Danmark 1
2 Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram Indhold: Forord 1. Introduktion 1.1 Struktur 1.2 Læsemanual 1.3 E-læring 2. General part PIE Partners in Education 2.1 Historien bag projektet 2.2 Videnskabeligt grundlag for voldsforebyggelse 2.2.1 Skiftende syn på vold 2.2.2 Risikoen for illusioner om sikkerhed 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande 2.3.1 Formålet med EPA 2.3.2 EPA opgaver og mulighed for indflydelse 2.4 Patras-aftalen 2.4.1 Beskrivelse af udgangspunktet 2.4.2 Fastsættelse af mål og handleplan 2.4.2.1 Respekt 2.4.2.2 Professionalitet 2.4.2.3 Tolerance 2.4.2.4 Ansvarlighed 2.5 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide 3. Partnernes programmer 3.1 Danmark 3.1.1 Udgangspunkt 3.1.2 Uddannelsesprogram 3.1.3 Evaluering 3.2 Frankrig 3.2.1 Udgangspunkt 3.2.2 Uddannelsesprogram 3.2.3 Evaluering 3.3 Grækenland 3.3.1 Udgangspunkt 3.3.2 Uddannelsesprogram
3 3.3.3 Evaluering 3.4 Polen 3.4.1 Udgangspunkt 3.4.2 Uddannelsesprogram 3.4.3 Evaluering 3.5 Tyskland 3.5.1 Udgangspunkt 3.5.2 Uddannelsesprogram 3.5.3 Evaluering 3.5.3.1 Evaluering I 3.5.3.2 Evaluering II 4. Konklusioner/perspektiver 4.1 Den europæiske aftale 4.2 Partnernes styrke afspejles i deres programmer 4.3 Specifikke erfaringer i de enkelte landes programmer og hvordan de kan bruges. 4.4 Konklusioner 4.5 Konklusioner og praksis 4.6 Perspektiver
4 Indledning Det europæiske projekt PIE har givet os mulighed for at udvikle forbedringer af skole/hjem-samarbejdet gennem brug af uddannelsesprogrammer og nye medier. Det interkulturelle indblik i partnerlandene Danmark, Frankrig, Grækenland og Polen åbner et vigtigt perspektiv på det daglige arbejde i skolen. Ideen om et skole/hjem-projekt opstod første gang på et uddannelsesmøde (Arion) i Wetzlar. Her fokuserede ledende skolefolk i Europa på forebyggelse af vold. Det blev snart tydeligt at forældre ikke i tilstrækkelig grad var involveret i lokale fornyelsesprojekter i alle europæiske lande. Initiativtagerne til projektet bestemte sig for at udvikle metoder til at forandre denne situation. 1. Introduktion 1.1. Struktur På vejen mod et fælles uddannelsesprogram for skole/hjem-samarbejdet opdagede partnerne at der var forskellige forudsætninger i de respektive lande: Danmark Samarbejdet med forældrene er et centralt aspekt ved det daglige skoleliv og har en lang tradition. Elevernes læringspotentiale bestemmes og understøttes af lærere og forældre i fællesskab til en vis grad forebygger dette samarbejde vold. Frankrig I Frankrig forsøgte skolerne selv at løse elevernes læringsproblemer. Tiltagende vold blandt elever i forstæderne forstærket af problemer med indvandrere viser os at denne løsningsmodel ikke forekommer tilstrækkelig. Grækenland De græske skoler erkender at forældresamarbejde bliver mere og mere påkrævet, fordi volden også her er tiltagende. Den måde hvorpå man udvikler arbejdet med forældrene, varierer over hele landet. Men der er stor interesse for at forbedre forholdene. Polen Landet gennemgår store samfundsforandringer. Skolen har ændret sig fra en autoritær struktur hen imod større grad af selvstyring. Problemet med vold kommer til udtryk på forskellige måder i Polen. Man forsøger nu at involvere forældrene i det daglige skoleliv og at skabe en fælles
