Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt, venlighed og retfærdighed (Drane 1988) 2. Tillid, medfølelse, retfærdighed, tapperhed, ydmyghed, integritet og en samlende praktisk fornuft, dvs. phronesis (Pellegrino og Thomasma 1993). Pellegrino og Thomasma (1993), The Virtues in Medical Practice Drane (1988), Becoming a Good Doctor: The Place of Virtue and Character in Medical Ethics
To opfattelser af professioner En etisk professionsopfattelse: Kendetegn ved professioner igen: [Kræver abstrakt viden, praktisk og teoretisk ekspertise] [Særlige organisation og regulering] [Medfører særlige pligter og privilegier/rettigheder] Særlige etiske forskrifter, kodeks Forvalter et etisk gode: Professionsgode Kræver udstrakt autonomi og professionel dømmekraft, fordi professionelle domme altså involverer en forståelse af fundamentale goder som sundhed og retfærdighed
To opfattelser af professioner En etisk professionsopfattelse: Definitionen er etisk ladet og dermed normativ Men Har vi en fælles forståelse af en professions gode? Og hvem har ret til at være med til at definere disse goder? I forhold til sundhedsvæsenet hvem har ret til at definere fx sundhed? De professionelle? Patienterne? Den almindelige borger? Politikere? Fællesskabet?
Dydsetisk professionsetik. En aristotelisk inspireret dydsetisk professionsetik kan Forklare hvorfor både den professionelle og etisk teori kan spille en rolle i forhold til professionsetik Opstille standarder for evalueringen af professionelle dyder Det gode liv Den gode profession & professionsgode Den gode professionelle
Aristotelisk dydsetik Hvad er etikkens mål? Det gode: målet for handlinger. Nogle goder er midler, andre mål. Etikkens mål må være det ultimative gode. Eudaimonia [det gode liv, lykke, det vellykkede liv] Menneskets funktion er en sjælens aktivitet i overensstemmelse med et rationelt princip (Alternativ oversættelse: dygtighed og dyd ) Dyden
Moralske dyder kræver Aristotelisk dydsetik At man opøves i korrekte vaner, learning by doing (dyd kommer hverken fra natur eller i modsætning til natur) At man er disponeret til at handle på bestemt måde (som den dydige) At man udøver dyden. Dyd er en aktivitet. At ens handling følges af karakteristiske holdninger og følelser. At man besidder phronesis, praktisk fornuft. Man skal handle af de moralsk rigtige grunde
Aristotelisk dydsetik De to teser i aristotelisk dydsetik: 1. Dyden er en nødvendig del af et godt liv 2. Dyden gør sin bærer til et godt menneske 3. 1 og 2 hænger sammen Besvarer spørgsmålet: Hvorfor være dydig? Faktuelle og etiske antagelser om den menneskelige natur Mulige begrundelser? a.sundhedsanalogien b.vi finder det vigtigt at vores børn er dydige hvorfor det? c.vi anser dyd for at være en nødvendig betingelse for et godt menneskeliv?
Professionsetik og rolledyder A. Almindelige dyder: Generelle bidrag til det vellykkede liv. Dyden Medfølelse: At sætte sig i andres sted, empati, personlig engagement, anerkendelse af alle den andens interesser Dyden Integritet: At have en sammenhængende moralsk karakter, dvs. at have integreret sine moralske værdier. At handle i overensstemmelse med, at stå ved og lade sine vurderinger af andre lede af disse værdier. Kendetegn: Former vores livsforståelse og vores handlinger Ukonkrete fx i forhold til bestemte professioner (Swanton 2007, Virtue Ethics, Role Ethics and Business Ethics i Walker og Ivanhoe: Working Virtue)
Professionsetik og rolledyder B. Rolle-dyder: Dyder som er forudsætningen for etiske god udøvelse af en profession. Trækker på nogle, men ikke alle elementer i almindelige dyder. Læge-dyden medfølelse: + At sætte sig i andres sted, + empati, + professionelt engagement - Personlig engagement, - anerkendelse af alle patientens interesser Psykiater-dyden Integritet: Kendetegn + At have en sammenhængende moralsk karakter. + At handle i overensstemmelse med sine værdier, + At stå ved sine værdier. - At lade sine vurderinger af andre lede af disse værdier (Raddon 200/) Får indhold og begrænses af almindelige dyders kendetegn Men tilpasses praksis og er mere specifikke end almindelige dyder
Hvad med alle de andre teorier? Hvad kunne moralsk relevante træk være? Det kan være træk der vedrører Autonomi Egne og andres muligheder eller projekter Rettigheder Moralske forbud og forpligtelser ( som fremhævet i deontologi/kantianisme) Konsekvenser Samfundsnytte ( som fremhævet i konsekventialisme/utilitarisme) Dyder, laster Ideen om det gode liv ( som fremhævet i dydsetik) Omsorg Relationer til andre ( som fremhævet i fænomenologisk etik) Osv.