KÆRE LÆRER/UNDERVISER

Relaterede dokumenter
KÆRE LÆRER/UNDERVISER

REGNSKOVEN KORT FORTALT

KÆRE LÆRER/UNDERVISER

REGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Reventlow Lille Skole

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

KÆRE LÆRER/UNDERVISER

Grundbegreber om naturens økologi

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE KLASSE. Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

ISTID OG DYRS TILPASNING

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Biodiversitet i Gladsaxe

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Biologi 8. klasse årsplan 2018/2019

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Biologi Fælles Mål 2019

Spil fødekæde-stratego

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

ISTID OG DYRS TILPASNING

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Din årsplan er gemt

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

Økologisk Havekursus 2018

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan, biologi

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Red regnskoven. brug bæredygtigt tropisk træ. Dansk Træforening

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Natur/teknik delmål 2. klasse.

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

1. Er jorden blevet varmere?

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Dyrebiografi om tigeren

Kløverstier Brøndbyøster

Klassetrinmål: 1. klasse:

Periode: 2018/2019 Team / lærer: Uge nr Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder. Forløb. Måned

Folkeskolens afgangsprøve December Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Hvad er drivhusgasser

Natur/Teknologi Kompetencemål

Fotosyntese og respiration

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Folkeskolens afgangsprøve Maj Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Tårnby Kommunes træpolitik

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

1. Er Jorden blevet varmere?

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Geografia rsplan for 7. kl

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Transkript:

KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Den tropiske regnskov udviklet til 7.-9. klasse. Materialet er produceret med det formål at give eleverne et indblik i, hvor divers og fantastisk et levested regnskoven er, og hvorfor den er så vigtig at bevare. Arbejdshæfterne giver anledning til diskussion om, hvad eleverne selv kan gøre for at bidrage til bevarelse af regnskoven og dens dyreliv. Det er oplagt, at du i forbindelse med forløbet lader eleverne føle på egen krop, hvordan det er at være i regnskoven. Det giver eleverne mulighed for en mere sanselig oplevelse og forståelse af regnskoven. Dette kan gøres ved at tage dem med en tur i en zoologisk have, der har et regnskovsområde, f.eks. Tropezoo i København ZOO. I kan endvidere booke et relevant undervisningsforløb. I København ZOO kan dette være Evolution og tilpasninger. Ønskes forløbet understøttet af et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, skriv da til Louise Nordbjerg København ZOO. Materialet består af følgende: 1. Denne lærervejledning 1. Fire korte videoer hver med opsummerende spørgsmål (skal ses før arbejdet med arbejdshæfterne) 2. Arbejdshæfter Den tropiske regnskov arbejdshæfte 1 med og uden tur i Kbh ZOO (7.-9. klasse), med fokus på regnskovens trusler og fremtid Den tropiske regnskov arbejdshæfte 2 (7.-9. klasse), med fokus på FN s verdensmål, regnskoven 3. Faktaark til dig som lærer (information fra videoerne + elevspørgsmål hertil) 4. Fællesmål Side 1 af 12

VIDEOMATERIALE, DEL 1, 2, 3 OG 4 Forberedelse Find videoer og opsummerende spørgsmål frem til eleverne. Videoerne kan findes via følgende links: Den tropiske regnskov, del 1 o Video Den tropiske regnskov, del 2 o Video Den tropiske regnskov, del 3 o Video Den tropiske regnskov, del 4 o Video Opgave til eleverne, enten i hjemmet eller i klassen Se de fire videoer én ad gangen og svar løbende på de opsummerende spørgsmål. Opsamling hvis nødvendigt Gennemgå spørgsmålene sammen med eleverne og gå i dybden med de punkter som der er uklarhed omkring. Løsninger og fakta om regnskoven finder du i FAKTA side 5-11 i denne vejledning. Side 2 af 12

