MarieBladet. Tema: Aktivitet og beskæftigelse. else. Sved på panden - Karen Marie ta r fat. Strøm til aktivering. eringen

MarieBladet Tema: Aktivitet og beskæftigelse else Strøm til aktivering eringen en - Gentofte sætter fart i aktiveringen Et job må man ha - eller noget at rive i Dage med indhold - dage med liv Sved på panden - Karen Marie ta r fat Du er havd du gør - om identitet Kan vi ikke bare få fred! Leder Juni 2006 FONDEN HJEMMENE

Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej 225 2942 Skodsborg, 45 20 87 00 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 2630 Taastrup (under etablering) Forsidebilledet er fra Karen Marie, hvor to af beboerne, der er ansat i Karen Maries beskyttede værksted, er på arbejde i færd med at slå græsset i den store park. Kan vi ikke bare få fred! Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene I dette nummer af Mariebladet er temaet beskæftigelse og aktivering. Mange synes, det er underligt at gøre sig anstrengelser med at aktivere og beskæftige mennesker, som ikke længere er på arbejdsmarkedet eller som på grund af deres helbredsforhold eller af andre årsager ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Lad dem dog få fred og passe sig selv. Der er mindst to ting man skal være opmærksom på : Det er formentlig næsten alle i den arbejdsføre alder, der lægger enorm stor vægt på at have et arbejde, at kunne sige til sine omgivelser, hvad det er, man er beskæftiget med og at vide, at man har en vigtig opgave, der betyder noget for andre. Uanset handicap er det en værdi, der næsten altid fremhæves. At være i aktivitet betyder også, at man bliver brugt man bruger sin krop og sin hjerne. Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem den fysiske aktivitet og evnen til at bruge sin hjerne fysisk aktivitet er en af de ting, der kan modvirke udviklingen af demens. Det er derfor beskæftigelse og aktivering er så vigtig, og det er vigtigt at tilrettelæggelsen baserer sig på beboernes egne ønsker for selvvalgt er velvalgt. God læselyst Redaktionen. 2

Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk Flemming Høj Jermiin fhj@mariehjem.dk Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende asn@mariehjem.dk Lone Markussen lmm@mariehjem.dk FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 2465 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 1604-7419 Leder Kan vi ikke bare få fred!... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Jobs skal der til... 6 Dagene skal have et indhold... 7 I dit ansigts sved skal du tjene dit brød 8-9 Og aldrig skal de to mødes... 10-11 Fra den store verden Aktiv aktiveringsindsats i Gentofte... 4-5 Bagsiden Mariehjemmene lige nu... 12 - tre typer botilbud i nyt Mariehjem i Bæverskov Trykning StormTryk Faste links: www.danmark.dk Ankestyrelsen: www.dsa.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Indenrigs og sundhedsministeriet: www.inm.dk www.sum.dk Socialministeriet: www.sm.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 503 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk/nyhedsbreve. 3

