Myndighed og rehabilitering Opgave rela4on sammenhæng Hvordan kan vi oversæ:e rehabilitering så borgeren også forstår det? Årskursus for myndighedspersoner 16.- 17. November 2015 Lis Puggaard
Social loven 83 a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal 4lbyde et korterevarende og 4dsafgrænset rehabiliteringsforløb 4l personer med nedsat funk4onsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funk4onsevne og dermed nedsæ:e behovet for hjælp euer 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal 4lre:elægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsæ:e individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsa:e mål og 4dsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal de:e ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal 4lbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og stø:e under forløbet med henblik på at nå de fastsa:e mål, jf. stk. 2. Hjælpen og stø:en skal løbende 4lpasses udviklingen i modtagerens funk4onsevne. Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp euer 83 alene med henvisning 4l, at modtageren ikke magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet.«
Rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsbegrebet er ikke nyt. Allerede i 1880 erne: skoler for blinde, døve, åndsvage og vanføre gøre dem ua_ængige / selvstændige. Formålet var at de ikke blev 4ggere.
Det nye er. at der er taget en poli4sk beslutning om, at alle borgere med erhvervet hjerneskade, sindslidelse, demens, udviklingshæmning, misbrug og alderssvækkelse skal rehabiliteres.
Hvad er rehabilitering? Rehabilitering er en målre:et og 4dsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funk4onsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssitua4on og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, 2004
Hvad er rehabilitering? Rehabilitering af mennesker med nedsat funk4onsevne, er en række af indsatser, som har 4l formål at sæ:e den enkelte i stand 4l at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funk4onsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funk4onsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå ua_ængighed og selvbestemmelse. WHOs defini4on af rehabilitering oversat af Sundhedsstyrelsen 2010
Formål Formålet med rehabilitering er, at mennesker med helbredsbe4nget nedsat funk4onsevne får et meningsfyldt og selvstændigt liv. Hvad der er meningsfyldt og selvstændigt, er forskelligt fra menneske 4l menneske - fra borger 4l pårørende, 4l professionel Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, GADs forlag 2009
Hvad handler rehabilitering om? Rehabilitering handler om samarbejde mellem borgere, pårørende og ansa:e på en måde, så den enkelte oplever at have et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er en tværfaglig proces, som kræver sammenhæng og koordina4on mellem flere sektorer og faggrupper
Aktører i processen Organi- sa- 4onen Pårørende Medar- bejdere Borger
Borgeren i centrum for det rehabiliterende arbejde Borger
Økologisk system teori Bronfenbrenners (1979)
Rehabilitering ud fra et borger synspunkt en forandringsproces i og af borgerens liv, personligt og rela5onelt kny:et sammen med forandring af hverdagslivet
FORANDRING Nye og forandrede ak4viteter Nye og forandrede rela4oner Ny livsførelse Ny håndtering af egne livsvilkår Nyt liv
Forandring - det hele menneske Fysisk psykisk social Hvordan har jeg det? Selvvurderet helbred - symptomfrihed, sundhedsfremme Hvad fejler jeg? Lægevurderet helbred - behandling Hvad kan jeg? Funk4onsevne - genoptræning og rehabilitering
Hvordan hjælpe i forandringsprocessen? Vurdering af forandring: Helhedsorienteret afdækning af borgerens situa4on ( 360 grader ) herunder borgerens problemer, ressourcer og ønsker (med ICF som ramme) Servicestyrelsen
ICF ICF er WHOs interna4onale klassifika'on af funk4onsevne, funk4onsevnenedsæ:else og helbreds4lstand ICF 4lbyder et fælles standardiseret sprog og en fælles begrebsramme Metoden integrerer det medicinske, naturvidenskabelige menneskesyn med det psykosociale, humanis4ske menneskesyn ICF anskuer borgerens funk4onsevne i et bredt og dynamisk perspek4v. 16
Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Døvblindhed Psykisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Sindslidelse Angst Demens Depression Hjerneskade Forandret Udviklingsforstyrrelse - Opmærksomhedsforstyrrelse - Autismespektrum virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Tilknytningsforstyrrelse Socialt problem Kriminalitet Prostitution Udadreagerende adfærd Indadreagerende adfærd Seksuelt krænkende adfærd Omsorgssvigt Social isolation Selvskadende adfærd Selvmordstanker og forsøg Overgreb Misbrug Hjemløshed. Udviklingshæmning Stressbelastning Praktiske opgaver i hjemmet Hjælp og omsorg for andre Praktiske opgaver Indkøb Madlavning Rengøring og tøjvask Samfundsliv Beskæftigelse Bolig Uddannelse Privatøkonomi Socialt liv Samspil og kontakt Relationer Sociale fællesskaber Netværk Sundhed Helbredsforhold Kostvaner og livsførelse Medicinsk behandling Kommunikation Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Samtale Anvendelse af kommunikationshjælpe-midler og - teknikker Kommunikationsmiddel Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Egenomsorg Af- og påklædning Vask Kropspleje Toiletbesøg Drikke Spise Omgivelser Holdninger i omgivelserne Boligområde Servicestyrelsen, VUM
Skala 4l vurdering af funk4onsniveau Ved angivelse af funk4onsniveauet anvendes ICF skalaen: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfa:ende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) 18
Borgerinddragelse Borgeren har mulighed for at medvirke i behandlingen af egen sag Borgeren har ret og pligt 4l at medvirke 4l at 4lvejebringe oplysninger i egen sag Servicestyrelsen
Borgerdeltagelse Hvis borgerens hele livssitua4on skal stå i centrum for rehabilitering, må de:e ske: Med borgerens accept og Ud fra borgerens egne perspek4ver
Borgerinddragelse/borgerdeltagelse at få sammenhæng mellem borgerens livsverden og selvforståelse og den faglige vurdering af de foreliggende oplysninger og handlemuligheder
Mål for rehabilitering Idealet er at borgeren når frem 4l samme funk4onsevne som 4dligere I mange (de fleste?) 4lfælde bliver målet den bedst mulige funk4onsevne
At blive rask! Vellykket rehabilitering A_ængig af menneskets evne 4l at handle og forandre sig selv og sine omgivelser Samspil mellem handling/mestring og de mentale processer, der har med iden4tet at gøre Axel og Kjers4n Fugl- Meyer
Medarbejderne Medar- bejdere
Medarbejderne Hvad er medarbejdernes rolle? Enzym for at borgeren får en vellykket forandringsproces
Hvem er medarbejderne? Social pædagog Egen læge Sygehus Myndighed SSH/SSA Myndighed Voksen med erhvervet hjerne- skade Ældre med nedsat fysisk funk5on Pårørende Egen læge Dagcenter Hjemmesyge plejerske Værested Fysioterapeut Inspireret af Maritha Markusson/ Månsson 2009
Hvordan? Hvad er det, der skal binde de mange enkeltstående indsatser sammen og overskride overgange og snislader? Hvordan få borgerens livsverden og selvforståelse i spil?
Det professionelle faglige skøn BR Hjortbak. Det professionelle faglige skøn. 2013
Forskellige behandler kulturer ssa/ ssh Kontakt person syge- plejersker Hvem taber ved uenighed? social- rådgivere læger pæda- goger Hvordan opnå enighed Jobcen- så det er mest ter op5mal for borgeren?
Tværfagligt samarbejde En enkelt faggruppe kan aldrig have et helhedssyn Egen læge Det handler om samarbejde i en fungerende dialog med borgeren SSH/SSA Dagcenter Ældre med nedsat fysisk funk5on Myndighed Hjemmesyge plejerske Kilde: Maritha Markusson/Månsson. Hemrehabilitering: vad, hur og før hvem. Fortbilding AB/Tidningen Eldreomsorg 2009 Fysioterapeut
Tværfagligt samarbejde I kommunalt regi er tværfagligt arbejde: Et samarbejde mellem flere forskellige forvaltninger/ afdelinger/faggrupper med henblik på at etablere en koordineret og helhedsorienteret indsats i forhold 4l borgeren. Defini4on Når professionelle fra forskellige faggrupper arbejder sammen mod et fælles defineret mål med udgangspunkt i egen og fælles faglighed, arbejder de tværfagligt.