ARBEJDSHÆFTE 1: REGNSKOVENS TRUSLER OG FREMTID Opgave 1-3 Forberedelse Udskriv arbejdshæfte 1. Der skal være nok til, at eleverne kan arbejde i grupper to og to Inddel klassen i grupper Opgave til eleverne Løs opgave 1-3 Opsamling Fælles i klassen samles der op ud fra nedenstående diskussionsspørgsmål: Hvorfor bør vi bevare regnskoven? Hvad truer regnskoven og dens dyr? Hvad kan man gøre for at bevare regnskoven? Hvilke tre indsatser har I selv tænkt jer at gøre for at bevare regnskoven? (Aktiver elevernes handlekompetence selv om vi bor så langt fra regnskoven, kan vi alligevel godt bidrage til bevarelse af den eller komme til at forvolde rydning af den) Side 3 af 12

ARBEJDSHÆFTE 2: FN S VERDENSMÅL, REGNSKOVEN Opgave 1 og 2 - I klassen Forberedelse Udskriv arbejdshæfte 2. Der skal være nok til, at eleverne kan arbejde i grupper to og to. Start med at introducere, at I skal arbejde med FN s verdensmål for bæredygtig udvikling. (FN s verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 mål, hvis omdrejningspunkt er at løse mange af jorden største problemer og hermed sikre en bæredygtig udvikling for mennesket og jorden). https://www.verdensmaalene.dk/ Eksemplificer ved at tale om Mål #15, Livet på land (beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land. Bekæmpe ørkendannelse. Standse udpining af jorden. Standse tab af biodiversitet) Opgave til eleverne Løs opgave 1 og 2 Opsamling Fælles i klassen samles der op på følgende: Hvilke mål har I valgt? Hvorfor? Hvordan kan man komme i mål? Hvilke delmål under #15 Livet på land har I valgt? Hvorfor? Hvordan kan man komme i mål? Side 4 af 12

FAKTA Den tropiske regnskov, del 1: Den tropiske regnskov strækker sig som et grønt bælte langs ækvator og ligger primært inden for den tropiske klimazone i et bredt bælte 23,5 nord og 23,5 syd for ækvator. Regnskoven i Amazonas udgør ca. 50% af verdens regnskov og dækker et område, der svarer til 75 gange Danmarks størrelse. Klimaet i tropiske regnskovsområder skifter ift. beliggenhed, men ofte vil det være karakteriseret ved en gennemsnitstemperatur i alle måneder på over 18 grader og en luftfugtighed på 80-90%. Den årlige nedbør ligger på 2-5 meter, og kommer nogle steder helt op på 11 meter. Det er forskelligt, hvor meget det regner i løbet af året. I nogle regnskovsområder kan der være en kort tørtid. Det solrige, varme og våde miljø gør regnskoven til et velegnet sted for plantevækst. Som et eksempel findes 2/3 af de blomsterende planter i troperne. Sammenligner vi med Danmark, har en dansk skov maksimalt 10-15 træarter pr. ha, mens en ha regnskov tæller 150-200 træarter Det nederste lag, skovbunden, er dækket af et lag blade et nedfaldent blad er kun 4-6 måneder om at blive nedbrudt. Til sammenligning er bladene i Danmark omkring et år om at blive nedbrudt nogle gange endnu længere. Bakterier og svampe trives godt i varme og fugt; derfor går nedbrydningen ekstra hurtigt i en tropisk regnskov. Det lag, hvor nedbrydningen foregår, og hvor der er næring til træerne, kalder man muldlaget. Selvom regnskoven er et af de mest frodige steder på jorden, er der i de fleste regnskovsområder kun næring i de øverste lag af jordbunden og muldlaget er meget tyndt. Derfor har regnskovens træer et rodnet, der løber øverst i jordoverfladen. Nogle regnskovstræer har brætrødder, der hjælper med at holde træet stående. De fleste næringsstoffer findes ikke i regnskovens jord, men derimod i planterne, som optager næringsstofferne. Det betyder, at hvis man fælder regnskoven og fjerner træerne, fjerner man også næringsstofferne. Når træerne fældes, vaskes jorden let væk under kraftige regnskyl, da der ikke længere er et rodnet til at holde på jorden dette kaldes erosion. Fælder man regnskoven for at dyrke landbrug, er der ofte kun næring i jorden til at dyrke afgrøder i 2-3 år. Side 5 af 12

Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvilken klimazone ligger regnskoven i? Tropisk klima Tempereret klima Polarklima 2. Sæt kryds ved de faktorer, der gør regnskoven særdeles egnet til plantevækst? Tørt Fugtigt Varmt Køligt Blæst Sol 3. Hvor er størstedelen af regnskovens næringsstoffer bundet? I dyrene I jorden I planterne 4. Hvad betyder erosion? At jorden let vaskes væk ved kraftige regnskyl, da der ikke længere er et rodnet til at holde på jorden At træerne rådner pga. den høje luftfugtighed. Når de til sidst ikke kan stå oprejst, falder de mod jorden. At der pludselig opstår store huller i jorden, som opsluger planter og dyr. 5. Hvis man ikke tilfører næring til et fældet regnskovsområde, hvor lang tid vil det så tage, før jorden er udpint? 2-3 år 5-6 år 9-10 år 6. Hvordan adskiller regnskovens skovbund sig fra den danske skovbund? Eksempel på svar: Skovbunden er dækket af et lag blade, der forsvinder efter 4-6 måneder, da bladene bliver nedbrudt af nedbrydere som svampe, termitter og bakterier. Næringen/energien ligger i muldlaget, som findes allerøverst. Side 6 af 12

Den tropiske regnskov, del 2: Temperaturen på skovbunden er næsten den samme dag og nat året rundt inde i regnskoven, da den er beskyttet af trækronerne. Det bevirker også, at der altid er fugtigt og vindstille ved skovbunden, og at kun 1-2 % af sollyset rammer skovbunden. Regnskovens lavere træer, buske og urter kalder man for underskoven. I en gammel regnskov er underskoven ikke særlig tæt. Det skyldes, at der ikke er mange planter, der kan overleve ved så lidt lys, som der kommer herned. Lianerne udvikler ingen stamme og læner sig derfor op ad de høje træers stammer for at nå op til sollyset. Lianerne vokser på enkelte træer men også imellem træerne og binder på den måde træerne sammen, hvilket hjælper dem med at stå fast når det blæser. Det betyder dog også, at når et træ falder, kan det trække mange andre træer med ned. På træernes stammer vokser også mos og lav og flere planter. Planter, der bor på andre planter uden at gøre dem skade, kaldes epifytter. Epifytter som f.eks. orkideer og bregner behøver ikke at have deres rødder i jorden, da de suger vand direkte fra regnskovens fugtige luft. Hver epifyt kan ses som et eget lille økosystem Længst oppe møder vi trækronerne, som er det lag, man kalder kronetaget. Krontaget er typisk 5-10 meter tykt, nogle gange tykkere. Øverst i krontaget kan der forekomme kraftige vindstød, regnen kan slå hårdt, og temperaturen svinger fra over 40 grader midt på dagen ned til 22 grader om natten. Over krontaget kan man finde enkelte ekstremt store træer, kaldet overstandere, som bliver op til 80 meter høje. For at kunne modstå solens skarpe stråler har de udviklet små seje blade med et vokslag, der hjælper til, at væsken fra bladene ikke fordamper. Side 7 af 12

Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvad er en epifyt? Et dyr, som bor i kronetaget og sjældent kommer ned til skovbunden. En plante, som vokser på andre planter uden at gøre dem skade. De behøver ikke have rødder i jorden, da de suger vand direkte fra den fugtige luft. En plante, som vokser på andre planter. De kvæler langsomt de planter, de vokser på og sender lange rødder ned til jorden for at opsuge vand. 2. Hvad er overstandere? Ekstremt store træer, som kan bliver op til 80 meter høje. For at modstå solens skarpe stråler har de udviklet små seje blade med et vokslag, der hjælper til, at væsken fra bladende ikke fordamper. De højeste af underskovens træer. De har tynde fine blade, da de ikke bliver ramt af skarpt lys og er omgivet af fugtig luft. De største af regnskovens dyr. Når dyrene går gennem skoven, skaber de stier og spreder deres lort med mange plantefrø i. 3. Hvad er særligt ved regnskovens kronetag? Det er et tyndt og åbent lag. I kraft af, at laget ikke er sammenhængende, bidrager det til, at der kommer sol og vind ned til regnskovsbunden. Det er typisk 5-10 meter tykt. Øverst i krontaget kan der være kraftige vindstød, regnen kan slå hårdt, og temperaturen svinger fra over 40 grader midt på dagen ned til 22 grader om natten. Det strækker sig i et lag fra skovbunden og 80 meter op i luften. 4. Hvad betyder de tætte trækroner for skoven nedenunder? Eksempel på svar: De tætte trækroner bevirker at der altid er fugtigt og vindstille ved skovbunden, og kun 1 og 2 % af sollyset rammer skovbunden. I en gammel regnskov er underskoven ikke særlig tæt da der ikke er mange planter, der kan overleve ved så lidt lys, som der kommer ned til det her lag. Side 8 af 12

Den tropiske regnskov, del 3: Den høje diversitet af regnskovsplanter danner grundlag for en stor mangfoldighed af planteædere og derved også kødædere. Den komplekse plantesammensætning medfører altså en relativ kompleks dyresammensætning. På trods af, at regnskoven kun dækker kun 5-7 % af jordens overflade, anslår forskere, at den tropiske regnskov rummer mere end halvdelen af alle landjordens dyrearter. Alene på ét enkelt stort regnskovstræ kan man finde over 1000 insekter. Regnskoven er således det sted på landjorden, hvor man finder den højeste biodiversitet. Regnskoven er verdens ældste skov - hele 60 millioner år gammel. Til sammenligning skoven i Danmark kun 10-15.000 år gammel. Regnskovens mangfoldighed af liv er et produkt af millioner af års udvikling, sammen med faktorer som relativt stabile og høje temperaturer, høj lysintensitet samt en konstant, stor nedbørsmængde. Hver dyreart har tilpasset sig et helt særligt levested i regnskoven. Tilpasninger kan ses i artens udseende og adfærd. Det særlige leveforhold for hver enkelt art og dets rolle i økosystemet kaldes artens niche. Mange af regnskovens dyr lever kun helt bestemte steder og af en helt særlig slags føde og er dermed ekstremt specialiseret. De forskellige arter er oftest afhængige af hinanden på kryds og tværs, og forsvinder bare én art, påvirkes mange andre arter. At mange regnskovsarter findes i meget små områder og afhænger af andre arter på helt specifikke måder, gør dem meget udsatte for udryddelse, således risikerer flere arter at forsvinde pga. fældning af regnskov. Faktisk fælder man globalt set regnskov, i et omfang som svarer til 36 fodboldbaner i minuttet - hele året rundt. Regnskoven er et skatkammer af liv eller biodiversitetens hot spot, da den som tidligere nævnt, rummer en helt usædvanlig mangfoldighed af liv. Regnskoven er ikke kun et hjem for planter og dyr. Mange stammefolk lever dybt inde i regnskoven og er afhængige af regnskovens ressourcer i form af tømmer og afgrøder som kakao, peber, vanilje samt planter til medicinske formål. Ressourcer som vi i Danmark og i resten af verden også anvender i mere eller mindre kultiveret form. Skovene ryddes af flere grunde, nogle af de største drivkrafter er træfældning og voksende landbrugsarealer. Det skyldes en større efterspørgsel på føde til mennesker og husdyr. Men også fordi gammel regnskovsjord hurtig udpines, og man derfor må rydde nye regnskovsområder. Udover at rumme en stor biodiversitet har regnskoven stor betydning for det lokale og det globale klima. I forbindelse med planternes fotosyntese optages drivhusgassen CO 2 (kuldioxid) fra atmosfæren, og kulstof bindes som sukkerstoffer. Som affaldsprodukt udskilles O 2 (ilt/oxygen). Når regnskoven fældes eller afbrændes, frigives store mængder kulstof i form af CO 2 til atmosfæren. Det anslås, at fældning og afbrænding af regnskov bidrager til over 15% af de drivhusgasser, der udledes hvert år. Side 9 af 12