Fra den store verden Artikel Flemming Høj Jermiin Når Enhver Skal Aktiveres På vej til samtalen kommer man forbi frisør-salonen og hører den ældre dame sige til frisøren: Næh! Det skal da være permanent! Man må formode, hun aftaler med frisøren, hvad de to skal have gang i om et kort øjeblik??!! Med vid og bid Den første korrektion, man får af Abbelone Holm, fysioterapeut og ansat i Gentofte kommunes aktiveringsteam, er (-da vi beder hende fortælle om projektet med aktivering): Næh! Det er da permanent! Det er altså ikke som vi her gik og troede- et projekt! Og sådan kommer vi lige ind til sagens kerne. En permanent véd man da, hvad er, ikke sandt??! Sikker på, at der er form over det, og at det holder en rum tid! Ikke noget med vandondulation her, du!! Om det er sundt? Tjah! Hundredtusindvis af mennesker har prøvet det, og de har da ingen skade taget!! 4 Abbelone Holm, fysioterapeut og ansat i Gentofte Kommune aktiveringsteam Abbelone Holm arbejdede tidligere på Egebjerg i Gentofte og kom med i en arbejdsgruppe, som med medlemmer fra såvel kommunale som selvejende institutioner skulle komme med bud fra ældresektoren på, hvordan man kunne anvende NESA-pengene på en måde i Gentofte, så det levede op til den politiske beslutning om flere aktiviteter og at borgere på plejehjem fik mulighed for at komme mere ud. Derfor var det nærliggende at lægge billet ind på at komme ind i aktiveringsteamet, da det skulle dannes. Det består nu af fire personer, tre fysioterapeuter og en sosuassistent, som indgår i alle plejehjemmenes arbejde med at øge aktiviteterne og sikre, at initiativet resulterede i ekstra aktivitet, ekstra mulighed for at komme ud og opleve noget og ikke over tid forsvandt ind i den enkelte institutions almindelige driftsbudget. Vi havde den forpligtelse over os, at vi skulle sørge for at komme i gang meget hurtigt, og arbejdet i arbejdsgruppen havde gjort det klart for os, at hvis vi blot delte ressourcerne ud efter institutionernes størrelse, ville vi miste styringen over, at de øremærkede midler blev ved at være til rådighed for det, de var afsat til. Derfor begyndte vi med en besøgsrunde til alle plejehjemmene, sådan at vi fik et indblik i deres kultur og kunne danne os et indtryk af, hvordan vi kunne tilføre noget konkret og specielt netop på dén institution. Vi var opmærksomme på, at hvert sted har sin kultur, og at det derfor er meget forskelligt, hvordan man kan komme ind som team, der kommer udefra, og især hvordan man kan tilføre noget af værdi de enkelte steder. Vi har så gjort det på den måde, at vi på skift opprioriterer et sted og lægger flere ressourcer der, end på de andre hjem, så vi bedst muligt kan støtte nye initiativer, mens de bliver løbet i gang. Hele grundidéen er, at vi som team skal støtte, at ting sættes i gang, og at det almindelige, faste personale skal overtage initiativerne og fortsætte dem i dagligda-

- aktivitet og beskæftigelse gen. Netop her på Rikke Mariehjemmet, som ligger på den stejle skrænt ned mod vandet, og som har et pragtfuldt område i baglandet, hvor man kan gå ture og tage på picnic osv. arbejder vi fx med en ide om en motordreven sofa-cykel, som kan hjælpe de ældre op over den stejle skrænt og ind i området med skov og stier. Vi er lidt spændte på, om den har motorkraft nok til at klare stigningen. Vi laver et skema for et halvt år ad gangen og sender ud til plejehjemmene, sådan at det kan ses, hvor og hvad vi har gang i. Det enkelte plejehjem giver tilbagemelding på, om forslagene er noget, man kan bruge, om de passer til det pågældende hjem. Vi har en buket af aktiviteter, vi kan hjælpe med: dansegrupper, harmonika-musik, kegle-spil, bowling, curling (men altså ikke på en isbane!), dart, faldskærm, cykel, sofa-cykel, spadsereture langs stranden, osv. Men det er naturligvis ikke os som team, der alene har ansvaret for at skabe et idékatalog! De respektive steder skal og er meget velkomne tilselv at komme med ønsker