Tværfagligt samarbejde Sker ved at arbejde sammen om: Fælles s4llingtagen Fælles oplevelse Fælles ansvar Gensidig respekt for hinandens viden Helhedssyn Fælles vurdering/evaluering Afsmitning fagene imellem Ny viden
Tværfagligt samarbejde Det afgørende er de forskellige faggruppers forhold 4l hinanden og hinandens arbejde Den professionelles følelsesmæssige forhold 4l arbejdet vil nødvendigvis påvirke samarbejdet Hvis tværfagligt samarbejde skal fungere, må personlige ambi4oner ersta:es med faglige ambi4oner.
Det professionelle faglige skøn Er en kompliceret, omfa:ende og krævende opgave med konsekvenser for borgers muligheder for at få hjælp Professionelle foretager faglige skøn gennem en refleksions- og beslutningsproces BR Hjortbak. Det professionelle faglige skøn. 2013
Det professionelle faglige skøn Mødet og samtalen med borgeren er omdrejningspunkt, det viser sig, at - det første møde har stor betydning ligesom - borgerens selvfrems4lling (fortælling) Det har også stor betydning at de professionelle forstår og taler om behov på meget forskellige måder 1) myndighed (selvhjulpenhed, selvforsørgelse) 2) udfører (borgerens mål om det gode hverdagsliv ) BR Hjortbak. Det professionelle faglige skøn. 2013
Organisa4onen Organi- sa- 4onen
Rammerne Rammerne for rehabilitering rammerne for samarbejde
Det er ikke nok, at man er dyg4g 4l sit fag, hvis ikke man kan samarbejde. Jody Hoffer Gi:ell
Rela4onel koordinering Fundamentet for de gode rela4oner er fælles mål, fælles sprog og viden samt gensidig respekt. Når en proces er a_ængig af mange forskellige arbejdsfunk4oner, kan fokus på de fælles mål være med 4l at brede opmærksomheden ud fra eget ansvarsområde Rela4onerne understø:es af en kommunika4on, der er hyppig, rexdig, præcis og problemløsende Jody Hoffer Gi:ell 2003, 2009
Måling af rela4onel koordinering Fælles mål: deler dine medkolleger dine mål? Delt viden: hvor meget ved dine medkolleger? Gensidig respekt: respekterer dine medkolleger din rolle? Hyppighed: hvor oue taler eller skriver dine medkolleger med dig? Timing/reKdighed: taler eller skriver dine medkolleger med dig, på de 4dspunkter, hvor der er behov for det? Præcision: Taler eller skriver dine medkolleger på en måde, der er 4l at forstå? Problemløsning: Når der opstår problemer i arbejdet, samarbejder dine medkolleger med dig om at løse problemet, eller skyder de skylden på andre? Oversæ:else ved og frit euer ReKoHveR
Effek4vitet i sundhedsvæsenet - samarbejde, fleksibilitet og samarbejde Effekten gælder ikke mindst på arbejdspladser og situa4oner, hvor: forskellige grupper har hver deres specialviden faggrupperne er a_ængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejde vig4ge elementer i opgaveløsningen ikke kan forudsiges opgaverne skal løses under 4dspres
Kommunal organisering Mulighed for rela4onel koordinering på tværs af forvaltninger/afdelinger/faggrupper i samarbejde med borgerne ReKoHveR, Team Arbejdsliv
Evidens for tværfaglig indsats Der er begrænset viden om effekten af tværfaglige teams i forhold 4l ældre med nedsat funk4onsevne Johansson, 2010 i Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funk4onsevne. Li:eraturgennemgang. Socialstyrelsen 2013
Afrunding Vig4gt at have borgeren i centrum Vig4gt at have samme mål Vig4gt for organisa4onen at tale sammen og at tale samme sprog herunder begrebsaylaring
Fx rehabilitering # recovery Recovery: proces der gør, at mennesker med funk4onsnedsæ:elser kan komme sig helt eller delvis (borgerens udviklingsproces) Rehabilitering: indsats der ydes på medarbejderniveau for at stø:e individets recovery proces (organisa4onens arbejdsmetode)
Flere begreber.. Empowerment Sundhed - helbred? Forebyggelse Sundhedsfremme Behandling - genoptræning Selv bestemmelse Medbestemmelse Fælles sprog Mestringsevne Koordineret indsats Tværfaglighed fagligt samarbejde
Tak for jeres opmærksomhed