Analyse af dansk musikeksport 2002

Analyse af dansk musikeksport 2002 Januar 2004 wwwsafriduodk Foto: Morten Ryggaard Rapporten er udarbejdet af for: IFPI-Danmark Dansk Artist Forbund Dansk Musiker Forbund Danske Populærautorer DJBFA Sekretariat: Kunststyrelsen/Musikcentret

Analyse af dansk musikeksport 2002 Dokument nr p-58847-a, no 1 Revision nr a Udgivelsesdato 221203 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JBCA, CCR MIKK CCR

1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Baggrund og fremgangsmåde 3 21 Baggrund 3 22 Fremgangsmåde 4 3 Vareeksport 6 4 Vederlag og rettighedsindtægter 9 5 Eksport af tjenester 12 51 Licensindtægter fra udlandet til danske pladeselskaber 12 52 Indtægter fra danske kunstneres optrædener i udlandet 13 53 Udenlandske kunstneres brug af studiefaciliteter i Danmark 14 54 Indtægter til danske producere, der arbejder for udenlandske kunstnere 15 55 Indtægter til danske musikforlag 16 6 Sammenfatning og perspektivering 17 C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

2 1 Introduktion Denne rapport indeholder en kortlægning og analyse af indtægterne fra eksport af dansk musik og produkter relateret hertil i år 2002 Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for IFPI Danmark, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Danske Populærautorer og DJBFA - Danske Sangskrivere og Komponister Kunststyrelsens Musikcenter har været sekretariat for arbejdet Formålet med undersøgelsen er at lave en samlet opgørelse af den danske musikeksport Undersøgelsen er tilrettelagt på en måde, så det er muligt for opdragsgiverne og øvrige interessenter på egen hånd at gennemføre en identisk undersøgelse i årene fremover Samtidig sikrer den anvendte metode, at det tilnærmelsesvist er muligt at sammenligne resultaterne med resultaterne fra tilsvarende studier gennemført i Sverige og Norge I fremtiden vil det således være muligt hvert år at foretage konsistente og direkte sammenlignelige studier af musikbranchens eksportindtægter på tværs af de tre nordiske lande Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i de følgende kapitler: Kapitel 2 indeholder undersøgelsens baggrund og fremgangsmåde Kapitlerne 3-5 indeholder præsentationen af henholdsvis musikbranchens samlede vareeksport, opgørelser over vederlags- og rettighedsindtægter, samt den samlede eksport af tjenesteydelser inden for musikindustrien Endelig indeholder Kapitel 6 en sammenfatning af resultaterne samt en perspektivering af den danske musikeksport i forhold til musikeksporten i Norge og Sverige C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

3 2 Baggrund og fremgangsmåde 21 Baggrund Dansk musikeksport udgør en betydelig eksportindtægt for det danske samfund til gavn for både beskæftigelse og valutabalancen De tidligere studier som opdragsgiverne til denne rapport har foretaget i årene 1997-99 viser, at musikeksporten i perioden udgjorde cirka 2 mia kr En eksport som dermed har betydning for både valuta indtægter og beskæftigelse, og som kan aflæses direkte i udenrigshandels- og beskæftigelsesstatistikker Samtidig har musikeksporten indirekte betydning for dansk kultur- og erhvervsliv generelt Den indirekte effekt af at musikken - ligesom dansk film - medvirker til at "sætte Danmark på verdenskortet" kan kun vanskeligt gøres op i penge Der er dog næppe tvivl om, at betydningen er meget betragtelig Når danske operasangere optræder på scener i New York, Berlin og Paris, er det af næsten uvurderlig betydning for kendskabet til et land som vores Og når dansk populærmusik spilles på udenlandske radiostationer og danske musikvideoer vises på MTV og andre TV stationer, er det et meget stort og meget købedygtigt publikum, der dermed får kendskab til dansk kulturliv og i bredere forstand, til Danmark Kulturfremstød og handelsfremstød går dermed hånd i hånd I de senere år har indtægterne fra musikeksporten været svagt vigende En del af årsagen til de vigende indtægter skal ses i det faldende CD salg (som til dels er faldet pga piratkopiering), samtidig med at konkurrencen om musikkøbernes gunst generelt er blevet skærpet på de internationale markeder Der er behov for en koordineret og sammenhængende indsats til fremme af dansk musikeksport, hvis de senere års nedadgående udvikling skal vendes Branchen selv kan gøre meget for at vende udviklingen, men der kan også være behov for et stærkere politisk fokus på vilkårene for dansk musik og musikeksport I den forbindelse er det afgørende at have et godt videngrundlag vedrørende de nuværende eksportindtægter, deres fordeling, samt ikke mindst hvorledes indtægterne for Danmark kan sammenlignes med musikeksporten i vore skandinaviske nabolande Denne undersøgelse er et vigtigt skridt på vejen til at sikre dette overblik, og undersøgelsen kan forhåbentlig danne grundlag for en kvalificeret dialog mellem musikbranchen, ministerier og andre interessenter om den fremtidige indsats for at styrke dansk musikeksport C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

