NR 02 / 2007 Euroluce 2007 Steve Scott - lyskust med dioder Tema - Lysdioder Effektivitete af de hvide lysdioder er godt på vej til at bryde barrie på 100 lume/w
Idholdsfortegelse / LYS 02-2007 / Idhold 04 Ny formad i Lystekisk Selskab Få y ispiratio på lysets dage Lysets Dage 2007 er udvidet til e stor iteratioal to-dages koferece i Købehav. Lysets Dage afholdes 12-13. september. Arragemetet er flyttet til ye og større lokaliteter i Øksehalle tæt på Købehavs Hovedbaegårde. Det er tredje gag Lystekisk Selskab i samarbejde med udstillere, Sophus Fode og e række samarbejdspartere sætter fokus på lys, lysdesig og arkitektur. I år har vi udvidet med e ekstra temadag med fokus på udedørs- og facadebelysig. Lysets Dage er spækket med iteratioale topave fra Japa, USA, Caada, Hollad, Norge, Sverige og Damark. Lysets Dage har vokset sig stor og iteratioal, og vi forveter, at arragemetet i løbet af de to dage vil blive besøgt af 1000 deltagere fra Damark, Norde og Europa. Et af topavee på Lysets Dage er seior associate Earle Briggs fra Gehry Parters, som har været projektleder på ogle af Frak Gehrys store iteratioale projekter, og som er Damarksaktuel med Kræftes Bekæmpelses ye hus i Århus. Vi er desude stolte over at kue præsetere de store japaske arkitekt Shuhei Edo og hollædere Rogier Va der Heide fra Arup Lightig. Flere detaljer om programmet ka ses på www.lysetsdage.dk. Sideløbede med koferece udstiller ladets førede belysigsleveradører det yeste ide for armaturer og lyskilder til både idedørs- og udedørsbrug. Deltag de 12. og 13. september i Øksehalle og bliv e del af de største iteratioale lyskoferece i Nordeuropa. Ny formad og yt layout Som det ka ses allerede af forside på dette ummer, har vi relaceret LYS. Bladet har fået e tiltrægt makeover som giver et helt yt udseede og y struktur på sidere. Idholdet er der dog ikke lavet om på, og vi fastholder de samme opbygig med temaer, yheder, UgtLys-sider og produktbeskrivelser. Ememæssigt tilstræber vi fortsat e god bladig af tekologi, projekter, lysdesig lyskilder og eergi. Det ye layout er samme med formadsskiftet i Lystekisk Selskab med til at markere, at selskabet stadig udvikler og foryer sig. Selskabets ye formad er Bjare Coreliusse, projektchef hos Moe & Brødsgaard. Ha er som tidligere formad for østkredse godt kedt med både selskabet og belysigsbrache og skal være med til at udstikke kurse i de kommede år. 06 Lysdiodere tæt på geembrud 08 Kotorbelysig med LED sæker eergiforbruget med 75% 10 Elpærer er flade 12 Lysløjpe med LED 16 Hvidt lys fra lysdioder til belysig 20 Kvalitetsvurderig af armaturer med LED-lyskilder 21 Effektlys i Hamborgs lægste bæk 22 Kust i bevægelse 24 Lysdioder og eergibesparelser 26 Euroluce 2007 30 Gadebelysige kommer før husee 32 Lysets Dage 2007 34 E lysrejse i europa 38 Ugt Lys 40 Produktyt 43 Leveradøroversigt 46 Kaleder FORSIDEFOTO Thomas Busk. Udgiver Lystekisk Selskab. LYS er et dask tidsskrift, der behadler ide- og udeladske lystemaer. - 19. årgag r. 2, Jui 2007 Redaktio, Layout og Aocer Redaktio: Keeth Muck (asvh. chefredaktør), Dorte Gram (redaktør), Maike Lidberg (red. sekr.), Vibeke Clause, Guver Hase, Aette Velk, Ulrich Spah Klause. GRAFISK IDÉ: KPTO. Layout: Ulrich Spah Klause. Aocer: Maike Lidberg. Tekisk Produktio Glumsø Bogtrykkeri Pris D. Kr. 75,00 pr. r., D. Kr. 248,00 p.a., ikl. fors. + moms, leveret i Damark Lys udkommer 4 gage p.a. Forfattere alee er asvarlige for artikleres idhold, der ikke ødvedigvis udtrykker udgiveres askuelse. Eftertryk af artikler og illustratioer må ku ske efter aftale med redaktioe. ISSN: 0904-7824 LYS, Lystekisk Selskab, Egholmvej 19, Postboks 28, 3660 Steløse Telefo: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32 E-mail: iformatio@lystekisk.dk, Web: www.lystekisk.dk