5 ansvarsfølelse. Ifølge PISA-undersøgelserne har der været tydelige forbedringer på området gennem de seneste år. Tyskland Ifølge PISA-undersøgelserne er den støtte man i Tyskland giver elever med sociale eller indlæringsproblemer ikke særlig god. Sammen med udviklingen af heldagsskoler, som ikke sker hurtigt nok, bliver samarbejdet mellem skole og forældre mere og mere vigtigt. Samarbejdet fungerer bedst i grundskolen og på realskoler. Der blev tydeligt at et uddannelsesprogram skulle tage højde for nationale forskelle hvis vi skulle gøre os håb om at ændre på tingene. For at nå frem til enighed etablerede vi en fælles ramme se punkt 2.4. Patras aftalen som skulle danne udgangspunkt for uddannelsesprogrammerne i de respektive lande. De enkelte lande udviklede moduler svarende til følgende områder: 1. Beskrivelse af udgangspunktet for forholdet mellem skole og hjem. 2. Bevidstgørelse, indsamling af data om de aktuelle forhold. Information til skolens bagland. 3. Opkvalificering, uddannelse. 4. Den gode praksis, projektudvikling, skoleudvikling 5. Hvordan man opbygger og bruger et netværk. I det ønskede uddannelsesprogram er der fokus på en vedvarende proces hvor man udvikler samarbejdet mellem skole og hjem. Lige nu handler det om forebyggelse af vold, men en forbedring af skole/hjem-samarbejdet får formentlig en langt mere omfattende effekt. For eksempel: - Forebyggelse af narkotikamisbrug - Reducering af skoletræthed og skolevægring - Reducering af afvigelser mht. opførsel og præstationer - Udvikling af den sundhedsfremmende skole - Styrkelse af elevernes selvværd 1.2 Læsemanual Det færdige uddannelsesprogram er dokumenteret i: Denne brochure Film og praksiseksempler på DVD En læsemanual
6 Programmerne henviser til forhold der er typiske for de enkelte lande og kan således ikke overføres direkte. Men modulerne og det materiale der er tilgængeligt på DVD en kan måske inspirere til nye måder at tænke og handle på. 1.3 E-læring Ved hjælp af forgreninger gør DVD en det muligt at kombinere forskellige medier på denne måde bliver det multifunktionelle aspekt tilgodeset på DVD en. Det centrale afsnit er en film som informerer om hele uddannelsesprogrammet og dets hovedformål. Dette kombineret med flere niveauer gør det muligt at komme fra et specifikt nationalt uddannelsesprogram via forskellige moduler til de forskellige øvelsesafsnit. I denne funktion er der også adgang til en databank som giver overblik og indeholder sammenhængende tekster. De enkelte landes gode praksis kan også ses i filmsekvenserne. Disse filmsekvenser er kombineret med tekst, grafik, interviews og vurderingskriterier. Internet portalen partners-in-education.com giver som en central vidensbase information om partnerne, projektmodulerne og baggrundene for disse. Håndbøger om alle skolerne kan bestilles som vejledning. Undervisningsspil (Learning game:) Fremtiden for undervisningsmedier findes i de multidimensionelle undervisningsspil. I Tyskland har man lavet undervisningsspillet Erziehungspartnerschaften. Det indeholder temaer som mobning og regler for hvordan man leder en samtale/ konfrontation. Programmet informerer om en model til fælles problemløsning. Filmsekvenser der viser den daglige praksis kombineret med løsningsmodeller på forskellige niveauer gør det muligt og realistisk at overføre til egen praksis. Modellen bygger på problemløsning under samtaler mellem to personer eller flere såsom grupper eller klasser. Et spørgsmål/svar-spil tydeliggør den opnåede erfaring. Systemet tilbyder forskellige læringsniveauer. Så der er forskellige udgaver for forældre og lærere. DVD Film Materiale til videre uddannelse Tekster Moduler Databank Den gode praksis Når man har gjort sig retningslinierne fra afsnit 2.4. klart, giver det mening at læse om de aktuelle resultater vedr. forebyggelse af vold (afsnit 2.2. videnskabeligt grundlag) fordi det vil hjælpe med at fastholde
