KALVES BEHOV FOR VAND

Relaterede dokumenter
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Drøvtyggers behov for adgang til drikkevand.

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Beregning af leveringsdato

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fundament for værktøj til fejlfinding

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Faktorer med betydning for dine produktionsresultater

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO.

Værd at vide om væskeoptagelse

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Slagtekalve resultater og økonomi

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Som at få en foderrobot til kalve

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Vallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Proteinniveau til unge kvier

Flydende vitaminer. Succes og Atlanta Tran

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Benchmarking på produktionsform

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Transkript:

KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve Tlf: 23103774 Email: move@seges.dk

VAND DET BILLIGSTE OG VIGTIGSTE FODERMIDDEL VI HAR Nu skal vi fortælle Jer hvorfor

Hvorfor er vand så vigtigt? Vand 80 % af spædkalvens kropsvægt består af væske Indgår i kroppens metaboliske processer, herunder fordøjelsen af næringsstoffer Kalven mister vand fra kroppen via Urin og gødning Udåndingsluft og svedproduktion Vigtig balance mellem vandtilførsel og vandfraførsel Typisk vil kalve kompensere for et lavt vandoptag i kortere perioder Tab af 8-10 % af kroppens væske, begynder at blive kritisk (dehydrering) Betydning af vandmangel Forringelse af kroppens funktioner Forringet trivsel og produktivitet Længerevarende ubalancer vil medføre død

Vandbehov Kalvens behov for vand afhænger af flere ting: Temperatur og fugtighed i det omgivende miljø Alder og vægt Aktivitetsniveau Optag af mælk og foder samt af foderets tørstofindhold Sundhed - vandbehov ved diarré øges med 25-50 %

Vandbehov og anbefalet vandtildeling Kalve har behov for frisk vand, også når de tildeles mælk Jo højere indtag af mælk, jo lavere indtag af vand Jo højere indtag af tørstof, jo højere indtag af vand Øget koncentrationen af mælkepulver => øget behovet for vand Vandbehov før, under og efter fravænning Vand er en forudsætning for, at: Kalve begynder at optage fast foder Vommen udvikles Foderet forgæres om omsættes i vommen Fravænning sætter for alvor gang i vandoptagelsen Fra fravænning og frem er forholdet mellem vandindtag og tørstofoptagelsen meget tæt på 4:1 Hvis en kalv skal vokse 1000 g/dag efter fravænning, skal den æde 2-2,5 kg kraftfoder (+ 100 g strukturfoder) og drikke mindst 8-10 liter vand/dag

Vandbehov hos kalve af stor malkerace Sammendrag fra flere videnskabelige studier, udarbejdet af Margit Bak Jensen og Mogens Vestergaard, AU

Vandets temperatur Generelt foretrækker kalve tempereret vand (~16-18 grader) Koldt vand nedkøler vom og sænker kropstemperatur 35-38 grader varmt vand kan fordoble vandoptaget Sørg altid for rent drikkevand Daglig rensning for forurening af gødningsrester

Fra kalv til krog Tildeling af varmt vand i trug Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk

Praksis afprøvningen af vandfodring Gennemført over 2 forsøgsrunder i efteråret 2017 og tidligt forår 2018 Forsøgskalve I alt 147 kalve indgik i afprøvningen -heraf 102 Holstein tyre

Forsøgsopstilling B Vand A B Vand A B Vand Starterstald A B Vand A B Vand A B Vand A Alle kalve har adgang til vand fra drikkekopper Seks hold kalve på hver behandling VAND kalve tildeles 2 x 3 liter varmt vand pr. kalv pr. dag, umiddelbart efter mælkefodring Tilsætning af 1 % druesukker i forsøgsrunde 2 Sundsscreening og huldvurdering dag 3 og 21 Vejning af kalve indsættelse tre uger efter indsættelse ved flytning til mellemstald (3 mdr.) Sygdomsregistrering i starterstald

Indsatte kalve og kalvedødelighed

Kalvesundhed

Tilvækst

Slagteresultater

Slagteresultater

De vigtigste resultater fra afprøvninger Et supplement med varmt vand i trug umiddelbart efter mælkefodring, har haft følgende effekt: Færre behandlinger og sundere kalve Færre døde kalve Færre fund af lungear ved slagtning Øget form og DK-kalv godkendelse ved slagtning Øget tilvækstværdi på ~45 kr./kalv Ingen effekt på tilvækst.. Hvorfor ikke?

Tak for Jeres opmærksomhed - og tak til Slagtekalveproducenterne Martin og Maria Andresen

Referencer M. B. Jensen & M. Vestergaard, 2018. Drøvtyggers behov for adgang til drikkevand en litteraturgennemgang af behov for drikkevand hos kvæg og andre drøvtyggere. https://pure.au.dk/ws/files/126503795/dr_vtyggeres_behov_for_ad gang_til_drikkevand_dansk_sammendrag.pdf M. B. Jensen & M. Vestergaard, 2018. Vandbehov og vandoptagelse hos slagtekalve og ungtyre. Landbrugsinfo.dk M. B. Jensen & M. Vestergaard, 2018. Vand til småkalve så meget drikker de. Landbrugsinfo.dk I. Fisker & J. Møller 2004. Vand til kalve. Landbrugsinfo.dk Meyer, U., Stahl, W., Flachowsky, G. 2006. Investigations on the water intake of growing bulls. Livestock Science 103, 186191 Wickramasinghe et al., 2019. Drinking water intake of newborn dairy calves and its effects on the feed intake, growth performance, health status and nutrient digestibility. Journal of dairy science 102:377-387