0 / LYS 02-2007 / Iterview Af Dorte gram, Lystekisk Selskab Ny Formad i Lystekisk Selskab Civiligeiør Bjare Coreliusse fra Moe & Brødsgaard afløser arkitekt Tia Jørstia som formad for Lystekisk Selskab Lystekisk selskab har fået y formad. Det er civiligeiør Bjare Coreliusse fra igeiørfirmaet Moe & Brødsgaard. Ha afløser arkitekt Tia Jørstia, som har valgt at trække sig tilbage på grud af uforudset og kraftigt forøget arbejdspres i sit daglige job som creative maager på kustmuseet Louisiaa. Bjare Coreliusse har været medlem af Lystekisk selskab, side ha blev færdig som igeiør på DTU i 1989. Side 2000 har ha været medlem af Østkredses bestyrelse, som ha blev formad for i 2005. Bjare Coreliusse har tidligere arbejdet hos Bigum & Steefos, Cowi, Carl Bro og Birch & Krogboe. Sammelagt bliver det til æste 20 års erfariger med belysigstekik og dagslys. Som projektchef be- Det er vigtigt, at det ikke er tekologie alee, der sætter dagsorde for, hvad god belysig er, siger civ.ig. Bjare Coreliusse formad i Lystekisk Selskab. Foto: Dorte Gram. skæftiger Bjare Coreliusse sig overordet med byggetekiske opgaver heruder belysig. Desude har Bjare Coreliusse markedsførigsasvaret for udervisigsbyggerier, kultur- og sportsbyggerier samt opgaver i kommualt regi. Ha har som igeiør primært arbejdet med idedørsbelysig, me har også prøvet kræfter med vejog pladsbelysig. Behov for uddaelse Som formad for Lystekisk Selskab håber ha bl.a. at kue skabe ogle ye udervisigstilbud, som ka gøre igeiører og arkitekter bedre rustet til at arbejde med lys: Lysudervisige på DTU er på det ærmeste væk, og på Arkitektskolere er lysudervisige lagt he af veje frivillig. Der er derfor et stort behov for de kurser Lystekisk Selskab udbyder, me på sigt er det også vigtigt, at vi får e egetlig lysuddaelse op at stå i Damark, siger Bjare Coreliusse. Geem de seere år er der kommet stadig mere fokus på lys og belysig. Trods det ka ma, som uddaelsere er skruet samme i dag, risikere, at hverke arkitekte eller igeiøre på et projekt har lært oget om lys. Begrebet lysdesiger, som det kedes fra udladet, har også vudet idpas i Damark, me da uddaelse ikke fides herhjemme, er atallet af lysdesigere begræset. Det er positivt, at der er kommet flere lysdesigere, me vi må ikke glemme, at der er masser af små og mellemstore projekter, hvor der ikke bliver kyttet e lysdesiger til. I de opgaver er det utrolig vigtigt, at de arkitekter og igeiører, der er ivolveret, ved oget om lys, uderstreger Bjare Coreliusse. De store udfordrig Med de ye eergikrav i bygigsreglemetet er der blevet sat øget fokus på, hvorda belysige ka effektiviseres. Belysige idgår u som e vigtig parameter i beregige af bygiges samlede eergiforbrug. Det betyder, at såvel arkitekter som igeiører bliver tvuget til at tage stillig til belysigspricipper og lysstyrig på et lagt tidligere tidspukt i projekterige, ed der hidtil hat været præcedes for. De store udfordrig for belysigsbrache lige u er ikke at skabe eergieffektiv belysig. Udfordrige er at skabe god eergieffektiv belysig, siger Bjare Coreliusse. Set i forhold til de ye krav i bygigsreglemetet og udviklige i øvrigt er der derfor ifølge Bjare Coreliusse stadig et meget stort behov for e foreig som Lystekisk Selskab, som jo etop har som for-