og idéer, som vi så kan bruge noget kno-fedt på at hjælpe i gang. Faktisk bruger man ofte meget tid på at undersøge og tilrettelægge nye ting, og der har vi erfaring og netværk, der betyder, at vi kan yde denne service i forhold til det enkelte sted. Det oplever vi selv som vigtigt for at udvikle området. Men vi har fra starten lagt vægt på fysiske aktiviteter. Det at vi får smuglet noget bevægelse, noget vedligeholdelsestræning og mobilitet ind i aktiviteterne har været Fakta-box Salget af NESA gav bl.a. Gentofte kommune en meget betydelig fri kapital, og borgere i lokalområdet vil vide, at en masse energi på alle niveauer har været - og fortsat bliver! - udfoldet for at finde gode måder at bruge disse mange penge på. Således også i ældresektoren, hvor kommunen har taget det prisværdige initiativ at beslutte at bruge flere midler på aktivering af de ældre i plejehjemmene. Man har derfor etableret et såkaldt aktiverende team, som servicerer borgere på kommunens plejehjem ved at tilrettelægge og afvikle aktiverings-initiativer for beboerne. Dette gælder også for Rikke Mariehjemmet, som én gang om ugen får besøg af teamet. 5 afgørende for os, og vi søger at involvere det faste personale, få dem inspireret til at gøre mere af samme slags. Så på den måde prøver vi at smitte lidt af på de enkelte steders kultur og dagligdag. Og det er faktisk en vigtig pointe for os: vi er jo dybest set et tilbud. Derfor handler det meget om at få os og det, vi står for, solgt til plejehjemmene, så de har lyst til det. Og derfor er det så vigtigt for os fire ansatte at agere som et team, at inspirere og supplere hinanden. Det er da klart, at der var en vis skepsis over for os i begyndelsen! Hva var vi for nogle? Skulle vi nu komme og bestemme over stederne? Skulle det faste personale gå og være vores oppassere? Osv. Osv. Men alt det føler vi klart, at vi er kommet forbi for længst! I den henseende er vi for længst blevet...permanente.. Ikke noget med vandondulation her, du!!... Vi har bedt gymnastikpædagog Bente Nilsson fra Rikke Mariehjemmet om at fortælle om den gode ide: Det er blevet en meget stor succes, såvel blandt beboerne som hos personalet, fortæller Bente Nilsson. Men det er sandelig ikke det hele! Ud over at vi får besøg af aktiveringsteamet, så er det jo teamet, der står med ansvaret for at arrangere aktiviteterne. Det kan være gåture, det kan være fælles spil og sang i dagligstuen, det kan være trænings-sessioner med eller uden hjælpemidler, og det kan være så meget andet. Hovedpointen er, at aktiviteterne er sat i system, at der er ressourcer til dem og at de er fornøjelige og netop..aktiverende! Det gi r indhold i dagen! Men herudover er der stillet en 8-personers bus til rådighed for alle plejehjemmene. Vi råder over den to dage i den ene og tre dage i den anden måned, og det er vi simpelthen utrolig glade for! fortsætter Bente Nilsson. Vi har været på en tur til Lyngby Centret med bussen fuld af beboere, som på den måde kom på shopping-tur, spiste frokost og nød en kop kaffe på restaurant. Vi har været en tur i Skovshoved Havn og rundt i lokalområdet, som en anden busfuld beboere havde stor glæde af at gense, og senest var et tredje hold en tur i Helsingør, hvor målet var Teknisk Museum, så man kunne beundre veteranbiler, flyvemaskiner og andre tekniske vidundere fra en svunden tid, sådan at man også kunne mindes at der var en gang, inden der blev sluttet af med kaffe i caféen! Det giver et dejligt pust af liv sådan at komme ud af de daglige cirkler!

