Key Words: Affolter, Bobath, Coombes, Education, Experience. Contact Person: Signe Ulnits: Ulnits@gmail.com. Antal tegn: 1563

1

Abstract Title: A Survey Study of ABC Concepts in Denmark Problem Statement: Which tendencies are there among Danish occupational therapist in use of the Affolter model, Bobath and Coombes concepts when treating people with brain injuries. In addition, what is the relationship between the extent of the use and experience and education of the occupational therapists? Summary: The purpose of the study is first of all to look at the tendencies on the use of The ABC concepts among occupational therapists in Danish hospitals and rehabilitation centres. Furthermore we want to see if there is a relationship between occupational therapists use of the concepts and their experience and education. Methodology: The study is based on a quantitative method. A digital questionnaire was sent to 92 occupational therapists distributed at hospitals and rehabilitations centres across Denmark. The respond ratio was 76.1 %. Results: The study can despite a few results not be generalised to the total population of occupational therapists that works with the ABC concepts, although the study does reveal some tendencies. The results show that the ABC concepts are used often. In the neurological treatment it is the main methodology but often mixed or replaced with other treatment methods. About 25% of the respondents had a basic course in Affolter and Bobath, while almost half had a basic course in Coombes. Furthermore, it there is an indication that experience do not have any affect on the therapists use of the concepts, and completion of a basic course did not mean that the concepts were used stringently. Conclusion: The results of the study give an indication that the ABC concepts are used often and regardless of experience and education. Key Words: Affolter, Bobath, Coombes, Education, Experience. Contact Person: Signe Ulnits: Ulnits@gmail.com Antal tegn: 1563 2

Resumé Titel: En spørgeskemaundersøgelse om ABC-koncepterne i Danmark Problemstilling: Hvilke tendenser er der ved brugen af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (F.O.T.T. ) blandt danske ergoterapeuter, der behandler voksne med erhvervede hjerneskader, og hvilke sammenhænge er der mellem brugen af koncepterne og ergoterapeuternes uddannelse og erfaring? Resume: Opgavens formål er først fremmest at se på tendenserne over danske ergoterapeuters brug af ABC-koncepterne på hospitaler og genoptræningscentre. Desuden vil vi ses på, om der er en sammenhæng mellem ergoterapeuters brug af koncepterne og deres uddannelse og erfaring. Metode: Undersøgelse bygger på en kvantitativ metode. Et digitalt spørgeskema blev sendt til 92 ergoterapeuter, fordelt på hospitaler og genoptræningscenter i Danmark. Svarprocenten blev på 76,1 % Resultater: Undersøgelsen kan, på trods af enkelte resultater, ikke generaliseres til hele populationen af ergoterapeuter, der arbejder med ABC-koncepterne, dog ses der tendenser i undersøgelsen. Resultaterne viste, at ABC-koncepterne anvendes hyppigt. Hovedvægten i den neurologiske behandling ligger på ABC-koncepterne, men de blandes oftest med, og skifter over til, andre behandlingsmetoder. Omkring 25 % af de adspurgte ergoterapeuter havde godkendte grundkurser indenfor Affolter og Bobath. Indenfor Coombes havde næsten halvdelen et godkendt grundkursus. Derudover sås det at ud til erfaringen ikke spiller en rolle i forhold til hvordan koncepterne anvendes, mens et godkendt grundkursus betyder at man holder sig mere stringent til koncepterne. Konklusion: Undersøgelsen resultater tyder på, at det ABC-koncepterne anvendes ofte, og at man vil anvende dem uanset erfaring, og om man har grundkursus eller ej Søgeord: Affolter, Bobath, Coombes, uddannelse, erfaring Kontaktperson: Signe Ulnits: Ulnits@gmail.com Antal tegn: 1563 3

Fordeling af opgave Fælles Resumé Problembaggrund, problemstilling, nøgleord Referenceramme Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Bilag Tine F. Nielsen Teori: Affolter 1795 MOHO 1175 Metode: Respondenter 1024 Rensning af data 1230 Grafiskfremstilling 285 Omkodning 521 P- værdi 918 Resultater: Beskrivende: Skift mellem behandlingsmetoder 1129 Forklarende: Erfaring og brug af koncepter eller delelementer 1668 Diskussion af Resultat: Beskrivende analyse (Tine & Signe) Metatekst 385 Anvendelserne af koncepterne i praksis 2964 Forklarende analyse MOHO- et aktivitetsperspektiv 1800 Diskussion Af metode: Specifik forskningspopulation 807 Spørgeskema 815 Rensning af Data 649 Specifikke spørgsmål 2478 (Tine & Signe) Signe R. Ulnits: Teori: Bobath 1860 Metode: Metode design 852 Pilotstudie 1758 Hypoteser, katekorier, variabler 1348 Validitet og Reliabilitet 1127 Resultater : Besrivende: Stringens ved brugen af koncepterne 1089 Forklarende: Erfaringens betydning 1563 Diskussion af Resultat: Beskrivende analyse (Signe & Tine) Metatekst 385 Anvendelserne af koncepterne i praksis 2964 Forklarende analyse Erfaringens betydning 2581 Diskussion Af metode: Specifikke Spørgsmål 2478 (Signe & Tine) Validitet og Reliabilitet 3167 4

Luciana A Adelino: Teori: Coombes 1125 Metode: Forskningspopulation 852 Data indsamling 1481 Analysemetode 683 Omkodning 521 Resultater: Beskrivende: Metatekst 231 Baggrundsviden om respondenterne 1112 Forklarende: Metatekst 882 Svarprocent 628 Grundkursets betydning 2574 Respondenter 892 Diskussion Af metode: Respondenter 1058 Analysemetode 1192 Etiske overvejelser 450 P-værdi 183 Diskussion af resultat: Beskrivende analyse Metatekst 493 Ét eller tre koncepter 562 Uddannelse indenfor koncepterne 726 Resultaternes betydning 1580 Forklarende analyse Grundkursets betydning 1556 Tanja Brams Teori: Uddannelse og kurser 1918 Metode: Spørgeskema 3146 Digitalt spørgeskema 627 Etiske overvejelser 1184 Resultater Beskrivende: Uddannelse indenfor koncepterne 2167 Forklarende: Erfaring og grundkursus 647 Diskussion Af metode: Metode Design 547 Pilotstudie 1338 Dataindsamling 1072 Bortfaldsanalyse 784 Diskussion af resultat Diskussion af resultater: Beskrivende analyse : Metatekst 493 Ét eller tre koncepter 562 Uddannelse indenfor koncepterne 726 Resultaternes betydning 1580 Den forklarende analyse: Metatekst 162 Erfaring og grundkursus 1305 5

Indhold Resumé... 3 Problembaggrund... 8 Formål... 11 Problemstilling... 12 Nøglebegreber... 12 Teori... 13 Affolter- metoden... 13 Bobath- konceptet... 14 Coombes- konceptet F.O.T.T.... 14 Modellen for menneskelig aktivitet - MOHO... 15 Uddannelse og erfaring... 16 Metode... 17 Metodedesign... 17 Specifikation af forskningspopulationen... 17 Spørgeskema... 19 Pilotstudie... 21 Dataindsamling... 22 Udsendelse af spørgeskema... 22 Følgebrev... 22 Rykkerprocedure... 22 Etiske overvejelser... 22 Databearbejdning... 23 Hypoteser, kategorier og variabler... 23 Rensning af data... 23 Analysemetode... 24 Grafisk fremstilling... 24 P- værdi... 24 Omkodning... 25 Validitet og Reliabilitet... 25 Resultater... 26 Svarprocent... 26 Beskrivende Analyse... 26 Baggrundsviden om respondenterne... 26 Uddannelse indenfor koncepterne... 28 Anvendelse af koncepterne i praksis... 29 Skift mellem behandlingsmetoder... 29 Stringens ved brugen af koncepterne... 30 Forklarende Analyse... 30 Erfaring og grundkursus... 31 Erfaringens betydning... 32 Erfaring og skift mellem behandlingsmetoder... 32 Erfaring og brug af hele koncepter eller delelementer... 33 Grundkursets Betydning... 35 Grundkursus og skift mellem behandlingsmetoder... 35 Grundkursus og brug af hele koncepter eller delelementer... 36 Respondenternes kommentarer... 37 Diskussion af Metode... 38 Metodedesign... 38 6

Specifikation af forskningspopulation... 38 Kriterier og populationens størrelse... 38 Respondenterne... 38 Spørgeskemaet... 39 Diskussion af specifikke spørgsmål... 39 Digitalt spørgeskema... 40 Pilotstudie... 41 Dataindsamling... 42 Følgebrev... 42 Rykkerprocedure... 42 Etiske overvejelser... 42 Databearbejdning... 43 Hypoteser, kategorier og variabler... 43 Rensning af data... 43 Bortfaldsanalyse... 43 Analysemetode... 44 P-værdier... 44 Validitet... 45 Reliabilitet... 45 Valg af forskningspopulation... 45 Spørgsmålenes indhold... 45 Databearbejdning og analyse... 46 Diskussion af Resultater... 47 Beskrivende Analyse... 47 Ét eller tre koncepter... 47 Uddannelse indenfor koncepterne... 47 Anvendelse af koncepterne i praksis... 48 Hyppigheden af anvendelse af ABC-koncepterne... 48 Skift mellem behandlingsmetoder... 48 Stringens ved brugen af koncepterne... 49 Resultaternes betydning for hypoteserne... 49 Forklarende Analyse... 50 Erfaring og Grundkursus... 50 Erfaringens Betydning... 51 Grundkursets Betydning... 52 MOHO - et aktivitetsperspektiv... 53 Diskussion af teoretiske referencerammer... 54 Konklusion... 55 Perspektivering... 56 Formidlingsovervejelser... 56 Litteraturliste... 57 Bilag... 60 7

Problembaggrund I starten af 90'erne voksede opmærksomheden på manglende højt specialiserede genoptræningstilbud til svært hjerneskadede. Der kom derfor mere fokus på behandlingen indenfor sundhedsvæsnet, og behandling og forebyggelse blev to centrale begreber (sst.dk). I den forbindelse udgav Sundhedsstyrelsen i 1994 et sæt kliniske retningslinjer, der indeholdt overordnede anbefalinger for behandlingsforløb til apopleksipatienter. Efterfølgende udgav Sundhedsstyrelsen anbefalinger i 1997, med det formål at etablere en sammenhængende og koordineret indsats for behandling af traumatiske hjerneskader, for at sikre den hjerneskadede en tilfredsstillende tilværelse (sst.dk). Anbefalingerne blev udarbejdet på baggrund af flere års succesfulde rehabiliteringsresultater af svært hjerneskadede patienter i udlandet, herunder resultater fra TerapieZentrum Burgau, hvor man behandlede patienter med hjerneskader ud fra Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (Nielsen, 2005) (sst.dk). I den forbindelse anbefalede Sundhedsstyrelsen at bruge ABC- koncepterne til behandling og genoptræning af traumatisk hjerneskadede patienter. ABC står for Affolter, Bobath og Coombes, og er tre behandlingskoncepter med forskellige fokusområder. Behandlingskoncepterne bygger oprindeligt på den systemteoretiske tankegang, hvor de udvikles på baggrund af praksiserfaring, der kan relateres til bagvedliggende teorier. Koncepterne kan anvendes separat eller supplere hinanden i rehabiliteringsforløbet. Terapeuter anvender ofte ABC- koncepterne til at supplere hinanden, da en enkelt hjerneskade kan give flere behandlingskrævende udfald, der kræver forskellige tilgange. Affolter- metoden fokuserer på at fremme patientens interaktion med omgivelserne, og den aktivitet der foregår. Behandlingen foregår ved at guide patienten nonverbalt gennem dagligdags aktiviteter. De taktil-kinæstetiske input fra aktiviteten fremmer, ifølge metoden, hjernens evne til at reorganisere sig, og giver dermed grundlag for at hjælpe patienter med perceptionsforstyrrelser til at handle målrettet i forhold til deres omverden. Affoltermetoden har derfor til formål at hjælpe patienten med at forstå, hvor kroppen befinder sig i forhold til omverdenen. Denne forståelse øger chancen for, at patienten kan handle tilsvarende eller løse problemer i forhold til sin situation (Vögele, 2006). Ved Bobath- konceptet fokuseres der på kroppens naturlige bevægemønster og den motoriske kontrol. Ved Bobath- konceptet faciliterer terapeuterne til bevægelse ved at normalisere tonus og fremme symmetri, balance og ligevægt. Gennem denne facilitering fremmes de naturlige bevægelsesmønstre. Konceptet angiver behandlingsprincipper, der 8

påvirkes af den enkelte terapeuts uddannelse og erfaring indenfor konceptet (Raine, Meadows & Elllerington, 2009). Coombes- konceptet har fokus på ansigt, mund og svælg. Under konceptet hører menneskets basale behov, såsom åndedræt, spisning og kommunikation. Herunder at opnå god hovedkontrol, stimulere hoste og synkerefleks, at facilitere ansigt og mundmuskulatur samt forbedre mundhygiejne. Behandlingen er også kendt som F.O.T.T. (Facial-Oral Trakt Terapi), og bygger på principperne fra både Affoltermodellen og Bobath- konceptet (Winkel & Neukirch, 2006). Konceptet kan ikke læres udelukkende via teori, og det anbefales derfor at terapeuter, der arbejder med Coombeskonceptet, enten deltager i kurser eller at der lægges vægt på samarbejde med erfarne kolleger (Kjærsgaard, 2005). I dag, 13 år efter at Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1997 blev udarbejdet, er der blevet implementeret specialiserede genoptræningsenheder, der varetager denne gruppe af patienter (Hansen & Nielsen 2000). Desuden ved vi, at behandlingen af patienter med erhvervede hjerneskader er et stort felt indenfor det ergoterapeutiske arbejdsområde, og at ergoterapeuter i tæt samarbejde med tværfaglige teams behandler ud fra ABC koncepterne. Der foreligger ikke præcise tal på hvor mange ergoterapeuter, der arbejder indenfor området. Ifølge ergoterapeutforeningens opgørelse af hovedarbejdsområder, arbejder 736 ergoterapeuter indenfor det somatiske område på hospitaler, og 659 indenfor genoptræning/institution/eget hjem (etf.dk). Da vi startede dette projekt, ville vi oprindeligt se på evidensen omkring ABCkoncepterne. Vi søgte videnskabelige artikler, men det blev hurtigt tydeligt, at der ikke forelå undersøgelser af ABC-koncepterne anvendt sammen. Det lykkedes os i stedet at finde videnskabelige artikler omkring evidensen på hvert enkelt koncept. I forlængelse af dette opdagede vi et nyt område, som vi synes var utilstrækkeligt belyst: Der manglede et overblik over hvordan koncepterne blev anvendt i praksis, og hvilken uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund terapeuterne havde for at behandle ud fra ABC-koncepterne i Danmark. De undersøgelser vi fandt, var følgende: To undersøgelser handlede om effekten af behandling efter Affolter-metoden, og de afslørede begge et mønster i reaktionen hos svært skadede patienter, der kunne give terapeuterne et vigtigt praj om hvornår deres behandling virkede. Det ene er et kvalitativt pilot-studie fra Hammel (Pilmark, 2010). Det andet er en videnskabelig undersøgelse fra det specialiserede behandlingssted Burgau i Tyskland (Affolter et al, 2009). I artiklerne 9

blev der ikke nævnt, hvilken baggrund terapeuterne havde for at udføre behandlingen, men vi fandt ud af, at terapeuterne fra Burgau underskriver en toårig kontrakt ved ansættelsen. Kontrakten indebærer blandt andet at arbejdsstedet sørger for grundig introduktion og grundkurser i ABC-koncepterne. Herefter følger løbende uddannelse af terapeuten, og adgang til supervision i det daglige (sst.dk)(affolter & Bichofberger, 1996). Bobath- konceptet har været studeret adskillige gange i forskningsmæssig sammenhæng. Et omfattende litteraturstudie fra 2009 viser, at der er svag til mangelfuld evidens omkring effekten af Bobath- konceptet (Kollen et al, 2009). Et lignende litteraturstudie peger derudover på at kvaliteten af metodologien i studierne generelt er dårlig 1. Her nævnes, at flere undersøgelser ikke oplyser hvilken uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund terapeuterne har indenfor Bobath (Luke, Dodd, Brock, 2005). Et kohortestudie fra Hvidovre Hospital angående F.O.T.T. undersøger effekten af behandlingen, og hvor lang tid det tager før patienterne kan indtage føde uden restriktioner. Artiklen kommer kort ind på terapeuternes baggrund for at benytte F.O.T.T., idet alle afdelingens ergoterapeuter modtager løbende uddannelse i brug af behandlingsmetoden. (Hansen, Engberg & Larsen, K 2008). To artikler udgivet i Sygeplejersken peger på at sundhedspersonale forpligter sig til at uddanne og videreuddanne sig for at sikre det faglige niveau og den faglige udvikling, for at sikre at patienterne tilbydes den rigtige indsats i behandlingssystemet (Hansen & Nielsen, 2000) (Nielsen, 2005). Samtidig anbefalede Sundhedsstyrelsen (1997), at de specialiserede enheder indenfor neurorehabilitering skulle prioritere uddannelse højt. Vi har i løbet af de kliniske undervisningsperioder behandlet neurologiske patienter ved hjælp af ABC-koncepterne. Derfor åbnede emnet op for refleksion over egne erfaringer. Vi havde en række ideer til, hvordan vi ud fra egne erfaringer mente ABC-koncepterne blev anvendt i praksis, og hvad uddannelse og erfaring betyder for dette. Det undrede os, at studierne isolerede koncepterne fra hinanden, da vi både i teori og praksis har oplevet at de supplerer hinanden: Anvendes ABC-koncepterne overhovedet stringent i Danmark? Blev de i virkeligheden opfattet som ét koncept? Og hvordan med uddannelse? Vi formodede at det var mest almindeligt at ergoterapeuter fik et grundkursus i Coombes- konceptet, fordi behandlingen er mere specialiseret, og kan 1 Oversat fra the methodological quality of the studies was generally poor (Luke 2004 s. 890) 10

indebære en risiko for patienten såsom fejlsynkning. Vi havde også en formodning om, at netop Coombes- konceptet ofte bliver anvendt uden at inddrage andre behandlingsmetoder, netop fordi den er så specifik. Derimod formoder vi, ud fra vores erfaringer fra praksis, at både Affolter- metoden og især Bobath- konceptet ofte suppleres med både hinanden og andre behandlingsmetoder. I forhold til uddannelse og erfaring tænkte vi, at dette også måtte spille ind på hvordan koncepterne bruges. At jo mere erfarne og uddannede terapeuter var, havde bedre forudsætninger for at de ville holde sig stringent til koncepterne, idet de ganske enkelt var bedre til at bruge dem. Samtidig tænkte vi, at et mere dybdegående kendskab til koncepterne ville give et mere fleksibelt behandlingsforløb, hvor der oftere skiftedes imellem behandlingsmetoderne. Ud fra disse overvejelser, opstillede vi fem hypoteser. Hypoteser I Danmark ses ABC som ét koncept. De fleste ergoterapeuter, der arbejder indenfor neurologien, har et godkendt grundkursus i F.O.T.T., mens det ikke er helt så almindeligt indenfor Affolter og Bobath. Coombes er så specifik og omfattende, at metoden ofte anvendes uden at inddrage andre metoder. Omvendt anvendes Bobath sjældent alene. ABC-koncepterne anvendes ikke stringent i Danmark, de blandes næsten altid med andre metoder, og/eller bruges sammen med delelementer fra andre behandlingsmetoder. Mere erfaring og uddannelse indenfor koncepterne betyder, at man holder sig mere stringent til koncepterne, men hyppigere skifter imellem dem. Formål Opgavens formål er først fremmest at se på tendenser over danske ergoterapeuters brug af ABC- koncepterne på hospitaler og genoptræningscentre. Desuden vil vi se på, om der er en sammenhæng mellem hvordan ergoterapeuterne bruger koncepterne, og deres uddannelse og erfaring. 11