7 hovedsynsvinklen. Alt i alt kan det anbefales at man læser den generelle del (afsnit 2), før man starter på aktiviteterne. 2. Generel del 2.1. Historien bag projektet På foranledning af EU, fandt der i 1999 en kongres sted i Wetzlar (Tyskland) for videregående uddannelser på europæsik ledelsesniveau = Advanced Training Congress of European Executives (Arion). I denne forbindelse blev der etableret en koordinerende funktion i Wetzlar som skulle forestå voldsforebyggelse i 5 pilotprojekter, og som havde etableret en web portal omhandlende Ansvar i stedet for vold i samarbejde med 6 tyske forbundsstater. Få uger forinden havde en koordinerende gruppe fra det tyske undervisningsministerium præsenteret filmen På sporet af vold (Der Gewalt auf der Spur) som en del af en verdensomspændende konference i Paris om forebyggelse af vold. Ariongruppen fulgte med i de eksisterende projekter i Hessen og drøftede de videre konsekvenser. Under en diskussion om baggrunden for filmen ( På sporet af vold ) var der generel enighed blandt de europæiske partnere om at en af de strukturelle svagheder består i manglende involvering af forældre. Under en grundigere debat om emnet ved slutningen af Arion-kongressen foreslog en græsk kollega at man skulle etablere et nyt projekt med henblik på at ændre den aktuelle situation. Så lavede Ariongruppen et udkast til comenius -project 2.1. med emnet forebyggelse af vold gennem forældresamarbejde Den tyske avis Wetzlarer Neue Zeitung dækkede kongressen.
8 Kongressens deltagere blev enige om at involveringen af forældre ikke kun ville få indflydelse på forebyggelse af vold, men også på børns fysiske og sociale udvikling. Ansøgningen blev imødekommet i Bruxelles I 2001. Eftersom nogle af de oprindelige ansøgere ikke kunne tage del i projektet pga. alder eller sygdom, måtte man finde nye partnere. Den foreliggende programmer er baseret dels på samarbejdsmøder, dels på praktiske projekter i de enkelte lande. En af projektets milepæle var mødet i Patras (Grækenland). Flere arbejdsgrupper formulerede en ramme for europæisk samarbejde som udgangspunkt for udviklingen af lokale efteruddannelsesprogrammer (se afsnit 2.4) I 2003 indgik man aftalen om det aktuelle PIE- efteruddannelsesprogram. Partnerne havde nu tid til at skabe deres eget uddannelseskoncept. På mødet i Olsztyn skulle partnerne præsentere deres uddannelsesprogram under hensyn til det overordnede PIE-koncept. Herefter startede den praktiske gennemførelse. På den næste projektmøde i Danmark skulle programmerne være implementeret og dokumenteret. Evalueringen finder i første omgang sted inden for de enkelte lande. Den endelige evaluering følger på det sidste projektmøde i Rauischholzhausen. 2003 Patras Aftale om struktur 2004 Olsztyn Beslutning om lokale programmer. Påbegyndelse af realisering. 2004 Uddannelserne føres ud i Egtved/Odense 2005 Rauischholzhausen Projektets centrale fokuspunkter er: praksis og evalueres lokalt De forskellige resultater evalueres Opbygningen af et forhold mellem elever, forældre og lærere som understøtter læring og god/hensigtsmæssig adfærd. Opbygningen af god kommunikation Opbygningen af godt samarbejde Opbygningen af netværk Alle disse mål kan kun nås i forening. Det betyder at netværk ikke kun skal etableres mellem deltagerne (elever, forældre, lærere), men det skal også søges og findes i den enkelte skoles miljø og i hele området omkring skolen.