Fra vores egen verden Interview Jesper Maarbjerg Line Marie i Slangerup er som bekendt et botilbud for hjerneskadede. De 10 beboere har næsten alle haft et job, før de blev skadet, men det er nyt for dem både at bo uden deres familie, og at bo i Slangerup kun en beboer kommer fra Slangerup Kommune. Det er vigtigt for dem at have et job eller noget fast at tage sig til; men ofte er det svært at forstå, at de ikke længere er i stand til at fortsætte med det job, de har haft før. Jobs skal der til! Der har derfor været nok at se til for Berit Sandager og hendes personale med at finde frem til, hvordan beboerne kunne få sig en tilfredsstillende tilværelse. Her har det hjulpet meget, at Berit i forvejen fra sit arbejde i Ballerup Kommune var kendt med problemerne, men også, at Slangerup Kommune og Frederiksborg Amt har været rigtig gode samarbejdspartnere. I begyndelsen forsøgte kommunen med flere skånejobs, der desværre ikke førte til mere varig beskæftigelse. Det er derfor nu amtets jobkonsulent, der har været konstruktiv med at finde frem til forskellige former for beskyttet beskæftigelse.det Berit trækker frem som noget helt centralt er, at den beskæftigelse, der bliver tilbudt beboerne skal være individuelt tilpasset til personerne hver for sig. Alle 10 beboere er helt individuelle personer, som ikke vil kunne finde sig til rette med et standard-beskæftigelsestilbud, der var fælles for dem alle. Når f.eks. 4 beboere arbejder i beskyttet beskæftigelse på Højagergård, så arbejder de på 3 forskellige værksteder, som hver har deres miljø, produktion og arbejdsform. Jobbene giver løn og oplevelser. Lønnen er ikke så stor, fordi beboerne jo også får førtidspension, men alligevel giver den beboerne et større råderum til deres private forbrug. Oplevelserne er ikke noget, der snakkes så meget om beboerne imellem, men man kan tydeligt mærke, at de betyder meget for dem alligevel. 6 Der er desværre to beboere, som endnu ikke har beskæftigelse, så vi har forsøgt at oprette ulønnet beskæftigelse her på Line - her er rigeligt at tage sig til både i køkkenet og haven, siger Berit Sandager.

- aktivitet og beskæftigelse - og dagene skal have et indhold Det er sundt for alle mennesker at have et arbejde eller en eller anden form for beskæftigelse På Pensionatet Mette Marie er beboerne ikke i stand til at have et fast arbejde 5 dage om ugen endsige fast beskæftigelse på grund af deres mange års sygdom og misbrug af rusmidler. Det nytter ikke at forvente, at vanskeligt stillede sindslidende med et aktivt misbrug skal tilpasse sig normalsamfundets normer og et værdisæt, som det umiddelbart ikke er muligt for dem at leve op til. Det betyder ikke, at vi ingen planer eller ønsker har om at give beboerne nogle små opgaver, for at vise at de har evner, og kan bidrage til fællesskabet. Vi har mange beskæftigelses tilbud til beboerne, som forgår på frivillig basis. De praktiske gøremål som madlavning, indkøb, rengøring og opvask fylder meget i huset. Det er en krævende opgave for medarbejderne at motivere beboerne. Når beboerne ikke vil, så er det medarbejderne der har de opgaver. Vi gør det til en vane at motivere beboerne uden at opgive. Ved siden af de praktiske gøremål har vi andre opgaver for at aktivere og give beboerne nogle gode oplevelser: Rejser: Vores indlands- og udlandsrejser hvert år tiltrækker mange beboere. Mange uger går med at snakke og planlægge disse ture. Det er også en måde at aktivere 7 beboerne. Ud af 16 beboere har 15 været med på vore indlands- og udlandsrejser. Kunst: Vi arbejder på at få mange til at tegne og male. Det forgår når beboerne har tid og lyst til det. Vores kunstmalerværksted er åbent 24 timer.10 ud af 16 beboere har bidraget til vores årlige udstilling i byen. De tjener lidt ved at sælge deres kunst på den årlige udstilling. Musik: Vi har et band i huset, som hedder Open Air. 5 beboere er med i bandet. De får undervisning hver onsdag. De senest 2 år har bandet optrådt 5 gange i byen. De tjener lidt ved at spille i byen. Havearbejde og høns: En del af beboerne er aktive i vores have og passer hønsene. Snerydning: Er også en fast opgaver for beboerne. Men oven i disse ting, så har vi såmænd også en beboer som får en ekstra indtægt ved at køre taxa 3 gange om ugen og en anden beboer, der arbejder fast 4 timer om ugen på et socialpsykiatrisk bosteds cykelværksted. Så Mettes beboere kan godt få dagen til at gå med ting, der er til gavn for både dem selv og deres medbeboere.

