entreprenøren NR. 3/2013 MAJ DET BRASILIANSKE MIRAKEL



Relaterede dokumenter
NYT FRA NATIONALBANKEN

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

entreprenøren NR. 3/2013 JUNI DET BRASILIANSKE MIRAKEL

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Valutaindekseret obligation

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/ Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets

Valutarelaterede obligationer

NYT FRA NATIONALBANKEN

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Danskerne vil bo i de større byer

15. Åbne markeder og international handel

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

ECB Månedsoversigt November 2013

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde Tusinde 170

Den økonomiske og finansielle krise

10 ÅR MED MAJ INVEST

Direkte investeringer Ultimo 2014

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Økonomisk Prognose, februar 2016

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

Kommuninvest Kort Valuta 2008

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

Kina og Indien. - Verdens nye giganter

Erhvervsudviklingsstrategi

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

Effekter af Fondens investeringer Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Boligmarkedet nu og fremover

Økonomisk analyse af Brasilien 2. kvartal 2010

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

MARKEDSNYT For svinekød

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

i:\september-2000\eu-j doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Energierhvervsanalyse

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Markedskommentar Torsdag den 3. januar CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Tema: Kina ventes at undgå en hård landing

NR. 4 oktober årgang

KvægKongres 2011 Sådan blæser de. økonomiske vinde

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

Spareplaner truer over danske job

Valutaindekseret obligation knyttet

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

ECB Månedsoversigt August 2009

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

BankInvest Optima 70+

#4 februar Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

Big Picture 1. kvartal 2017

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

RAR-Notat Vestjylland 2015

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen,

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Procent

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår :2. Sammenfatning

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2016

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder, heraf godt indenfor byggeri.

Konjunktur og Arbejdsmarked

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Handels ERFA LMO Forår John Jensen og Hans Fink

temaanalyse

Investér i ferieoplevelser

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Transkript:

NR. 3/2013 MAJ DET BRASILIANSKE MIRAKEL

FOTO: ROCINHA, RIO S STØRSTE FAVELA, NU UNDER KONTROL AF UPP. FAVELAEN HAR STRØM, DRIKKEVAND OG SANITET TIL SÅ GODT SOM ALLE, OG ER DERFOR EN LUKSUS- UDGAVE AF EN BRASILIANSK FAVELA DET BRASILIAN BRASILIEN ER ANDET END FODBOLD OG SAMBA. DET SENESTE TIÅR HAR BRASILIEN OPLEVET INTET MINDRE END ET ØKONOMISK MIRAKEL. SAMMEN MED RUSLAND, INDIEN OG KINA UDGØR BRASILIEN DE SÅKALDTE BRIK LANDE, DE 4 HASTIGT VOK- SENDE ØKONOMIER, DER UDFORDRER DE GAMLE ØKONOMISKE MAGTCENTRE I FORM AF USA OG EUROPA. DET GØR BRASILIEN TIL ET INTERESSANT STUDIEOBJEKT BOLIGØKONOMISK SET 4 Det brasilianske opsving er middelklassens opsving, og uligheden i Brasilien er blevet mindre i de senere år. Her adskiller Brasilien sig fra Kina. Samtidig er den markante vækst i de brasilianske boligpriser sket i et system, hvor der kun er meget begrænset boligfinansiering. Det er i skarp kontrast til de lånefinansierede og spekulative boligprisbobler, vi har set i USA og Europa. Brasilien et også et land, hvor der bor 11,4 millioner mennesker i uformelle boligområder (slum). Regeringen har omfattende og aktive politiske programmer for at imødegå disse proble-

AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK V IDENCENTER SKE MIRAKEL mer. Brasilien befinder sig i et veritabelt byggeboom med mangel på arbejdskraft. Tilsammen gør disse forhold landet til et oplagt boligøkonomisk studieobjekt. I entreprenørbranchen og byggematerialeindustrien kan man spørge, om Brasilien også er et oplagt eksportmål. Det skal være sagt straks: Denne artikel fremstiller den brasilianske udvikling i et positivt lys, men alt er ikke rosenrødt. Der er selvfølgelig også problemer gemt i den samfundsøkonomiske udvikling i Brasilien. Det er heller ikke problemløst at lancere så omfattende boligbyggeprogrammer, som det sker i Brasilien med Minha Casa Minha Vida, det program der var BVC s hovedformål med at besøge landet. Det er langtfra problemløst at tage fat på slummens, favelaernes problemer. Men når godt og skidt vejes op mod hinanden, er udviklingen i Brasilien set med vore øjne positiv. Den kan måske endda blive en rollemodel for de nyindustrialiserede lande, der er hastigt på vej i Sydamerika, Asien og Afrika. Økonomer måler ligheden i et samfund ud fra, hvor lige indkomstfordelingen er. Det gøres ved den såkaldte Gini-koefficient. 5