9 Det første sted hvor vi møder hinanden som kommunikations- og samarbejdspartnere er i børnehaver, ungdomsklubber og foreninger og klubber i det hele taget (sport, musik, teater.). Tanken ledes også hen på de lokale myndigheder der har ansvaret for ungdoms-, social-, politi- og retsområdet. Desuden er læger og psykologer også mulige ressourcepersoner for skolerne. Endelig kunne repræsentanter for erhvervslivet og politikere også tænkes at være i kontakt med skolerne hvis de motiveres rigtigt. 2.2 Det videnskabelige grundlag for voldsforebyggelse I 2001 afholdt man i Paris den europæiske kongres med emnet Vold I skolen, organiseret af den franske undervisningsminister, den europæiske kommission og den europæiske afdeling for observation af vold i skolen (Bordeaux, Frankrig). Inden for den Europæiske Kommision (Sokrates/Commenius) blev der sat nogle pilotprojekter i gang (Connect 1 6) for at fremme samarbejde og udveksling på tværs af grænserne med henblik på koncepter til forebyggelse af vold. Disse koncepter varierer meget inden for de europæiske lande, afhængigt af de respektive politiske systemer og den specifikke grad af vold i skolerne. Vendingen Til kamp mod vold i skolen fortolkes forskelligt. Nogle lande ignorerer problemet, andre har etableret eksemplariske programmer. For øjeblikket findes der meget få statistiske sammenligninger af de landsspecifikke tal for vold i skolen. Det franske parlament påtog sig opgaven med at sammenholde teoretiske modeller med praktiske resultater og at udvikle et samarbejdsnetværk. 2.2.1 Skiftende syn på vold Inden for de seneste år har de fleste videnskabsmænd været opmærksomme på fænomenet mobning, som betyder et systematisk misbrug af autoritet mellem jævnaldrende personer, med stress og social udelukkelse til følge. Dette tyder på en bred forståelse for aspekter ved vold i skolen og hænger sammen med fænomener som hærværk og slagsmål. Den videnskabelige interesse i mobning fremhæver ofrets status, hvilket er et fremskridt. Studier vedrørende ofrene fører til en bedre forståelse for voldsfænomenet. De har allerede fremhævet aspekter ved den individuelle baggrund som fører til voldelig adfærd. Voldsfænomener er vidtrækkende processer. For at forebygge at unge mennesker fortsætter en uafvendelig voldelig løbebane, er det nødvendigt at gribe ind. Et af de største problemer ved mobning er at man undervurderer skolernes og familiernes rolle som samarbejdspartnere i børnenes socialiseringsproces.
10 2.2.2 Risikoen for illusioner om sikkerhed Den store offentlige interesse for iøjnefaldende individuelle sager har ofte ført til en forvrænget opfattelse af virkeligheden. Den urealistiske vision om simpel nul-tolerance tager udgangspunkt i en overdreven politiovervågning af børn og unge. Men sådanne tiltag giver kun falsk tryghed. Reaktionen på voldshandlinger blandt unge mennesker må ikke udelukkende være politiets og kriminalforsorgens opgave. En model som er baseret alene på overvågning, vil ikke løse problemet med vold blandt unge. Dette betyder ikke at man skal afholde sig fra at sætte grænser i almindelighed, men at man bør kombinere forebyggelse, definition af grænser og styrkelse af den unges personlighed. Et simpelt koncept baseret på sikkerhed og markering af grænser (jf. den europæiske kongres; Prof. Eric Debarbieux) modsvarer ikke kommisionens krav. Udtalelserne fra de eksperter der deltog i den europæiske konference fører til den konklusion, at vold i skolen i højere grad skal sættes ind i en social sammenhæng. Skolens formål er således snarere at være et sted hvor der finder socialisering og uddannelse sted end at være et kundskabens elfenbenstårn. De bedste resultater hvad angår forebyggelse af vold findes på skoler som bygger på en differentieret, men veldefineret skolekultur. (Rutter 1989, Melzer 2000). Tendensen til vold falder på skoler hvor lærere og skoleledelse etablerer regler for samvær. Dette fænomen kan iagttages både i problematiske som i normale områder. Effekten er optimal når ansvaret deles mellem