4 22 Fremgangsmåde De tidligere års undersøgelser af Danmarks musikeksport, har primært baseret sig på spørgeskemaundersøgelser blandt pladeproducenter, koncertarrangører mv Disse undersøgelser har - som alle den type undersøgelser - haft en svingende svarprocent og en varierende præcision, hvad angår de opgivne tal Det gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i Danmarks musikeksport - både over tid og i forhold til udviklingen i andre lande For at sikre en mere ensartet opgørelse af Danmarks musikeksport baserer denne undersøgelse sig i højere grad på officielle tal fra bla Danmarks Statistik og årsrapporter fra relevante organisationer som fx KODA, NCB og GRAMEX Disse officielle tal er efterfølgende suppleret med oplysninger fra centrale aktører inden for de områder af musikbranchen, hvor der ikke allerede foreligger samlede opgørelser af eksportaktiviteterne Det gælder for eksempel pladeproducenters licensindtægter fra udlandet, indtægter fra danske kunstneres optrædener i udlandet, indtægter fra udenlandske musikeres brug af studiefaciliteter i Danmark og licensindtægter til danske musikforlæggere Disse tal er opgjort på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt danske pladeproducenter og en række interviews med repræsentanter fra større danske studier, managementbureauer, musikforlæggerforeningen og producere, der arbejder for udenlandske kunder C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

5 Analyse af dansk musikeksport I nedenstående boks gives en beskrivelse af den præcise fremgangsmåde C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

6 3 Vareeksport I denne del af undersøgelsen har vi valgt at anvende samme branchemæssige afgrænsning af musikerhvervet, som Kulturministeriet og Erhvervsministeriet tidligere har anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks kreative potentiale Det betyder, at musikerhvervet er defineret som virksomheder tilhørende følgende syv brancher: Som det fremgår, er der tale om en forholdsvis bred definition af musikerhvervet, hvor der både er medtaget virksomheder, der beskæftiger sig med at udgive og reproducere lydoptagelser samtidig med, at også forhandlere og producenter af musikinstrumenter indgår i opgørelsen Den forholdsvis brede definition er valgt for at give et samlet overblik over musikeksporten - både den del som er knyttet direkte til de enkelte kunstnere, men også de dele af erhvervet, hvor sammenhængen er af mere indirekte karakter, som fx virksomheder, der lever af at fremstille CD ere eller musikinstrumenter I nedenstående tabel præsenteres hhv omsætning og eksport for perioden 2000-2002 for samtlige syv branchegrupper, der tilsammen udgør musikerhvervet C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

7 Tabel 31 Samlet vareeksport i perioden 2000-2002 for musikerhvervet fordelt på brancher Selvom der arbejdes med den mest detaljerede brancheinddeling, er der enkelte af brancherne, der indeholder dele, som ikke er direkte relateret til musikerhvervet Dette er især et problem i forhold til branchen Engroshandel med indspillede og uindspillede cd ere, dvd ere, videobånd mv" For at få et bedre skøn over fordelingen på de forskellige medier inden for denne branche har vi kontaktet nogle af de største virksomheder i branchen med aktiviteter inden for alle de nævnte medier På baggrund heraf er det muligt at komme med et estimat for fordelingen dels mellem indspillede og uindspillede medier og dels for fordelingen mellem DVD ere, videoer og CD ere inden for denne branche, som fylder relativt meget i det samlede billede jf Tabel 32 nedenfor Tabel 32 Fordeling af eksporten i 2002 for branchen Engroshandel med indog uindspillede CD ere, DVD ere, videoer C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