Fra vores egen verden Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin Beskæftigelse på Karen Marie er på den ene side et afgørende grundvilkår og på den anden side en kilde til stadig tænksomhed og bekymring. Hvordan indretter man en arbejdsplads, som kan virke attraktiv på mennesker som de, der bor på Karen Marie? Hvordan kan man få fat om den nældens rod, som jo i sin tid blev fostret i det daværende Åndssvageforsorgen, og hvis bærende tanke var og er: Alle mennesker skal hver dag for at have et godt liv og et liv med kvalitet - udsættes for et miljøskifte. Det er i det daglige miljøskifte at tilværelsen nuanceres og facetteres. Det er i miljøskiftet at ens daglige liv perspektiveres og sættes i relief. Det er disse spørgsmål, vi er draget til det sydsjællandske for at drøfte med folk, der har fingeren på pulsen, og som arbejder i dette felt til daglig. Det er i hvert fald det første tema, vi kommer ind på i samtalen med Søren Anker Jensen og Sten Gunnar Rasmussen fra Karen Marie. Sammen står de med ansvaret for at skaffe arbejdsopgaver og tilrettelægge en arbejdsdag for stedets beboere. Og der er stor spredning på de aktiviteter og beskæftigelses-initiativer, de har og har haft gang i. I dit ansigts sved skal du tjene dit brød... Vi møder en større flok ansatte og beboere - i skøn sammenstimlen om dagens spændende projekt, som faktisk er tænkt som en ny mulighed, for at skabe et beskæftigelsesområde: Karen Marie står over for at skulle holde det årlige forårs-marked, hvor alle mand er af huse, og hvor folk fra nær og fjern stimler til Karen Marie for at være sammen med beoerne, for at se, om man kan gøre en god handel og for at støtte op om fællesskabet. Og til det formål har man i år besluttet at købe frem for at leje det store festtelt, der skal bruges i sagens anledning. Og det er det, der skal undersøges i månederne fremover Så rundt om den kæmpemæssige teltdug og de overdimensionerede teltstænger finder vi mennesker fordybet i rejsningens mysterier. Hvordan pokker får man sådan et skrummel stillet op??? Og den mulige beskæftigelsesmulighed? Jo, mon ikke der kunne være et marked i lokalområdet for at udleje og opstille det nyindkøbte stortelt til andre, der går med planer om at tromme folk sammen? 8 Stor spredning, både hvad angår kompleksitet og hvilken fysik, der fordres for at kunne klare opgaverne. Fra den ene yderlighed, der er svejsning af et stort parti trådlåger til senere galvanisering for et lokalt smedeværksted og til den anden yderlighed, der består i at dekorere stearinlys til at sælge i husets egen butik. Vi mener, at der er en vigtig pointe i at komme væk fra parcellen her, og at arbejdet foregår andre steder i området end hos os selv. Derfor afprøver vi modellen med at tage af sted med et sjak hver morgen til en lokal smedefabrik, hvor vi har aftale om at svejse 300 låger sammen og beklæde den med tråd fortæller Søren. - Men vi må nok sande, at det er lige i overkanten af, hvad vi kan klare Til at begynde med, var ikke mindst nyhedens interesse så stor, at vi ikke havde problemer med at samle et større hold og tage af sted med madpakker og alt hvad der hører en arbejdsdag til; men da den var forsvundet, begyndte det at knibe gevaldigt med at holde fast i motivationen, og opgaven er nok også lige sammensat nok til vores beboere; vi skal faktisk selv være