Iterview / LYS 02-2007 / 0 målsparagraf at udbrede kedskabet til god og eergirigtig belysig overalt i samfudet. Nyt av Ifølge de ye formad hviler Lystekisk selskab på et godt fudamet. De lokale kredse gør et stort arbejde og både atallet af medlemsmøder og atallet af deltagere har ligget ret stabilt geem de sidste par år. Som avet atyder, har Lystekisk Selskab side grudlæggelse i 1948 været et vigtigt omdrejigspukt i udbredelse af kedskabet til og bruge af lystekologi. Det er dog mage år side, at selskabet også tog de mere bløde værdier id uder sie viger og gik aktivt id i formidlige af, hvorda lys ka påvirke meeskers velbefidede ved at skabe oplevelser og stemiger. På dette års hovedbestyrelsesmøde blev ma derfor eige om, at selskabets 60-års jubilæum æste år, bør bruges til at profilere selskabet geem lacerige af et yt av og et yt logo. Lystekologie er ku i sig selv iteressat for e begræset skare. Det der betyder oget for slutbrugere, er de bløde værdier. Det er derfor vigtigt, at Lystekisk Selskab får fortalt omverdee, at vi arbejder idefor begge områder, siger Bjare Coreliusse. Deltager i debatte Som det ka ses af de seeste tids mediedebat omkrig et evetuelt forbud mod bruge af glødepærer, er Lystekisk Selskab ikke bage for at tage del i debatte. Som debatte og de mage idlæg viser, er der ofte mage forskellige holdiger idefor belysigsbrache. Lystekisk Selskabs opgave er i de forbidelse at afveje de mage syspukter og at ska- be e dialog mellem de forskellige parter i brache. Lystekisk Selskab skal være det aturlige samligssted for alle lysfolk, påpeger Bjare Coreliusse. Lystekisk Selskab gør ikke ku si idflydelse gældede geem udtalelser i mediere. Det sker også geem deltagelse i daske og udeladske stadardiserigsudvalg som f.eks. S-61 og forskellige CIEdivisioer. Godt på vej Et af fokuspuktere i de seeste strategipla for Lystekisk Selskab er videsformidlig. For at kue formidle vide, er det ødvedigt at idsamle vide. Lystekisk Selskab samler bl.a. vide samme geem si deltagelse i forskellige projekter og udvalg. Et af de igagværede projekter, som Lystekisk selskab står for samme med States Byggeforskigsistitut, er et projekt, som går ud på at udvikle e systematik for kvalitetsvurderig af LED-baseret belysig. LTS skal fortsat følge de tekologiske udviklig øje og de muligheder, der ligger i de, me det er vigtigt, at det ikke er tekologie alee, der sætter dagsorde for, hvad god belysig er, siger Bjare Coreliusse. Et adet stort arragemet, som Lystekisk Selskab arbejder med i øjeblikket, er plalægige af Lysets Dage 2007. På baggrud af succesere i 2003 og 2005 er ambitiosiveauet øget i 2007. Koferece og udstillige er udvidet til to dage, og arragemetet er flyttet fra Holme til Øksehalle midt i Købehav. På Lysets Dage bliver Lystekisk Selskabs mage forskellige medlemsgrupper samlet uder ét tag, og arragemetet har derfor ligesom mødere et både fagligt og etværksskabede sigte. Lystekisk Selskab er godt på vej i de rigtige retig. Der er masser af gode aktiviteter både itert og udadtil, som gaver udbredelse af, hvad godt lys er. Et af de oplagte mål er selvfølgelig at få flere medlemmer, og e af vejee dertil er at lytte til medlemmeres øsker og behov og rette aktivitetere id derefter samt at overraske og være sylige, slutter Bjare Coreliusse. Nyheder Ekel belysig af Bryggebroe Bryggebroe er e gag- og cykelbro, som gør det let for cyklister og fodgægere at krydse Købehavs Hav mellem Fisketorvet og Islads Brygge. Broe, der er teget af Arkitektfirmaet Dissig + Weitlig i samarbejde med det rådgivede igeiørfirma Carl Bro, er e svigbro. De ka åbes for større skibe ved, at et af brofagee sviger til side. De 5,5 meter brede og 190 cm lage bro er kostrueret i stål. Om atte står broe som et lysede båd over vadet, takket være et idbygigsarmatur desiget af Disssig + Weitlig i samarbejde med Marti Professioal. Broes cetrale rygrad, som adskiller gåede og cyklister, er oplyst med RailLight armaturer fra Marti Architectural. Armaturere er idbygget i hådliste på broes 1,2 meter høje rækværk. Armaturere er bestykket med T5-lysstofrør, som ka dæmpes. E høj effektiv alumiiumsreflektor sørger for at sede lyset ed på broe. Udover de hvide belysig på selve kørebae, er broe forsyet med Exterior 200 farveskiftere, moteret på uderside af de svigbare brofag. Da området er ret mørkt, og der ikke er adet lys på broe, opleves broe som et lysede båd med farvet lys på uderside, som giver e række fie reflekser i vadet. Broe blev idviet i september 2006. Lyset er idbygget i hådlistere. Brofagees uderside er belyst med projektører, som giver mulighed for farveskift.
0 / LYS 02-2007 / LED Af Keeth Muck, Lystekisk Selskab Lysdioder tæt på geembrud De seeste 5-6 år har lysbrache sat fokus på LED, me det store geembrud er først på vej u Da Lystekisk Selskab i 2003 begydte at holde semiarer om lysdioder til belysig, var det meget tidligt i udvikligsfase. Lysdiodere var godt ok blevet itroduceret flere år før, me i første omgag var de primært avedelige til markerig, skilte og effekter. Nu fire år efter er der stadig e række barrierer for det store geembrud, selvom der er sket utroligt meget med farvetemperatur, pris og effektivitet. Stadig bedre effektivitet Effektivitete af diodere er e af de tig, producetere har arbejdet meget målrettet på at få i vejret. Effektivitete af de hvide lysdioder er u ået 60-70 lume/watt og i ogle tilfælde højere. Det betyder, at de er meget tæt på kompaktlysstofrør og lysstofrør og på iveau med de fleste sparepærer. Der er således et stort eergisparepotetiale i, at bruge dioder til egetlig belysig. E ade parameter, som der bliver brugt mage kræfter på at forbedre, er farvegegivelse. Producetere er u ået så lagt, at de bedste lysdioder har e Ra-værdi, der er på iveau eller lidt over lysstofrørees, hvilket vil sige e Ra-værdi på 80-90. Hertil kommer, at farvetemperature fås i e række forskellige uacer fra varmhvide til meget kolde. Der er stadig meget stor forskel mellem de effektivitet og det output, der er opået i udvikligslaboratoriere til de effektivitet, som de dioder der fides på markedet har. Laboratoriemodeller har vist op til 130 lume/watt, så der er stadig et fatastisk udvikligspotetiale. Med 60-70 lume/watt er der ået, hvad de færreste troede var muligt på ku fire år. For fire år side var de bedste hvide lysdioder på ca. 25 lume/watt. Nu ligger de kraftigste af diodere på helt op til 70 lume/watt. Det viser, at forudsigelsere har været korrekte og gør det realistisk at tro på, at udviklige vil foresætte uhidret mod midst 100 lume/watt. Desigfrihed LED-tekologi giver i dag helt ye desigfriheder. Med de ye meget kraftige dioder er der mulighed for at skabe ye produkter og lysoplevelser, samtidig med at der ka opås gaske betragtelige eergibesparelser. LED er stadig forbeholdt de mere icheprægede områder, hvor der er specielle forhold, som vibratioer, meget lidt plads, meget kulde eller små afstade, me avedelsesområdet udvider sig kraftigt. De første løsiger på kotorbelysig i Damark har edda set dages