Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål for erhvervsuddannelserne: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 pct. i 2025. 2. Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025. Det vil sige, at mindst to ud af tre påbegyndte skal fuldføre i 2025. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, og den høje beskæftigelse for færdiguddannede skal opretholdes. 4. Tilliden til og trivslen i erhvervsskolerne skal styrkes Der vil blandt andet på baggrund af erfaringerne med trivselsmålinger på erhvervsskolerne blive udviklet én fælles metode for trivselsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende. Arbejdet med trivselsmålsætningen skal medvirke til at sikre fokus på at skabe og fastholde et højt trivselsniveau lokalt. 1. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Der skal skabes et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor unge trives, har det sjovt sammen og lærer en masse. Erhvervsuddannelserne skal målrettes de unge under 25 år, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. De store aldersforskelle mellem eleverne fjernes, så der kan skabes et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber ligesom i folkeskolen og gymnasierne. På den måde kan de unge bedre udvikle et fagligt og socialt fællesskab. Regeringen foreslår derfor, at der etableres et grundforløb på ét år for de elever, som kommer direkte fra grundskolen, hvor de unge går længere tid sammen og har mulighed for at være en del af et klassefællesskab. Læs mere om det nye grundforløb under næste fokusområde, 2. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre.
Nogle erhvervsskoler, gymnasier og kommuner har gode erfaringer med at danne fælles campusmiljøer omkring bl.a. erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det muliggør blandt andet, at uddannelserne kan trække på fælles aktiviteter og etablere fælles faglige miljøer. Og uddannelsernes bliver mere attraktive for de unge. Disse gode erfaringer skal indsamles og videreformidles til uddannelsesstederne, og uhensigtsmæssige hindringer for campusdannelserne skal nedbrydes. 2. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre Flere skal vælge en erhvervsuddannelse, og erhvervsuddannelserne skal være et oplagt førstevalg direkte efter afslutning af 9. eller 10. klasse. Strukturen i erhvervsuddannelserne skal derfor gøres mere overskuelig. Regeringen foreslår, at erhvervsuddannelsernes grundforløb fremover organiseres i fire hovedområder. Det vil sige, at eleverne ved indgangen til erhvervsuddannelserne kun skal forholde sig til disse fire hovedområder frem for de 12 nuværende fællesindgange og skal først senere vælge mellem de 108 forskellige erhvervsuddannelser. De fire nye hovedområder: Social, sundhed og pædagogik Handel og servicefag Landbrug og fødevarer Teknologi, byggeri og transport Grundforløbenes tilrettelæggelse og indhold bliver nu sådan, at unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, får bedre mulighed for at blive afklaret og tage stilling til valget af en erhvervsuddannelse. De unge skal ikke længere beslutte, hvad de vil være allerede inden for de første 14 dage som det er tilfældet i dag. Det konkrete uddannelsesvalg træffes først inden påbegyndelse af grundforløbets anden del de sidste 10 uger. Uanset hvilket hovedområde, den unge begynder på, kan han eller hun senere vælge mellem alle 108 erhvervsuddannelser. Det nye grundforløb får en ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområdet. Det nye grundforløb varer et år for de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Det betyder for mange uddannelser, at grundforløbet bliver forlænget i forhold til i dag.