lærere, elever og forældre. Det er vigtigt at slå fast at lærere er nødt til at tage sig af sociale problemer. Læreren er ikke længere blot en formidler af kundskab; ikke desto mindre indtager lærerne den mest betydningsfulde position inden for skolen fordi de er ansvarlige for de sociale strukturer i klassen. Ydermere er det vigtigt at holde skolen åben for samarbejde med omverdenen. I den senere tid er man blevet opmærksom på 3 niveauer for forebyggelse af vold blandt unge: Forebyggelse, niveau 1 Forebyggelse, niveau 2 Forebyggelse, niveau 3 Forholdsregler, før volden opstår (f.eks. at man foretager ændringer af klimaet på skolen) Handlemuligheder ved iagttagelse af lettere voldsproblemer (f.eks. handleplaner mod mobning) Reaktioner på svære
11 voldshandlinger og kriminalitet (f.eks. fysisk vold, trusler, forebyggelse i samarbejde med politiet) Resultaterne af de 5 pilotprojekter der blev bygget op i Wetzlar (Tyskland) af den koordinerende gruppe for forebyggelse af vold viste, at vold blandt unge i de fleste tilfælde skyldes lavt selvværd. Derfor er opbyggelse af selvværd af største betydning. Jo højere niveauet for voldshandlinger er, jo flere kræfter skal der sættes ind på at opbygge personligheden. Selvværdet og dets dynamik kan være begyndelsen på stabilisering. At opbygge succesoplevelser bør ske sideløbende med og anses for lige så vigtigt som at nedbringe aggressioner og stress. Dette synspunkt bekræftes af Prof. Pfeiffers analyser i 2001. Idet han henviser til sine studier, drager han følgende konklusioner: Når man ser på resultaterne af undersøgelsen er det tydeligt at kriminalpolitiske strategier som fokuserer på stigende repressalier ikke fører til eller garanterer succes. Repressalier bekræfter i de fleste tilfælde blot de erfaringer som truede unge allerede tidligere har skaffet sig: I stedet for opmærksomhed, respekt og opmuntring har de ofte oplevet social udelukkelse, afvisninger og også vold. Det forventes at samfundet former de unges opvækst for så vidt, at de udvikler selvværd og sociale kompetencer, at de føler sig som en del af samfundet, og at de udvikler ansvars- og fællesskabsfølelse. Nogle generelle vilkår synes at være til ulempe for de fleste børn: En stat som over for dens borgere forsvarer retten til at slå børn, skaber misforståelser og støtter vold inden for familien. Desuden sætter Pfeiffer fokus på de unge indvandrere, idet de i stigende grad må forholde sig til at være i en ufordelagtig situation. Også med hensyn til voldsproblemerne blandt indvandrere viser det sig at forebyggende og indgribende forholdsregler har stor betydning i forhold til problematiske mandighedsidealer. 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Overalt i Europa vil den holdning vinde frem at forældrene har det overordnede ansvar for deres børns uddannelse. Skolens opgave er at støtte forældrene i at uddanne deres børn. I Europa findes der forskellige organisationer og arbejdsgrupper som bør interessere sig for vores projekt: a) EPA-Organisationen en sammenslutning af forældre i Europa (www. EPA-parents.org)
12 b) Ernape et forskningsnetværk bestående af europæiske universiteter som sigter mod samarbejdet mellem skole og forældre. c) Specifikke praktiske erfaringer fra europæiske (Skotland, Østrig, Danmark) og oversøiske lande (Canada, USA). EPA - European Parents Association blev grundlagt i 1985 i Milano. Som indledning præsenterede en gruppe europæiske forældre et dokument hvor man definerede forældres pligter og rettigheder (sammenlign afsnit 2.3.1.). Lærere og elever mødes dagligt, såvel som forældre og eleverne. Men lærere og forældre mødes meget sjældent. Dette fører ofte til misforståelser fordi informationer bringes videre af eleverne. Forældresamtaler og forældremøder kan være med til at forebygge at sådanne misforståelser opstår. Hvis man etablerer et godt samarbejdsklima mellem skole og hjem kan problemer tages i opløbet. Derfor skal der arbejdes for et godt skole- og klasseklima. Et sådant klima kan bygges op gennem regelmæssig kontakt mellem lærere og forældre, forældreaftener, informationsmøder eller en fælles indsats hvis der opstår problemer. Information og kommunikation er derfor af stor betydning i samarbejdet omkring skolen. Dette gælder både måden man informerer på og indholdet af kommunikationen. Skolen Forældre (1000) Medier som underviser lærere (70) Venner elever (500)