Problemstilling Hvilke tendenser er der ved brugen af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (F.O.T.T. ) blandt danske ergoterapeuter, der behandler voksne med erhvervede hjerneskader, og hvilke sammenhænge er der mellem brugen af koncepterne og ergoterapeuternes uddannelse og erfaring. Nøglebegreber Affolter- metoden: Guidet interaktionsterapi, der optimerer personens mulighed og evne til at indhente, sortere og bearbejde sanseinformation fra omgivelserne (Davies, 2001)(Kjærsgaard, 2005). Bobath- konceptet: En problemløsende tilgang til vurdering og behandling af personer med tonusforstyrrelser og nedsat postural kontrol på grund af en læsion i centralnervesystemet (ibita.org)(raine et al, 2009). Coombes- konceptet: Et koncept til undersøgelse og behandling af fundamentale dysfunktioner, der kan relateres til åndedræt, spisning og kommunikation (Kjærsgaard, 2005). Erhvervede hjerneskader: Raske og velfungerende mennesker der pludselig rammes af en blodprop, blødninger i hjernen eller traumatiske hjerneskader, der kan medføre funktionsnedsættelse (Borg et al, 2007)(vfhj.dk). Uddannelse: Godkendte kurser indenfor Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet. Erfaring: Erfaring indenfor det neurologiske felt, i denne opgave målt i antal år indenfor området. 12

Teori I dette afsnit vil vi gennemgå teorien bag Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet, samt inddrage et aktivitetsperspektiv fra Modellen for menneskelig aktivitet - MOHO. Til sidst vil vi kort beskrive hvad uddannelse og erfaring kan betyde for behandlingen Affolter- metoden Det teoretiske grundlag for Affolter-metoden er gennem de sidste 40 år udviklet af psykolog og logopæd dr. Félicie Affolter, med pædagoger, terapeuter og psykologer som samarbejdspartnere. Oprindeligt blev metoden udviklet ved, at hun observerede adfærd hos døve og sprogligt handikappede børn samt voksne med erhvervede hjerneskader (Vögele, 2006). Baggrunden for modellen er Piagets udviklingsteorier, observationer og analyser af adfærden hos syge og raske børn og voksne. Teorien bag metoden bygger desuden på, at hjernens udvikling har grundlag i interaktionen mellem personen og omverdenen (Vögele, 2006). Teorien bag Affolter-metoden forklares via Rodmodellen: Modellen symboliserer menneskets udvikling, der ses som et træ. Træets grene er menneskets færdigheder. For at opnå ændringer i færdighederne skal man behandle roden, hvilket sker gennem taktil interaktionserfaring. Dette sker ved at guide patienten gennem dagligdags aktiviteter, på en måde der giver præcise taktil-kinæstetiske input. Dette tilfører nye veje gennem rodnettet, og den taktil-kinæstetiske information lagres i rodnettet (Affolter & Bichofberger, 1996)(Vögele, 2006). Jo mere taktil erfaring fra interaktion der lagres, desto stærkere bliver roden. Når roden bliver stærkere, bliver det muligt at træne mere komplekse handlinger. Affolter & Bichofberger (1996) beskriver, hvordan man igennem behandlingen opdeler aktiviteten, og beskæftiger sig med ét trin ad gangen. Hvert trin kaldes en topologisk forandring, og en enkelt aktivitet består af en række topologiske forandringer, der kan tilpasses patientens aktivitetsniveau. Félicie Affolter forklarer modellen således: Der er kun en sansemåde vi kan aktivere direkte, og det er det taktil- kinæstetiske system. Ved at tage patientens hænder eller krop og hjælpe dem til at udforske situationens stimuli, kan man sikre sig et vist input. Udover at give input er det taktil- kinæstetiske system specielt blandt de sensoriske systemer 13

derved, at det er det eneste sansesystem der relaterer direkte til virkeligheden (Davies, 2001 s.13) Bobath- konceptet Bobath- konceptet blev udviklet af Berta & Karel Bobath i 1950'erne. Berta Bobath var bl.a. uddannet fysioterapeut, og afprøvede og udviklede konceptet, som hun baserede på sin viden om naturlige bevægemønstre og muskelafspænding (Raine et al, 2009). Konceptet blev gradvist udviklet i samarbejde med Karel Bobath, der var uddannet læge, og som tilførte neuropsykologiske forklaringer på succesen med konceptet. Centralt for Bobath- konceptet er viden om naturlige bevægemønstre, neuropsykologi og viden om hjernens plasticitet (Raine et al, 2009). Bobath- konceptet er en problemløsende tilgang til behandling af tonusforstyrrelser og manglende postural kontrol som følge af læsioner i CNS. Fremgangsmåden til behandlingen er systematisk, men det er samtidig en fleksibel behandlingsmetode, der påvirkes af patientens behov og terapeutens erfaring og evner. Tanken er netop at teknikkerne skal være fleksible, så de kan anvendes efter patienternes individuelle behov. Terapeuten skal være i stand til at undersøge og analysere påvirkninger af bevægeapparatet, samt vælge en tilgang der passer til patientens situation. Bobathkonceptet kan anvendes i sammenhæng med en aktivitet, hvor terapeuten henholdsvis inhiberer eller faciliterer til bevægelse, således at patienten kan træne brugen af et naturligt bevægemønster i aktiviteten (Raine et al, 2009). Ved tonusnormalisering bruges Bobath-konceptet eksempelvis således: hypertoni behandles ved at inhibere tonus gennem langsom, regelmæssig og gentagnen påvirkning fra terapeuten. Stimuli gives i form af aproximation, der virker hæmmende på den uønskede bevægelse. De hypertone muskler udstrækkes gradvist efterhånden som hypertonien mindskes (Gjelsvik, 2008). Patienten lejres udenfor træningsperioden, således at muskelkontraktionerne minimeres indtil næste behandling. Ved hypotoni stimuleres ved hjælp af hurtige, strygende, overfladiske bevægelser, der skal provokere reflekserne. Gennem denne metode øges tonus gradvist. Lejring er ligeledes vigtig for den hypotone patient, for at undgå luksationer i led med svag muskelstøtte grundet den nedsatte tonus (Gjelsvik, 2008). Coombes- konceptet F.O.T.T. Coombes- konceptet, også kendt som F.O.T.T. (Facio Oral Trakt Terapi), er udviklet af den engelske talepædagog Kay Coombes, og baseres på grundlæggende antagelser fra både Affolter og Bobath. Dette ses ved, at behandlingen tager udgangspunkt i normale 14

bevægemønstre som ved Bobath, og udføres gennem dagligdags aktiviteter som ved Affolter (Kjærsgaard, 2005). Coombes- konceptet sigter mod specifik behandling af ansigt, mund og svælg hos personer med erhvervet hjerneskade. Behandlingen er opdelt i forhold til at spise og drikke, åndedræt og stemme, nonverbal kommunikation, og mundhygiejne. Disse færdigheder spiller en vigtig rolle for mennesker både funktionelt, socialt og personligt. I forbindelse med behandlingen stræbes der på at normalisere ansigtsmotorikken, hvilket bedrer den verbale og nonverbale kommunikation (Kjærsgaard, 2005). Ergoterapeuternes forudsætning for at behandle patienter med dysfunktioner indenfor de nævnte områder, kræver en grundlæggende kendskab til menneskets motorik, sensibilitet og mulige årsager til dysfunktioner. Udover den teoretiske viden, er det vigtigt at tilegne sig erfaring gennem praksis. Derfor er anbefales det at deltage i kurser omkring ansigt, mund og svælg, og samarbejde med erfarne terapeuter (Kjærsgaard, 2005). Modellen for menneskelig aktivitet - MOHO Gary Kielhofner er en amerikansk ergoterapeut og professor i folkesundhed. Hans model for menneskelig aktivitet beskriver menneskets krop og sind ud fra et aktivitetsperspektiv. Centralt for mennesket er at foretage sig noget. En del af dette er udøvelseskapaciteten, der er afhængig af objektive komponenter, såsom det muskelskeletale system, nervesystemet, hjerte- og lungesystemet og andre kropslige systemer. At foretage sig noget opleves subjektivt som den levede krop, der er oplevelsen af at være til og kende verden gennem en bestemt krop. At foretage sig noget inddeles i tre niveauer; der er aktivitetsdeltagelse, aktivitetsudøvelse og færdigheder. Disse færdigheder består af motoriske-, proces-, kommunikations- og interaktionsfærdigheder (Kielhofner, 2006). Ved en hjerneskade kan færdighederne påvirkes i større eller mindre grad. Hvis ikke disse genskabes, risikerer patienten at havne i en negativ aktivitetsspiral, der vil føre til tab af roller og aktivitetsidentitet, og dermed påvirke den psykosociale velfærd negativt (Kielhofner, 2006). Det er derfor vores opgave som ergoterapeuter, for eksempel via ABCkoncepterne, at hjælpe patienterne med at genvinde færdigheder og tilpasse sig den nye situation. Vi bruger MOHO for at få et aktivitetsmæssigt perspektiv, efter at vi har diskuteret resultaterne. 15

Uddannelse og erfaring Livslang læring og fortsat udvikling af kompetencer er essentielt for alle ( ) Det er nødvendigt, at ergoterapeuter som faggruppe vedligeholder og udvikler ydelser af høj kvalitet og samtidig er i stand til at dokumentere indsatsen, både af hensyn til brugere og beslutningstagere (etf.dk). Ergoterapeutforeningen har i forbindelse med udvikling og kompetence lavet en undersøgelse, som de foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer kompetence udvikling og kurser. Formålet var at få viden om udredelsen af ergoterapeuters kompetenceudvikling. Igennem deres undersøgelse har de fundet frem til at interne kurser er meget udbredt indenfor sundhedsvæsenet. De der har deltaget i ekstern uddannelse deltager oftere i interne kompetenceudvikling. Ergoterapeutforeningen mener at intern uddannelse ikke skal ses som en erstatning for ekstern uddannelse (etf.dk). Ifølge Autorisationsloven Lov nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (retsinfo.dk), har ergoterapeuter en forpligtigelse til at videreudvikle sig samt holde sig fagligt opdateret. Ergoterapeutforeningen mener, at det samtidig er arbejdsgiverens opgave at fremme en medarbejders kompetenceudvikling i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. Hvad angår ABC koncepterne mange former for kompetenceudvikling og læringsformer, er flere muligheder for at tilegne sig viden indenfor koncepterne. Dels foregår der undervisning og oplæring internt på behandlingsstederne, men det er også muligt at videreuddanne sig gennem praksiskurser indenfor hvert af de tre koncepter. Der findes både korte grundkurser og længerevarende kurser, der sætter terapeuten i stand til selv at undervise indenfor pågældende koncept (Neurocenter.dk). Eksempelvis er der mulighed for, indenfor Affolter, at modtage et fem dages introduktionskursus i taktil interaktionsterapi. Ved Bobath tilbydes kurser indenfor forflytning, for at være i stand til at udføre hensigtsmæssige forflytning, både for terapeuten men også i forhold til patienten. Ligeledes tilbydes der kurser i F.O.T.T., der tager udgangspunkt i ansigt mund og svælg ud fra teoretisk viden og praksis (etf.dk). 16

Metode Vi har nu gennemgået de udvalgte teorier. I dette afsnit vil vi beskrive metoden, vi har anvendt for at komme frem til vores resultater. Vi vil først beskrive hvilken undersøgelsesmetode vi har valgt, og hvorfor vi valgte denne metode. Vi vil beskrive og begrunde den valgte forskningspopulation, hvilke tanker vi har gjort omkring opbygningen af spørgeskemaet, hvordan vi har indsamlet data, samt hvilke etiske overvejelser vi har haft. Herefter vil vi gennemgå den mere indholdsmæssige del af undersøgelsen. Hvad spurgte vi om og hvilke tanker lå bag? Til sidst kommer en gennemgang af hvordan vi har bearbejdet og analyseret vores data. For læsevenlighedens skyld, vil vi i resten af opgaven referere til de tre koncepter som Affolter, Bobath og Coombes. Metodedesign Vi ønskede at få et overblik over brugen af ABC-koncepterne. Da der er tale om en undersøgelse af udbredelsen af et fænomen, lagde det op til en kvantitativ undersøgelse. Vi fandt emnet egnet til en spørgeskemaundersøgelse, da det er en beskrivende undersøgelse (Kruuse, 2007). Vi valgte at, lave en tværsnitsundersøgelse, da vi fandt at det passede både til vores problemstilling, og rammerne inden for et bachelorprojekt. Denne metode ligger op til at man systematisk udspørger et større antal personer, som normalt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population. Metoden gør det muligt, at belyse sammenhænge og teste hypoteser (Kruuse, 2007). En tværsnitsundersøgelse er en engangsundersøgelse, der ser på en given population på et givent tidspunkt. Der indsamles både aktuelle og retrospektive oplysninger, idet vi både spørger til aktuel måde at anvende ABCkoncepterne, samt oplysninger tilbage i tiden omkring uddannelse og kurser indenfor koncepterne (Kruuse, 2007). Specifikation af forskningspopulationen Vi vil her beskrive vores in- og eksklusionskriterier samt hvor mange respondenter vi kontaktede med henblik på at indgå i undersøgelsen. Kriterier Inklusionskriterierne for undersøgelsen var, at det skulle være ergoterapeuter som arbejdede med hjerneskadede patienter på hospitaler og i kommunale genoptræningscentre. Samtidig skulle de bruge ABC-koncepterne eller elementer af dem. 17

Vi valgte, som problemstillingen angiver, at se bort fra andre faggrupper, for at begrænse undersøgelsens omfang. Vi har ekskluderet de ergoterapeuter, der arbejder med børn og medfødte hjerneskader, selvom ABC-koncepterne også anvendes indenfor dette område. Da det var brugen af ABC-koncepterne vi ville undersøge, har vi har ekskluderet ergoterapeuter, der arbejder på steder, hvor koncepterne ikke anvendes. Inklusionskriterier Ergoterapeuter Arbejder med voksne med erhvervet hjerneskade Arbejder på hospitaler eller genoptræningscentre Anvender ABC-koncepterne Eksklusionskriterier Andre faggrupper end ergoterapeuter Arbejder med børn Arbejder med medfødt hjerneskade Anvender ikke ABC-koncepterne Populationens størrelse Ifølge Ergoterapeutforeningens tal fra 2009 arbejdede 736 ergoterapeuter på somatisk hospital, og 659 indenfor genoptræning/institution/eget hjem (etf.dk). Men en stor del af disse er ansat indenfor andre områder end neurologien, og selv blandt de der arbejder med neurologiske patienter er det ikke nødvendigvis alle, der anvender med ABCkoncepterne. Vi har foretaget nogle formodninger om populationens størrelse. Formodningerne er vores bedste bud, baseret på erfaringer fra klinisk undervisning. Ud af de ergoterapeuter der arbejder på hospitaler, formoder vi at cirka en tredjedel arbejder indenfor neurorehabilitering, hvilket vil svarer til cirka 245 ergoterapeuter. Indenfor genoptræning/institution/eget hjem formoder vi igen, at det er omkring en tredjedel der arbejder indenfor neurorehabilitering, hvilket vil svare til cirka 220 ergoterapeuter. Derfor formoder vi, at populationens størrelse er cirka 465. Ifølge Kruuse (2007) kan en spørgeskemaundersøgelse omfatte hele undersøgelsespopulationen eller blot være en stikprøve. For at en stikprøve ved denne populations størrelse kan betragtes som valid, skal omkring 215 ergoterapeuter indgå i undersøgelsen (Kruuse, 2007). Den nødvendige størrelse af stikprøven kan aflæses i en tabel, hvor det fremgår at jo større populationen er, jo mindre en procentdel er nødvendig for at opnår et validt resultat. 18