Grundforløbet består af to dele. 1. del er for de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og varer 30 uger. På første del får de unge tid til at lære forskellige uddannelsesområder at kende, får udviklet brede erhvervsfaglige kompetencer og bliver dygtigere i de almene fag. Styrkelsen af disse generelle og almene kompetencer danner grundlag for det endelige uddannelsesvalg. I grundforløbet får eleverne udviklet deres studiekompetencer og får dermed bedre muligheder for at læse videre efter endt erhvervsuddannelse. 2. del af grundforløbet varer 10 uger og består af uddannelsesspecifikke fag, som gør den unge klar til at starte på hovedforløbet. Hvis man ikke begynder på en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, fx fordi man har været i arbejde eller anden uddannelse, begynder man direkte på grundforløbets 2. del med mulighed for individuel supplering i indtil 10 uger. Regeringen ønsker, at styrke mulighederne for høje niveauer i grundforløbet, og for, at unge kan tage en gymnasial eksamen samtidig med en erhvervsuddannelse (eux). Eux vil derfor fremadrettet blive tilbudt på flere uddannelser og inden for alle fire hovedområder. På den måde får erhvervsuddannelserne et bredere sigte og giver bedre muligheder for videre uddannelse. Det skal ske ved, at alle erhvervsuddannelser med en varighed på mindst 3 år giver adgang til alle erhvervsakademiuddannelser Den nye struktur betyder, at grundforløbet får samme opbygning og varighed inden for alle fire hovedområder. For to af de merkantile uddannelser skal eleverne have særligt specialiserede kompetencer på et højere niveau i uddannelsen i form af eux. For de øvrige merkantile uddannelser bliver der mulighed for, at nogle elever som en del af hovedforløbet kan tage et studiekompetencegivende eux-forløb på et år eller en ny overbygning på hovedforløbet med højniveauer, som er tiltænkt unge, der ønsker at blive fx salgsledere mv. 3. Klare adgangskrav og tilbud til alle unge Klare adgangskrav vil skabe øget opmærksomhed på, hvilke forudsætninger de unge skal have for at blive klar til en ungdomsuddannelse. For unge, der ikke opfylder adgangskravene efter folkeskolens 9. klasse, foreslår regeringen en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse EUD10, som et supplement til de nuværende 10. klasses tilbud. Mange elever, der i dag starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, fordi de ikke har de nødvendige grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder. Det kan give en oplevelse af nederlag. Utilstrækkelige færdigheder hos nogle elever gør det svært at skabe et ensartet og fælles
grundlag for undervisningen, og kvaliteten i uddannelserne og undervisningen bliver derfor svækket for de andre elever. Klare adgangskrav vil skabe øget opmærksomhed på, hvilke forudsætninger de unge skal have for at blive klar til en ungdomsuddannelse. Regeringen foreslår på den baggrund, at der fremover skal være tre hovedveje til at starte på en erhvervsuddannelse: Unge med et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har direkte adgang Unge, som har indgået en uddannelsesaftale (dvs. har en praktikplads), kan starte direkte på grundforløbets 2. del. Unge, som har en ungdomsuddannelse i forvejen, kan starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis de har mindst 02 i gennemsnit på 9. klasses niveau eller højere i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Ud over de tre hovedveje vil der være mulighed for direkte optagelse på en erhvervsuddannelse på baggrund af en prøve og en personlig samtale. For unge, der ikke opfylder adgangskravene efter folkeskolens 9. klasse, foreslår regeringen en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse EUD10, som et supplement til de nuværende 10. klasses tilbud. EUD10 skal hjælpe de unge med at få forudsætningerne for at begynde på en erhvervsuddannelse. Som et forsøg indføres betinget optagelse i form af optagelseskontrakter og faglige kursusforløb for unge, der ikke har opnået de fornødne karakterer, men som ved optagelsesprøven på erhvervsskolen vurderes at være tæt på at opfylde adgangskravene, og som er motiverede for at opnå de nødvendige kvalifikationer. De unge, som ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og som er i risiko for at stå helt uden uddannelse, kan i fremtiden gennemføre en fleksuddannelse. Læs mere om dette under 6. Ny fleksuddannelse. I sammenhæng med mere klare krav foreslår regeringen: Fokusering af vejledningsindsatsen i folkeskolen, så den målrettes de elever, der allerede i 8. klasse vurderes at være i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Læs mere under 8. Fokusering af vejledningsindsatsen. Bedre muligheder for, at folkeskolerne kan følge op på elevernes videre færd i uddannelsessystemet, for eksempel med indikatorer for, hvor stor en andel af eleverne, der påbegynder og gennemføreren ungdomsuddannelse, og hvor stor en andel af eleverne, der ikke opnår karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøver.