På besøg på Sao Paulo universitetet. Til venstre for Curt Liliegreen professor Emilio Haddad. Nr. 2 fra venstre er professor Fernando Pires Meyer. Uden at gå i detaljer med beregningen, så er en koefficient på 100 den ultimative ulighed, hvor al indkomst tilfalder et enkelt individ, mens en koefficient på 0 er den ultimative lighed, hvor alle tjener det samme. Danmark havde i 2011 en Gini koefficient på 23.4, og var dermed et af verdens mest lige samfund, sammen med Sverige og Norge. I USA var tallet 45 (2007). Et af de mest ulige samfund er Sydafrika med 65 (2005). Det brasilianske Gini indeks er faldet i takt med den økonomiske vækst. Igennem 1990 - erne lå det på godt 60, i 2002 var det på 59.4, faldt så til 55.9 i 2007, og siden til 51.9 (Kilde World Bank samt CIA World Factbook). Derimod ser det ud til, at uligheden har været stigende i lande som Rusland og Kina. Selv om Brasilien stadig er et meget ulige samfund, så er det med årene blevet mere lige. Brasilien tæller i dag en befolkning på 201 millioner, og rangerer befolkningsmæssigt som det femtestørste land i verden. Befolkningen er koncentreret i byområder. Alt efter definitioner, lever mellem 81 og 87% af befolkningen nu i byområder. Dette er en klar forskel i forhold til de andre BRIK-lande, hvor der i Rusland lever 73% i byområder, mens Kina har 47% af befolkningen i byområder, og det i Indien kun er 30%. I dag foregår vandringen i Brasilien fra de mindre til de større byområder. Befolkningstilvæksten er for længst aftaget. Endnu oplever BRIK LANDENE ER PÅ VEJ Brasilien en vækst i den erhvervsaktive befolkning, men dette vil vende fra ca. 2025, hvor aldringen af befolkningen vil slå igennem på samme vis, som vi kender det herhjemme. Brasiliens erhvervssammensætning er domineret af servicesektoren, som beskæftiger 71% af de erhvervsaktive. Industrien tegner sig for 13% og landbruget for 16%. Dette er en klar modsætning til et andet BRIK land Kina, hvor der fortsat arbejder 35% i landbruget, mens industrien tegner sig for 30% og servicesektoren 36%. I Indien er hele 53% beskæftiget i landbrug, 19% i industri og 28% i service. Den værditilvækst, landet årligt skaber, bruttonationalproduktet, udgør 2.425 milliarder Land Areal Befolkning Bruttonationalprodukt 1.000 km 2 Mio. Indbyggere Nominelt mia. $ PPP mia. $ PPP, $ pr. capita Brasilien 8.515 201 2.425 2.362 12.000 Rusland 17.098 143 1.954 2.509 17.700 Indien 3.287 1.221 1.947 4.735 3.900 Kina 9.597 1.350 8.250 12.380 9.100 BRIK i alt 38.497 2.915 21.986 EU 4.325 504 16.190 15.700 34.500 USA 9.827 317 15.650 15.660 49.800 Europa og USA i alt 14.152 821 31.360 Verden 148.940 7.095 71.620 83.230 12.500 Kilde: CIA World factbook US dollars (2.425.000.000.000 dollars) Korrigerer man for prisniveauet i de såkaldte købekraftspariteter, er bruttonationalproduktet på 2.362 milliarder US dollars, og det rangerer landet som nr. 8 i Verden lige efter Rusland. Brasilien har efter at have oplevet høje reale vækstrater i de sidste par år set en relativt lav økonomisk vækst. Denne svækkelse af væksten i specielt 2012 er endda sket på trods af, at Brasilien har kastet sig ud i en enorm økonomisk vækstpakke med flere tusind milliarder kroner i investeringer Ser man på nationalproduktet pr. indbygger i købekraftsparitet, er placeringen knap så strålende. Brasilien har med et BNP pr. indbygger i størrelsesordenen 12.000 US dollars i købekrafts - paritet dog en højere levestandard end europæiske lande som Ukraine, Montenegro, Makedonien, Bosnien, Serbien, Armenien og Georgien. Brasilien har også en højere levestandard end de to andre BRIK-lande Kina og Indien. I marts rejste BVC til Brasilien, hvor vi besøgte de tre delstater Sao Paulo, Minas Gerais og Rio de Janeiro. Her besøgte vi den største metropol i hver af staterne, storbyerne Sao Paulo, Belo Horizonte og Rio de Janeiro. De tre stater er de af Brasiliens i alt 27 stater, som har det højeste indbyggertal. Storbyerne Sao Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte er samtidig de tre største metropolområder i Brasilien. Sao Paulo er den stat, der har det højeste BNP, efterfulgt af Rio de Janeiro, mens Minas Gerais har det 3. største BNP af alle staterne i landet. De tre byer hører til blandt verdens største metropol områder. Ser man på det snævrere begreb byområde, er de ranglistet som nummer 9, 22 og 59 i Verden. Det i Danmark ret ukendte Belo Horizonte er således større end for eksempel Singapore. Af de 11,4 mio. brasilianere, der lever i uformelle boligområder, (betegnelsen for boliger, der er opført uden registrering, og hvor man ikke har juridisk ret til at etablere sig. Boligerne kan være slum som i favelaerne, men der 6

SITUATION: Investeringstung maskinpark ØNSKE: Mere likviditet i virksomheden LØSNING: Leasing Ved at lease maskiner gennem Danske Leasing kan du frigøre likviditet, der i stedet kan arbejde mere aktivt og effektivt for kerneforretningen. Leasing kan samtidig være en konkurrencedygtig finansiering, hvor du bl.a. slipper for momsudlæg og tinglysningsafgifter. Du bryder store anskaffelsessummer ned i overkommelige månedlige leasingafgifter, og passer du din del af aftalen, kan den ikke opsiges fra vores side. Når aftalen udløber, kan du skifte til nye maskiner stadig til overkommelige månedlige leasingafgifter. Leasing kan åbne nye døre til udvidelse, nybygning og strategiske investeringer under alle omstændigheder koster det ikke noget at kende sine muligheder. Ring til vores branche- og produktkyndige konsulenter på 70 20 12 50 og hør om dine muligheder. www.danskebank.dk/leasing 7