- aktivitet og beskæftigelse med i produktionen uden afbrydelser for at det flyder så nogenlunde, og vores hastighed i arbejdsprocessen er bestemt ikke, som smeden ønsker det! På den anden side er vi langt fra at fortryde, at vi har prøvet det af! Vi har behov for, at der konstant sker en afprøvning af nye områder, og vi arbejder konkret med ikke kun at sidde med opgaver af den type, som fængselsvæsnet har gjort berømt; vi vil ikke være et sted, hvor man sidder kun og samler tøjklemmer! For os er det vigtigt, at der er så stor en varians og spredning på aktiviteterne som overhovedet muligt. Jo bedre, vi er i stand til løbende at skaffe nye opgaver ind og til at holde fast i strategien om at kombinere opgaver herhjemme i vores eget produktionslokale med opgaver ude af huset og ude i verden, desto bedre mener vi faktisk også, vi er i stand til at levere det rigtige svar på den tænkning, som Forsorgen præsterede, da den fik indført dette, at der skal ske miljøskifte i beboernes hverdag, for at de kan føle, at de har en god hverdag. værdighed, vi stræber efter i dagligdagen her. Og det er en sjov og dejlig oplevelse at overvære lønningsdag her. Folk er både glade og stolte over at lønsedlen. Og sådan skal det være! Vi får lov at kikke rundt i værkstedet, og vi taler med nogle af arbejderne der. Èn af dem fortæller med begejstring om deres fiske-projekt: at leje en rigtig fiskekutter og drage til havs og få fanget den største det dur!! Du ved: lige stegt på panden og så godt med persillesovs til Vi andre har jo også brug for den struktur på dagene, at vi kan blive i stand til at skelne mellem søgn og hellig! Hvorfor i al verden skulle de mennesker, der bor her, ikke have det samme behov! Men der er bestemt grænser for, hvor langt vi kan drive den ideologi! Dels er folks evne til at honorere krav til en arbejdsindsats meget forskellig, dels og faktisk ret vigtigt! har vi jo hensyn at tage både til ikke at være konkurrenceforvridende og til det faktum, at lønnen her er særlig. Men vi er fantastisk godt tilpasse med, at vi for nu snart længe siden indførte den ordning, at man selvfølgelig har sin egen lønseddel og at der bliver afregnet med en almindelig løndannelse, når borgerne går ind i vores arbejdsmarked her på Karen Marie. Det blev et afgørende skridt i retning af den normalisering og lige- 9 Fakta-box Karen Marie er først og fremmest et botilbud til 38 borgere, som har svært ved at klare en hverdag uden hjælp og støtte til bl.a. at skabe indhold og mening i tilværelsen. En hverdag med nærhed og fællesskab, hvor den enkelte får mulighed for at opleve små og store succeser i forhold til at mestre eget liv. Der ydes støtte, hjælp og vejledning med henblik på at styrke, genfinde, vedligeholde og udvikle færdigheder i forhold til borgerens funktionsnedsættelse både i og udenfor boligen. Det tværfaglige personale tager udgangspunkt i at opbygge en relation til borgerne, der bygger på tillid, tryghed og respekt. På Karen Marie støttes den enkelte i at udvikle sin personlighed og tage beslutninger om eget liv. Vil du vide mere: www.mariehjem.dk/karen

Fra vores egen verden...og aldrig skal de to mødes Det står i grundloven: Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv,... skal hæves ved lov. Det står i Biblen: I dit ansigts sved skal du tjene dit brød! Det ligger indlejret i vort sprog: Lediggang er roden til alt ondt og Arbejde adler. Intetsteds kommer man uden om det. Det er en selvfølgelighed i vores omgang med hinanden. Det er vort afsæt for at forstå hinanden. Vi har dusinvis af ordsprog og talemåder, som medvirker til at bekræfte os selv og hinanden i, at sådan er det. Arbejde, beskæftigelse, aktivitet er godt. De tre ords modsætninger er noget skidt. Filosoffer har til alle tider...beskæftiget...