13 Fig.: Personlige andele i fællesskabet omkring skolen 2.3.1 Formålet med EPA at tilstræbe europæiske uddannelsesstrategier som garanterer størst mulig kvalitet i uddannelsen af alle børn. At udnytte de muligheder man har for at få indflydelse, når det gælder om at få forældre med på alle niveauer i uddannelsesforløbet. At starte en dialog i Europa mellem forældre. At udbrede succesrig forældredeltagelse i Europa ved at etablere og udbrede gode eksempler. 2.3.2 EPA opgaver og muligheder for indflydelse EPA prøver at få indflydelse på den europæiske uddannelsespolitik gennem: Konstant kontakt med den europæiske kommision, Europaparlamentet, præsidenten for ministerrådet og de europæiske undervisningsministre. Officiel konsulentstatus ved Europarådet. Kontakt til indflydelsesrige europæiske institutioner som OECD, UNESCO Etablering af skabeloner til projekter vedrørende alle slags betydningsfulde uddannelsesregulativer og skitser til europæiske programmer. EPA støtter forældrenes engagement og deltagelse i uddannelsen gennem: Indsamling og videregivelse af information i EPA-publikationer som EPA-INFO, nyhedsbreve, rapporter fra seminarer. Støtte til nye tiltag vedr. samarbejde om uddannelse og videregivelse af information om interessante og fornyende projekter gennem Alcuin-Award. Sørge for muligheder for erfaringsudveksling mellem forældre og elever gennem udvekslingsprogrammer, workshops og besøg. Gennemførelse af workshops for forældre, såsom sommerkurser. Støtte til forskning vedr. forældreengagement og deltagelse. EPA assisterer forældrerepræsentationer på regionalt eller europæisk niveau, eller danner dem om nødvendigt. EPA sørger for et informationsnetværk for forældre, repræsenterer forældres og elevers
14 interesser på alle politiske niveauer og gør krav på politikernes opmærksomhed. 2.4 Patras-aftalen Anstrengelserne for at etablere et skolerelateret efteruddannelses- og udviklingskoncept tyder på, at skolerne ønsker at forbedre skole/hjemsamarbejdet. En af vejene til at nå dette mål er PIE-konceptet. Gennem planlægning og gennemførelse af efteruddannelse engagerer skolerne sig i en skoleudviklingsproces. Hvis det skal lykkes at få indflydelse på skoleudviklingen, må tingene ske i en bestemt rækkefølge: 1. Beskrivelse af udgangspunktet 2. Enighed om målsætning 3. Handlingsplan 4. Tidsplan 5. Opsøgning af understøttende netværk/partnere 6. Evaluering Det følgende PIE-koncept bygger på ovennævnte trin, som både fastholder det grundlæggende indhold og støtter projektets gennemførelse. Vi antager at alle partnerne har forskellige udgangspunkter og belyser disse vha. et spørgeskema til elever, forældre og lærere. Denne situation kan sammenlignes med at starte en første klasse op. Læreren skal forholde sig til elever med forskellige evner. Nogle børn kan allerede regne eller læse flydende, mens andre forventes at skulle lære alt i skolen. Mellem disse yderpunkter findes en gruppe børn hvis evner kan indplaceres på en skala mellem 10 90%. Opgaven for lærere og forældre er at møde børnene der hvor de er, og at igangsætte en læringsproces for hver enkelt af dem. Dette er også opgaven for alle os: Gennem PIE ønsker vi at møde skolerne der hvor de er, og at sætte en udviklingsproces i gang i henhold til vores fælles projektmål. Forskellige udgangspunkter kræver forskellige fremgangsmåder. Derfor tager PIEs efteruddannelse afsæt i et basiskursus, der er bindende for alle partnere, og tilføjer moduler som passer til de enkelte skolers behov. 2.4.1 Beskrivelse af udgangspunktet Fase 1 Forud for opgørelsen beskriver skolen dens ressourcer, dens idegrundlag og de forventninger der stilles af lærere, elever og forældre.