Delstat Metropol område Delstatens nominelle bruttonationalprodukt Sao Paulo, 41.3 mio. indb. Sao Paulo, 19.9 mio. indb. 721 mia. USD (2012) Som Tyrkiet Rio de Janeiro, 16.2 mio. indb. Rio de Janeiro, 11.9 mio. indb. 220 mia. USD (2011) Som Irland Minas Gerais, 19,9 mio. indb. Belo Horizonte, 5.9 mio. indb. 176 mia. USD (2009) Som Ukraine er i udstrakt grad også bygget bedre huse udenfor favelaerne, som blot er opført uden tilladelse og uden ejerskab til jorden) lever næsten halvdelen, 5.6 mio. i delstaten Minas Gerais. I denne stat er der da også omfattende programmer for nyt boligbyggeri med statslig bistand, såvel som indsats overfor favelaerne. Derfor blev Minas Gerais udvalgt sammen med Sao Paulo og Rio de Janeiro. Som ved BVC s tidligere studierejser lod vi udenrigstjenesten forestå kontakterne til de parter, vi ønskede at mødes med. Det danske konsulat i Sao Paulo gjorde en uvurderlig indsats, som var afgørende for gennemførelsen af det ambitiøse mødeprogram. Det indebar møder med delstatsmyndighederne i de tre stater, møder med administrationen i de tre metropoler, vi besøgte, møder med universiteter samt storbanker. Herunder ikke mindst Caixa, der forestår det finansielle arbejde med Minha Casa, Minha Vida. Endelig mødtes vi med NGO ere, der arbejder med favelaernes særlige udfordringer. I alt blev det til 19 møder under opholdet, hvortil kom besøg ved byggeprojekter og favelaer. DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I BRASILIEN 1990 2013 DET SKAL VÆRE SKIDT FØR DET KAN BLIVE GODT Det brasilianske opsving er ikke et fænomen, der er koncentreret om de seneste år. Brasilien har i lange perioder oplevet en særdeles høj økonomisk vækst. Efter militærkuppet i 1964 gennemførte styret en række reformer for at modernisere økonomien, og det lykkedes i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne at opnå, hvad man kunne kalde kinesiske vækstrater i BNP på 11% årligt. Brasilien blev ramt af den første oliekrise i 1974, men fortsatte ufortrødent med en højvækstpolitik, der resulterede i at landet ganske vist opnåede høje reale vækstrater i BNP omkring 7% p.a., men også skabte en stor udlandsgæld, mens inflationen kom helt ud af kontrol. Gældsproblemerne resulterede i, at IMF pålagde Brasilien en række økonomiske politik-tiltag, kendt i vor tid som austeritymeasures (som de tiltag Sydeuropa må igennem i dag). Resultatet blev, at landet på én og samme tid fik både lavvækst og høj inflation, den såkaldte stagflation. Til sidst måtte Brasilien i 1987 kaste håndklædet i ringen og erklære et gældsmoratorium, landet kunne ikke længere betale af på sin udlandsgæld på det tidspunkt den største udlandsgæld af alle lande i den tredje verden. Mange forsøg på at kontrollere inflationen mislykkedes, og denne nåede til sidst 3.000 %. I 1994 introducerede regeringen reformen Plano Real. Dette indgreb låste valutaen til dollaren til en meget høj kurs, skabte balance på de offentlige budgetter og førte via en kontraktiv finans- og pengepolitik til en forøgelse af renten, så man kunne tiltrække udenlandsk kapital. Dette sidste var nødvendigt, fordi der var store underskud på betalingsbalancens løbende poster. Plano Real lykkedes, og inflationen kom omsider under kontrol. I 2002 blev der spekuleret i, at socialisten Lula da Silva ville falde tilbage til tidligere tiders letsindige økonomiske politik, da han i forbindelse med valgkampagner i fortiden havde advoke- SOM EN DEL AF DET BRASILIANSKE VÆKSTPROGRAM ANNONCEREDE LULA REGIMET, AT DER SKULLE OPFØRES 1 MILLION BOLIGER MÅLRETTET LAV- OG MELLEMINDKOMSTFAMILIERNE MED HUSHOLDNINGSINDKOMSTER OP TIL 10 GANGE MINDSTELØNNEN. DET FØDERALE PROGRAM DØBTES MINHA CASA, MINHA VIDA, MIT HUS MIT LIV. DET ER EJERBOLIGER, IKKE LEJE - BOLIGER. MÅLSÆTNINGEN ER SIDEN FORHØJET TIL 3,4 MILLIONER BOLIGER. 8

