22 23 23 24 24 23 25 23 23 24 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -89. -89. -1.931. -1.931. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -72. -178. -25. -171. -424. -595. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 187. 449. Bygningsmæssige konsekvenser i fremtidig skole Ingen anlægsudgifter på Skovsgaardskolen. På Brovst skole kan der for et enkelt år eller to være pladsmangel i SFO, men da det forventes, at færre børn indskrives i SFO grundet folkeskolereformen, så antages det, at dette udligner antallet af børn fra Tranum. Anlægsudgifter Øgede driftsudgifter 28
Samlede økonomiske konsekvenser Mindre driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -872. -2.77. Anlæg 2.3. Trekroner afdeling nedlægges. Eleverne flyttes til Skolecenter Skovsgaard I dette scenarie skal både Trekronerskolen og Skovsgaardskolen nedlægges og der oprettes nye skoler med nye distriktsgrænser. Dette kræver en lovbestemt høringsproces og ændringen kan derfor tidligst træde i kraft fra skoleåret 15/16. Elevtalsprognose for Skovsgaard afdeling inkl. elever fra Trekroner 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 253 297 36 35 311 36 295 282 272 264 Klasser i alt 13 17 16 16 16 15 14 14 14 13 klassekvotient 19 17 19 19 19 2 21 2 19 2 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -159. -159. -419. -419. Rengøring -172. -411. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., rengøring mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -97. -166. -435. -232. -397. -1.4. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 416. 998. Bygningsmæssige konsekvenser i fremtidig skole Ingen anlægsudgifter Samlede økonomiske konsekvenser Mindre driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -179. -461. Anlæg 3. Skolecenter Brovst I området er der p.t. én skole bestående af 2 undervisningssteder et i Brovst og et i Halvrimmen. Der er mulighed for at nedlægge Halvrimmen afdelingen, hvilket i praksis allerede 29
er sket jf. nedenstående. Dermed vil skolecenter Brovst bestå af én skole med ét undervisningssted beliggende i Brovst by. En anden mulighed er at nedlægge undervisningsstedet Tranum og dele det oprindelige Tranum skoledistrikt mellem Skolecenter Brovst og Skolecenter Skovsgaard, således at eleverne geografisk deles op mellem de to skoler. Dette er nærmere beskrevet under Skolecenter Skovsgaard afsnit 2.2. I så fald vil Skolecenter Brovst bestå af én skole med ét undervisningssted beliggende i Brovst by. Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Brovst Elevtalsprognose for Skolecenter Brovst inkl. elever fra Halvrimmen 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 532 324 514 52 56 496 487 46 448 435 Klasser i alt 24 23 23 23 23 22 21 2 2 2 klassekvotient 22 14 22 22 22 23 23 23 22 22 3.1. Halvrimmen nedlægges som undervisningssted. Eleverne flyttes til Brovst afdeling Ressourcemæssige konsekvenser Alle forældre har i skoleåret 213/14 ønsket, at deres børn skal undervises i Brovst afdelingen. Der har ikke ved indskrivningen til skoleåret 214/15 været forældre, som har ønsket, at deres børn skulle undervises i Halvrimmen. Ressourcebesparelsen er allerede indregnet i budget for 214 både personale og bygningsdrift. Befordringsmæssige konsekvenser Der er ingen befordringsmæssige konsekvenser. Eleverne befordres allerede nu til Brovst afdeling. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Der er ingen bygningsmæssige konsekvenser. Eleverne rummes allerede nu på Brovst afdeling. 4. Skolecenter Aabybro I området er der i dag én skole bestående af to undervisningssteder. Ét i Birkelse (Ulveskov skole) og ét i Aabybro. Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at undervisningsstedet Ulveskov lukker, når den nye Aabybro skole står færdigbygget. Dette forventes fra skoleåret 216/17. Der er ikke forslag til strukturændringer under dette skolecenter, idet det vurderes, at Aabybro skole ikke bør tilføres flere elever. 3