lys, som ma ka læse på side 8. Mure brydes Det er således ku et spørgsmål om tid, før diodere for alvor bryder igeem lysmure og træger id i LED til dowlight, som det vises her, er på vej ud på markedet de almee belysig til skoler, gage, kotorer, gader og veje og vel at mærke med et eergiforbrug, som ka halveres i forhold til dages tekologi. Der er dog stadig ogle barrierer, der skal brydes ed, før vi år så lagt. Ifølge Nglia, som er e stor amerikask idustrialliace af de største LED-produceter, som støttes af det amerikaske eergimiisterium, er
LED / LYS 02-2007 / 07 de vigtigste egeskaber ved LED i dag: Høj teoretisk effektivitet (130 lume/watt) Større desigfrihed ed tidligere Lag levetid, katastrofale fejl ka udgås Puktformet lyskilde Nglia peger på, at der ikke fides fudametale grude til at LED eres effektivitet ikke ka å 10-12 gage glødepæres effektivitet og to gag lysstofrøret. Me erkeder samtidig at de største tekiske barrierer/ problemstilliger ligger i: Effektivitete af hvide LED Prise på LED Varmeafledig LED er ikke til alt Selv om LED er spædede, er det vigtigt at poitere, at LED ikke ka avedes til alle formål. Alee af prismæssige årsager er der mage avedelser, hvor det edu ikke er relevat at avede LED. Derudover sætter kvalitete af LED-lyset stadig begræsiger for, hvor LED ka avedes. Holder ikke i ti år E af lysdioderes helt afgørede egeskaber er deres lage levetid på op til 25-50.000 timer. Me år ma ser på, hvor hurtigt udviklig går, er de lage levetider ikke særligt avedelige. I hvert fald ikke på de områder, hvor der skiftes til LED af eergimæssige årsager. Hér vil det være ødvedigt at overveje udskiftig væsetligt før lysdioderes levetid er udløbet. Hvis udviklige fortsætter med samme takt som hidtil, vil e fem års horisot betyde midst e fordoblig af effektivitete, hvilket vil gøre det relevat at udskifte ige alee af eergisparehesy. LED har også et stort potetiale til udedørsbelysig, som dette yudviklede armatur fra Ledtech A/S er et eksempel på. Fotos: Thomas Busk ANNONCE
0 / LYS 02-2007 / LED Af Keeth Muck, Lystekisk Selskab Kotorbelysig med LED sæker eergiforbruget med 75% yt dask udvikligsprojekt med LED er u så lagt, at de første armaturer til kotorbelysig er solgt. De er istalleret hos Gulvgrossiste i Aalborg Ledtech A/S fra Odese har udviklet et yt LED-armatur, som med ku 3.9 W/m 2 ka levere tilstrækkeligt med lys til kotorer. Armaturere, der passer til 60x60 lofter, ideholder 882 små dioder. Armaturet er istalleret på et 75 m 2 kotor hos Gulvgrossiste i Aalborg, hvor det har erstattet et lysrørsalæg med 15 armaturer med 2x36 W lysstofrør. Det gamle alæg havde således 1200 W istalleret mod syv LED-armaturer med 42 W (i alt 292 W) for det ye LED-alæg. Det giver e eergibesparelse på over 75%. Til sammeligig abefaler Elsparefode kotorløsiger med op til 10 W/m 2. Ledtech A/S, der ledes af Lars Kjær, har i flere år arbejdet med lysdioder til udedørs- og idedørsbelysig. Seest er Ledtech gået samme med TTS i Odese for at udvikle ye LED-løsiger. De første reaktioer hos Gulvgrossiste og fra Ledtech er yderst positive, specielt fordi prise er særdeles attraktiv. Vi arbejder med e tilbagebetaligstid på omkrig to år, så LED-armaturere er ikke specielt dyre, siger Lars Kjær fra Ledtech A/S, der sælger sie yudviklede armaturer geem Solar. Der arbejdes med to løsiger på de plader, der afskærmer mod blædig fra diodere. Der er udført måliger på begge typer. Afhægig af materialetypere har vi mellem 300 og 500 lux på skrivebordee, og lyset er fordelt