ret for, at Brasilien skulle nægte at betale sin udlandsgæld. Lula valgte imidlertid en markedsorienteret økonom som sin finansminister og slog ind på en kurs, hvor alle aftaler med IMF blev overholdt, og hvor der blev opnået et overskud på de offentlige budgetter. Regeringen vandt dermed markedets tillid, og det udløste et veritabelt økonomisk boom. Lula regeringen slog også ind på en politik, der skulle booste den økonomiske vækst via en forenkling og reduktion af skatterne, massive investeringer i energiproduktion og forsyning, transportinfrastruktur, boliger og miljø. Programmet må kaldes traditionel Keynesiansk politik, hvor man via offentlige investeringer forsøger at stimulere efterspørgslen. Men elendig transport - infrastruktur og al for dyr energi er også store udfordringer for Brasilien, hvis man skal opretholde en rimelig økonomisk vækst på længere sigt. Planen blev lanceret i januar 2007, kendt som PAC 1 (Programa de Aceleracao do Crescimento) og skulle vare til 2010. Den samlede ramme var 513 milliarder reais, men ved enden af programmet havde man kun disponeret 63% heraf. I 2010 annoncerede præsident Lula PAC 2 for 2011 2014 med 959 milliarder reais i samlet ramme. En del af midlerne fra PAC 1 er indeholdt i denne ramme. Programmet indeholder initiativet Mit Hus, Mit liv (Minha Casa, Minha Vida), forkortet PMCMV), et gigantisk boligbyggeprogram der oprindelig skulle opføre 1 million boliger til de lavere lønnede og den lavere middelklasse. Dette er siden udvidet med yder ligere 2,4 millioner boliger, så initiativet alt i alt skal BRASILIANSKE NØGLETAL bygge 3,4 millioner boliger. Der er en ramme på 278 milliarder reais hertil (795 milliarder danske kroner). For årene efter 2014 er der i PAC 2 afsat 632 milliarder reais i alt til samtlige indsatsområder. Hovedparten af programmet sigter på transportinfrastruktur, derefter kommer boliger, og på tredjepladsen energi. Målet er her at skaffe bæredygtig energi til Brasilien gennem en lang række meget store dæmningsbyggerier. Det største af disse, der bliver Verdens 3. største dæmning, er Belo Monte projekter til anslået mere end 18 milliarder dollars. Udgifter til FIFA World Cup 2014 og OL 2016 er med i planerne. World Cup får 105 milliarder reais, mens OL får 30 milliarder reais. For årene fra 2011 og frem er den samlede ramme over 4.500 milliarder kroner. Det er beløb, der reducerer vor hjemlige togfond til blot at ligne en glad aften i byen, hvad udgifter angår. Men de enorme projekter indikerer også store problemer. For det første er den brasilianske økonomiske vækst i dag ikke imponerende høj, og væksten holdes endda kunstigt oppe af støtteprogrammerne. For det andet skaber den voldsomme efterspørgsel et pres på omkostningerne i byggesektoren med stigende lønninger. Det gør det sværere for regeringen at 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Inflation 8.5 14.7 6.6 6.9 4.2 3.6 5.7 4.9 5.0 6.6 5.2 Realvækst i BNP 2.7 1.1 5.7 3.2 4.0 6.1 5.2-0.3 7.5 2.7 0,9 Arbejdsløshed 11.7 12.3 11.5 9.8 10.0 9.3 7.9 8.1 6.7 6.0 6.0 Kilde: IMF, WEO database 9

3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: IMF, WEO database BRASILIENS INFLATION 1980 2012, % PR. ÅR blive indenfor det annoncerede loft for inflationen på 6.5% p.a. Endelig antyder investeringsprogrammets størrelse, at den brasilianske infrastruktur i dag simpelthen ikke er på plads til at understøtte en større økonomi. Brasilien har en meget lang kyst, men paradoksalt nok kun få dybtvandshavne. At vejsystemet ikke fungerer fremgår af, at Sao Paulo er den by i verden, der har flest helikoptere virksomhedsledere foretrækker at flyve fremfor at sidde fast i den uforudsigelige trafik og derfor ser man helikopterlandingspladser ovenpå skyskraberne. Brasilien har stadig meget høje bankrenter. Også på andre områder, trækker de mange år med hyperinflation negative spor ind i nutiden. Således er der så godt som ingen boliglångivning i landet, boligfinansieringen udgør ca. 6% målt i forhold til landets BNP, til sammenligning ligger Danmark på 100 %. Det må vurderes som afgørende for den fortsatte økonomiske udvikling, at regeringen demonstrerer, at den har kontrol med inflationen. I de kommende år vil Brasilien imidlertid nyde en særlig økonomisk fordel. Der er i årene 2006 2010 fundet nogle af verdens største oliereserver på dybt vand i Atlanterhavet 200 250 km ud for Rio de Janeiro. I de kommende år vil Brasilien blive en af verdens største olieeksportører. DEN BRASILIANSKE MIDDELKLASSES VÆKST I Brasilien opererer man med det såkaldte A-B-C-D-E system, som inddeler befolkningen i fem sociale klasser efter indkomst. C er DEN BRASILIANSKE MIDDELKLASSES VÆKST 2003 2014 Klasse 2003 2006 2009 2011 2014* % af befolkningen A/B (overklassen) 7,6 9,4 10,6 12,0 15,5 C (middelklassen) 37,6 44,9 49,2 53,6 56,5 D (underklasse) 26,7 26,4 24,4 20,7 20,0 E (subsistensmin.) 28,1 19,3 15,3 13,7 8,0 *) Prognose fra FGV middelklassen i denne begrebsverden, og C klassen er vokset eksplosivt siden Lula blev præsident i 2002. Det er vigtigt at forstå, at mange af disse mennesker i middelklasse C ikke ville blive betragtet som middelklasse i Danmark, og at man godt kan bo i en favela og tilhøre klasse C. Opgørelserne af befolkningen i de forskellige klasser udføres af en privat institution, FGV ( Fundacao Getúlio Vargas) en af verdens førende tænketanke og uddannelsesinstitutioner. For en dansker kan det virke mærkeligt, at så vigtige data produceres i den private sektor/universitetsmiljøet. Det samme gør sig imidlertid gældende med det brasilianske boligprisindeks. Brasilien er på dette punkt et meget anderledes land end det gennemregulerede og veldokumenterede Danmark, hvor vi har tal om alt på alle borgere. FGV er internationalt anerkendt. BVC mødtes med FGV i Rio de Janeiro, i form af professor Renato Fragelli. A/B klassen har samlede husholdningsindkomster over 7.475 reais (BRL) pr. måned. C klassen er indkomsterne mellem 1.734 og 7.475 reais. D klassen ligger mellem 1.085 og 1.734 reais, og E klassen ligger med indkomster op til 1.085. Dette er i maj 2011 priser. 1 BRL = 2,88 danske kroner. Da Brasilien på ingen måder er et lavprisland, hvad angår dagligvarer, er D og E klassen virkelig underklasse i en dansk opfattelse. Da mindstelønnen er 622 reais i 2012, så har middelklassen således mindst en indkomst svarende til tre mindstelønninger. Denne udvikling bringer den såkaldte middelklasse, klasse C, op fra 66 millioner mennesker i 2003 til forventet 113 millioner i 2014, en vækst på 47 millioner. Den laveste indkomstklasse falder samtidig fra 49 millioner personer til 16 millioner. Denne udvikling er meget prægnant, og ses ofte fremført i historiefortællingen om det brasilianske opsving. Det er klogt at erindre, at Brasilien endnu er et land med meget ulige indkomstfordeling, og at den brasilianske inddeling i klasser ovenfor ikke ville svare til en nordeuropæisk opfattelse af klasser. Men udviklingen har fået IMF, der normalt er svære at imponere, til at omtale det som en bemærkelsesværdig social transformation. BOLIGFINANSIERING I BRASILIEN ET ANDERLEDES LAND Brasiliens finansielle markeder er meget anderledes end de, vi kender. Først og fremmest er Brasilien et land med en udstrakt forbrugerkredit, men med en meget begrænset boligfinansiering. Samtidig har Brasilien en højere rente end de fleste andre nyindustrialiserede lande og latinamerikanske lande. Dette har historiske årsager. Som et udslag af årene med hyperinflation har man opereret med et system af statsgaranteret opsparing, caderneta de poupanca, hvor indskyderne blev 10