Respondenterne Vi fandt frem til vores respondenter via fagblade, internet og fra steder vi kendte fra klinisk undervisning. Desuden fik vi råd fra vores vejleder, der henviste os til de øvrige steder. Vi kontaktede derefter de ledende terapeuter via mail, for at spørge om de ville deltage i undersøgelsen. Vi kontaktede i alt 16 behandlingssteder, hvoraf 10 var hospitaler og 6 var kommunale genoptræningscentre. Fem af disse behandlingssteder faldt fra. To steder valgte at takke nej til at indgå i projektet, det ene sted på grund af tidsmangel, det andet fordi de ikke anvendte ABC-koncepterne. Tre genoptræningscentre svarede på vores henvendelse. I alt endte vi med 11 behandlingssteder, der gerne ville deltage i projektet. Der var samlet set 92 ergoterapeuter, der havde mulighed for at indgå i undersøgelsen. Dette fandt vi ud af ved at spørge kontaktpersonerne. Behandlingsstederne fordelte sig således geografisk i hele landet: Overblik over deltagende behandlingssteder 1 Hospital i Region Nord 1 Genoptræningscenter i Region 1 Hospitaler i Region Midt Midt 1 Hospital i Region Syd 2 Genoptræningscenter i Region 3 Hospitaler i Region Hovedstaden Hovedstaden 2 Hospital i Region Sjælland Spørgeskema Dette afsnit vil beskrive hvordan vi opbyggede spørgeskemaet. Spørgsmålenes indhold og de variabler vi havde opsat forinden er beskrevet i afsnittet Databearbejdning. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag (bilag 1). Indholdsdimension Ved udarbejdelsen af spørgsmålene startede vi med faktuel-generelle spørgsmål (Olsen, 2006), der knyttede sig til den geografiske placering og erfaring. Vi inkluderede derefter et enkelt holdningsspørgsmål, der handlede om hvorvidt respondenten mente at ABCkoncepterne var ét eller tre koncepter. Svarmulighederne ved disse spørgsmål var opstillet ud fra nominalskalaen, kombineret med ved ikke (Kruuse, 2007). Dernæst opstillede vi igen en række faktuel-generelle spørgsmål, der handlede om brugen af ABCkoncepterne. Svarmulighederne ved disse spørgsmål, var opstillet efter en ordinalskala, med 4-5 svarkategorier. Ordinalskalaen er oplagt at anvende, når man ønsker til at skabe et overblik over respondenternes enighed i specifikke udsagn (Kruuse, 2007). 19

Udarbejdelse af spørgeskemaet Vi udarbejdede et spørgeskema med 16 spørgsmål, hvoraf 12 var formuleret som lukkede spørgsmål, da disse resultater er mere overskuelige at sammenfatte og bearbejde bagefter (Kruuse, 2007). De resterende 4 var formuleret som åbne spørgsmål, de tre til faktuelle oplysninger om hvor længe respondenterne havde været uddannet, hvor længe de havde arbejdet med neurologiske patienter, og hvor de arbejdede. Det sidste af de åbne spørgsmål var en mulighed for at kommentere til sidst. I spørgeskemaet havde vi et spørgsmål, der gik på om respondenterne arbejdede med ABC-koncepterne. Hvis en respondent svarede nej, ville spørgeskemaet automatisk blive afsluttet, da vi kun ønskede at høre fra ergoterapeuter, der arbejdede med koncepterne. Desuden var spørgeskemaet udarbejdet således, at de skulle svare på alle spørgsmålene for at komme videre. Dette gjaldt alle spørgsmål, undtaget kommentarfeltet og de to spørgsmål hvor vi kun ønskede svar, hvis respondenterne havde svaret bekræftende på foregående spørgsmål. Desuden var der kun mulighed for at sætte sit svar ét enkelt sted ud fra hvert spørgsmål. Formulering Ved udarbejdelsen af et spørgeskema skriver Kruuse (2007), at et spørgeskema skal fremtræde som en helhed, der giver mening for respondenten, og spørgsmålene skal forløbe i en logisk fremadskridende proces for at fastholde interessen (Kruuse, 2007). Vi udarbejdede en struktur, hvor vi startede med spørgsmål der var lette at forholde sig til, såsom arbejdssted og antal års erfaring. Senere kom de reflekterende spørgsmål omkring brugen af ABC koncepterne. Vi var opmærksomme på at formulere spørgsmål og svarmuligheder så de blev forståelige. Kruuse (2007) beskriver, at det er vigtigt at definere relevante begreber kort og præcist for at minimere de problemer, der kan opstå i et spørgeskema. Imidlertid henvendte vi os til fagpersoner, og forventede derfor at de var bekendte med emnet. Digitalt spørgeskema Vi brugte et internetbaseret program til håndteringen af spørgeskemaundersøgelsen, og derved mindskede vi risikoen for indtastningsfejl. Ifølge Olsen (2006) har et digitalt spørgeskema, ligesom et postomdelt spørgeskema, både fordele og ulemper. Ulemperne kan blandt andet være et stort frafald samt mulighed for kontrol af svarpersonerne, der kan påvirke undersøgelsens validitet. I vores tilfælde var den store geografisk spredning afgørende, idet det digitale spørgeskema er mere tidsbesparende og billigere økonomisk. 20

Desuden er der en større svarmotivation, da et digitalt spørgeskema lægger op til en hurtig tilbagemelding fra respondenterne. Dermed kan svarprocenten blive højere (Olsen, 2006). Pilotstudie Inden spørgeskemaet blev sendt ud foretog vi et pilotstudie. Ifølge Kruuse (2007) er formålet med pilotstudiet at undersøge om spørgsmålene samt vejledningen i starten af spørgeskemaet er forståelig og teste om svarmulighederne er tilstrækkelige. Desuden foretages pilotstudiet for at få forslag fra testpersonerne, omkring spørgsmål der skal ændres, udelades, udvides eller præciseres. Endelig ses der også på ordvalget og rækkefølgen af spørgsmålene (Kruuse, 2007). Vi valgte fire testpersoner til denne undersøgelse. Den første testperson var en bekendt, der gennem sit arbejde havde en del erfaring med kvantitative undersøgelsesmetoder og opbygning af spørgeskemaer. Han blev især bedt om at se på forståelsen og formulering af spørgsmålene, svarmulighederne, sammenhæng og rækkefølge. Han fungerede som første testperson, men gav også løbende respons. Spørgeskemaet blev ændret inden det blev sendt videre til den næste testperson. Anden testperson arbejdede med ABC-koncepterne. Hun blev bedt om at se på de samme elementer som første testperson, og om hun som fagperson fandt svarmulighederne tilstrækkelige. Forslag til forbedringer blev sendt til os via e-mail. De blev indarbejdet i spørgeskemaet, inden det blev sendt videre til tredje testperson. Tredje testperson var en fagperson der til dagligt arbejder med forskning, og også fungerede som statistikvejleder. Hun gav respons via webcam. Hun skulle lægge særlig vægt på at finde spørgsmål og svar der indeholdt skjult bias. Mødet varede en time, og gav en del ændringer i svarmulighederne. Den fjerde og sidste testperson, arbejdede indenfor ABC-koncepterne. På dette tidspunkt havde vi især brug for respons på de to spørgsmål der handler om hhv. grundkurser og videreudvikling. Vi mødte ham på hans arbejdsplads, hvor vi diskuterede spørgeskemaet. Alle testpersoner blev bedt om at give feedback på en pdf-udgave af spørgeskemaet, men blev præsenteret for den elektroniske udgave. Vi testede selv det elektroniske spørgeskema, da vi opfattede det som en ren teknisk formalitet. 21

Dataindsamling I dette afsnit vil vi kort gennemgå hvordan vi indsamlede data, samt hvilken kommunikation der knyttede sig til dataindsamlingen. Udsendelse af spørgeskema Vi brugte et internetbaseret program, SurveyXact, til at håndtere spørgeskemaet. Vi sendte en mail med et link til spørgeskemaet til kontaktpersonerne på de forskellige behandlingssteder. De videresendte derefter mailen til de enkelte medarbejdere, så de kunne indtaste deres besvarelse. Følgebrev Det anbefales at sende et følgebrev ud sammen med spørgeskemaet, da det kan øge respondenternes motivation for at svare Kruuse (2007). Vi vedlagde et følgebrev (bilag 2) til kontaktpersonerne. I dette brev gjorde vi formålet tydeligt og informerede om praktiske forhold omkring spørgeskemaet, herunder hvor længe det ville tage at besvare spørgeskemaet, sidste frist for at udfylde spørgeskemaet og oplysninger om hvordan de kunne kontakte os med eventuelle spørgsmål (Kruuse, 2007). Vi fremhævede desuden, at det skulle være en landsdækkende undersøgelse, og at deres deltagelse derfor var vigtig for os. Til sidst gjorde vi det klart, at alle data blev behandlet anonymt (Kruuse, 2007). Rykkerprocedure Da vi udsendte spørgeskemaerne, gav vi en svarfrist på 14 dage. Efter denne dato var der 34 respondenter, som ikke havde udfyldt spørgeskemaet. For at øge svarprocenten sendte vi en mail med et rykkerbrev (bilag 3) (Kruuse, 2007). I rykkerbrevet takkede vi for de svar, vi allerede havde modtaget og gjorde opmærksom på, at vi gerne ville modtage yderligere svar fra de sidste ergoterapeuter. Vi understregede betydningen af deres deltagelse og gav en ny tidsfrist på syv dage (Kruuse, 2007). Efterfølgende returnerede yderligere 12 respondenter spørgeskemaet. Etiske overvejelser Vi gjorde os nogle etiske overvejelser i forhold til udarbejdelse af spørgeskemaet, og i forhold til respondenterne. Ifølge Andersen (2005) forligger der ikke et fast regelsæt af etiske krav, men Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (ssf.dk) har udarbejdet nogle vejledende retningslinjer. Det var vores ansvar at indhente samtykke fra de der inddrages i projektet, og informere dem om projektets formål (Andersen, 2005). Vi sørgede for dette via den mail vi sendte til de ledende terapeuter samt en kort tekst i starten af spørgeskemaet, der oplyste om undersøgelsens formål, og at besvarelsen ville 22

blive brugt i et bachelorprojekt. Desuden oplyste vi at besvarelserne ville blive behandlet anonymt, og vi havde derfor ansvaret for at sikre at der ikke skete brud på anonymiteten (Andersen, 2005). Det endelige projekt vil være tilgængeligt på uddannelsesstedet. Desuden lovede vi behandlingsstederne, at de vil modtage en kopi som tak for hjælpen, hvilket Andersen (2005) anbefaler. Der skal udvises respekt for leveformer og værdier, når resultaterne udføres og publiceres (Andersen, 2005). Derfor undgik vi at forholde os fordømmende til materialet. Vi ville blot konstatere hvad vi fandt ud af, og diskutere eventuelle forklaringer på resultaterne, og forholde os neutralt til eventuelle spørgsmål, om rigtige eller forkerte måder at bruge koncepterne. Databearbejdning I det følgende vil vi beskrive hvordan vi bearbejdede den indsamlede data, før vi begyndte at analysere på resultaterne. Hypoteser, kategorier og variabler På basis af vores problembaggrund og problemstilling udarbejdede vi en række hypoteser, der skulle ligge til grund for vores spørgeskema. Hypoteserne blev empiriske, da de gik på vores antagelser om relationer mellem uafhængige og afhængige variabler (Kruuse, 2007). Ud fra princippet om enkelthed (Kruuse, 2007) sorterede vi nogle hypoteser fra, sideløbende med at vi opstillede variabler og udarbejdede spørgsmål til spørgeskemaet. Variablerne blev dannet for at kunne teste de fem endelige hypoteser. For overskuelighedens skyld inddelte vi variablerne i kategorier (se bilag 4)(Thisted, 2010), afhængigt af hvilke faktorer vi ville undersøge. Kategorierne gik på baggrundsviden om respondenterne, uddannelse indenfor koncepterne, retningslinjer for brugen af koncepterne på arbejdspladsen og anvendelse af koncepterne i praksis. Rensning af data Da vi brugte et internetbaseret program til håndtering af spørgeskemaundersøgelsen, var det nemt at indsamle besvarelserne. Efter at indsamlingen af data var afsluttet, valgte vi at ekskludere 6 besvarelser. Begrundelsen var at der i disse besvarelser kun var svaret på spørgsmålet om regi og arbejdsplads. Vi formodede at der var tale om ergoterapeuter, 23

der var gået i gang med spørgeskemaet, men så valgte at vende tilbage senere. Derefter overførte vi besvarelserne digitalt til Excel, hvilket minimerede indtastningsfejl og bias. Analysemetode Vi ville først lave en beskrivende analyse, hvor man beskriver hvordan svarene fordeler sig, x på y, for at få et overblik over de indsamlede data (Lindahl & Juhl 2007). Resultaterne skulle bruges til at undersøge om de første fire hypoteser kunne verificeres eller falsificeres (Thisted, 2010). Efterfølgende ville vi lave en forklarende analyse, hvor formålet var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem to variable. Med den forklarende analyse ville vi se, om der var en ensidig eller gensidig relation mellem variablerne (Kruuse, 2005). Derved kunne vi teste den sidste hypotese. Hvor det kunne lade sig gøre, grupperede vi svarene således, at der kun var to kategorier indenfor hvert emne. De større grupperinger der opstår ved at have færre grupper, gav en større statistisk præcision. Grafisk fremstilling For at hjælpe vores egen forståelse af analysen fremstillede vi tabeller og søjlediagrammer. I de beskrivende data har vi i resultatopgørelsen medtaget en del af disse tabeller. Desuden er nogle resultater fremstillet i søjlediagrammet, idet den visuelle fremstilling kan øge overskueligheden (Thisted, 2010) P- værdi Vi ville udregne p-værdien i Excel ved hjælp af en T-test, for at teste om der var en signifikant sammenhæng mellem to variabler. T-testen baseres på forskelle i middelværdien, der udregnes via Excel, hvor summen af værdier divideres med antallet af målinger. Dette kræver to datasæt, hvor der kun er to svarkategorier i det ene, og det andet datasæt er kontinuerligt og normalfordelt (Lindahl & Juhl, 2009). Normalfordelingen kan ses ved standardafvigelsen, der er et mål for, hvor langt værdier ligger fra den gennemsnitlige værdi. Hvis den varierer indenfor 1 fra middelværdien, vil standardafvigelsen dække 68,3 % af målingerne og være indenfor normalfordelingen (Lindahl & Juhl). Vi fravalgte at udregne p-værdi i forhold til nogle svar, fordi de ikke opfyldte disse kriterier. P-værdien kan fortælle om der kan være tale om eventuelle sammenhænge mellem 24

variablerne, eller om resultatet mest sandsynligt skyldes statistisk usikkerhed. Ved en P- værdi der er højere end 0,05 vil der ikke ses nogen sammenhæng, imens en p-værdi på 0,05 eller lavere, fortæller at der er over 95 % sandsynlighed for at der sammenhæng mellem variablerne (Kruuse, 2007). Omkodning Vi foretog en omkodning af respondenternes uddannelsesår, samt hvor mange år de havde arbejdet med neurologi. Disse var oprindeligt kodet som det præcise tal, men vi omkodede dem til to intervaller i den beskrivende analyse: Et interval fra et til fire år, og et interval fra fem år og op efter. I den forklarende analyse blev antal års erfaring udregnet i gennemsnittet, for at øge læsevenligheden. Da vi ville bruge T-testen sorterede vi svarene ved ikke og bruger ikke fra, da det ville give mere end to svarkategorier. Omkodningen var nødvendig af hensyn til bearbejdning af data og læsevenligligheden. Validitet og Reliabilitet Thisted (2010) beskriver en undersøgelses validitet som undersøgelsens gyldighed, eller hvor sikkert måler man det, der skal måles (Thisted, 2010, s. 141). Reliabiliteten beskrives tilsvarende som undersøgelsens pålidelighed, eller hvor pålideligt man måler det der skal måles (Thisted, 2010, s. 141). Dataenes troværdighed er afhængig af disse to faktorer. For at sikre validiteten forsøgte vi at undgå bias i undersøgelsen, blandt andet ved at holde fokus indenfor problemstillingen (Thisted, 2010). Inden opgørelsen af resultaterne fastlagde vi hvilke variabler, der skulle måles mod hinanden (se bilag 6), så vi havde et klart fokus på hvordan resultaterne skulle opgøres. Pilotstudiet sigtede mod at få både svarmuligheder og spørgsmål så præcise som muligt, både fagligt og metodisk, for at undgå systematiske fejl eller bias (Thisted, 2010). Ved at give mulighed for at respondenterne kunne kommentere sidst i spørgeskemaet, var det vores intension at opfange eventuelle problemer omkring undersøgelsens pålidelighed. Vi ville være opmærksomme på svar med lav reliabilitet, ved at holde øje med spørgsmål, hvor svarene ikke tegnede et entydigt billede. Dette sammenholdt vi med kommentarer omkring problemer med forståelse eller ønsket om yderligere svarmuligheder. 25