Aktiviteter, som kan skabe øget fokus på og viden om mulighederne i erhvervsuddannelserne bl.a. obligatoriske introduktionskurser og brobygning. 4. Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Bedre kvalitet i undervisningen vil fastholde flere unge i erhvervsuddannelserne. Lærerne skal derfor både være dygtige faglærte med erfaring fra erhvervslivet og dygtige undervisere med anden relevant baggrund og have pædagogiske kompetencer, som matcher elevernes forskellige forudsætninger. Kravene til de ansattes kvalifikationer øges derfor stiger kvalitetskravene til erhvervsuddannelserne også. Uddannelserne skal løbende udvikle sig, så de unge får kvalifikationer, som matcher arbejdsmarkedets behov. Elevernes tid sammen med lærerne har stor betydning for udbyttet af uddannelsen. Regeringen foreslår derfor, at kvaliteten på erhvervsuddannelserne hæves gennem følgende: De planlagte undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb skal være på mindst 25 stigende til 26 timer om ugen i gennemsnit. Lærernes pædagogiske kompetencer skal styrkes markant, og de skal derfor have formelle erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point inden 2020. Dette kan for eksempel være et modul fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Der igangsættes et ledelsesudviklingsprogram og stilles krav om efteruddannelse i pædagogisk ledelse for ledere af erhvervsskolerne. Samtidig iværksættes der initiativer, som kan understøtte det strategiske arbejde samt skabe udvikling og styrket undervisningsmiljø på erhvervsskolerne. Skolerne skal forpligtes til at yde differentieret undervisning, der er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Og de unge skal have tilbud om undervisning på flere faglige niveauer, så alle unge bliver udfordret og får udviklet deres potentialer fuldt ud. Skolerne forpligtes til i højere grad at yde praksisorienteret undervisning og sammentænke indlæringen i skole- og praktikperioderne. Der udarbejdes en samlet strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse for at skabe grundlag for bedre at udnytte digital læring.
Det statslige kvalitetstilsyn med skolerne skal styrkes med fokus på skolernes kvalitetsudvikling og elevernes trivsel. Kvalitetstilsynet skal styrkes med læringskonsulenter, der i reformens indfasningsperiode skal yde rådgivning til skolerne. Tilsynet skal især understøtte en positiv udvikling på de erhvervsskoler, der præsterer dårligt i forhold til de centralt opstillede mål. De skoler skal have obligatorisk, individuel rådgivning fra læringskonsulenterne og om nødvendigt indgå aftale med Undervisningsministeriet om iværksættelse af tiltag, der kan højne kvaliteten. Det kan for eksempel være påbud om flere timer til eleverne, supervision, ændringer i undervisningsplaner eller opgradering af lærerkvalifikationer. 5. Fortsat indsats for praktikpladser Manglende praktikpladser i virksomheder er en medvirkende årsag til, at unge falder fra erhvervsuddannelserne. I november 2012 indgik regeringen en bred politisk aftale med 12 konkrete initiativer, der styrker uddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser. I dag omfatter regeringens indsats for flere praktikpladser blandt andet oprettelsen af 50 praktikcentre pr. 1. september 2013. Praktikcentrene skal øge kvaliteten af skolepraktikken, styrke det praktikpladsopsøgende arbejde og give en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten, så eleverne i videst mulige omfang kommer i lønnet praktik. Derudover forpligtes erhvervsskolerne til at udarbejde handlingsplaner for at tilvejebringe praktikpladser, og der udvikles nøgletalsindikatorer, som skal belyse resultaterne af skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig øges tilskuddet til erhvervsskolernes praktikpladsindsats. Initiativerne i regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne ligger i forlængelse af den allerede indgåede aftale. Samtidig med, at det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår uddannelsesaftale med en virksomhed, forhøjes vil regeringen omlægge skolepraktiktaxameteret, så en større del udmøntes som grundtilskud og en mindre del som aktivitetsafhængigt. Det skal fremme, at eleverne ikke er længere tid i skolepraktik end nødvendigt. Samtidig vil regeringen styrke uddannelsesgarantien ved, at der skabes flere skolepraktikpladser på elektrikeruddannelsen og anlægsstrukturuddannelsen, hvor der er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder. I forlængelse heraf vil regeringen erstatte alle eller nogle af de nuværende kvoter til skolepraktik med adgangsbegrænsning ved grundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og forventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for de grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser vil blive inddraget i dette arbejde. Uddannelser (REU) inddrages i den tekniske udformning. Arbejdsmarkedets parter indbydes til en drøftelse af praktikpladssituationen. Desuden inviteres kommuner og regioner til drøftelser om en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats for at skaffe flere praktikpladser. 6. Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse Visse unge 15-24-årige har ikke tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Disse unge skal have et uddannelsestilbud, der passer til deres behov, og som øger deres muligheder for job og selvforsørgelse. Visse unge 15-24-årige har ikke tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der er tale om unge, som er motiveret for uddannelse, men som i dag enten starter på en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse. Disse unge skal have et uddannelsestilbud, der passer til deres behov, og som øger deres muligheder for job og selvforsørgelse. Derfor vil regeringen oprette en ny ungdomsuddannelse ved navn fleksuddannelsen. De unge opnår gennem fleksuddannelsen bedre beskæftigelsesmuligheder, fordi uddannelsen giver dem en række grundlæggende faglige, sociale og personlige kvalifikationer, så de bliver bedre rustet til at varetage et ufaglært arbejde på et mere kvalificeret grundlag. En afsluttet fleksuddannelse giver titlen "erhvervsassistent" og udløser et uddannelsesbevis, så eleven har et bevis på sine kompetencer. Fleksuddannelsen skal tilrettelægges med stærk vægt på holdfællesskab og praktiske undervisningsforløb. Uddannelsen skal udbydes og afvikles i samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder med videre med henblik på, at uddannelsen leder frem til konkrete jobs, som der er brug for i lokalsamfundet.
7. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover Samtidig med arbejdet for at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt valg for unge, skal der være et erhvervsuddannelsestilbud til voksne på 25 år og derover, som ønsker at blive faglærte. Regeringen foreslår derfor, at der etableres en erhvervsuddannelse for voksne, som understøtter, at vejen fra ufaglært til faglært bliver mere gennemsigtig og målrettet, og som tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har. Tilbuddet skal være attraktivt og målrettet voksne og føre frem til samme kompetence som erhvervsuddannelserne for unge. En industrioperatør er en industrioperatør uanset, hvornår i livet uddannelsen er gennemført. De voksne skal have oplevelsen af, at de bygger videre i stedet for at starte forfra. En erhvervsuddannelse for voksne med erhvervserfaring vil være et mere komprimeret forløb end det tilsvarende uddannelsesforløb for unge. Det skyldes netop, at de voksne har uddannelse og erfaring at bygge videre på, og at de typisk er mere modne og målrettede. Forud for uddannelsesstart skal den voksne gennem en systematisk og grundig realkompetencevurdering med henblik på godskrivning af de kompetencer, der allerede er opnået, og afdækning af det reelle uddannelsesbehov. Hvis den voksne ingen forudgående uddannelse eller erhvervserfaring har, kan der gennemføres et uddannelsesforløb, som i omfang og varighed svarer til uddannelsesforløbet for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Arbejdsmarkedets parter har i dag en vigtig rolle i udformningen af erhvervsuddannelserne og skal fremadrettet også have det i forbindelse med erhvervsuddannelser for voksne.
8. Fokusering af vejledningsindsatsen Vejledning er et væsentligt element i den unges proces frem mod valg af uddannelse. Det er vigtigt, at den unge har et godt kendskab til hele spektret af uddannelser, og hvad de kan føre til, både i form af job og videreuddannelse. Samtidig er det vigtigt, at den unge bliver klar til at vælge uddannelse. Som en del af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen (juni 2013) vil der blandt andet ske en opstramning af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds-orienteringen i de ældste klasser, og der bliver øget mulighed for brobygningsforløb mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsuddannelserne. Sigtet er blandt andet at give de unge et øget kendskab til samfundet og arbejdsmarkedet og at udfordre de unge på deres uddannelsesvalg. For at give eleverne et førstehåndsindtryk af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser, eux, hhx og htx) foreslår regeringen, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser til de erhvervsrettede uddannelser. Det skal give større viden om de mange uddannelsesmuligheder. I forlængelse af folkeskoleaftalen foreslår regeringen, at uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever fremrykkes til 8. klasse. Samtidig skal vurderingen forbedres, så den hviler på klare, objektive kriterier. Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse forbedres ved, at såvel skole som vejledere får et systematisk værktøj til tidligt at identificere dem med henblik på, at der iværksættes særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse, herunder obligatorisk brobygning i 9. klasse med henblik på at sikre, at eleven er uddannelsesparat ved folkeskolens afslutning. Regeringen foreslår samtidigt, at den individuelle vejledning bliver fokuseret, så den bliver forbeholdt de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate, og som dermed har et særligt vejledningsbehov. Fokuseringen indebærer, at vejledningsindsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov ud over den tværgående undervisnings- og vejledningsindsats i udskolingen, de obligatoriske introduktionskurser og den kollektive vejledning i højere grad vil blive baseret på bedre brug af digitale midler som Uddannelsesguiden (ug.dk) og evejledning.