15 Fase 2 På baggrund af skolens ressourcer (Hvad bidrager elever, forældre og lærere med?) udformes og vurderes et spørgeskema. Det vil være hensigtsmæssigt at få hjælp til udformningen af spørgeskemaet hos en videnskabelig institution. Det centrale spørgsmål skal være: Hvordan er det aktuelle forhold i trekanten mellem elever, forældre og lærere (se tegningen nedenfor)? Fase 3 Resultaterne præsenteres for samarbejdspartnerne omkring skolen. Når elever, lærere og forældre har set deres respektive resultater, stilles samtlige resultater til rådighed for alle og kan betragtes under et samlet syn. Elever Etablering af samarbejde med henblik på optimal læring og adfærd Forældre Lærere 2.4.2 Fastsættelse af mål og handleplan Evalueringen af undersøgelsesresultaterne fører til en debat på skolen om formål og målfastsættelse. Den centrale del af vores PIE-efteruddannelse er: Opbygning af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere, der fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd Vejen til et sådant samarbejde kan bedst beskrives med følgende nøgleord: 2.4.2.1 R E S P E K T At respektere hinanden og at vise det indebærer viden om den sociale og kulturelle baggrund for hver enkelt elev, forælder og lærer.
16 Desuden må man gøre sig klart at forældre og lærere har forskellige relationer til børn. Forældre/barn Forældre Kærlighed, følelser Barnet er en del af ens eget selvværd Privatliv Situationen i familien kan bære præg af optimal omsorg eller være traumatisk Lærer Professionalisme Barnet er en elev blandt mange, skoleklima Når eleverne har succes styrker det lærerens selvværd. Når eleverne ikke har succes mindsker det lærerens selvværd Den afmagt læreren kan føle ved at skulle gøre alle tilpas Systemet lærer/elev 2.4.2.2 P R O F E S S I O N A L I T E T En professionel lærer kombinerer 3 aspekter: At man er tydelig over for alle de personer man samarbejder med. At man accepterer sit ansvar At man skaber gode kontakter og plejer dem. Professionalitet betyder også at man benytter sig af teamsamarbejde. Men et i et team skal de involverede personer opleve sammenhæng og have mulighed for kommunikation. Dette er forudsætningen for kommunikation og samarbejde. Teamsamarbejde er en af de grundliggende betingelser for en positiv udvikling af forholdet mellem skole og hjem. 2.4.2.3 T O L E R A N C E Tolerance og mellemmenneskelig forståelse er absolut nødvendigt for os ikke kun i samarbejdet omkring skolen. Dette betyder også at det kan være vigtigt at formulere regler og kontrakter om fælles mål. 2.4.2.4 A N S V A R L I G H E D
17 At påtage sig et ansvar og være parat til at gøre det har en gensidig effekt. Skolen er et sted hvor der altid stilles krav om at man skaber og påtager sig et ansvar. Her kan forældre og elever ikke være med bortset fra i Danmark. Derfor er det vigtigt at der i denne brochure bliver rapporteret om både forhindringer og den gode praksis. Opbygningen af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere som fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd. (sammenlign med tegningen på næste side)
18 Klimaet i klassen og i skolen Forældresamtaler Fælles projekter Aftaler Samarbejde Forældremøder Kommunikation/ Dialog Beskrivelse af udgangspunktet Information Respekt Tolerance Professionalitet Ansvarlighed Udviklingstræ for samarbejdet omkring skolen