(ja, det lyder jo næsten sjovt!) sig med, hvorfor det er sådan. Læs en gang, hvordan man kan svinge sig op i lianerne over noget, som vi som forældre vel stort set gør uden at tænke over det: Utilitaristerne forlangte ikke mere af en god opdragelse end nyttige og dygtige håndværkere inden for deres fagområde - konkret viden i et konkret håndværk. Nyhumanisterne antog at en almen dannelse som mål for undervisningen i børneskolen i den sidste ende ville være et bedre fundament for det enkelte menneske og for samfundet end den direkte erhvervsmæssige nytteuddannelse. Hvad kan du / Hvad laver du? Når et menneske fødes, er det endnu ikke noget individ. Det må opbygge sin individualitet gennem dannelsesprocessen. Dannelsens mål er totalitet, dvs. udviklingen af om muligt alle individets evner og potentialer, men ikke som enkelt stående færdigheder, der er uden indbyrdes forbindelse, men således, at individet bliver en integreret helhed, individet får identitet. For at det også rent faktisk skal lykkes at udvikle alle anlæg og potentialer må selve dannelsesstoffet dannelsesindholdet udvælges. Det skal være universelt, ikke sådan at forstå at det skal indeholde alt imellem himmel og jord, at alt skal gøres til genstand for dannelsesprocessen, men de skal rumme alle de nødvendige strukturer og værdier for individets totale udvikling. Hvad står der dér? Vist noget i retning af, at det er godt at lære lidt mere og lidt bredere end bare det, der skal til for at passe et arbejde. Tak for kaffe! Men en sjov tanker er det, at vi i alle sammenhænge i vor kultur måler hinanden på brugsværdien, så at sige: Hva kan du? Hva laver du? 10 Du er, hvad du laver! Får du en ukendt mand/kvinde til bords, kan du være næsten sikker på, at når ellers I er færdig med at tale om vejret, går I i gang med at pejle jer gensidigt ind på, hvad I laver, hvad jeres arbejde er eller var. Hva er nytteværdien? Det er indgangen til næsten enhver mellemmenneskelig forståelse med hinanden i vesterlandske kulturer. Du er, hvad du laver. Du får din identitet via det, du gør. I det lys er det ikke underligt, at det gennemsyrer hele vores tænkning, vores lovgivning, vores samfundsindretning og vores møde med omverdenen og med andre

- aktivitet og beskæftigelse Mon det kan tænkes, at der er en sammenhæng med denne kulturforskellighed og det at tænke og forstå, hvad der giver livet mening og indhold. At der er grunde til, at Yoga, zen, taichi og hvad det alt sammen hedder, er udviklet og kommer fra kulturer, der forstår de mellemmenneskelige relationer og det at være så helt anderledes end vi gør her om lands?? Østen er østen og vesten er vesten. Og aldrig skal de to mødes. mennesker at det er godt at ha noget at rive i! I det lys er det ikke underligt, at vi indtænker det at være beskæftiget, det at have aktiviteter, det at gøre noget i alt, hvad vi indretter for gamle, for svage, for psykisk syge, for børn, for hvem som helst. Vi tror simpelthen så grundfæstet på, at livets mening og indhold har en tæt sammenhæng med, hvad vi gør og at vi gør noget. I vor kultur er det vanskeligt at forestille sig og at argumentere for det modsatte af at lave noget, gøre noget, være aktiv på den ene eller den anden måde. Og fordi det er sådan, bygge vi vore argumenter op for denne tænkning i overensstemmelse med..netop vores måde at forstå verden på. Indholdet i tilværelsen Ikke i denne sammenhæng, hvor talen er om det at forstå sig selv i en større sammenhæng, forstå sig selv som en del af et fællesskab. Ikke når det drejer sig om at skabe det, som vi i vesten og i Mariehjemssammenhæng!