Resultater I dette afsnit vil vi præsentere de fund, vi gjorde gennem svarene på spørgeskemaet. Først vil der komme en beskrivende analyse, hvor de væsentligste fund vil blive gennemgået. Derefter vil der komme en forklarende analyse, hvor henholdsvis respondenternes erfaring og om de har deltaget i et godkendt grundkursus indenfor hvert af koncepterne, er stillet op imod hvordan koncepterne anvendes i praksis. De fleste resultater er opgjort i tal og procenter, og følges op af hvilke tendenser vi ser de udtrykker. P-værdierne er angivet, hvor de kunne udregnes med en T-test. Der hvor p-værdierne ikke er angivet, forekommer der statistisk usikkerhed. Svarprocent Vi udsendte spørgeskemaet til 92 mulige respondenter, og endte med 70 svar. Derved fik vi en svarprocent på 76,1 % efter rensning af data. Inden rykkerbrevet havde vi fået 64 svar og efter rykkerbrevet svarede yderligere 12 respondenter. De 6 svar blev renset væk som beskrevet i afsnittet Rensning af data i opgavens metodeafsnit. Bogstavet N stor for alle respondenter, der indgik i undersøgelsen, og n stor for de respondenter, der er foretaget målinger på. Vi har ved flere resultatangivelser et lavere antal respondenter end N=70. Det skyldes at respondenter der har svaret ved ikke eller bruger ikke er sorteret fra for at forenkle data. I disse tilfælde vil antallet af respondenter være angivet med lille n, for eksempel (n=66). Beskrivende Analyse I dette afsnit vil resultaterne blive præsenteret. Først vil vi beskrive baggrundsviden om respondenterne, derefter deres uddannelse indenfor koncepterne. Herefter præsenteres resultaterne omkring hvordan ABC-koncepterne anvendes i praksis. Baggrundsviden om respondenterne Ud af de 70 der svarede, arbejdede 89% af respondenterne på hospitaler og 11% på genoptræningscentre. De havde i gennemsnit været uddannet 7,9 i år, der fordelte sig fra 3 måneder til 34 år. Standardafvigelsen er på 6,9, hvilket betyder at resultatet holder sig inden for normalfordelingen. Terapeuterne havde i gennemsnit arbejdet med neurologiske patienter i 6,6 år. De fordelte sig fra 3 måneder til 24 år. Standardafvigelsen er på 5,9 (N=70), som holder sig indenfor normalfordelingen. Vi opdelte erfaringen i intervaller for at få et bedre overblik, og 26

kom frem til at 3 havde under ét års erfaring, 33 havde 1-4 års erfaring, 16 havde 5-9 års erfaring og 19 havde 10 års erfaring eller mere. Ved fordelingen af om respondenterne brugte ABC-koncepterne, og hvordan de opfattede dem, fordelte svarene sig således: Figur 1. Oversigt over om respondenterne bruger Affolter metoden, Bobathkonceptet, Coombes-konceptet (F.O.T.T) % 79% 19% 3% Ja, arbejder med alle tre Ja, men arbejder kun med delelementer fra dem Ja, et eller to Figur 2. Opfattelsen af Affolter, Bobath og Coombes (F.O.T.T)? % 90% 10% Som ét koncept Som tre forskellige koncepter Ud de 70 svar var der 79% der svarede, at de arbejdede med alle tre koncepter (figur 1), 19% at de kun arbejdede med delelementer fra dem, og to der svarede, at de arbejdede med et eller to af koncepterne. Når det kom til opfattelsen af koncepterne (figur 2) svarede 10%, at de opfattede ABC som ét koncept, og 90% at de så koncepterne som tre 27

forskellige koncepter. De fleste respondenter arbejdede således med alle tre koncepter, og betragtede dem som tre forskellige koncepter. Uddannelse indenfor koncepterne Svarene på spørgsmålet om hvorvidt respondenterne havde været på et godkendt grundkursus indenfor koncepterne, fordelte sig således: Tabel 3. Antal respondenter med godkendte grundkurser Affolter (N=70) 16 (23 %) Bobath (N=70) 19 (27 %) Coombes (N=70) 33 (47 %) Svarene i tabel 3 viser at 23% havde modtaget et grundkursus i Affolter, 27% i Bobath og 47% i Coombes. Det var således omkring en fjerdedel, der havde modtaget et godkendt grundkursus i Affolter og Bobath, imens næsten halvdelen havde modtaget et grundkursus i Coombes. Det ser ud til at der tegner sig et billede af, at omkring dobbelt så mange kommer på et godkendt grundkursus indenfor Coombes, som det er tilfældet ved Affolter og Bobath. På spørgsmålet om respondenterne havde videreudviklet sig udover grundkurset indenfor Affolter, Bobath eller Coombes fordelte svarene sig således: Tabel 4. Fordeling af respondenter, der har videreudviklet sig Gennem Erfaring og Gennem erfaring uddannelse uddannelse Affolter (n=43) 2 (5%) 29 (67%) 12 (28%) Bobath (n=44) 3 (7%) 32 (72%) 9 (20%) Coombes (n=51) 3 (6%) 34 (67%) 14 (27%) Af de der mente at de havde videreudviklet sig (tabel 4) indenfor Affolter (n=43), svarede 5% gennem uddannelse, 67% gennem erfaring og 28% gennem uddannelse og erfaring. Der var 23 respondenter der svarede nej. Ved Bobath (n=44) svarede 7% gennem uddannelse, 72% gennem erfaring og 20% gennem uddannelse og erfaring. 22 respondenter svarede nej. Ved Coombes (n=51) svarede 6% gennem uddannelse, 72% gennem erfaring og 27% gennem uddannelse og erfaring. 17 svarede at de ikke havde videreudviklet sig. 28

Anvendelse af koncepterne i praksis På spørgsmålet om hvor ofte respondenterne bruger Affolter, Bobath og Coombes, fordeler de sig således (tabel 5): Tabel 5. Hvor ofte respondenterne anvender koncepterne (N=70) Altid Ofte Sjældent Aldrig Affolter 15 (21 %) 44 (63 %) 8 (11 %) 3 (4 %) Bobath 17 (24 %) 44 (63 %) 6 (9 %) 3 (4 %) Coombes 20 (29 %) 49 (70 %) 1 (1 %) 0 (0 %) Besvarelserne fordeler sig ved, at 21% svarer at de altid bruger Affolter, 63% at de ofte bruger den, 11% at de sjældent bruger den og 4% svarer aldrig. Ud fra Bobath svarer 24% at de altid bruger det, 63% at de ofte bruger det, 9% at de sjældent bruger det og 4% svarer aldrig. Fordelingen ved Coombes er at svarer 29% altid, 70% at de ofte bruger det og 1% bruger det sjældent. Opgjort i procent svarer det til at 84% bruger altid eller ofte Affolter, 87% bruger altid eller ofte Bobath og 99% bruger altid eller ofte Coombes. Tallene viser at ABC-koncepterne bruges hyppigt, de steder vi har undersøgt. Skift mellem behandlingsmetoder Respondenternes enighed i, at de ofte skifter over til andre metoder undervejs i behandlingen fordeler sig således: Tabel 6. Respondenternes enighed i, at de ofte skifter over til andre metoder undervejs i behandlingen Enig Delvist enig Delvist uenig Uenig Affolter (n=66) 23 (35 %) 31 (47 %) 9 (14 %) 3 (5 %) Bobath (n=65) 25 (38 %) 34 (52 %) 6 (9 %) 0 (0 %) Coombes (n=67) 21 (31 %) 25 (37 %) 12 (18 %) 9 (13 %) Når det gælder hvordan ABC-koncepterne bruges (tabel 6), svarer 82% at de er enige eller delvist enige i at de ofte skifter til andre behandlingsmetoder når de behandler ud fra Affolter, imens 18% er delvist uenige eller uenige i udsagnet. Kun 5% er helt uenige i udsagnet. Når det gælder Bobath er 91% enige eller delvist enige, imens kun 9% er delvist uenige i udsagnet. Ud fra Coombes svarer 69% at de er enige eller delvist enige i at de ofte skifter til andre behandlingsmetoder, imens 31% er delvist uenige eller uenige i 29

udsagnet. Tallene viser at det er almindeligt at skifte over til andre metoder undervejs i behandlingen. Tendensen er dog mest udtalt ved Bobath, og mindst udtalt ved Coombes. Stringens ved brugen af koncepterne Ved spørgsmålene om respondenterne holder sig til koncepterne, bruger dem med delelementer fra andre behandlingsmetoder, eller kun bruger delementer fra dem, svarede de således (tabel 7): Tabel 7. Hvordan koncepterne anvendes i praksis Bruger kun Holder sig til Bruger overvejende delementer fra konceptet konceptet konceptet Affolter (n=69) 10 (14 %) 40 (58 %) 18 (26 %) Bobath (n=68) 2 (3 %) 45 (66 %) 21 (31 %) Coombes (N=70) 15 (21 %) 54 (77 %) 1 (1 %) Ud for Affolter svarer 14% at de holder sig til konceptet, 58% at de overvejende bruger Affolter med delelementer fra andre behandlingsmetoder, hvor 26% bruger kun delelementer fra Affolter. Ved Bobath svarer 3% at de holder sig til konceptet, hvor 66% svare at de overvejende bruger Bobath med delelementer fra andre behandlingsmetoder, og 31% at de kun anvender delelementer fra Bobath. Ved Coombes svarer 21% at de holder sig til Coombes, 77% bruger overvejende konceptet, og kun 1% bruger overvejende andre metoder. Således ses en tendens til at hovedvægten af behandlingen ligger på ABC-koncepterne, når de bruges i behandlingen. Tendensen er tydeligst ved Coombes, og mindst udtalt i forhold til Bobath. Der er en stor gruppe, der kun bruger delelementer fra koncepterne ved både Affolter og Bobath. Forklarende Analyse Vi har nu præsenteret første del af vores resultater. I denne del vil vi se nærmere på korrelationerne mellem erfaring og grundkursus, samt hvordan disse to faktorer hver især forholder sig, når vi sammenholder dem med anvendelsen af koncepterne i praksis. 30

Erfaring og grundkursus Vi har sammenholdt forekomsten af grundkurser i forhold til respondenternes gennemsnitlige antal års erfaring indenfor neurologien (tabel 8-10): Figur 8. Gennemsnitslig erfaring fordelt efter respondenter, der har gennemgået grundkursus i Affolter År 11,0 5,2 Ja Nej P-værdi: 0,0017 Figur 9. Gennemsnitslig erfaring fordelt efter respondenter, der har gennemgået grundkursus i Bobath År 11,6 4,9 Ja Nej 31

Figur 10. Gennemsnitslig erfaring fordelt efter respondenter, der har gennemgået grundkursus i Coombes År 9,2 4,2 Ja Nej P-værdi: 0,0002 Af de respondenter, der har grundkursus i Affolter (figur 8), er den gennemsnitlige erfaring 11,0 år, imens de, der ikke har grundkursus i gennemsnit har 5,2 års erfaring. For Bobath (figur 9) er de tilsvarende tal 11,7 års erfaring for de der har grundkursus, og 4,8 år for de der ikke har. Ved Coombes (figur 10) er den gennemsnitlige erfaring, for de der har grundkursus 9,2 år, og for de der ikke har, er den 4,2 år. Det kunne dermed se ud til at den gennemsnitlige erfaring for de der har et grundkursus, er en anelse lavere ved Coombes, end den er ved Affolter og Bobath. Erfaringens betydning I dette afsnit har vi udregnet den gennemsnitlige erfaring, i forhold til hvordan koncepterne anvendes i praksis. Formålet er at undersøge om erfaringen spiller en rolle i forhold til anvendelse af koncepterne. Erfaring og skift mellem behandlingsmetoder Når vi sammenholdt hvor ofte respondenterne skiftede over til andre behandlingsmetoder undervejs ved brugen af ABC-koncepterne, opdelte vi svarene sådan, at de der svarer at de er enige eller delvist enige i udsagnet om at de ofte skifter, blev slået sammen til gruppen skifter ofte, imens de der svarede uenige eller delvist uenige blev slået sammen til gruppen skifter sjældent. Resultaterne ses i tabel 9-11. 32

Tabel 9. Fordelingen af respondenter, efter hvor ofte de skifter over til andre behandlingsmetoder undervejs, når de behandler ud fra Affolter (n=66) Gn.snitlig erfaring Standardafvigelse Spredning af erfaring Antal: Skifter ofte (n=54) 6,6 år 5,7 3 mdr. 24 år Antal: Skifter sjældent (n=12) 6,4 år 6,2 9 mdr. 22 år P-værdi: 0,9426 Tabel 10. Fordelingen af respondenter, efter hvor ofte de skifter over til andre behandlingsmetoder undervejs, når de behandler ud fra Bobath (n=65) Gn.snitlig erfaring Standardafvigelse Spredning af erfaring Antal: Skifter ofte (n=59) 6,5 år 5,6 9 mdr. 24 år Antal: Skifter sjældent (n=6) 8,1 år 7,7 1 mdr. 22 år P-værdi: 0,6447 Tabel 11. Fordelingen af respondenter, efter hvor ofte de skifter over til andre behandlingsmetoder undervejs, når de behandler ud fra Coombes (n=67) Antal: Skifter ofte (n=46) Antal: sjældent (n=21) P-værdi: 0,8543 Skifter Gn.snitlig erfaring Standardafvigelse Spredning af erfaring 6,6 år 5,9 3 mdr. -24 år 6,3 år 5,4 1 22 år Det kunne se ud som om, at det ikke er erfaringen der er afgørende for hvor ofte man skifter over til andre behandlingsmetoder, eller om man holder sig til ét ad gangen. Erfaring og brug af hele koncepter eller delelementer Vi sammenholdt respondenternes erfaring med om de holdte sig indenfor koncepterne eller om de brugte koncepterne med andre delelementer eller kun brugte delelementer fra dem af koncepterne, fordelte som vist i tabellerne her i afsnittet (tabel 12-14). Vi har ikke 33

udregnet p-værdien i dette afsnit da vi har brugt T-testen, som ikke kan bruges i dette tilfælde. Tabel 12. Gennemsnitlig erfaring i forhold til hvordan Affolter bruges (n=68) Gn.snitlig erfaring Standardafvigelse Spredning af erfaring Holder sig indenfor Affolter (n=10) 4,6 år 5,9 9 mdr. - 13 år Bruger Affolter med andre delelementer (n=40) 6,5 år 5,8 3 mdr. - 20 år Bruger kun delelementer af Affolter (n=18) 8,4 år 6,9 1-24 år Tabel 13. Gennemsnitlig erfaring i forhold til hvordan Bobath bruges (n=68) Gn.snitlig erfaring Standardafvigelse Spredning af erfaring Holder sig indenfor Bobath (n=2) 8,5 år 2,3 5-12 år Bruger Bobath med andre delelementer (n=45) 7,6 år 6,0 1-24 år Bruger kun delelementer af Bobath (n=21) 4,5 år 5,3 3 mdr. 22 år Tabel 14. Gennemsnitlig erfaring i forhold til hvordan Coombes bruges (n=70) Gn.snitlig erfaring Standardafvigelse Spredning af erfaring Holder sig indenfor Coombes (n=15) 6,4 år 3,7 3 mdr. 13 år Bruger Coombes med andre delelementer 6,8 år 6,0 ½ 24 år (n=54) Bruger kun delelementer af Coombes (n=1) 20-20 år Indenfor Affolter ser det ud til, at der kunne være en tendens til at de mindst erfarne respondenter holder sig mest stringent til konceptet, imens de, der kun bruger delelementer fra Affolter i gennemsnit har mest erfaring. Med Bobath ser det ud til at 34

forholde sig omvendt, hvor mere erfaring ser ud til at betyde at man holder sig mest stringent til konceptet. Ved Coombes ser det ikke ud til erfaring spiller den store rolle, ser man bort fra den ene respondent, der kun bruger delelementer fra Coombes. Det er klart at gennemsnitsalderen i denne kategori er helt upålidelig, idet der kun er én der har svaret. Grundkursets Betydning I dette afsnit har vi sammenlignet de svar vi fandt i erfaringens betydning, med om respondenterne har et grundkursus. Grundkursus og skift mellem behandlingsmetoder Vi har sammenholdt forekomsten af grundkurser i forhold til, hvor ofte respondenterne skifter behandlingsmetoder undervejs (tabel 15-17): Tabel 15. Antal respondenter fordelt efter hvor ofte de skifter over til andre behandlingsmetoder undervejs, når de behandler ud fra Affolter (n=66) Har grundkursus Har ikke grundkursus Skifter ofte 11 (73%) 43 (84%) Skifter sjældent 4 (27%) 8 (16%) I alt 15 (100%) 51 (100%) Tabel 16. Antal respondenter fordelt efter hvor ofte de skifter over til andre behandlingsmetoder undervejs, når de behandler ud fra Bobath (n=65) Har grundkursus Har ikke grundkursus Skifter ofte 16 (89%) 43 (91%) Skifter sjældent 2 (11%) 4 (9%) I alt 18 (100%) 47 (100%) Tabel 17. Antal respondenter fordelt efter hvor ofte de skifter over til andre behandlingsmetoder undervejs, når de behandler ud fra Coombes (n=67) Har grundkursus Har ikke grundkursus Skifter ofte 24 (75%) 22 (63%) Skifter sjældent 8 (25%) 13 (37%) I alt 32 (100%) 35 (100%) 35

Tabel 15 viser hvor ofte respondenterne bruger Affolter, og om der er en sammenhæng med om de har gennemført et godkendt kursus. Tabel 16 viser hvor ofte respondenterne bruger Bobath og om der er en sammenhæng med om de har gennemført et godkendt kursus. Tabel 17 viser hvor ofte respondenterne bruger Coombes og om der er en sammenhæng med om de har gennemført et godkendt kursus. Grundkursus og brug af hele koncepter eller delelementer Vi sammenholdt respondenternes erfaring med om brugte hele koncepter eller delelementer fra dem eller andre metoder, fordelte som vist i tabellerne her i afsnittet (tabel 18-20). Tabel 18. Hvordan Affolter bruges (n=68) i forhold til om respondenterne har et godkendt grundkursus Har grundkursus Har ikke grundkursus Holder sig indenfor Affolter 3 (19%) 7 (13%) Bruger Affolter med andre delelementer 12 (75%) 28 (54%) Bruger kun delelementer af Affolter 1 (6%) 17 (33%) I alt 16 (100%) 52 (100%) Tabel 19. Hvordan Bobath bruges (n=68) i forhold til om respondenterne har et godkendt grundkursus Har grundkursus Har ikke grundkursus Holder sig indenfor Bobath 2 (11%) 0 Bruger Bobath med andre delelementer 16 (84%) 29 (59%) Bruger kun delelementer af Bobath 1 (5%) 20 (41%) I alt 19 (100%) 49 (100%) Tabel 20. Hvordan Coombes bruges (N=70) i forhold til om respondenterne har et godkendt grundkursus Har grundkursus Har ikke grundkursus Holder sig indenfor Coombes 6 (18%) 9 (24%) 36