8 Alt efter temperament kan man således definere musik henholdsvis snævert og mere bredt Nogle vil således hævde, at tallene for DVD og Video produktion bør trækkes ud af totalen I nærværende undersøgelse har vi valgt at præsentere det samlede beløb, da det svarer til den definition, der er anvendt i forbindelse med Danmarks kreative potentiale C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

9 4 Vederlag og rettighedsindtægter Vederlag og rettighedsindtægter fra udlandet til danske rettighedshavere som fx komponister, tekstforfattere, musikere mfl udgør en anden væsentlig eksportindtægt I Danmark er der i alt tre organisationer med ansvar for at indkassere forskellige former for vederlag til danske rettighedshavere KODA varetager ophavsrettigheder for danske og internationale komponister, sangskrivere og musikforlæggere og indkasserer vederlag når deres værker fremføres offentligt i Danmark KODA tager sig således af fremførelsesretten KODA indgår samtidig i et internationalt samarbejde med søsterorganisationer over hele verden og modtager herigennem afregning til komponister og sangskrivere, når dansk musik fremføres offentligt i radio og tv i udlandet NCB varetager de mekaniske rettigheder til musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag De mekaniske rettigheder omfatter retten til at indspille musik, fremstille eksemplarer og sprede eksemplarer NCB varetager de mekaniske ophavsrettigheder i hele Norden og Baltikum og arbejder på mandat fra de nordiske ophavsretsselskaber NCB er således ansvarlig for at indkassere vederlag til danske komponister, tekstforfattere mv, når deres værker bliver indspillet og distribueret i udlandet Gramex er godkendt af Kulturministeriet til som fællesorganisation for udøvende kunstnere og producenter at gøre krav på vederlag for offentlig fremførelse af lydoptagelser inden for det danske område I modsætning til KODA, som indkasserer vederlag til komponister og tekstforfattere varetager Gramex de udøvende kunstneres rettigheder Gramex varetager de tilsvarende rettigheder i udlandet via gensidighedsaftaler med tilsvarende institutioner i andre lande og modtager herigennem indtægter til de udøvende kunstnere og producenter, når dansk musik fremføres offentligt i udlandet Nedenstående Tabel 41 viser de samlede indtægter fra udlandet til danske rettighedshavere for hver af de tre organisationer C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

10 Tabel 41 Indtægter fra udlandet til danske rettighedshavere KODA, NCB og Gramex (mio kr) KODA indkasserede i år 2002 knap 26 mio kr til danske komponister, tekstforfattere og forlag, som betaling for offentlig fremførelse af deres værker i udlandet Det fremgår af tabellen, at der er tale om en stigning på ca 25 procent fra år 2000 til 2002 NCB indkasserede betalinger for de mekaniske rettigheder til komponister og tekstforfattere for i alt ca 13 mio kr i 2002 Der er tale om en lille stigning i forhold til 2000, men et fald i størrelsesordnen 2 mio kr i forhold til år 2001 Gramex indkasserede i 2002 i alt godt 2 mio kr til de danske udøvende kunstnere og producenter for offentlig fremførelse af deres musik i udlandet Også på dette område er der tale om en stigning i størrelsesordnen 25 procent i forhold til år 2000 Til trods for at NCBs samlede indtægter har været vigende i år 2002 gør denne udvikling sig ikke gældende inden for alle NCB's forretningsområder Et af de områder hvor NCB har oplevet stor fremgang de senere år er inden for ringetoner til mobiltelefoner Nedenstående tabel viser udviklingen i de samlede indtægter til danske rettighedshavere som kommer fra download af dansk komponerede ringesignaler i udlandet Box 1 - Nye forretningsområder: Ringetoner til mobiltelefoner Vederlag til danske rettighedshavere for ringesignaler hentet ned i udlandet Selv om tallene er relativt beskedne og langt fra tilstrækkelige til at opveje det fald, der har været i CD-salget, er der tale om en bemærkelsesværdig udvikling C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