Et sikkert valg på byggepladsen, i landbruget og til industrien... www.fs2.dk Hos Scantruck koncentrerer vi os ikke kun om at levere markedets bedste maskiner. Vi sørger også for professionel service, så din maskinpark altid er kørende. Scantruck har værkstedsfaciliteter og specialværktøj til alle modeller og kan tilbyde de bedste serviceaftaler. Scantruck A/S importerer og forhandler nye maskiner og udstyr fra: MANITOU - KOMATSU - ATLAS - MUSTANG - MCCLOSKEY - RUBBLE MASTER I det 5600m 2 store brugtcenter i Skive, er der altid godt 300 brugte teleskoplæssere, entreprenørmaskiner o. lign. materiel. 11

garanteret et skattefrit månedligt afkast på 0,5% tillagt den såkaldte TR referencetarif, der skulle udgøre en inflationskompensation. Med andre ord havde man i teorien en skattefri garanteret real rente på 6,17% p.a. TR raten har dog de senere år højst dækket halvdelen af den faktiske inflation. Der eksisterer i Brasilien 100 millioner sådanne konti, hvor der indestår anslået 225 milliarder US Dollars. Systemet har rødder tilbage til 1861, og få politikere har turdet anfægte det. Gå i dybden med kvalitet Hitachis gennemprøvede gravemaskiner er blevet endnu mere effektive. Alle modeller har øget effekt, svingmoment og hastighed. Motorerne har lavere brændstofforbrug, og med større tilgængelighed ved service reduceres driftsomkostningerne. Hitachi bringer dig foran konkurrenterne. Opsparingskonti kan kun føres i særligt autoriserede banker. Den vigtigste er den føderale bank Caixa, med hvem BVC havde møde. BVC mødtes også med den private bank Santander, der er den 4. vigtigste aktør på markedet. Problemet er, at den høje garanterede rente har gjort det umuligt for centralbanken at nedsætte styringsrenterne. Går renten på statsobligationer ned under renten på poupanca, vil folk holde op med at købe statsobligationer. Derfor er den garanterede rente blevet en bundgrænse for nedsættelse af styringsrenten, og dermed begrænser de en normalisering af Brasiliens finansmarkeder. I 2012 tog regeringen fat på en reform, der skal forsøge at udhule opsparingskontienes fordele, og kæde deres forrentning sammen med styringsrenten. 65% af midlerne i poupanca konti er øremærket boligfinan si - ering, og heraf er 52 procentpoint øremærket boliger til lav- og middelindkomstfamilier. 15% er WWW.HPE-AS.DK HITACHI ZX210LC-5B: AUTO POWER BOOST STAGE 3B MOTOR MED PARTIKELFILTER 11 INDSTILLINGER AF UDSTYR Bjæverskov 56 87 10 10 Horsens 76 82 20 20 Nuuk +299 32 27 00 H.P. Entreprenørmaskiner A/S er importør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining & Construction og Bell Equipment. øremærket ejendomsrelaterede forhold, for eksempel investeringer i byggevirksomheder. Det giver potentielt de statslige banker en indflydelse på de store byggevirksomheder. Poupanca bruges især af middelindkomst familier. En anden kilde til boligfinansiering er FGTS(Fundo de Garantia por Tempo de Servico), en obligatorisk arbejdsgiverbetaling på 8% af de ansattes månedsløn til en spærret konto, der administreres af den føderale bank Caixa. Midlerne herfra bruges især af lavindkomstfamilier og lavere middelklasse. Dette system har ikke kunnet skabe en større kreditekspansion til boligfinansiering i Brasilien. Måles boligfinansieringen i % af BNP, så ligger den på ca. 3% i 2009. Dette er et latinamerikansk fænomen, i Argentina ligger den på 2%. I de andre BRIK-lande Rusland og Indien er den tilsvarende lav. Derimod ligger boligfinansieringen i lande som Danmark, Holland og Schweiz på ca. 100% af BNP. Betydningen heraf kan ikke overvurderes. Den brasilianske boligpriseksplosion er ikke lånefinansieret, og det spekulative element er derfor begrænset. Såfremt priserne skulle kollapse, vil skadevirkningerne også være mindre end i lande som USA og Spanien. Men tallene viser også, at Brasilien lider under det særegne system med statsgaranterede opsparingskonti, der forvrider de finansielle markeder. Får man gjort op med dette 150 år gamle system og skabt et mere moderne realkreditmarked, kan vejen være banet for en langvarig fremtidig vækst i boligbyggeriet uafhængigt af statslige subsidier. BOLIGPRISERNES HIMMELFLUGT De senere år har set voldsomme prisstigninger på ejendom i Brasilien, med en klar top i de månedlige stigninger i perioden fra medio 2010 til medio 2011. Dette har især været tydeligt i Rio de Janeiro, hvor nogle af Brasiliens dyreste områder ligger i Zona Sul i form af Leblon samt Jardim Botanico, begge nær Ipanema. Den voldsomme pris- 12