Bruger Coombes med andre delelementer 26 (79%) 28 (76%) Bruger kun delelementer af Coombes 1 (3%) 0 (0%) I alt 33 (100%) 37 (100%) Det ser ud til at de respondenter, der har været på godkendt grundkursus i Affolter og Bobath, har større tendens til både at holde sig indenfor koncepterne, og større tendens til at bruge koncepterne sammen med andre delelementer fra andre behandlingsmetoder. Ved Coombes var der ikke den store forskel på om man havde været på grundkursus eller ej. Respondenternes kommentarer Vi har opgjort fordelingen af kommentarerne, for at danne et overblik inden vi inddrager dem i diskussionen af metode og resultater. Ud af 70 respondenter, benyttede 20 sig af muligheden for at kommentere på spørgeskemaet. Kommentarerne kan inddeles i fire temaer. Nogle respondenter berørte flere temaer i deres kommentarer. Der var 11 kommentarer der indeholdt uddybende forklaringer på hvordan terapeuterne brugte koncepterne i behandlingen af neurologiske patienter. Der var 7 kommentarer der indeholdt uddybende forklaringer på deres uddannelsesniveau indenfor koncepterne. Der var 6 kommentarer der knyttede sig til forståelsen af enkelte spørgsmål, ellers ønsket om yderligere svarmuligheder under enkelte kategorier. Kommentarerne var fordelt på spørgsmål 7 og 8 omkring retningslinjer på for behandlingen på arbejdspladsen, og spørgsmål 9 og 10 omkring uddannelse indenfor koncepterne. Der var 4 kommentarer der omhandlede terapeuternes egne tanker og refleksioner omkring ABC-koncepterne. 37

Diskussion af Metode Vi har nu gennemgået både metode og resultater. I dette afsnit vil vi diskutere, hvad der har fungeret og ikke fungeret ved den valgte metode, og hvad det har betydet for resultaterne. Metodedesign Som nævnt i metodeafsnittet, gjorde den kvantitative undersøgelse det muligt for os at danne et overblik over hvilke tendenser, der ses i forhold til brugen af ABC koncepterne, uddannelse og erfaring. Metoden fungerede godt i forhold til at nå ud til respondenter i hele landet. Det ville også have været muligt, at teste vores hypoteser og belyse sammenhænge ved at udarbejde en kvalitativ undersøgelse. Dette kunne vi gøre ved at indhente dybdegående informationer fra få informanter (Kruuse, 2007). Hvis vi havde valgt at anvende denne metode, ville vi ikke have haft mulighed for at se på tendenserne over danne over brugen af ABC koncepterne. Specifikation af forskningspopulation I dette afsnit vil vi forholde os kritisk til kriterierne for forskningspopulationen, populationens størrelse og udvalget af respondenter. Vi vil give et bud på, hvad de valg, vi har foretaget undervejs har betydet for denne undersøgelses validitet. Kriterier og populationens størrelse Efter undersøgelsen var gennemført, kunne vi se at vores inklusions og eksklusions kriterier fungerede efter hensigten. Den optimalt repræsentative stikprøve skulle være ifølge Kruuse (2007) på 215, men vores blev på 70, og derved en del mindre end den optimalt skulle have været. Dette har resulteret i, at undersøgelsen på trods af enkelte signifikante resultater ikke kan generaliseres til hele populationen af ergoterapeuter, der arbejder med ABC-koncepterne. Vi mener, det var positivt, at vi valgte terapeuter fra forskellige geografisk lokaliteter, hvilket er med til at øge validiteten en smule på landsplan. Respondenterne I forhold til at oprette kontakt til respondenter, har det været relativt nemt at få kontakt med hospitaler, hvorfra vi fik en hurtig tilbagemelding. Vi besluttede sent i forløbet at inddrage kommunale træningscentre i vores undersøgelse. Dette gjorde at de ikke havde samme betænkningstid i forhold til om de ville deltage i undersøgelsen. Derudover havde mange genoptræningscentre ikke en hjemmeside, og hvis de havde en var den ikke altid 38

opdateret, hvilket gjorde det svært at finde kontaktoplysninger på nogle træningscentre. De steder hvor det ikke lykkedes os at finde en mailadresse, forsøgte vi telefonisk kontakt. Den sene kontakt til genoptræningscentrene kan have haft betydning for, hvorfor så få valgte at deltage. En tidligere og bredere kontakt ville have øget antallet af respondenter, så undersøgelsen blev mere repræsentativt. Som undersøgelsen ser ud nu, er validiteten størst i forhold til hospitalerne. Det er muligt, at ABC-koncepterne bruges forskelligt på hospitaler og genoptræningscentre, da forløbenes længde er forskellige. Dette kunne have været afklaret, hvis vi havde inddraget flere genoptræningscentre, hvilket vi ville anbefale andre at gøre, hvis de vil foretage en lignende undersøgelse. Spørgeskemaet Alle respondenter der er gået i gang med besvarelserne, har gennemført spørgeskemaet, på nær de 6 besvarelser, der blev renset fra. Dette tager vi som et tegn på, at spørgeskemaet opbygning har fungeret efter hensigten, idet svarprocenten vil øges hvis spørgeskemaet virker logisk fremadskridende, og ikke bliver for langt (Kruuse, 2007) (Andersen, 2006). I forhold til at opgøre resultaterne, fungerede fordelingen af åbne og lukkede spørgsmål efter hensigten. Mulighed for at tilføje en kommentar til sidst, gav os et hurtigt overblik over, hvor spørgeskemaet ikke fungerede, og hvor det virkede til at fungere gnidningsløst. I forhold til at definere relevante begreber kort og præcist (Kruuse, 2007), er det generelt gået godt, hvilket vi kan se ved respondenterne ved de fleste spørgsmål svarer relevant. Nogle steder er der dog forståelsesmæssige problemer, hvilket kan ses ved nogle af de spørgsmål hvor der har været metodiske problemer. Diskussion af specifikke spørgsmål Vi vil nu gennemgå udvalgte spørgsmål ud fra en metodisk synsvinkel. Baggrundsviden om respondenterne Vi studsede lidt over, at der var så få nyuddannede terapeuter (under ét års erfaring), der besvarede spørgeskemaet. Dette kunne hænge sammen med, at de ikke har følt sig sikre eller erfarne nok til at svare. Det havde ellers været interessant hvis de havde svaret, da det måske havde givet os mulighed for at få et bredere billede på erfaringens betydning. 39

Retningslinjer for brugen af koncepterne på arbejdspladsen Der var to spørgsmål i denne kategori, men vi valgte ikke at forholde os til besvarelserne, da de ikke var relevante for vores hypoteser. Det første spørgsmål gik på, om der var retningslinjer for brugen af hvert koncept i behandlingen, det næste var et opfølgende svar på hvordan terapeuten forholdt sig til retningslinjerne. Vi valgte i første omgang at kigge nærmere på svarene alligevel, men det blev klart at respondenterne under alle omstændigheder havde misforstået begge spørgsmål: Ved det første spørgsmål, havde vi en del kommentarer fra respondenter, der ikke forstod hvad vi mente med retningslinjer. Ved andet spørgsmål ønskede vi kun svar fra de, der havde svaret ja til det første spørgsmål om retningslinjer. Alligevel valgte næsten alle respondenter at svare på dette spørgsmål, hvilket gav et problem omkring reliabiliteten, da det ikke stemte overens med forrige spørgsmål. Uddannelse indenfor ABC-koncepterne Spørgsmålet om godkendte grundkurser blev sandsynligvis forstået korrekt af respondenterne. Enkelte kan dog have svaret, at de havde et godkendt grundkursus, fordi de havde et internt kursus, de synes var tilsvarende. Ergoterapeutforeningen pointerer, at intern uddannelse er kompetenceudviklende, men ikke kan ses som en erstatning for ekstern uddannelse (etf.dk). Når det kommer til videreudvikling, er det helt tydeligt at spørgsmålet er blevet misforstået. Vi ønskede kun svar fra de der havde grundkursus, men sådan er spørgsmålet ikke forstået: Eksempelvis svarede 16 at de har været på grundkursus i Affolter, imens 43 svarer at de har videreudviklet sig udover grundkurset. Vi havde nok undgået en del misforståelser, ved præcist at definere vores mening med udover grundkursus, og hvad vi præcist mente med videreudvikling. I forhold til validiteten har det dog ikke den store betydning; gruppen af respondenter med godkendte grundkurser var forvejen var så lille, at der under alle omstændigheder ville forekomme en betydelig statistisk usikkerhed i forhold til deres svar på det uddybende spørgsmål. Derudover har vi diskuteret, at vi burde have givet respondenterne mulighed for også at svare på spørgsmål om intern uddannelse på deres arbejdsplads, hvilket flere har efterlyst i deres kommentarer. Dette kunne have givet os et bedre indblik i, hvad uddannelse i en bredere forstand kunne betyde for brugen af ABC- koncepterne. Digitalt spørgeskema Det digitale spørgeskema kan være med til at højne svarprocenten (Olsen, 2006). Vi endte med en svarprocent på 76,1%, hvilket kan tyde på at den digitale udgave af 40

spørgeskemaet fungerede efter hensigten. En ulempe var, at enkelte respondenter kunne have svaret flere gange. Det var positivt at arbejde med SurveyXact, der har fungeret uden problemer. Alt i alt fik vi en udmærket svarprocent (Thisted, 2010), hvilket er med til at højne den interne validitet. Programmet var let at overskue for os selv, hvilket betød at vi ikke mistede data undervejs, og at det var uproblematisk at overføre data til Excel. Pilotstudie For at sikre os bedst mulig reliabilitet foretog vi pilottest af vores spørgeskema. Dels for at kontrollere at spørgsmålene var formuleret kort og præcist og at svarkategorierne var udtømmende. Derudover blev spørgeskemaet testet med henblik på spørgeskemaets struktur, så spørgsmålene indgik i en logisk rækkefølge for respondenterne (Kruuse, 2007) De to første test personer benyttede vi os af i forbindelse med udformningen og opsætningen af spørgeskemaet. Især den anden testperson kom med kommentarer og forslag til ændringer i forhold til opsætningen af svarkategorierne, om hvorvidt vi skulle lade svarmulighederne bestå af fire eller fem kategorier, hvilket viste sig at være hensigtsmæssigt. Ved at undlade en svarkategori, der hed hverken enig eller uenig, undgik vi tendensen til midtcentrering (Kruuse, 2007), og derved at respondenterne kunne give et neutralt svar. Det kunne også have haft en negativ effekt på undersøgelsen, da de, der ville have svaret neutralt, kunne have en tendens til svare delvist uenig, for at komme med et svar(kruuse, 2007). Vores to øvrige testpersoner, gav begge anvendelig feedback i forhold til formuleringen af vores spørgsmål. Fælles for deres feedback, var fokus på den fagligt præcise formulering, så det blev forståeligt for respondenterne, hvad vi mente. I forhold til de sidste forståelsesproblemer, kunne det have været godt, hvis vi havde fortaget en sidste pilottest på nogle medstuderende. På den måde havde vi måske opdaget nogle reliabilitetsproblemer, og dermed højnet den metodiske kvalitet. 41

Dataindsamling I dette afsnit vil vi kort gennemgå følgebrevet og rykkerproceduren Følgebrev Det gode ved følgebrevet var at havde vi mulighed for, kort og præcist at beskrive opgavens formål. Følgebrevet fyldte en halv side og var opstillet så det var overskueligt at læse. Dette gjorde vi for, at respondenterne skulle få en klar forståelse omkring formålet med vores undersøgelse. Vi gjorde det klart at det var vigtigt, at spørgeskemaet blev besvaret, for at give os et mere nøjagtigt billede af resultaterne (Kruuse, 2007). Rykkerprocedure Vi havde givet behandlingsstederne en svarfrist på 14 dage til at besvare spørgeskema inden vi udsendte første rykkerbrev. Vi sendte rykkerbrevet til syv behandlingssteder, hvorpå vi modtog yderligere 12 besvarelser. De fire behandlingssteder valgte vi ikke at sende rykkerbreve til, da vi havde modtaget svar fra alle. Hvis vi havde givet respondenterne en kortere svarfrist på 10 dage som Kruuse (2007) nævner det, ville vi have haft mulighed for at udsende andet rykkerbrev, samt fortage en telefonisk henvendelse. Vi havde måske fået lidt flere svar, hvis vi havde nået at udsende to rykkerbreve, men vi anså det ikke som nødvendigt, da den endelige svarprocent lå på 76,1%, hvilket Thisted (2010) betegner som udmærket. Etiske overvejelser I forbindelse med de etiske overvejelser tog vi udgangspunkt i Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd som Andersen (2005) beskriver. Det er det vores ansvar, som tidligere nævnt, at udvise respekt for leveformer og værdier, og vi valgte derfor ikke at forholde os dømmende i forhold til hvordan ABC-koncepterne anvendes og opfattes. Undervejs i processen blev det klart, at dette var et vigtigt element, da ABCkoncepterne kan være et værdiladet arbejdsfelt, der kan give anledning til diskussioner. 42

Databearbejdning I dette afsnit vil vi diskutere, hvad der har fungeret og ikke fungeret i forhold til databearbejdningen. Hypoteser, kategorier og variabler Gennem forløbet viste det sig at hypoteserne fungerede til dels i forhold til de ting vi ville undersøge. De hypoteser vi valgte ud, for at opnå enkelthed i undersøgelsen (Kruuse, 2007), var tilpas specifikke til at vi kunne undersøge dem gennem en spørgeskemaundersøgelse. Vi har ikke været i stand til at svare præcist på alle hypoteserne, hvilket kunne have været undgået, hvis vi havde været bedre til at opstille og formulere variablerne, samt de tilhørende spørgsmål. De fem kategorier, der gik på baggrundsviden om respondenterne, uddannelse indenfor koncepterne, retningslinjer for brugen af koncepterne på arbejdspladsen og anvendelse af koncepterne i praksis, viste sig at fungere. Dog opdagede vi undervejs at kategorien retningslinjer for brugen af koncepterne på arbejdspladsen var mindre relevant i forhold til hypoteserne. De fire øvrige kategorier gav en god struktur at udarbejde variablerne. Vi skulle dog have været bedre til at følge denne struktur, for at højne reliabilteten Rensning af data Vi fravalgte ved ikke i vores analyse, da der ingen eller få det havde svaret dette. Omkodning Vi valgte at omkode besvarelserne i spørgsmålene om uddannelsesår samt hvor mange år de arbejdede med neurologi, hvilket har medført at vi kunne se på hvordan fordelingen var i diagrammerne, da det ellers ville blive alt for omfangsrigt. Vi kunne have valgt at inddele det i selve spørgeskemaet, men dette ville betyde at vi ikke ville have fået et eksakt svar fra respondenterne om deres uddannelse og erfaring i år. Ved den efterfølgende databearbejdning, kunne vi bruge resultaterne i den rene form, som kontinuerlige svar i Excel. Dette virkede godt, og gjorde at vi kunne lave gennemsnitsberegninger og standardafvigelser, der overskueliggjorde svarene. Bortfaldsanalyse Vi valgte ikke at foretage en egentlig bortfaldsanalyse. Begrundelsen for dette var, at vi kunne redegøre for omkring en tredjedel af de manglende besvarelser, og at der kun var en til to respondenter, der ikke har svaret, på de resterende steder. Vi synes det ville virke påtrængende og uetisk at spørge kontaktpersonerne, hvorfor denne ene person ikke havde svaret. Vi mente det ville være, at udsætte terapeuten for negativt fokus fra kontaktpersonen. 43

Blandt de terapeuter der ikke svarede, kendte vi to årsager fra kontaktpersonerne. Det ene sted var der tale om to nyere terapeuter, der ikke følte sig rustede til at svare på et spørgeskema om ABC- koncepterne. Det andet sted havde kontaktpersonen været væk på ferie da rykkerbrevet skulle udsendes, hvilket betød at terapeuterne ikke fik en påmindelse om at svare. Andre årsager kan være travlhed, forglemmelser eller manglende interesse (Kruuse, 2007). Analysemetode Vi ønskede oprindeligt at dele antal års erfaring i fire intervaller og sammenligne hver gruppes svar med hvordan de anvendte ABC- koncepterne i praksis. Vi blev dog opmærksomme på at, den begrænsede mængde af data gjorde disse resultaterne så upålidelige. Efter råd valgte vi derfor en anden måde at regne på tallene. Analysemetoden blev at regne gennemsnitserfaringen ud for hvert svar. Det giver en mere pålidelig data med lavere p-værdier. Der forekommer stadig en del statistisk usikkerhed flere steder, hvilket skyldes den begrænsede datamængde. Inden vi gik i gang med opgørelse af resultaterne, fastlagde vi hvilke variabler der skulle svare vores hypoteser. Vi brugte Excel, til at lave diagrammer og T-test til at beregne p- værdier i forhold til resultaterne. Det ville have lettet vores analyseproces, hvis vi havde haft mere kendskab til Excel samt hvilke begrænsninger programmet havde. Excel gjorde dataene overskuelige at opgøre, og det minimerede indtastningsfejl og bias. Brugen af Excel var et omfattende arbejde, da vi ikke på forhånd var fortrolige med programmet. Havde vi været mere fortrolige med Excel fra starten, havde vi sparet tid, og dermed haft bedre forudsætninger for at finde ud af, hvordan vi kunne udregne de resterende p- værdier. Resultaterne præsenterede vi i søjlediagrammer og krydstabeller, som vi mente ville give et godt overblik af vores resultater. P-værdier P-værdien for resultaterne er mange steder for høj til, at man kan afvise at resultaterne skyldes statistisk usikkerhed. Dette kan skyldes at undersøgelsen er foretaget blandt en relativ lille stikprøve. 44