19 2.5 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide Videreuddannelse på området skole/hjem-samarbejde finder sted i alle 3 faser af læreruddannelsen sådan at grundlæggende viden og grundlæggende færdigheder kan opnås gennem: - Læreruddannelsen på seminarierne - Praktikken - Den uddannelse/de erfaringer der opstår når man arbejder med tingene Somme tider bliver videreuddannelse tilbudt forældrene ofte på voksenuddannelsescentre. Videreuddannelse af forældre er normalt ikke en del af læreruddannelsen. En mængde skoler og kommunale myndigheder er bevidste om nødvendigheden af forældreuddannelse, forældreskoler og samtaler med forældrene, der skal hjælpe dem med at klare deres opdragelsesmæssige opgaver. Denne efteruddannelses indhold og form har stor indflydelse på de forandringer der i praksis sker i skolen. Ralf Besser (2001) fremsætter den hypotese at en del af lærernes efteruddannelse aldrig når frem til timen. Af denne grund, mener Besser, er det indlysende at underviseren og den pågældende lærer/ansatte bør støtte hinanden gensidigt. En rigtig god mulighed for at gøre uddannelsen anvendelig i praksis er at undervise teams (skoleledere, forældre, lærere) fra den samme skole, som så vil være i stand til at ændre på situationen. Videreuddannelse skulle helst føre til forandringer i systemet og forbedre lærerens kvalifikationer. Hvis det ikke er muligt at integrere videreuddannelse/ udvikling i hele skolesystemet vil indsatsen mislykkes. Filmen På vej mod et bedre klima i skolen og klassen præsenterer en model hvor man sætter ind på 8 områder. Et tysk projekt om videreuddannelse har vist at det lykkes bedst ved at man opbygger og underviser et team på en skole. Dette team er så ansvarligt for at føre tingene ud i praksis. Hvis man vil involvere hele skolen, er det ofte nødvendigt at tilbyde efteruddannelse til hele lærerkollegiet. Efteruddannelsen består af 3 trin: 1.) Selve uddannelsen (f.eks. 2 weekends) 2.) Integrering i skolens hverdag 3.) Evaluering af kvaliteten af efteruddannelsen og af hvorvidt det er lykkedes at integrere den i skolens hverdag. Efteruddannelse, projektudvikling og skoleudvikling må hænge sammen hvis det skal få betydning i praksis.
20 Det vigtigste aspekt ved efteruddannelsesprogrammet er at udvikle kompetencer som sætter os i stand til at omsætte viden til handling sammen med skolens bagland. Dette samarbejde er en vigtig forudsætning for at nå målet. Efteruddannelsesprogrammerne (afsnit 3) kan bruges på forskellige måder. Det er muligt at lave efteruddannelse for enkeltpersoner, grupper af kolleger, samarbejdspartnere omkring skolen osv. Uanset hvor klasselærere og forældre mødes, bør det være et mål at samarbejde under overvejelse af indholdet i afsnit 3. En fælles beskrivelse af et udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indføre uddannelseskontrakter. Begreberne respekt, ansvarlighed, tolerance og professionalitet bør ikke få mindre betydning ved at man finder frem til en fælles beskrivelse af udgangspunktet. Dette er også en vej til at finde et fælles værdisæt for skolen en målbeskrivelse for alle der arbejder sammen om skolen. 3.1.1 Udgangspunkt 3.1 Danmark I Danmark generelt Der er 30 års tradition for, at skolerne samarbejder med forældre. Forpligtelsen til samarbejdet er gensidig og er indskrevet i lovgivningen. I Danmark er der en decentral styreform for skolerne. Skolen kan selv ændre ting inden for lovens rammer. Det kræver blot, at ændringen godkendes i skolebestyrelsen og af den kommunale forvaltning. Godkendelsesproceduren er kortvarig (i Egtved går der sjældent mere end to måneder fra ansøgning om ændring afsendes, til der foreligger godkendelse eller afslag). Lærerne får betalt arbejdstid for at deltage i skolens udvikling blandt andet til projekter, der skal resultere i pædagogiske forandringer. Specifikt for Egtved Skole Dialogen mellem lærere og forældre opleves som ganske tæt på ligeværdig. Der er i lærerkollegiet en mangeårig tradition for teamsamarbejde. Derfor er en ny lærer (oftest) sammen med en erfaren lærer ved de første forældremøder og skole-/hjemsamtaler. De faste aktiviteter i skole-/hjemsamarbejdet i løbet af året i 7. klasse (og det ligner aktiviteterne på de øvrige klassetrin) er disse: Fælles forældremøde med lærerne og alle forældre på én gang i starten af året.