11 NCB er således den eneste af de tre organisationer, der har oplevet tilbagegang i indtægterne fra udlandet i perioden En væsentlig forklaring på denne udvikling er, at NCB's indtægter er nært knyttet til antallet af solgte CD'ere, og dermed også påvirkes bla af det faldende CD salg Omvendt gælder det for både KODA og Gramex, at et stigende antal radiostationer både i Danmark og i udlandet påvirker indtægterne i positiv retning Endelig skal det bemærkes at tallene for samtlige tre organisationer i høj grad også påvirkes af, om danske hits får international succes I årene umiddelbart efter, at grupper som fx Aqua topper de internationale hitlister, kan dette direkte aflæses i tallene for udenlandske indtægter til danske rettighedshavere C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

12 5 Eksport af tjenester Der foregår også en betydelig eksport af tjenesteydelser inden for musikbranchen Desværre eksisterer der kun i meget begrænset omfang systematiske oplysninger om størrelsen af disse eksportaktiviteter Det betyder, at tallene for eksporten af tjenester nødvendigvis må estimeres baseret på oplysninger indhentet via interview, spørgeskema-undersøgelser, samt regnskabsoplysninger fra udvalgte aktører, der vurderes at tegne sig for en stor andel af den samlede tjenesteeksport eller på anden vis være særligt repræsentative Kortlægningen har koncentreret sig om fem centrale områder, hvor det vurderes, at der foregår en betydelig eksport af tjenester Det gælder: Licensindtægter fra udlandet til danske pladeselskaber Indtægter fra danske kunstneres optrædener i udlandet Udenlandske musikeres brug af studiefaciliteter i Danmark Udenlandske kunstnere som gør brug af danske producere Indtægter fra udlandet til danske musikforlag I det følgende gennemgås de fem områder hver for sig 51 Licensindtægter fra udlandet til danske pladeselskaber En række af de større pladeselskaber med afdelinger i mange forskellige lande eksporterer ikke CD ere over landegrænser I stedet betales en licensafgift (en royalty) til den afdeling, som har kontrakt med den pågældende kunstner, mens selve fremstillingen og distributionen foregår i det land, hvor musikken skal sælges I tilfældet, hvor en dansk kunstner udgives i Sverige, er det den svenske afdeling, som står for at indspille og distribuere CDerne og indkassere indtægterne herfra Til gengæld skal det svenske selskab afregne en licens til den danske afdeling for at gøre brug af den danske kunstner Nedenstående Tabel 51 viser de samlede licensindtægter til danske pladeproducenter fra udlandet C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

13 Tabel 51 Licensindtægter fra udlandet til danske pladeproducenter i 2002 Det fremgår af Tabel 51, at pladeselskaber omfattet af undersøgelsen i alt modtog mere en 38 mio kr i licensindtægter fra udlandet i år 2002 Det vesteuropæiske marked er det absolut største marked og tegner sig for godt halvdelen af indtægterne Det nordamerikanske marked står for ca 20 procent af indtægterne, mens Japan og Asien hver især står for ca 10 procent 52 Indtægter fra danske kunstneres optrædener i udlandet Når danske kunstnere engageres til at optræde i udlandet, er der tale om eksport af en tjenesteydelse, og betalingen herfor skal tælles med i den samlede opgørelse af dansk musikeksport Desværre findes der ikke en samlet opgørelse over de indtægter som danske kunstnere genererer via deres optrædener i udlandet For at få oplysninger på dette område er der derfor gennemført en række telefoninterview med management bureauer og agenturer, som repræsenterer danske kunstnere i udlandet Resultaterne ses af Tabel 52 Tabel 52 Indtægter som følge af danske kunstneres optrædener i udlandet 2002 C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