Validitet Den eksterne validitet var påvirket af, at vi ikke kendte den samlede populations størrelse og stikprøvens størrelse. For at kunne øge den statiske sikkerhed ville det kræve en langt større undersøgelse. Der er heller ikke foretaget lignende undersøgelser i Danmark, hvilket betød, at vi ikke havde andre studier, der kunne støtte op om undersøgelsen. På grund af den statistiske usikkerhed var også den interne validitet begrænset, og vi kunne ikke drage sikre konklusioner på undersøgelsen. Vi mener dog, at vi kunne tale om tendenser, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Derimod mener vi, at dette projekts styrke er, at det er det første af sin slags, og dermed kan være med til at inspirere andre til at undersøge området nærmere, samt give et fingerpeg om hvad der kunne være interessant at tage fat på. Reliabilitet Vi har gennem dette diskussionsafsnit haft fokus på flere metodiske fejlkilder. Disse fejlkilder påvirker naturligvis undersøgelsens reproducerbarhed. Afslutningsvis vil vi derfor give nogle generelle bud på, hvordan en lignede undersøgelse kunne tilrettelægges, så reliabiliteten kunne øges, og dermed skabt mulighed for en øget validitet (Thisted, 2010). Valg af forskningspopulation Det er muligt, at ABC-koncepterne bruges forskelligt på hospitaler og genoptræningscentre, da forløbenes længde er forskellig. Dette kunne have været afklaret, hvis vi havde inddraget flere genoptræningscentre, hvilket vi ville anbefale andre at gøre, hvis de vil foretage en lignende undersøgelse. En anden måde vi kunne have gennemført undersøgelsen, så validiteten var højnet, var at fokusere på enten hospitaler eller genoptræningscentre. Eksempelvis kunne vi have kontaktet alle apopleksiafsnittene på alle landets hospitaler, i stedet for at sigte bredt blandt behandlingsstederne. Spørgsmålenes indhold Blandt de spørgsmål, der fungerede bedst i denne undersøgelse, er de faktuel-generelle spørgsmål omkring adfærd, der går på hvordan respondenterne anvender ABCkoncepterne i praksis. Disse spørgsmål kunne dog have været uddybet, ved at undersøge hvilke andre behandlingsmetoder respondenterne brugte. Det gav et målbart resultat at spørge til antallet af år, respondenterne havde arbejdet indenfor neurologien. Denne måde har været god i forhold til at danne et billede over respondenternes erfaring. 45

Vi ønskede oprindeligt at undersøge betydning af uddannelse indenfor ABC-koncepterne i en bredere forstand, end det blev tilfældet med denne undersøgelse. Vi kunne have kontaktet de steder, hvor der tilbydes godkendt kurser for at høre, hvordan vi kunne formulere os for at få præciseret spørgsmålene omkring uddannelse og erfaring. Spørgsmålene omkring retningslinjer for brugen af ABC- koncepterne fungerede ikke efter hensigten i forhold til denne undersøgelse. Det er dog tænkeligt, at arbejdspladsens kultur og retningslinjer er en betydende faktor for hvordan behandlingen foregår. Præcist formulerede spørgsmål omkring disse to emner kunne have vist, om kultur og retningslinjer spiller en rolle for anvendelsen af ABC-koncepterne. Databearbejdning og analyse I forhold til at foretage en forklarende analyse, og undersøge sammenhængen mellem to variabler, mener vi fortsat at metoden er anvendelig i forhold til at få forståelse af enkeltfaktorers indvirkning på brugen af ABC- koncepterne i praksis. Flere faktorer end uddannelse og erfaring kunne med fordel have været undersøgt. Denne slags undersøgelse kræver dog en langt større population end det blev tilfældet i vores undersøgelse. Vi vil derfor anbefale at andre, der skulle have lyst til at undersøge området, at sikre sig en større stikprøve, således at validiteten forøges (Kruuse, 2007). 46

Diskussion af Resultater Vi har nu præsenteret vores resultater, samt diskuteret de metodiske overvejelser vi har gjort os. I dette afsnit vil vi diskutere resultaterne, herunder hvorfor vi tror de ser ud som de gør. Vi vil inddrage teori omkring ABC-koncepterne, samt viden om uddannelse og erfaring løbende i diskussionen, hvor vi finder det relevant. For alle svar gælder det, at billedet muligvis kunne have været anderledes, hvis mængden af respondenter var større, hvorved resultaterne ville have større signifikans, og andre eller tydeligere tendenser kunne være dukket op. Beskrivende Analyse Vi vil i dette afsnit have fokus på de resultater, der handler om hvordan ABC-koncepterne opfattes, grundkurser indenfor koncepterne og anvendelsen af koncepterne i praksis. Vi vil forholde os til den første del af problemstillingen: Hvilke tendenser er der ved brugen af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (F.O.T.T. ) blandt danske ergoterapeuter, der behandler voksne med erhvervede hjerneskader ( ). Ét eller tre koncepter Der var 90% der svarede at de opfattede koncepterne som 3 forskellige koncepter, og kun 10% svarede at det var ét koncept (figur 2), kan afkræfte vores hypotese i Danmark ses ABC som ét koncept. En mulig grund til, at der alligevel er 10% der betragter det som ét koncept, kan vi finde i en af kommentarerne: En respondent begrundede sit svar, ét koncept, med at koncepterne har samme grundbasis, for eksempel at udgangsstillingen skal være i orden for at patienten kan arbejde hensigtsmæssigt. Derfor betragtede respondenten de tre koncepter som ét, da denne oplevede at koncepterne i praksis ikke fungerede uden hinanden i større eller mindre grad. Uddannelse indenfor koncepterne Vi havde en hypotese, der gik på at de fleste ergoterapeuter, der arbejder indenfor neurologien, har et godkendt grundkursus i F.O.T.T., mens det ikke er helt så almindeligt indenfor Affolter og Bobath. Omkring 25 % af respondenterne havde været på et godkendt grundkursus i Affolter og Bobath, mens tæt på 50 % havde et godkendt grundkursus indenfor Coombes (tabel 3). Det er ikke størstedelen af respondenterne, der havde et godkendt grundkursus i Coombes som hypotesen antog. Alligevel kan hypotesen til dels bekræftes, da det ser ud til at forholdsmæssigt flere havde et grundkursus i Coombes. En mulig årsag til dette kunne være, at patienter med problemer omkring at spise, drikke og synke har behov for mere specialiseret indsats fra ergoterapeuterne, da dysfunktionerne både er komplekse og basale (Kjærsgaard, 2005). 47

Anvendelse af koncepterne i praksis I dette afsnit vil vi diskutere betydningen af svarene på de spørgsmål, der handler om brugen af ABC-koncepterne. Vi vil først gennemgå de refleksioner vi har haft ud fra de enkelte resultater (tabel 5-7). Til sidst vil vi forholde resultaterne fra undersøgelsen til to af vores hypoteser: Coombes er så specifik og omfattende, at metoden ofte anvendes uden at inddrage andre metoder. Omvendt anvendes Bobath sjældent alene. ABC-koncepterne anvendes ikke stringent i Danmark, de blandes næsten altid med andre metoder, og eller bruges sammen med delelementer fra andre behandlingsmetoder. Vi vil komme med bud på hvad resultaterne betyder for praksis. Hyppigheden af anvendelse af ABC-koncepterne Det viste sig, at de adspurgte ergoterapeuter hyppigt gjorde brug af alle tre koncepter (tabel 5). I kategorien af respondenter, der hyppigt brugte koncepterne, var der både nogle der svarede at de altid og ofte brugte dem. Vi diskuterede, hvad der kunne lægge til grund for om en terapeut svarede, at denne altid eller ofte brugte koncepterne. Anvendelsen af hver enkelt koncept vil afhænge af den enkelte patients problematikker. Eksempelvis er Affolter god at bruge til patienter med svære perceptionsforstyrrelser, da man gennem guidning vil for patienten til at blive opmærksom på sin egen krop (Vögele, 2006). Bobath anvendes hos patienter med tonusforstyrrelser, når bevægelser skal faciliteres eller inhiberes (Raine et al, 2009). Coombes bruges kun, til patienter der skal have behandling af ansigt mund og svælg (Kjærsgaard, 2005). Hvert af disse behandlingskrævende områder findes ikke nødvendigvis hos hver enkelt patient, og hos en patient der har brug for behandling ud fra alle tre koncepter, kan hovedfokus i behandlingen skifte undervejs. Af denne grund inddrages koncepterne naturligvis ikke i hver eneste behandlingssituation. Flere respondenter skrev i deres kommentarer at netop dette var grunden til at de valgte at svare at de ofte brugte koncepterne, frem for altid. Skift mellem behandlingsmetoder Resultaterne viste at det var almindeligt at skifte over til andre behandlingsmetoder undervejs i behandlingen (tabel 6), når man anvender Affolter, Bobath og Coombes. Der er samtidig en væsentlig tendens til at det er hyppigst at skifte behandlingsmetode når man anvender Bobath, idet 91% svarede at de var enige eller delvist enige i at de skiftede ofte. Dette kan ses i modsætning til Coombes, hvor 69% var enige eller delvist enige i at 48

de skiftede behandlingsmetode ofte, mens 31% var uenige eller delvist uenige i at de ofte skiftede metode. Vi formoder at dette kunne skyldes at Coombes er opbygget omkring Affolter og Bobath (Kjærsgaard, 2005). Derfor vil et skift fra Coombes til fx Bobath ikke blive opfattet som et skift, på samme måde som et skift fra fx Affolter til Bobath. I øvrigt ved vi ikke om der er tale om skift koncepterne i mellem, eller skift til andre metoder. Det kan tænkes at skiftene ofte foregår indbyrdes imellem koncepterne, da 79 % svarede at de brugte alle tre koncepter i behandlingen (figur 1). Stringens ved brugen af koncepterne Vi kunne se en klar tendens til, at de fleste terapeuter overvejende holder sig til ABCkoncepterne (figur 7). Dette kunne tolkes som, at koncepterne spillede en central rolle i behandlingen af neurologiske patienter. At delelementer fra andre behandlingsmetoder inddrages, tyder på at terapeuterne holder fokus på at tilbyde en behandling, der tilpasses hver enkelt patientens behov. Resultaternes betydning for hypoteserne Vi har nu diskuteret resultaterne omkring anvendelse af koncepterne, og vil forholde dem til de to nævnte hypoteser: Ud fra resultaterne omkring skift mellem behandlingsmetoder og stringens ved brugen af koncepterne, ser det ud til at hypotesen, Coombes er så specifik og omfattende, at metoden ofte anvendes uden at inddrage andre metoder. Omvendt anvendes Bobath sjældent alene, til dels er rigtig. Derved kan vi ikke bekræfte hypotesen fuldstændigt, men der er en tendens til, at Coombes er det koncept der kan stå mest alene i praksis, mens Bobath oftere suppleres eller blandes med andre behandlingsmetoder. Det ser ud til at hypotesen, Coombes er så specifik og omfattende, at metoden ofte anvendes uden at inddrage andre metoder. Omvendt anvendes Bobath sjældent alene, til dels er rigtig. Resultaterne tegner ikke et så firkantet billede som hypotesen lægger op til, men der er en lille tendens til at Coombes er det koncept der kan stå mest alene i praksis, imens Bobath oftere suppleres eller blandes med andre behandlingsmetoder. Den anden hypotese vi ville kigge på i dette afsnit, besvares ligeledes ud fra resultaterne omkring skift mellem behandlingsmetoder og stringens ved brugen af koncepterne. Hypotesen, ABC-koncepterne anvendes ikke stringent i Danmark, de blandes næsten altid med andre metoder, og eller bruges sammen med delelementer fra andre 49

behandlingsmetoder, kan bekræftes. Ud fra resultaterne omkring stringens ved brugen af koncepterne, er Coombes her undtagelsen, da en femtedel faktisk holder sig helt til konceptet. I praksis kunne resultaterne tyde på, at en stor del af behandlingen af neurologiske patienter i Danmark tilrettelægges ud fra ABC-koncepterne. Det må derfor til stadighed være vigtigt at fokusere på, at kvalificere ergoterapeuter mest muligt indenfor ABCkoncepterne. Forklarende Analyse Fokus i dette afsnit vil ligge på anden del af problemstillingen ( ) hvilke sammenhænge er der mellem brugen af koncepterne og ergoterapeuternes uddannelse og erfaring. Erfaring og Grundkursus I dette afsnit vil vi diskutere sammenhængen mellem erfaring og godkendte grundkurser. Resultaterne falder indenfor formålet med opgaven, og vi har derfor valgt at inddrage dem i diskussionen, på trods af, at vi ikke har en hypotese der går direkte på disse resultater. De terapeuter der svarede, at de havde et godkendt grundkursus i koncepterne, havde gennemsnitligt 9,2-11,7 års erfaring med neurologiske patienter, imens de der ikke havde et grundkursus i gennemsnit havde 4,2-5,2 års erfaring (figur 8-10). Tallene kan ikke fortælle noget om hvor længe terapeuterne havde arbejdet indenfor neurologien, inden de fik grundkurset. Til gengæld kunne den lidt lavere gennemsnitserfaring tyde på, at kurser i Coombes tilbydes tidligere end kurser i Affolter og Bobath. Vi kunne være kommet nærmere på dette, ved også at spørge ind til, hvornår terapeuterne havde modtaget deres kurser. Vi har haft en del overvejelser omkring den høje gennemsnitlige erfaring, for de respondenter der har grundkurser indenfor koncepterne. Den gennemsnitlige erfaring kunne tyde på, at respondenterne ofte har arbejdet nogle år indenfor neurologien, inden de har været på kursus. Det økonomiske aspekt kan være en mulig årsag til, at man venter med at sende en terapeut på kursus. Det kunne derfor tænkes, at arbejdspladsen venter med at sende nye medarbejdere på kursus, indtil de har en rimelig sikkerhed for at medarbejderen vil blive. En anden årsag kunne være, at der er andre kurser end ABCkoncepterne, der også skal prioriteres. 50

Erfaringens Betydning Vi regnede den gennemsnitlige erfaring ud i forhold til brugen af ABC-koncepterne (tabel 9-14). Formålet var at komme nærmere på et svar på erfaringsdelen af hypotesen erfaring og uddannelse indenfor koncepterne betyder, at man holder sig mere til stringent til koncepterne, men hyppigere skifter imellem dem. Vi fandt at erfaringen ingen betydning havde for om respondenterne skiftede hyppigere over til andre behandlingsmetoder undervejs (tabel 9-11). Dette kunne dog ligeså godt skyldes den høje statistiske usikkerhed, og ville kræve et langt større studie påvise med sikkerhed. Der kunne være en lille tendens til, at mere erfaring betyder, at man sjældnere skifter behandlingsmetode, når det gælder behandling ud fra Bobath (tabel 10). Vi tænkte, at dette kunne hænge samme med den fleksibilitet, der er indenfor Bobath, hvor man tilpasser behandlingen efter både patientens behov og terapeutens evner og erfaring (Raine et al, 2009). En terapeut med mere erfaring indenfor neurologien kan måske nå længere med Bobath end en uerfaren terapeut, og vil derfor have mindre tilbøjelighed til at skifte metode. Erfaring ser ikke ud til at spille den store rolle når det gælder Coombes. En forklaring kunne være følgende; Coombes bygger på både Affolter og Bobath (Kjærsgaard, 2005), og kan ses som værende specifikt og helstøbt. Helheden i konceptet kan betyde, at man ikke behøver skifte behandlingsmetode undervejs, uanset erfaringsmæssige baggrund. Når det kommer til, om det er hele koncepter eller kun delementer der bruges (tabel 12-14), har det undret os at, de mindst erfarne holder sig mest til Affolter, mens de mest erfarne holder sig mest til Bobath. Det kunne skyldes flere ting. En formodning vi havde, var at det kunne skyldes tidsmæssige forskelle: Kunne det skyldes at man eventuelt lagde mere vægt på Bobath for 5-10 år siden? Senere har det måske været Affolter, der har været lagt vægt på, hvilket ville give sig til udtryk i de forskellige gennemsnitlige års erfaring. Dette er ikke noget vi specielt har oplevet i praksis, og ville kræve en ny undersøgelse. Det er dog en mulig forklaringsmodel, der ikke kan udelukkes. En af årsagerne kunne være, at størstedelen af vores respondenter arbejdede på hospitaler. Fra praksis ved vi, at de ofte modtager patienter med svære hjerneskader, der kan være meget tunge at guide via Affolter. Grundet det tunge arbejde kunne nogle terapeuter vælge at nedtoner Affolter i behandlingen, for at skåne dem selv for rygproblemer. Affolter kræver desuden både god tid og stilhed, som kan være svært at 51

opnå på en travl hospitalsafdeling. En anden mulighed kunne være, at mere erfaring gør det lettere at holde sig stringent til Bobath- konceptet, og ikke blande konceptet med andre, eller kun bruge delelementer fra den. Omvendt kan det være at mere erfaring betyder, at det bliver lettere at drage andre elementer ind i behandlingen ud fra Affolter. Vi kan hverken be- eller afkræftelse af hypotesen. Mange andre faktorer end erfaring kan spille ind på hvordan man anvender koncepterne. Grundkursets Betydning Vi vil i dette afsnit forsøge at besvare uddannelsesdelen af hypotesen, mere erfaring og uddannelse indenfor koncepterne betyder, at man holder sig mere stringent til koncepterne, men hyppigere skifter imellem dem. Vi kunne se, at der blandt de ergoterapeuter der bruger koncepterne Affolter, Bobath og Coombes, ikke ses en signifikant forskel mellem de der har fulgt et grundkursus i forhold til de der ikke har, i relation til hvor ofte de skifter behandlingsmetode (tabel 15-17). Dette betyder dog ikke at uddannelsen ingen betydning har, da de der ikke havde gennemført et godkendt grundkursus, kan have deltaget i et tilsvarende internt kursus på arbejdspladsen. Interne kurser har en stor betydning, når der gælder kompetenceudvikling af ergoterapeuter indenfor sundhedsvæsenet (etf.dk). Vi kan derfor formode at mange har uddannet sig internt. På baggrund af dette kan man diskutere om interne kurser, er lige så gode til at kvalitetsudvikle faget som eksterne kurser. Da vi så på brugen af hele koncepter eller delelementer, så det ud til at terapeuter med godkendt grundkursus i Affolter og Bobath (tabel 18-20) oftere bruger koncepterne rent, og sjældent nøjes med kun at bruge delelementer herfra. For Coombes spillede grundkurset ikke signifikant betydning. En del af hypotesen, mere erfaring og uddannelse indenfor koncepterne betød, at man holdt sig mere til stringent til koncepterne, men hyppigere skiftede imellem dem, kan bekræftes. Stringensen i forhold til brugen af koncepterne, ser ud til at være større for de der har grundkursus i Affolter og Bobath. Anden del af hypotesen kan afkræftes: Der skiftes ikke hyppigere imellem koncepterne, fordi man har et godkendt grundkursus. I øvrigt ved vi, som tidligere beskrevet, ikke om de skift terapeuterne foretog, foregik koncepterne imellem. 52