5. Skolecenter Biersted Der er i området i dag 3 selvstændige skoler Gjøl skole, Nørhalne skole og Biersted skole. Biersted skole er overbygningsskole for alle tre. De tre distrikter foreslås sammenlagt til ét distrikt. Der skal således foregå en lovpligtig høringsproces vedrørende skolecenter Biersted. Skolecentret kan bestå af tre undervisningssteder med de nuværende skoleplaceringer, eller af to undervisningssteder beliggende i Nørhalne og Biersted. I nedenstående scenarie er forudsat, at Nørhalne skole omdannes til undervisningssted under skolecenter Biersted. Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Biersted Elevtalsprognoser for Biersted afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 358 34 332 324 31 31 293 29 288 285 Klasser i alt 17 15 14 14 14 14 13 13 13 13 klassekvotient 21 23 24 23 22 22 23 22 22 22 Elevtalsprognoser for Nørhalne afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 185 188 183 187 184 189 178 163 163 16 Klasser i alt 1 1 9 9 9 9 8 7 7 7 klassekvotient 19 19 2 21 2 21 22 23 23 23 Elevtalsprognoser for Gjøl afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 98 92 95 95 9 79 83 78 77 75 Klasser i alt 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 klassekvotient 14 13 14 14 13 11 12 11 11 11 31
5.1. Gjøl afdeling nedlægges. Eleverne flyttes til Biersted afdeling Elevtalsprognoser for Biersted afdeling efter sammenlægning med Gjøl 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 358 432 427 419 4 38 376 368 365 36 Klasser i alt 17 22 2 2 19 19 2 2 2 2 klassekvotient 21 2 21 21 21 2 19 18 18 18 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -18. -123. -33. -428. -294. -722. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -8. -126. -92. -298. -19. -3. -219. -79. Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 275. 66. Bygningsmæssig betydning i fremtidig skole Intet anlægsbehov Samlede økonomiske konsekvenser Mindre driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -326. -771. Anlæg 6. Skolecenter Jetsmark Skolecentret er allerede oprettet med undervisningssteder i Jetsmark og Pandrup. Overbygningen er placeret i Jetsmarkafdelingen. Der foreslås ikke yderligere ændringer. 7. Skolecenter Saltum I området er p.t. én skole med to undervisningssteder i V.Hjermitslev og Saltum. Afdelingen i V.Hjermitslev er meget lille og det foreslås, at Skolecenter Saltum fremover består af én skole med ét undervisningssted beliggende i Saltum by. Nedlæggelse af undervisningssted kræver ikke lovpligtig høringsproces. 32
Prognoser og gennemsnitlige klassekvotienter for undervisningsstederne i Skolecenter Saltum Elevtalsprognoser for Saltum afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 212 222 217 227 237 253 26 268 264 26 Klasser i alt 12 12 13 12 13 13 13 13 13 13 klassekvotient 18 19 17 19 18 19 2 21 2 2 Elevtalsprognoser for V.Hjermitslev afdeling 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 41 38 33 37 43 4 3 35 4 4 Klasser i alt 5 4 4 4 5 5 5 6 7 7 klassekvotient 8 1 8 9 9 8 6 6 6 6 Det bemærkes, at der er flere klasser, hvor der ingen elever er indskrevet. 7.1. Nedlæggelse af V.Hjermitslevafdelingen. Eleverne flyttes til Saltum Elevtalsprognoser for Skolecenter Saltum skole 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/2 2/21 21/22 22/23 Elever i alt 212 26 25 264 28 293 29 33 34 3 Klasser i alt 12 14 14 13 14 14 13 13 13 13 klassekvotient 18 19 18 2 2 2 22 23 23 23 Ressourcemæssige konsekvenser 214 215 216 Ledelse og administration Fagpersonale og vikar Samlet besparelse via ressourcemodellen -325. -325. -777. -777. -777. -777. Servicepersonale (bygningsdel elevdel er flyttet) Rengøring Ejendomsudgifter (el, vand, varme, vedl., mv.) Samlet mulig besparelse på bygningsdelen -54. -143. -125. -322. -129. -341. -299. -769. -129. -341. -299. -769. 33
Befordringsmæssige konsekvenser Samlet merudgift til befordring 17. 4. 4. Bygningsmæssige konsekvenser i fremtidig skole På Saltum skole vil børnene kunne rummes uden anlægsomkostninger til klasselokaler. For SFO delen vil det afhænge af, hvilken betydning skolereformen får for antallet af børn indskrevet i SFO. Det forventes, at der vil ske et fald og i så fald vil der være plads til børnene fra V.Hjermitslev. Hvis børnetallet er status quo pr. 1. august, vil det blive nødvendigt at bytte om på afdelingerne på skolen. Derved vil der kunne ske en udnyttelse af indskolingen til SFO børn. Der vil i så fald være udgifter forbundet hermed til bl.a. garderober, ny dør og mindre omforandringer på estimeret 15. kr. Anlægsbehov 15. Samlede økonomiske konsekvenser Mindre driftsudgift (ressourcemodel/bygningsdrift/befordring) -63. -1.56. -1.56. Anlæg 15. 34