14 En del informanter har ikke ønsket at bidrage med denne type oplysninger Det gælder især bureauer og agenturer, der kun repræsenterer en enkelt eller nogle få danske kunstnere med aktiviteter i udlandet, som af diskretionshensyn ikke har ønsket at oplyse disse tal De angivne tal beror derfor på et skøn og er behæftet med en del usikkerhed Det ses, at tallet er relativt lille set i forhold til en række af de øvrige eksportindtægter Men det er vurderingen fra flere af de bureauer, vi har talt med, at indtægterne fra kunstneres optrædener i udlandet vil være stigende i årene fremover 53 Udenlandske kunstneres brug af studiefaciliteter i Danmark Danmark har en række studier, der kan tilbyde faciliteter af høj international standard Og flere af disse har været i stand til også at tiltrække udenlandske kunstnere, som har valgt at foretage indspilninger i Danmark Når udenlandske kunstnere gør brug af danske studiefaciliteter, er der tale om eksport af en tjeneste, og beløbet, som betales til studiet, skal indgå i den samlede eksport Der eksisterer ikke materiale, som giver et samlet overblik over, hvor udbredt det er, at udenlandske kunstnere benytter danske studier Der er derfor gennemført en række telefoninterview med større danske studier Interviewrunden afslørede, at det er relativt få danske studier, som har betjent udenlandske kunstnere i 2002 Samtidig angiver flere af de studier, som har haft udenlandske kunder, at det udgør en meget begrænset del af deres samlede omsætning Der er således i alt en håndfuld studier, hvor udenlandske kunder genererer en omsætning af en vis betydning Enkelte af disse har leveret regnskabsoplysninger, der præcist angiver, hvor mange kroner udenlandske kunder har betalt, mens andre blot har leveret et skøn over branchens samlede omsætning fra udenlandske kunder Tabel 53 Indtægter fra udenlandske kunstneres brug af danske studiefaciliteter 2002 C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

15 54 Indtægter til danske producere, der arbejder for udenlandske kunstnere Danmark har fostret en række prominente navne indenfor producerverdenen, hvoraf nogle er røget helt til tops og i dag primært arbejder for store udenlandske kunstnere Nogle vælger at blive boende og arbejde i Danmark, mens andre har valgt at slå sig permanent ned i udlandet Selvom vi i denne opgørelse udelukkende har fokuseret på producere med fast bopæl i Danmark, har det alligevel vist sig vanskeligt at få oplysninger om de samlede indtægter fra udenlandske kunstneres brug af danske producere Det skyldes først og fremmest, at de enkelte producere har været tilbageholdende med at afgive denne type oplysninger Argumentet har været at oplysningerne går for tæt på den enkelte producer og giver direkte mulighed for at skønne over det samlede indkomstniveau Og det er forhold, som de fleste har ønsket at betragte som private oplysninger Det er dog lykkedes at få enkelte af repertoirefolkene på de store pladeselskaber til at komme med et bud på den samlede omsætning fra udenlandske kunstneres brug af danske producere Som det fremgår af Tabel 54, er der tale om et beløb i størrelsesordnen 8-12 mio kr i 2002 Tabel 54 Indtægter fra udenlandske kunstneres brug af danske producere 2002 Box 2 Danske producere på den internationale scene C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

16 55 Indtægter til danske musikforlag Der er ikke modtaget tilstrækkeligt materiale fra musikforlag i Danmark til at foretage en egentlig analyse af eksportindtægter, der ikke afregnes via NCB Det har derfor ikke været muligt at vurdere den præcise værdi af eksport af noder eller salg af licenser til noder Ud fra interviews med nøglepersoner fra danske musikforlag og Dansk Musikforlæggerforening skønnes en eksportindtægt på mindst 10 mill kr Tabel 55 Indtægter fra udlandet til danske musikforlag, 2002 C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

17 6 Sammenfatning og perspektivering Som det ses af Tabel 31 ovenfor er især den danske vareeksport faldet fra 2000 til 2003 Den samlede danske musikeksport er dog fortsat i 2002 på 700 mio DKK Fordelingen mellem eksport af varer, vederlag og tjenester vises i figuren nedenfor Vareeksporten udgør fortsat langt den største andel Figur 61 Danmarks samlede musikeksport i år 2002 (mio DKK) Til sammenligning vises nedenfor tilsvarende figurer for henholdsvis Sverige og Norge Norges samlede musikeksport udgjorde i 2001 (bemærk danske og svenske tal er for 2002) 205 mio NOK, igen med vareeksporten som den største Figur 62 Norges samlede musikeksport i år 2001 (mio NOK) C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