MOHO - et aktivitetsperspektiv Vi har nu diskuteret resultaterne og deres betydning for vores hypoteser. I dette afsnit vil vi betragte vores resultater ud fra Kielhofners aktivitetsperspektiv. Det aktivitetsmæssige perspektiv (MOHO) Selvom 90 % af respondenterne opfatter ABC-koncepterne som tre forskellige koncepter (figur 2), fik vi nogle kommentarer, der tyder på at de supplerer hinanden i praksis. En forklaring på dette fænomen kunne findes ved at sammenholde Kielhofners (2006) aktivitetsperspektiv med den anvendte teori om ABC-koncepterne. Han beskriver evnen til at foretage sig noget, som værende afhængig af objektive komponenter såsom perceptuelle, muskelskelletale, neurologiske og kognitive elementer. Subjektivt opleves evnen til at foretage sig noget som den levede krop, som er oplevelsen af at være til og kende verden gennem en bestemt krop. Da en hjerneskade ofte går ud over flere af de objektive komponenter, og dermed påvirker oplevelsen af den levede krop, vil det være nødvendigt at arbejde på flere fronter for at genvinde evnen til at foretage sig noget (Kielhofner, 2006). Hos neurologiske patienter med perceptionsforstyrrelser, vil man træne en aktivitet gennem guidning indenfor Affolter. Man vil kunne hjælpe patienten til at virke i et gensidigt forhold til omgivelserne og de genstande, der er nødvendige for en foreliggende opgave, og at søge den nødvendige information om sin krop forhold til omgivelserne (Davies, 2001). I Bobath ses bevægelse som et resultat af et dynamisk sammenspil mellem perception, kognition og kroppens aktivitet. Her handler det om at træne CNS evne til at modtage, integrere og respondere på en motorisk handling (Raine et al, 2009). Handler patientens aktivitetsproblematikker især om at spise, drikke og kommunikerer, vil behandlingen tage sit udgangspunkt i Coombes. Til sammen vil brugen af ABCkoncepterne træne de færdigheder, der er nødvendige for succesfuldt at foretage sig noget (Kielhofner, 2006), og derved fremme meningsfuld aktivitet for patienten. Set fra dette perspektiv virker det logisk, at koncepterne supplerer hinanden. 53

Diskussion af teoretiske referencerammer Valget af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet som teoretisk baggrund, har fungeret i forhold til at belyse undersøgelsens resultater. Bøger med den nyeste viden om Affolter og Coombes udkommer hovedsageligt på tysk, hvilket har minimeret tilgængeligheden. Teorien bag de tre koncepter, har både fungeret i forhold til udarbejdelse af spørgeskema og i forhold til at kunne foretage refleksioner over resultaterne. Vi valgte, at inddrage dele af MOHO for at give opgaven et aktivitetsmæssigt perspektiv. Elementerne fra Kielhofners model for det at foretage sig noget, har givet os et ergoterapeutisk perspektiv på ABC-koncepterne. Modellen har fungeret i samspil med teorien om ABC-koncepterne. Det har været svært, at finde relevant baggrundsviden indenfor området uddannelse og erfaring. En bedre teoretisk baggrund kunne have været ønskværdig. Vi har gennem forløbet også savnet flere videnskabelige undersøgelser, til at understøtte vores resultater der omhandler ergoterapeuternes arbejdsfelt der forholder sig til deres erfaring uddannelse og hvordan ergoterapeuterne anvender koncepterne i praksis. 54

Konklusion Opgavens problemstilling var: Hvilke tendenser der ved brugen af Affolter- metoden, Bobath- konceptet og Coombes- konceptet (F.O.T.T. ) blandt danske ergoterapeuter, der behandler voksne med erhvervede hjerneskader, og hvilke sammenhænge der er mellem brugen af koncepterne og ergoterapeuternes uddannelse og erfaring. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Den har størst validitet i forhold til ergoterapeuter der arbejder på hospitaler, men har i øvrigt en lav ekstern validitet i forhold til, at kunne generalisere blandt ergoterapeuter i hele Danmark. Af denne grund kan vi ikke drage endelige konklusioner, og undersøgelsen bør betragtes som indledende i forhold til tendenserne over brugen af ABC-koncepterne i Danmark. ABC-koncepterne anvendes hyppigt. Hovedvægten i den neurologiske behandling ligger på ABC-koncepterne, men de blandes oftest med andre behandlingsmetoder. Omkring 25% af de adspurgte ergoterapeuter havde godkendte grundkurser indenfor Affolter og Bobath. Indenfor Coombes havde næsten halvdelen et godkendt grundkursus. Undersøgelsen kan, på trods af enkelte resultater, ikke generaliseres til hele populationen af ergoterapeuter, der arbejder med ABC-koncepterne. Signifikansen er mindst for den del af undersøgelsen der handlede om uddannelse og erfaring i forhold til anvendelse af koncepterne. Det ser ud til at erfaringen ikke spiller en rolle i forhold til hvordan koncepterne anvendes, mens et godkendt grundkursus betyder at man holder sig mere stringent til koncepterne. Undersøgelsen siger dog ikke noget om kvaliteten af behandlingen i forhold til disse faktorer, da den udelukkende beskæftiger sig med hvordan koncepterne anvendes. 55

Perspektivering Vores resultater kunne tyde på, at ABC-koncepterne både anvendes hyppigt og at hovedvægten lægges på dem, når det gælder behandlingen af neurologiske patienter. Netop fordi resultaterne ser ud til at forholde sig sådan, ser vi ABC-koncepterne som et vigtigt område for videre forskning i Danmark. Gennem mere viden på området, kan vi som ergoterapeuter være med til at sikre udviklingen af et fortsat højt fagligt niveau, hvor patientens aktivitetsudøvelse sættes i centrum. Dygtiggørelse indenfor specialiserede behandlingsmetoder som ABC-koncepterne, kunne desuden være med til at styrke vores faglige identitet i forhold til neurorehabiliteringen. Undervejs har vi opdaget adskillige områder, der kunne undersøges nærmere. Hvordan ser for eksempel hele uddannelsesområdet ud indenfor ABC-koncepterne, og gør det en forskel om terapeuterne deltager i interne eller eksterne kurser? Vi kunne forestille os at interne kurser ofte fungerer i behandlingsøjemed, men samtidig vil manglen på eksterne kurser betyde, at der ikke tilføres ny viden til arbejdspladsen. Påvirkes kvaliteten af behandlingen af hvordan terapeuten er uddannet? Er der forskel i brugen af ABCkoncepterne på hospitaler og træningscentre? Hvilke metoder bruger man i øvrigt til behandling af neurologiske patienter i Danmark? Denne viden kunne bidrage til at videreudvikle faget, og sikre det helt centrale indenfor det ergoterapeutisk felt: At de patienter vi behandler, får den bedst mulige behandling af højt kvalificerede terapeuter. Formidlingsovervejelser Vi ønsker at videreformidle vores resultater fra undersøgelsen til vores respondenter og andre interesserede. Vi har derfor valgt at sende vores færdige projekt til de behandlingssteder der har deltaget i undersøgelsen. En anden mulighed ville være at fremlægge vores resultater for vores faglige vejledere. Eller inddrage et af de behandlingssteder der har deltaget i projektet for at få en debat med respondenterne omkring brugen af Koncepterne og uddannelse og erfaring. Antal tegn: 83.746 56

Litteraturliste Affolter, F. & Bichofberger, W. (1996). Behandling af perceptionsforstyrrelser. København: Munksgaard Affolter, F., Bischofberger, W., Fischer, L., Hoffmann, W., Linzmeier, S., Ott- Schindele, R., Peschke, V., Stöhr, S., Strathoff, S. & Trares, M. (2009). Erfassung der Wirksamkeit gespürter Interaktionstherapie bei der Behandlung von Patienten mit erworbener Hirnschädigung. Neurologie & Rehabilitation; 15 (1): 12 17 Andersen, A., Lund, L., & Arentsen, K. (2008). Om Affolter modellen - guidet Interaktionsterapi. 24 sider. Regionshospitalet Hammel Neurocenter.Lokaiseret 02.03.2010. http://www.regionshospitaletsilkeborg.dk/files/hospital/silkeborg/hammel%20neurocenter/downloads/om%20affolter %20modellen.pdf Andersen, I. (2005). Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne (3. udg.). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Davies, P. (2001). Skridt for Skridt en vejledning i behandling af voksne hemiplegikere (2. udg.). København: Foreningen af Danske Lægestuderende Ergoterapeutforeningen (2008). Det mener ETF: Formelle efter- og videreuddannelser som kompetenceudvikling for ergoterapeuter. 4 sider. Ergoterapeutforeningen. Lokaliseret 10.05.2010. http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/om_etf/politikark/polark_kompete nceudvikling.pdf Ergoterapeutforeningen (2009). Hovedarbejdsområder. 1 afsnit. Ergoterapeutforeningen. Lokaliseret 05.03.2010. http://www.etf.dk/1330/ Ergoterapeutforeningen (2009). Spørgeskemaundersøgelse af ergoterapeuters kompetenceudvikling 2009. 22 sider. Ergoterapeutforeningen. Lokaliseret 06-05-2010. http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/uddannelse/cvs/rapport.pdf 57

Gammeltoft, B. & Larsen, A. (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne somatisk behandling og rehabilitering. Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å., Madsen, A. (red). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (2. udgave). København, Munksgaard Danmark Gjelsvik, B. (2008). The Bobath Concept in Adult Neurology. Stuttgart: Georg Thieme Verlag Hansen, A. & Nielsen, V. (2000). Genoptræning af traumatiske hjerneskader. Sygeplejersken, maj 2000 (nr. 39) Hansen, T., Engberg, Aa. & Larsen, K. (2008). Functional Oral Intake and Time to Reach Unrestricted Dieting for Patients With Traumatic Brain Injury. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, August 2008, (nr. 89) 56-62 Kjærsgaard, Annette (2005) Ansigt, mund og svælg - Undersøgelse og behandling efter Coombes -konceptet (1. udg.). Københjavn: FADLs Forlag Kollen, B., Lennon, S., Lyons, B., Wheatley-Smith. L., Scheper, M., Buurke, H. Halfens, J., Geurts, A. & Kwakkel, G. (2009). The Effectiveness of the Bobath Concept in Stroke Rehabilitation What is the Evidence. Stroke, april 2009, (nr. 40), e89-e97 Kruuse, E. (2007). Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag (6.udg.). København: Dansk Psykologisk Forlag. Luke, C., Dodd, K. & Brock, K. (2004). Outcomes of the Bobath concept on upper limb recovery following stroke. Clinical Rehabilitation, maj 2004, (nr. 18), 888-898 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008). Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121913 Nielsen V. (2005). Lange komplekse patientforløb. Sygeplejersken, februar 2005, (nr. 3) Olsen, H. (2008). Fra spørgsmål til svar - konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata. København: Akademisk Forlag. 58

Pilmark, V. (2010) Affolter - de Små Tegn Tæller. Ergoterapeuten, (februar 2010) (nr. 2), 9-13. Raine, S., Linzi, M., Lynch-Ellington, M. (red.) (2009). Bobath Concept Theory and Clinical practice in Neurological Rehabilitation. Oxford: Blackwell Published Ltd. Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Kursuskatalog 2010. 21 sider. Uddannelsescentret, Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Lokaliseret 10.05.2010. http://www.regionshospitaletsilkeborg.dk/files/hospital/silkeborg/uddannelsescentret/kursuskatalog2010.pdf Sundhedsstyrelsen (1997) Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser - Nuværende og fremtidig organisation. 209 sider. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret 10.05.2010. http://www.sst.dk/publ/publ1997/beh_traum_hjerneskader/hjerneskade.pdf Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i Praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark Videnscenter for hjerneskade (2010). Mennesker med erhvervet hjerneskade. 1 afsnit. Videnscenter for Hjerneskade. Lokaliseret 05-03-2010. http://www.vfhj.dk/default.asp?pageid=834 Vögele, P. (2006): Affolter. Wæhrens, E., Winkel, A. & Gyring, J. (red), Neurologi og neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark Winkel, A. & Neukirch, L. (2006): Koncepternes plads i neurorehabiliteringen i dag. Wæhrens, E., Winkel, A. & Gyring, J. (red), Neurologi og neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark Artikel søgning på Campus Metropols bibliotek www.alephext.kb.dk 59

Bilag Bilag 1- spørgeskema... 61 Bilag 2- Følgebrev... 64 Bilag 3 - Rykkerbrev... 64 Bilag 4 - Kategorier... 65 Bilag 5 - Variabler... 66 Bilag 6 - Frekvenstabel... 67 Bilag 8- Søgejournal... 74 60

Kære ergoterapeut, Bilag 1- spørgeskema Som led i vores bachelorprojekt, ønsker vi at afdække brugen af Affolter metoden, Bobathkonceptet, Coombes-konceptet (F.O.T.T ) i Danmark. Ved at svare på dette spørgeskema, vil du være med til at skabe basis for videre forskning på området. Det tager cirka 5-10 minutter at udfylde. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til xxxx@gmail.com Alle svar vil blive behandlet anonymt. 1. I hvilket regi arbejder du? (1) Regionsregi (2) Kommunalt regi (3) Privat (4) Andet 2.Din nuværende arbejdsplads? - OBS! Svaret vil ikke blive offentliggjort, men skal udelukkende bruges til at beregne svarprocenten på spørgeskemaet. 3. Hvor mange år har du været uddannet ergoterapeut? 4. Hvor mange år har du arbejdet med neurologiske patienter? 5. Arbejder du med Affolter metoden, Bobath-konceptet, Coombes-konceptet (F.O.T.T )? (Svar venligst også ja, hvis du kun arbejder med ét enkelt koncept eller kun bruger enkelte elementer fra koncepterne) (1) Ja, arbejder med alle tre (2) Ja, men arbejder kun med delelementer fra dem (3) Ja, et eller to (4) Nej (5) Ved ikke 6. Hvordan opfatter du Affolter, Bobath og Coombes (F.O.T.T )? (1) Som ét koncept (2) Som tre forskellige koncepter (3) Ved ikke 7. Foreligger der på din arbejdsplads standarder eller vejledninger for behandling af neurologiske patienter ud fra: Ja Nej Ved ikke Affolter (1) (2) (3) Bobath (1) (2) (3) 61

Ja Nej Ved ikke Coombes (F.O.T.T ) (1) (2) (3) 8. Hvis du svarede ja til et af de forrige spørgsmål, hvilket udsagn passer bedst? Arbejdspladsen Hver enkelt har klare terapeut retningslinjer for, bestemmer selv, hvordan hvordan Ved ikke behandlingen af behandlingen skal neurologiske foregå inden for patienter skal nogle overordnede foregå retningslinjer Affolter (1) (2) (3) Bobath (1) (2) (3) Coombes (F.O.T.T ) (1) (2) (3) 9. Har du været på et godkendt grundkursus i: Ja Affolter (En uge) (1) (2) Bobath (Tre uger) (1) (2) Coombes (F.O.T.T ) (En uge) Nej (1) (2) 10. Har du videreudviklet dig udover grundkurset inden for: Ja, gennem Ja, gennem Ja, gennem uddannelse uddannelse erfaring og erfaring Nej Ved ikke Affolter (1) (2) (4) (5) (6) Bobath (1) (2) (4) (5) (6) Coombes (F.O.T.T ) (1) (2) (4) (5) (6) 11. Når du har behandlet neurologiske patienter inden for de sidste 6 måneder, hvor ofte brugte du: Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Affolter (5) (1) (3) (4) (6) Bobath (5) (1) (3) (4) (6) Coombes (F.O.T.T ) (5) (1) (3) (4) (6) 62