udvikling her fremmes af, at området geo grafisk er begrænset af havet, lagunen og bjergene. Brasilien har ikke en officiel bolig prisstatistik, men Fipe (Institute of Economic Research Foundation) offentliggør et indeks baseret på udbudspriser i annoncerede salg. BVC havde under besøget møde med blandt andre forskningsdirektør Eduardo Haddad fra Fipe. Der er en klar tendens til en aftagning i prisstigningstakten, der i de to storbyområder er nede på 15% (inflationen er 6%). Der er dog ikke tegn på, at priserne skulle begynde at falde. Enkelte iagttagere mener, at udviklingen har været spekulativ, og at priserne vil kunne stagnere, således at de realt set vil falde, men uden det sammenbrud, der har kendetegnet boligmarkederne i USA og Europa. Man peger på, at dele af markederne i Sao Paulo og Rio de Janeiro med de mest velbeliggende lejligheder har været genstand for en spekulation, men at det kun er et udsnit af det samlede marked. Den udbredte tillid til, at boligpriserne ikke vil falde kun at stigningstakten vil gå ned er påfaldende al den stund, at priserne rent faktisk er begyndt at falde udenfor de største metropolområder. Således har der været prisfald i enkelte kvartaler i Distrito Federal, der tæller Brasilia. Det er logisk, at den økonomiske vækst på udbredelsen af velstand til bredere grupper må booste boligmarkedet. Den voldsomme prisstigning rejser spørgsmålet om, hvorvidt der kan være tale om en boble. I et så stort land som Brasilien er det nyttigt at anlægge et regionalt perspektiv og se ud over de største bycentre Sao Paulo og Rio. Nedenstående figur viser prisudviklingen i Distrito Federal (hvor hovedstaden Brasilia ligger), Recife, Fortaleza og Salvador. Brasilia har i metropolområdet 3,8 mio. indbyggere, Recife 4,2 mio. indbyggere, Fortaleza 3,5 mio. indbyggere og Salvador 3,5 mio. indbyggere. Udviklingen er meget forskelligartet, men der er en klar tendens til, at boligpriserne står 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kilde: Fipe NOMINEL ÅRLIG STIGNINGSTAKT I % I UDBUDSPRISEN FOR LEJLIGHEDER I BRASILIENS PRIMÆRE METROPOLER overfor et fald i hovedstaden Brasilia. Rent faktisk er de større lejligheder i denne by faldet markant i det seneste års tid. Også i Recife i det nordøstlige Brasilien er prisstigningstakten aftaget markant, om end den dog stadig jan/09 mar/09 maj/09 jul/09 sep/09 nov/09 jan/10 mar/10 maj/10 jul/10 sep/10 nov/10 jan/11 mar/11 maj/11 jul/11 sep/11 nov/11 jan/12 mar/12 maj/12 jul/12 sep/12 nov/12 jan/13 mar/13 aug/11 sep/11 okt/11 nov/11 dec/11 jan/12 feb/12 mar/12 apr/12 maj/12 jun/12 jul/12 aug/12 sep/12 okt/12 nov/12 dec/12 jan/13 feb/13 mar/13 Sao Paulo Rio de Janeiro Distrito Federal Recife Fortaleza Salvador er positiv. I andre metropolområder fortsætter prisstigningerne på et relativt højt niveau. Som det er nævnt før, så er omfanget af boligfinansieringen i Brasilien meget begrænset. Stigningen i priserne på landsbasis må derfor tilskrives den realøkonomiske vækst - det økonomer kalder fundamentals og middelklassens fremvækst. Det er væsensforskelligt fra prisboblen forud for den amerikanske subprimekrise. 13