- forstår ved kvalitet og indhold i tilværelsen. Vi har intet at stille op som alternativ til de værdier og den tænkning, vi bekender os til: at for at få indhold i dagligdagen skal der beskæftigelse, aktivitet og arbejde til. Det er det, der giver identitet og derfor livskvalitet. Vi bekender os 120 procent til dette udgangspunkt. Fordi vi ved, at ikke mindst de grupper, som bor i Mariehjemmene, kender, forstår og har direkte glæde af det... Flemming Høj Jermiin Hvad laver du / Hvem er du Anderledes forholder det sig jo i østerlandsk kultur. Der får du ikke din identitet af hvad du laver, men af hvem du er. Man kan forestille sig den samme situation: man har en fremmed mand/kvinde til bords. Hvordan kommer man i gang med konversationen? Taler om vejret? Måske? Hvis det er det samme vejr det meste af året, er det formentlig et emne, der hurtigt er uddebatteret??? Men derefter må det være: - ikke hva laver du? Men hvem er du? - hvem er din far? - hvem var hans far, altså din farfar? og hans far igen, altså din oldefar? osv. osv. Du er din slægt. Du får din identitet af, hvem du nedstammer fra... 11

Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside Nyt Mariehjem i Bjæverskov I MarieBladet marts 2006 omtales, at Fonden Mariehjemmene er i færd med at etablere botilbud i Bjæverskov til mennesker med sindslidelser. Det blev endvidere omtalt, at forstanderne fra Rose Marie, Kirsten Marie, Mette Marie og Karen Marie, som i dag helt eller delvist arbejder med samme målgruppe, har være inddraget i projektet og fortalt om fordele og ulemper ved den måde deres hjem er opbygget og indrettet. Erfaringerne fra disse Mariehjem er nu tænkt ind i indretningen af botilbudet i Bjæverskov, som sandsynligvis kommer til at indeholde 22 boliger. Mariehjemmene er således med i udviklingen af helt nye boformer, skræddersyet til målgruppen. Tre typer botilbud Botilbud 1 10 et - værelses lejligheder med eget bad /toilet og trinette køkken. Boligerne er placeret under samme tag som fællesfaciliteterne. De 7 af boligerne har en lille have. Boligerne er et tilbud til beboere, der har brug for den tryghed det giver at være tæt på personale og andre beboere. 3 boliger er etableret i direkte forlængelse af serviceafdelingen. Beboerne kan bruge de fælles faciliteter herunder vaskeriet Botilbud 2 8 to - værelse lejligheder med eget bad/toilet og trinette køkken. Boligerne er placeret i små selvstændige huse 12 De allerførste skitser af det nye Mariehjem i Bjæverskov er basseret på erfaringerne fra andre Mariehjem med lille have og indgang direkte fra det fri. Boligerne er et tilbud til de beboere der ønsker at gøre brug af fællesfaciliteterne, men ikke ønsker eller har brug for den helt tætte kontakt. Botilbud 3 4 to - værelses lejligheder med eget bad/ toilet og lille køkken. Boligerne ligger separat fra de øvrige boliger og beboerne kan ikke gøre brug af fællesfaciliteter. Boligerne er et tilbud til beboere, som er i stand til og ønsker at bo i selvstændig bolig med støttetimer fra Mariehjemmet. Støtten foregår i boligen efter aftale. Støttetimerne kan varieres i omfang og intensitet efter aftale mellem kommune og forstander. Beboerne bruger ikke fællesfaciliteterne i Mariehjemmet, men har en form for netværk i form af værested, undervisningstilbud, interesser o.a. ---------- De 19 af boligerne har en lille have, 12 af boligerne har vaskemaskine i lejlighederne. Til samtlige lejligheder hører et skur. Fællesfaciliteterne består af køkken/ alrum, opholdsstue, studie, vaskeri og terrasse og have. Beboergrupperne 1. og 2. udgør en beboergruppe i forhold til beboermøder, råd og servicetilbud. De kan vælge at gøre brug af det sociale fællesskab, som ofte opstår, når man bor i nærheden af hinanden, laver mad og spiser sammen og deltager i de aktiviteter, der foregår i og udenfor huset.