12. Hvor enig er du i følgende udsagn, når du ser på din egen praksis de sidste 6 måneder? Delvist Delvist Enig Uenig Ved ikke enig uenig Når jeg behandler ud fra Affolter, skifter jeg over til andre behandlingsmetoder undervejs Når jeg behandler ud fra Bobath, skifter jeg over til andre behandlingsmetoder undervejs Når jeg behandler ud fra Coombes (F.O.T.T ), skifter jeg over til andre behandlingsmetoder undervejs (1) (2) (4) (3) (5) (1) (2) (4) (3) (5) (1) (2) (4) (3) (5) De følgende spørgsmål går på hvordan du anvender hvert enkelt koncept. Du bedes svare generelt ud fra din praksis det sidste halve år. 13. Hvilket udsagn passer bedst på den måde, du behandler ud fra Affolter? (1) Jeg holder mig til Affolter-konceptet (2) Jeg bruger overvejende Affolter-konceptet med delelementer fra andre behandlingsmetoder (3) Jeg bruger overvejende andre metoder med delelementer fra Affolter (4) Jeg bruger ikke metoden (5) Ved ikke 14. Hvilket udsagn passer bedst på den måde, du behandler ud fra Bobath? (1) Jeg holder mig til Bobath-konceptet (2) Jeg bruger overvejende Bobath-konceptet med delelementer fra andre behandlingsmetoder (3) Jeg bruger overvejende andre metoder med delelementer fra Bobath (4) Jeg bruger ikke metoden (5) Ved ikke 15. Hvilket udsagn passer bedst på den måde, du behandler ud fra Coombeskonceptet (F.O.T.T )? (1) Jeg holder mig til Coombes-konceptet (F.O.T.T ) (2) Jeg bruger overvejende Coombes-konceptet (F.O.T.T ) med delelementer fra andre behandlingsmetoder (3) Jeg bruger overvejende andre metoder med delelementer fra Coombes (F.O.T.T ) (4) Jeg bruger ikke metoden (5) Ved ikke 63

16. Hvis du har noget at tilføje, er du velkommen til at skrive det her: Mange tak for hjælpen! Som tak for besvarelsen vil vi fremsende en kopi af vores projekt når det er færdiggjort. Bilag 2- Følgebrev Kære XXXX, Vi er fire ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen Metropol i København. Vi er i gang med vores bachelorprojekt, der omhandler Affolter metoden, Bobath konceptet og Coombes konceptet (F.O.T.T ). Vi er derfor interesseret i at komme i kontakt med ergoterapeuter, som i det daglige arbejder med ABC koncepterne. Formålet med projektet er at danne et overblik over, hvordan ABC-koncepterne bruges i Danmark, både i region og kommunal regi. Vi tænker at, denne viden har relevans i forhold til fremtidig forskning af evidens på området, da det er afgørende, at man ved hvordan koncepterne bruges i praksis, før man kan påvise effekten af dem. Vi er meget interesseret i jeres deltagelse, da det vil være med til at give et bedst muligt overblik over, hvordan danske ergoterapeuter anvender ABC koncepterne. Vi skriver til dig, for at høre om det kunne være et projekt I finder interessant, og har lyst til at deltage i. Det vil foregå således, at I får tilsendt et digitalt spørgeskema, som vil tage ca. 5-10 minutter at udfylde. Hvis du ikke er den rette, ved du så eventuelt, hvem vi skal kontakte? Vi håber at høre fra dig. Med Venlig Hilsen Bilag 3 - Rykkerbrev Kære XXXX, Tirsdag d. 00.00.00 sendte vi en mail med et link til et spørgeskema. Dette link blev du bedt om at videresende til dine kollegaer. Spørgeskemaet handlede om hvordan man bruger og hvor udbredt brugen er af Affolter metoden, Bobath konceptet og Coombes konceptet (F.O.T.T ) blandt danske ergoterapeuter. Vi vil gerne sige tak for de besvarelser, vi allerede har modtaget. Indtil i dag har vi ikke modtaget svar fra alle dine kollegaer. Det er vigtigt, at vi får så mange af jeres svar med i undersøgelsen som muligt, så vi kan få et billede af, hvordan brugen af ABC koncepterne ser ud på landsplan. Vi vil være taknemmelige for, hvis du igen vil bruge lidt tid på at sende linket til dine kollegaer. Du skal blot videresende nedenstående besked med linket til spørgeskemaet. Tusind tak for hjælpen. 64

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os xxxx@gmail.com Kære Ergoterapeuter, Vi er meget glade for, at i på din afdeling har sagt ja til at deltage i vores bachelorprojekt, der omhandler hvordan man bruger og hvor udbredt brugen er af Affolter metoden, Bobath konceptet og Coombes konceptet (F.O.T.T ) blandt danske ergoterapeuter. I denne forbindelse udsendte vi tidligere et spørgeskema. Hvis du ikke allerede har svaret på spørgeskemaet, beder vi dig om at klikke på nedenstående link og besvare det. Det er vigtigt for os, at få netop dit svar! Derfor håber vi, du vil afsatte 5 min. til at besvare spørgeskemaet, selvom vi er klar over, der er travlt på afdelingerne. Hvis du allerede har besvaret spørgeskemaet, så takker vi og du kan ignorere denne mail. Klik pa nedenstående link: http://www.survey-xact.dk/linkcollector?key=wcf3a8a6cjcp Når du er færdig med din besvarelse, skal du klikke videre for at afslutte skemaet helt. Spørgeskemaet skal senest besvares tirsdag d.xx.xx.xx Tak for hjælpen. Med Venlig Hilsen Bilag 4 - Kategorier Numrene henviser til de nummererede spørgsmål på bilag SPØRGESKEMA Kategori Spørgsmål Ergoterapeutisk erfaring Nr. 3, 4 Uddannelse indenfor ABC-koncepterne Nr. 9, 10 Brugen af ABC-koncepterne i praksis Nr. 6, 11, 12, 13, 14, 15 Retningslinier for brugen af koncepterne på arbejdspladsen Nr. 7, 8 Spørgsmål udenfor kategori: Nr. 1: Overblik, anvendes ikke i analysen 65

Nr. 2: Til beregning af svarprocent Nr. 5: Overblik, samt spørgsmål der skal sortere respondenter der ikke bruger ABCkoncepterne fra (ved svaret nej afsluttes spørgeskemaet) Nr. 16: Giver respondenterne mulighed for at kommentere, bruges i diskussionen. Bilag 5 - Variabler Tallene i tabellerne indikerer numrene på spørgsmålene i spørgeskemaet, se bilag 1 Bogstaverne A, B, C, D indikerer numrene på hypoteserne. Variabler: ensidig (eller gensidig) relation X, uafhængig variabel Y, afhængig variable Svarer på hypotese 4 9 12 13 14 15 5 66

Bilag 6 - Frekvenstabel I hvilket regi arbejder du? Respondenter Procent Regionsregi 61 87,1% Kommunalt regi 8 11,4% Privat 1 1,4% Andet 0 0,0% I alt 70 100,0% Hvor mange år har du været uddannet ergoterapeut? 10,00 17,00 34,10 4,00 4,00 3,00 12,00 9,00 4,00 13,00 2,00 27,00 5,00 24,00 9,00 5,00 1,00 11,00 3,00 20,00 8,00 2,00 5,00 8,00 3,00 0,75 4,00 1,00 1,00 13,00 15,00 1,00 4,00 18,00 2,00 17,00 14,00 7,00 4,00 6,00 13,00 3,50 19,00 1,00 1,00 1,50 7,00 4,00 3,00 8,00 17,00 10,00 1,00 1,00 9,00 4,00 10,00 9,80 1,00 2,00 13,00 8,00 2,00 4,00 13,00 3,00 13,00 12,00 3,00 6,00 67

68 Hvor mange år har du arbejdet med neurologiske patienter? 6,00 16,00 20,00 4,00 4,00 3,00 12,00 9,00 3,50 13,00 2,00 22,00 5,00 24,00 8,00 5,00 1,00 10,00 2,50 13,00 3,00 2,00 5,00 5,00 1,50 0,75 3,00 1,00 1,00 13,00 15,00 1,00 3,50 16,00 2,00 17,00 14,00 5,00 3,50 6,00 13,00 3,50 19,00 1,00 1,00 1,00 7,00 3,50 2,00 6,00 11,00 6,00 0,40 1,00 3,00 3,00 4,00 8,00 0,30 2,00 13,00 8,00 1,50 2,00 13,00 3,00 10,00 7,00 2,00 3,00

Arbejder du med Affolter metoden, Bobath-konceptet, Coombes-konceptet (F.O.T.T )? (Svar venligst også ja, hvis du kun arbejder med ét enkelt koncept eller kun bruger enkelte elementer fra koncepterne) Respondenter Procent Ja, arbejder med alle tre 55 78,6% Ja, men arbejder kun med delelementer fra dem 13 18,6% Ja, et eller to 2 2,9% Nej 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 70 100,0% Hvordan opfatter du Affolter, Bobath og Coombes (F.O.T.T )? Respondenter Procent Som ét koncept 7 10,0% Som tre forskellige koncepter 62 88,6% Ved ikke 1 1,4% I alt 70 100,0% Foreligger der på din arbejdsplads standarder eller vejledninger for behandling af neurologiske patienter ud fra: - Affolter Respondenter Procent Ja 33 47,1% Nej 24 34,3% Ved ikke 13 18,6% I alt 70 100,0% Foreligger der på din arbejdsplads standarder eller vejledninger for behandling af neurologiske patienter ud fra: - Bobath Respondenter Procent Ja 33 47,1% Nej 24 34,3% Ved ikke 13 18,6% I alt 70 100,0% Foreligger der på din arbejdsplads standarder eller vejledninger for behandling af neurologiske patienter ud fra: - Coombes (F.O.T.T ) Respondenter Procent Ja 61 87,1% Nej 7 10,0% Ved ikke 2 2,9% I alt 70 100,0% 69

Hvis du svarede ja til et af de forrige spørgsmål, hvilket udsagn passer bedst? - Affolter Respondenter Procent Arbejdspladsen har klare retningslinjer for, hvordan behandlingen af neurologiske 5 8,2% patienter skal foregå Hver enkelt terapeut bestemmer selv, hvordan behandlingen skal foregå inden for 50 82,0% nogle overordnede retningslinjer Ved ikke 6 9,8% I alt 61 100,0% Hvis du svarede ja til et af de forrige spørgsmål, hvilket udsagn passer bedst? - Bobath Respondenter Procent Arbejdspladsen har klare retningslinjer for, hvordan behandlingen af neurologiske 5 8,2% patienter skal foregå Hver enkelt terapeut bestemmer selv, hvordan behandlingen skal foregå inden for 51 83,6% nogle overordnede retningslinjer Ved ikke 5 8,2% I alt 61 100,0% Hvis du svarede ja til et af de forrige spørgsmål, hvilket udsagn passer bedst? - Coombes (F.O.T.T ) Respondenter Procent Arbejdspladsen har klare retningslinjer for, hvordan behandlingen af neurologiske 24 38,1% patienter skal foregå Hver enkelt terapeut bestemmer selv, hvordan behandlingen skal foregå inden for 38 60,3% nogle overordnede retningslinjer Ved ikke 1 1,6% I alt 63 100,0% Har du været på et godkendt grundkursus i: - Affolter (En uge) Respondenter Procent Ja 16 22,9% Nej 54 77,1% I alt 70 100,0% Har du været på et godkendt grundkursus i: - Bobath (Tre uger) Respondenter Procent Ja 19 27,1% Nej 51 72,9% I alt 70 100,0% Har du været på et godkendt grundkursus i: - Coombes (F.O.T.T ) (En uge) Respondenter Procent Ja 33 47,1% Nej 37 52,9% I alt 70 100,0% 70

Har du videreudviklet dig udover grundkurset inden for: - Affolter Respondenter Procent Ja, gennem uddannelse 2 2,9% Ja, gennem erfaring 29 41,4% Ja, gennem uddannelse og erfaring 12 17,1% Nej 23 32,9% Ved ikke 4 5,7% I alt 70 100,0% Har du videreudviklet dig udover grundkurset inden for: - Bobath Respondenter Procent Ja, gennem uddannelse 3 4,3% Ja, gennem erfaring 32 45,7% Ja, gennem uddannelse og erfaring 9 12,9% Nej 22 31,4% Ved ikke 4 5,7% I alt 70 100,0% Har du videreudviklet dig udover grundkurset inden for: - Coombes (F.O.T.T ) Respondenter Procent Ja, gennem uddannelse 3 4,3% Ja, gennem erfaring 34 48,6% Ja, gennem uddannelse og erfaring 14 20,0% Nej 17 24,3% Ved ikke 2 2,9% I alt 70 100,0% Når du har behandlet neurologiske patienter inden for de sidste 6 måneder, hvor ofte brugte du: - Affolter Respondenter Procent Altid 15 21,4% Ofte 44 62,9% Sjældent 8 11,4% Aldrig 3 4,3% Ved ikke 0 0,0% I alt 70 100,0% Når du har behandlet neurologiske patienter inden for de sidste 6 måneder, hvor ofte brugte du: - Bobath Respondenter Procent Altid 17 24,3% Ofte 44 62,9% Sjældent 6 8,6% Aldrig 3 4,3% Ved ikke 0 0,0% I alt 70 100,0% 71

Når du har behandlet neurologiske patienter inden for de sidste 6 måneder, hvor ofte brugte du: - Coombes (F.O.T.T ) Respondenter Procent Altid 20 28,6% Ofte 49 70,0% Sjældent 1 1,4% Aldrig 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 70 100,0% Hvor enig er du i følgende udsagn, når du ser på din egen praksis de sidste 6 måneder? - Når jeg behandler ud fra Affolter, skifter jeg over til andre behandlingsmetoder undervejs Respondenter Procent Enig 23 32,9% Delvist enig 31 44,3% Delvist uenig 9 12,9% Uenig 3 4,3% Ved ikke 4 5,7% I alt 70 100,0% Hvor enig er du i følgende udsagn, når du ser på din egen praksis de sidste 6 måneder? - Når jeg behandler ud fra Bobath, skifter jeg over til andre behandlingsmetoder undervejs Respondenter Procent Enig 25 35,7% Delvist enig 34 48,6% Delvist uenig 6 8,6% Uenig 0 0,0% Ved ikke 5 7,1% I alt 70 100,0% Hvor enig er du i følgende udsagn, når du ser på din egen praksis de sidste 6 måneder? - Når jeg behandler ud fra Coombes (F.O.T.T ), skifter jeg over til andre behandlingsmetoder undervejs Respondenter Procent Enig 21 30,0% Delvist enig 25 35,7% Delvist uenig 12 17,1% Uenig 9 12,9% Ved ikke 3 4,3% I alt 70 100,0% Hvilket udsagn passer bedst på den måde, du behandler ud fra Affolter? Respondenter Procent Jeg holder mig til Affolter-konceptet 10 14,3% Jeg bruger overvejende Affolter-konceptet med delelementer fra andre 40 57,1% behandlingsmetoder Jeg bruger overvejende andre metoder med delelementer fra Affolter 18 25,7% Jeg bruger ikke metoden 1 1,4% Ved ikke 1 1,4% I alt 70 100,0% 72

Hvilket udsagn passer bedst på den måde, du behandler ud fra Bobath? Respondenter Procent Jeg holder mig til Bobath-konceptet 2 2,9% Jeg bruger overvejende Bobath-konceptet med delelementer fra andre 45 64,3% behandlingsmetoder Jeg bruger overvejende andre metoder med delelementer fra Bobath 21 30,0% Jeg bruger ikke metoden 1 1,4% Ved ikke 1 1,4% I alt 70 100,0% Hvilket udsagn passer bedst på den måde, du behandler ud fra Coombes-konceptet (F.O.T.T )? Respondenter Procent Jeg holder mig til Coombes-konceptet (F.O.T.T ) 15 21,4% Jeg bruger overvejende Coombes-konceptet (F.O.T.T ) med delelementer fra andre 54 77,1% behandlingsmetoder Jeg bruger overvejende andre metoder med delelementer fra Coombes (F.O.T.T ) 1 1,4% Jeg bruger ikke metoden 0 0,0% Ved ikke 0 0,0% I alt 70 100,0% 73

Bilag 8- Søgejournal Query Limiters/Expanders Last Run Via Results S3 S2 S1 F.O.T.T. Facial-Oral Tract Therapy Coombes Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Search modes - Boolean/Phrase Interface - EBSCOhost Search Screen - Visual Search Database - CINAHL with Full Text Interface - EBSCOhost Search Screen - Advanced Search Database - CINAHL with Full Text Interface - EBSCOhost Search Screen - Advanced Search Database - CINAHL with Full Text Display 2 154 74

Advanced Search Search History Search Most Recent Queries Time Result #27 Search (#18) AND #3 05:45:05 1 #26 Search (stroke occupational therapy) AND #18 05:37:20 26 #25 Search (stroke occupational therapy) AND #3 05:29:46 1 #24 Search stroke occupational therapy 05:29:04 801 #23 Search AB concepts 05:28:10 1234 #22 Search (#20) AND #2 05:27:15 0 #21 Search (#20) AND #3 05:26:14 1 #20 Search (#18) AND #15 05:24:07 218 #19 Search evidence 05:22:46 833899 #18 Search evidence based practice 05:21:32 49614 #17 Search hemiplegia 05:19:15 11646 #15 Search stroke rehabilitation 05:18:31 11829 #2 Search affolter concepts 05:17:56 4 #14 Search (#2) AND #3 05:17:08 0 #13 Search (#11) AND #2 05:16:20 0 #9 Search evidensbased 05:14:26 0 #3 Search bobath concept 05:03:36 40 #16 Search (#3) AND #10 08:54:12 147 #15 Search ((#1) AND #11) AND #7 08:52:13 2 #12 Search (#10) AND #4 08:47:30 2 #11 Search experience 07:37:31 336971 #10 Search patient experience 07:37:07 175743 75

#8 Search (#1) AND #7 06:06:09 8 #7 Search bobath concept 06:01:18 40 #6 Search ABC concepts 06:00:45 56 #5 Search (#3) AND #4 06:00:08 0 #4 Search affolter 05:59:37 345 #3 Search (#1) AND #2 05:58:58 4061 #2 Search occupational therapy 05:58:22 25506 #1 Search education 05:57:53 734342 More HistoryLess HistoryClear History 76