FAVELLAER, PACIFICEREDE OMRÅDER (UPP) OG BYFORNYELSESOMRÅDER (MORAR CARIOCA) I RIO BOLIGER TIL DE LAVT - LØNNEDE MINHA CASA, MINHA VIDA Som en del af det brasilianske vækstprogram annoncerede Lula regimet, at der skulle opføres 1 million boliger målrettet lav- og mellemindkomstfamilierne med husholdningsindkomster op til 10 gange mindstelønnen. Det føderale program døbtes Minha Casa, Minha Vida, Mit hus mit liv. Det er ejerboliger, ikke lejeboliger. Målsætningen er siden forhøjet til 3,4 millioner boliger. Programmet blev inddelt i tre grupperinger, én for husholdningsindkomster fra nul til tre gange mindstelønnen, en for husholdningsindkomster fra tre til seks gange mindstelønnen, samt endelig en for indkomster fra seks til ti gange mindstelønnen. Mindstelønnen er fastsat ved lov i Brasilien og er 622 reais i 2012. En indkomst på tre gange mindstelønnen månedlig svarer til 5.400 kr. ikke meget i et land, hvor dagligvarer er forholdsvis dyre. Støtten er indkomstdifferentieret og består dels af en ydelsesgaranti, et kontant tilskud samt endelig en subsidieret rente. Når man har en indkomst på tre gange mindstelønnen, er man netop rykket op i Brasiliens såkaldte klasse C, middelklassen. En væsentlig del af boligprogrammet tilgodeser således middelklassen og ikke lavindkomstklassen. Boligerne fik et anlægsloft, på samme måde som man i Danmark kender rammebeløbet for det støttede boligbyggeri. I første omgang blev rammebeløbet for boligerne til lavindkomstfamilierne sat til 52.000 reais, og i Sao Paulo 70.000 reais. Dette beløb har med stigningen i byggeomkostningerne vist sig for lavt og er sat i vejret, og de føderale midler må også suppleres med tilskud fra de delstater, hvor projekterne opføres, ligesom man er afhængig af at få grundene doneret eller stillet til rådighed billigt. Rammebeløbet er større for de højere indkomstgrupper, op til 190.000 reais i storbyerne. I starten var der megen kritik af, at projekterne blev lokaliseret yderligt i forhold til de store byers centre, men denne kritik har man forsøgt at råde bod på. De projekter, BVC fik fremvist, må siges at være nydelige i forhold til de vanskelige økonomiske rammer, man er underkastet. De var opført i få etager, så man ikke behøvede elevator. Bygningerne var opført i et industrielt byggesystem af betonelementer. Lejlighederne var ikke færdigapterede, dette blev gjort i samråd med beboerne. Man bestræber sig på ikke at udbyde større enheder end 300 boliger ad gangen. En vis lighed mellem forskellige projekter forklaredes med, at en række større entreprenører fra delstaten Minas Gerais var dominerende i programmet. En scree ning af avisartikler afslørede, at der havde været eksempler på nyopførte boligblokke i Rio de Janeiro, der måtte rives ned igen som følge af byggesjusk. Aviserne kunne også rapportere kritik fra entreprenørerne over langsommeligt bureaukrati, samt at de stigende byggeomkostninger gjorde det umuligt for dem at opnå et overskud, når de var underkastet de snærende rammebeløb. Entreprenørerne har derfor lobbyet for at få sat rammebeløbet i vejret. En problemstilling der ikke er ukendt for en dansker. FAVELAERNE Fra dokumentarprogrammer på TV kender den danske befolkning favelaerne i Rio de Janeiro. Men favelaer er et udbredt fænomen i Brasilien, hvor anslået 11,4 mio. mennesker lever i uformelle boliger. Halvdelen af disse bor inde i landet i delstaten Minas Gerais. Her besøgte BVC Aglomerado da Serra, det næststørste konglomerat af favelaer i Belo Horizonte med 60.000 indbyggere på ca. 1,5 km 2. Slummen er opført på stejle skråninger, hvor grundens hældning kombineret med skovfældning øger risikoen for jordskred, når området rammes af de kraftige regnskyl, Brasilien oplever. Myndighederne har i perioden 2005 2010 investeret 500 millioner dollars i forebyggelse af jordskred, anlæg af veje, opførelse af boliger til de, der må relokaliseres på grund af faren for jordskred, skoler med videre. For at sikre skråninger og forebygge skred genskabes vegetation, og der opføres mindre dæmninger. Programmet hedder Vila Viva Men også ude ved kysten, klods op af landets dyreste adresser, finder man favelaerne. I Rio de Janeiro regner man med, at 18% af befolkningen i byen lever i slummen. Myndighedernes politik overfor favelaerne er flerspektret. For udenlandske iagttagere og TV hold er det mest synlige, når politiet i form af UPP (Unidade de Policia Pacificadora) rykker ind og opslår deres hovedkvarter midt i favelaen for permanent at sikre ro og orden - efter at SWAT teamet fra Rio s specialstyrker BO- PE først har sikret omgivelserne. Det svært bevæbnede BOPE med dets pansrede køretøjer, M16 rifler, snigskytterifler og håndgranater kan matche selv de mest hardcore narkogangstere. Da BVC besøgte Rio de Janeiros største favela, Rocinha, hvor der bor 71.000 mennesker, var de bevæbnede gadepatruljer af politibetjente meget iøjnefaldende - der er stationeret ikke mindre end 750 betjente i Rocinha. Betjentenes årvågne øjne, og dét at pistolerne blev båret trukket af hylstret og holdt tæt ind til kroppen, indbød ikke til konversation. Det er klart, at også lokale må føle sig intimideret. Det er nærliggende for udenlandske iagttagere at tro, at når først World Cup og OL er overstået, så vil politiet trække sig tilbage, og alt vil falde tilbage til det gamle. Men det er en uretfærdig og overfladisk be- 14