Hver dag fordamper store mængder vand fra regnskoven, som stiger til vejrs og fortættes til skyer. Herfra falder vandet igen som regn over skoven. En del af det vand, der fordamper stiger så højt til vejrs, at det fortættes og falder som regn, når det er båret mange kilometer væk. Det er således ikke kun de områder, der ligger tæt på regnskoven, men også områder der er langt væk fra regnskoven, der er afhængige af regnen. Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvad vil det sige, at der er høj biodiversitet i regnskoven? At der er varmt og fugtigt At der findes rigtig mange plante og dyrearter At der forsvinder mange planter og dyr 2. Hvad er et dyrs niche? Dyrets rolle i naturen. Både der, hvor det fysisk er men også dets betydning for andre dyr og planter En beskrivelse kun af dyrets udsende En særlig pels hos pattedyr 3. Hvor hurtigt bliver regnskoven fældet? Hvad der svarer til 36 fodboldbaner i minuttet Hvad der svarer til 1 fodboldbane i minuttet Hvad der svarer til 16 fodboldbaner i minuttet 4. Hvorfor fældes regnskoven? Eksempel på svar: Skovene ryddes af flere grunde, nogle af de største drivkrafter er træfældning og voksende landbrugsarealer. Dette skyldes en større efterspørgsel på føde mad til mennesker og husdyr. Men også fordi gammel regnskovsjord hurtig udpines, og der derfor må ryddes nye regnskovsområder. Side 10 af 12

Den tropiske regnskov, del 4: En tilpasning, de fleste af dyrene har, er kamuflage, der hjælper dyrene med at skjule sig. Mange af regnskovens dyr er vekselvarme (f.eks. insekter, krybdyr og padder), dvs. at deres temperatur veksler afhængigt af den omgivende temperatur. Da der altid er varmt i regnskovene, er dette et godt sted for de vekselvarme dyr. Til sammenligning har vi i Danmark kun fem forskellige slags krybdyr, mens der i regnskoven er tusindvis. Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvor mange af regnskovens dyrearter er insekter? 1/3 mere end 1/2 4/5 2. Nævn nogle eksempler på dyrs tilpasninger til regnskoven Eksempel på svar: Mange af dyrene er godt kamufleret. Øverst i kronetaget møder vi mange fugle, hvis farver og evne til at flyve kommer til deres fulde ret heroppe i lyset. Fuglene hjælper til, at planternes frø spredes i regnskoven. Mange af aberne har lange haler, arme og fingre som hjælper dem til at være rene akrobater i regnskovens træer. Regnskovens insekter udviser fænomenale eksempler på kamuflage ved farve og form. Flere af frøerne har hæfteskiver på både fingre og tæer. Hæfteskiverne fungerer som sugekopper og gør, at frøen kan holde sig fast på selv helt lodrette flader. Side 11 af 12

FÆLLESMÅL Ved at udfolde ovenstående materiale vi du lade eleverne arbejde med følgende fællesmål 7.-9. klasse: Kompetenceområde: Modellering Kompetencemål: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. o Færdigheds- og vidensmål: Økosystemer Kompetenceområde: Perspektivering o Kompetencemål: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelige erkendelser. o Færdigheds- og vidensmål: Perspektivering i naturfag Økosystemer Anvendelse af naturgrundlaget Kompetenceområde: Kommunikation o Kompetencemål: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi. o Færdigheds- og vidensmål: Formidling Augmentation Ordkendskab Materialet er udviklet af København ZOO og Copenhagen Film Company med støtte fra Undervisningsministeriet Danida. Færdigproduceret 2019 Side 12 af 12