KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019
SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse Jordbundstype: 1-3 ENERGI Opvarmning: oliefyr Malkesystem: robot m. vandkøling NATURAREALER Læhegn: 13 km Naturarealer: 6 ha Skovareal: 4 ha
KLIMAHANDLINGER 2012 Tiltag 2012 Effekt Etablering af faste kørespor i græsmarker i omdrift Mindre lattergas og dieselforbrug Udskiftning af grønpiller med kraftfoder Mindre energiforbrug Stigning i mælkeydelse på 2.100 kg EKM pr. årsko Mindre metandannelse Plantning/forpagtning af yderlig 6.000 meter 1- og 3- rækket læhegn Øget kulstofbinding
KLIMAHANDLINGER I 2016 Tiltag 2016 Effekt Estimeret virkning Total virkning Opsætning af LED-lys i stalde Mindre energiforbrug 0,205 kg CO 2 pr. kwh 1,2 ton Genvinding af varme fra mælkekøling Mindre forbrug af fossil brændsel 2,7 kg CO 2 pr. liter brændstof 3 ton Dybstrøelse til biogas Mindre metandannelse (+ energiproduktion) - 124 ton Bedre arrondering Mindre energiforbrug 6 kg CO 2 pr. ha pr. kilometer 1,3 ton Reduceret kælvningsalder (26,5 til 25 mdr.) Mindre metandannelse 3,3 kg CO 2 pr. dag pr. årskvie 9,5 ton
KLIMAHANDLINGER I 2016 Tiltag 2016 Effekt Estimeret virkning Total virkning Implementer ede tiltag i dag Opsætning af LED-lys i stalde Mindre energiforbrug 0,205 kg CO 2 pr. kwh 1,2 ton ( ) Genvinding af varme fra mælkekøling Mindre forbrug af fossil brændsel 2,7 kg CO 2 pr. liter brændstof 3 ton Dybstrøelse til biogas Mindre metandannelse (+ energiproduktion) - 124 ton Bedre arrondering Mindre energiforbrug 6 kg CO 2 pr. ha pr. kilometer 1,3 ton Reduceret kælvningsalder (26,5 til 25 mdr.) Mindre metandannelse 3,3 kg CO 2 pr. dag pr. årskvie 9,5 ton
BARRIERER & UDFORDRINGER Bump og tiltag der er blevet droppet
KLIMASTYRKER & -SVAGHEDER BEDRIFTENS KLIMASTYRKER Pumper gylle fra stald til lager hver uge Høj ydelse og lav kælvningsalder for kvierne (er fortsat på vej ned) Sædskiftet binder total set kulstof Ret høj selvforsyning med korn og ærter/hestebønner Energioptimering er foretaget løbende både ift. mælkekøling, belysning, varmegenvinding Gastætsilo medfører, at der ikke skal bruges energi til tørring af korn
KLIMASTYRKER & -SVAGHEDER BEDRIFTENS KLIMASTYRKER Pumper gylle fra stald til lager hver uge Høj ydelse og lav kælvningsalder for kvierne (er fortsat på vej ned) Sædskiftet binder total set kulstof Ret høj selvforsyning med korn og ærter/hestebønner BEDRIFTENS KLIMASVAGHEDER Stor andel af drøvtyggere Kunstvanding er nødvendig (øget fokus på vandregnskab) Forholdsvis stor kraftfoderimport Andelen af arealet der kan afgræsses er forholdsmæssigt lille Energioptimering er foretaget løbende både ift. mælkekøling, belysning, varmegenvinding Gastætsilo medfører, at der ikke skal bruges energi til tørring af korn
KLIMASTYRKER & -SVAGHEDER BEDRIFTENS KLIMASTYRKER BEDRIFTENS KLIMASVAGHEDER MULIGHEDER Sædskiftet binder total set kulstof og bidrager positivt til klimaregnskabet Pumper gylle fra stald til lager hver uge Energioptimering er foretaget løbende på bedriften mht. malkesystem, mælkekøling Stor opmærksomhed på klimaproblematik Køer med større holdbarhed og færre kvier i besætningen Stor andel af drøvtyggere Kunstvanding er nødvendig (øget fokus på vandregnskab) Forholdsvis stor kraftfoderimport Etabler faste kørespor til alle arbejdsopgaver i alle græsmarker Reguler dæktrykket i marken til opgaven Flere efterafgrøder i sædskiftet (kulstofbinding)
Klimabelastning eksklusiv kulstofbinding: 0,78 kg CO 2 pr. kg mælk 2012 Efter Klimabelastning inklusiv kulstofbinding: 0,66 kg CO 2 pr. kg mælk Resultat Ton CO 2 Ton CO 2 Foderindkøb 67 67 Energi -916-960 Mark -226-226 Husdyrgødning 110 110 Husdyr 427 408 I alt -538-601 Reduktion: 12 % 0,57 kg CO 2 pr. kg mælk Reduktion ton og % 63 12 Udledning pr. kg. mælk -0,56 kg CO2-0,62 kg CO2 KLIMAVENLIG mælkeproduktion
KLIMAHANDLINGER i 2016 Tiltag 2016 Effekt Estimeret virkning Total virkning Økonomisk effekt Opsætning af LED-lys i stalde Mindre energiforbrug 0,205 kg CO 2 pr. kwh 1,2 ton + Dybstrøelse til biogas Bedre arrondering Reduceret kælvningsalder (26,5 til 25 mdr.) Mindre metandannelse (+ energiproduktion) Mindre energiforbrug Mindre metandannelse - 124 ton + 6 kg CO 2 pr. ha pr. kilometer 1,3 ton + 3,3 kg CO 2 pr. dag pr. årskvie 9,5 ton +
ØKOLOGI & KLIMA PÅ SKORDALSRIS Hvad bringer fremtiden?