dømmelse. For myndighedernes indsats overfor favelaerne favner langt bredere. I Rocinha bor de 71.000 beboere på ca. 85 hektar, 0,85 km 2 - det giver en befolkningstæthed på 835 beboere pr. hektar mod 110 i Rio de Janeiro som helhed. Til sammenligning har Kowloon i Hong Kong en befolkningstæthed på 430 beboere pr. hektar. Man bør som skandinav i øvrigt være klar over, at langt størsteparten af favelaen Rocinhas beboere er lovlydige, og har job i servicesektoren i Copacabana og Ipanema og deres nabolag. Arbejds løsheden siges at være nede på 5%, altså lavere end i Danmark. Da BVC besøgte NGO en Observatorio De Favelas i Complexo da Maré, en favela der ikke er under kontrol af UPP, fik vi at vide, at stemningen var anspændt, fordi rygtet sagde, at UPP kom. De kriminelle havde bragt sig i sikkerhed med deres automatvåben i erkendelse af, at de ikke havde en chance overfor BOPE. Når først favelaerne er pacificeret, kan handlen med boligerne begynde. Juridisk eksisterer boligerne ikke, men de kan alligevel have en handelspris i den uformelle økonomi. Som et led i opgraderingen af favelaerne gives beboerne en form for ejerskab. Mellemænd er efter sigende hurtige til at gå ind og opkøbe bygningerne i forventning om kapitalgevinster. Denne udvikling går rivende hurtigt. Det er let at se hvorfor. Nogle af favelaerne ligger tæt ved Copacabana og Ipanema, med en førsteklasses havudsigt. Det er oplagt, at markedet vil presse sig på, og at de oprindelige beboere vil blive købt ud, og måske relokalisere sig selv til en af favelaerne i baglandet, hvis de da ikke er så heldige at komme ind i et af regeringens boligprogrammer. Denne proces, hvor en legalisering af favelaen bliver dens hurtige død som følge af markedskræfterne er boligøkonomisk set interessant som studieobjekt. I mange stor byer i den tredje verden, som i Mumbai i Indien eller Lagos i Nigeria, har man set, hvordan slumområder presses ud, i det øjeblik at den jord, de ligger på, bliver værdifuld. Uden favelaerne og lavindkomstfamilierne nær byens centrum vil Rio de Janeiro utvivlsomt miste noget af sin sjæl. Men som skandinav bør man vare sig ved at dømme. Vi har i byfornyelsen af det indre Vesterbro nedlagt tusinder af boliger og dermed flyttet de oprindelige beboere, og danske politikere er de første til at fejre, at bydelen nu har fået et nyt liv med stærkere skatteborgere. Det er dobbeltmoralsk at bebrejde Mød os på Stand 328 Rio de Janeiro en politik, vi selv har praktiseret. Hertil kommer, at de favelaer, der ligger meget attraktivt i det sydlige Rio trods alt er få, og Rio tæller 625 favelaer med tilsammen 383.000 husholdninger. Der er i gennemsnit 2,8 beboere pr. husholdning i favelaerne, hvilket giver et samlet indbyggertal på 1.072.000. Myndighederne har lanceret programmet Morar Carioca, et holistisk byfornyelsesprogram, hvor håbet er, at Rio de Janeiro kan blive en prøveklud for en ny Ljungby L 15 Kraftig 6 cyl. motor på 204 HK ZF transmission med 5 hastigheder ZF aksler med automatisk/manuel spærring 45 grader styrudslag (mindre venderadius) Lavt lydniveau i kabinen (LpA) 68db favela-politik, der kan sprede sig til resten af landet. Foreløbig er 54 ud af de 625 slumområder blevet opgraderet. Resten skal være nået til år 2020. Udgifterne anslås til 8 milliarder reais. PLANENS HOVEDLINIER ER beboerne i de favelaer, der ikke kan urbaniseres, vil blive genhuset i nybyggeri under Minha Casa Minha Vida programmet. Programmets mål i Rio er nye 100.000 boliger i 2016. LÆSSEMASKINER FRA 9-32 TONS En kvalitets maskine med stor kapacitet og lave driftsomkostninger Ljungby Service Drejergangen 13. 2690 Karlslunde www.ljungbymaskin.se 15

FAVELAENS SLUM ANES MELLEM ÅBNINGEN I DE DYRE BEBOELSESEJENDOMME MED HAVUDSIGTEN PÅ COPACABANA i de favelaer, der i dag ikke er urbaniseret, men som har mulighed herfor, vil der ske omfattende nybyggeri af boliger, samtidig med at forsyning af drikkevand, elektricitet, afledning af regnvand og spildevand, veje og stier samt offentlig belysning vil blive gennemgående renoveret/etableret i de favelaer, der allerede er ur - baniseret, vil indsatsen koncentrere sig om at opgradere forsyningen med drikkevand, elektricitet, afledning af regnvand o.s.v. Som led i processen vil bystyret legalisere hver enkelt bolig i Brasilien har det lokale bystyre en lovgivningsmæssig kompetence i klar modsætning til Danmark. Som led i processen vil områdernes grænser blive markeret med skilte, der vil ske overvågning af den fremtidige udvikling via luftfotos for at sikre, at der ikke længere sker uautoriseret udvikling, og der vil ske nedrivning af bygninger, der ikke opfylder de opstillede krav. Man lægger ikke skjul på, at denne proces også burde gavne de tilstødende ejendomsmarkeder, der hidtil har lidt skade af at have en favela som nabo. Myndighederne placerer en særlig administrativ funktion, kaldet POUSOs i favelaen som deres repræsentant, for at sikre at aftaler mellem bystyret og det lokale samfund efterleves. DET BRASILIANSKE MIRAKEL Mange problemer lurer på den brasilianske økonomi i de kommende år. Det billede af Brasiliens økonomiske udvikling, der som regel vises frem, er måske lige lovlig renset for disse problemer. Men når det er sagt, så er det både fascinerende, imponerende og respektindgydende at se skalaen af de igangværende projekter og den politiske dagsorden om social inklusion. I en tid, hvor alt ellers handler om økonomisk krise, er det befriende at se de fremskridt, som dette dynamiske land har opnået på så få år. 16