18 For Sverige gælder det, at eksporten er langt større end i de to andre lande I 2002 udgjorde den således i alt mere end 67 mia SEK Det interessante ved de svenske tal er derudover, at eksporten, der stammer fra vederlag, er meget omfattende - og overstiger alene den samlede danske eksport Figur 63 Sveriges samlede musikeksport i 2002 (mio SEK) For at gøre tallene for de tre lande sammenlignelige har vi konverteret beløbene til Euro I Tabellerne 61-63 nedenfor præsenteres således de tre landes eksport opgjort på henholdsvis varer, vederlag og tjenester Tabel 61 Musikeksport (varer) Fra Danmark, Sverige og Norge, 2000-2002 (mio EUR) Som det ses af Tabel 61 er vareeksporten fra Sverige langt større end i de to andre lande Og den har været stigende Der er dog vigtigt at bemærke, at de svenske tal dækker over en noget bredere definition af musikeksport, end tilfældet er i den danske undersøgelse For eksempel inkluderer de svenske tal eksporten af maskiner til fremstilling af CDer Denne del af eksporten udgjorde i 2002 alene cirka 22 mio Euro 1 1 De svenske tal inkluderer også for eksempel indtægter fra juridisk assistance, mm i forbindelse med musik kontrakter, etc Det blev besluttet ved igangsættelsen af den danske undersøgelse at holde både dette, samt eksport af udstyr til fremstilling af CDer ude af den danske opgørelse C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

19 Selvom den svenske vareeksport, som det fremgår, overstiger den danske og norske, er det især på vederlagsområdet, at Sverige skiller sig ud Den svenske vareeksport er 6,5 gange så stor som den danske, mens indtægterne fra vederlag overstiger de danske indtægter med mere end en faktor 26 (se Tabel 62, samt Figur 64) Forklaringen på Sveriges (også forholdsmæssigt) store - og stadigt stigende - vederlagsindtægter er et sammenfald af flere omstændigheder Dels har svensk musikindustri især gennem de seneste 30 år opbygget et betydeligt internationalt katalog inden for specielt rock og pop (Abba, Roxette, Europe, The Cardigans, div musicals etc), der kontinuerligt er blevet og fortsat bliver udnyttet Dels har den høje kunstneriske standard og professionaliseringsgrad, der har kendetegnet den svenske industri i samme periode, også skabt international interesse for svensk kreativt talent, herunder især på sangskrivnings- og producerområdet Sangskrivere som Max Martin, Andreas Carlsson mmfl har således stået bag tekst og musik til verdensstjerner som Britney Spears, Jennifer Lopez, Celine Dion, Westlife mfl, der med millionsalg genererer betragtelige rettighedsindtægter for de svenske ophavsmænd Med i billedet hører dog også, at den multinationale organisationsstruktur inden for musikforlagsbranchen betyder, at også indtægter fra danske, norske og finske sangskrivere, der har kontrakt med multinationale musikforlag, går via Sverige, hvor disse forlags skandinaviske kontor er placeret Forlagets andel af disse indtægter (op til 50%) forbliver i Sverige og indgår i opgørelsen som en "svensk eksportindtægt", selvom sangskriveren udmærket kan være dansk Det ses også af Tabel 62, at de danske vederlags-indtægter - i modsætning til tallene for vare-eksporten - har været stabile og endda stigende med cirka 20 procent i perioden Tabel 62 Eksportindtægter fra vederlag for Danmark, Sverige og Norge (mio EUR) C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

20 Figur 64 Musikeksportens fordeling på indtægtskilder i de tre lande (procentvis) Endelig vises tallene for eksport af tjenesteydelser i Tabel 63 Det skal bemærkes, at disse tal udelukkende er baseret på skøn De danske skøn er relativt konservative Tabel 63 Eksport af tjenesteydelser for henholdsvis Danmark, Sverige og Norge (mio EUR) De samlede tal ses af Tabel 64 Dan samlede danske eksport er 94 mio Euro i 2002, mens den svenske er 737 mio Euro og den norske er 25 mio Euro 2 Tabel 64 Samlet musikeksport fra de tre skandinaviske lande i 2002 (mio EUR) 2 Tallene skal læses med de forbehold der er gjort dels mht den danske eksport (se kap 3) og dels mht de svenske tal der bla inkluderer udstyr til fremstilling af CDer C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc

21 Box 3 Perspektivering - de indirekte effekter af dansk musik spillet i udlandet C:\Documents and Settings\dgk\My Documents\div1\ccr\Musikeksport draft report_4doc