godt, fortæller Lars Kjær. Går ye veje Mes de fleste, der arbejder med LED, satser på de såkaldte high-power-dioder, som ka give mest lys fra sig, går Ledtech helt ye veje for at reducere de varmeproblemer, som de kraftige lysdioder giver. Vi er gået helt væk fra high-power-dioder og aveder i stedet 882 low-powerdioder i hvert armatur. Det betyder, at vi ka avede meget effektive dioder, som ikke drives særligt hårdt, og som derfor ikke afgiver varme af betydig, fortæller Lars Kjær. Diodere er udviklet i samarbejde med Sydkias største diodeproducet Hogli og e koreask fosforproducet. Vi har specificeret farvegegivelsesegeskabere og lysfarvere i hehold til de europæiske krav, siger Lars Kjær. Farvegegivelse (Ra-værdie) ligger på 85 og farvetemperature ka vælges til 3000 eller 6000 kelvi. Der forvetes e levetid på 50.000 timer, me så lag tid forveter Ledtech ikke, at de skal sidde. Om fem år har tekologie og effektivitete helt klart udviklet sig så meget, at det ka betale sig at sætte ye op, og så er det bare at skifte idmade ud med de ye tekologi, siger Lars Kjær. Fordelee ved dee løsig er, at der ikke skal skiftes lyskilder i de æste mage år, og at eergiforbruget reduceres væsetligt. Med e tilbagebetaligstid på 1-2 år er det attraktivt at skifte til LEDarmaturere. Armaturere på dette kotor i Aalborg er udstyret med ye daskudviklede LEDarmaturer fra Ledtech A/S med ku 3,9 W/m 2. Hvert armatur har 882 hvide dioder og bruger 42 W. Mage dioder giver esartethed Selv om det ka virke overraskede at avede 992 lysdioder i et armatur, så har det e klar fordel. Der er ige variatio i lysfarve fra armatur til armatur, som der ka være, år ma aveder high-powerdioder, hvor sorterig af diodere i de rette lysfarver (bis) er kritisk. Med 882 dioder bliver lyspuktere også mere jævt fordelt i armaturet og giver e esartet lysede flade. Samtidig er det ikke til at se, hvis e ekelt af diodere skulle bræde af, da der så mage.
10 / LYS 02-2007 / LED Af Frak Nørgaard, jouralist Elpærer er flade Sprøjt OLED-film på e søjle, sæt strøm til og vupti: Ma har e y gulv-til-loft lampe i stue. Flade, orgaiske lysdioder åber for y og fager belysigsverde For kap tre år side idså forskigs- og udvikligschef Peter Visser og kollegaere hos Philips Lightig i Tysklad, at æste geeratios fladskærmstekologi, OLED, ka udvikles til e y baebrydede lyskilde til idedørs belysig: Orgaic Lightig Emmited Diodes eller orgaiske lysdioder ka bruges til at lave flade elpærer. Vi kue se et meget stort potetiale for, at OLED kue supplere traditioelle LED som fremtides eergivelige alterativer til de glødepærer, haloge og lysstofrør, som folk bruger i dag. OLED har e række medfødte egeskaber, som LED ikke har, og som vil åbe et hav af ye muligheder ide for lysdesig, iteriør og idretig, forklarer Peter Visser. Det stod imidlertid også klart, at det ville kræve e koordieret idsats fra mage aktører, heruder også materialetekologisk grudforskig, hvis det skulle lykkes at udvikle kokurrecedygtige OLEDlyskilder. OLLA-projektet Peter Visser tog derfor iitiativ til at sammesætte e paeuropæisk forskigs- og udvikligsgruppe beståede af eksperter fra 20 uiversiteter og virksomheder fra syv lade til at realisere visioe. Bl.a. det prestigefyldte tyske Frauehofer Istitut, Osram, Siemes og Royal Philips Electroics. Det blev til Orgaic LED Lightig Applicatios (OLLA) med Peter Visser som projektleder. Ambitioe er, at det i løbet af e 45 måeder skal udvikle et kokret OLED-produkt til belysig, heruder også de grudmaterialer, som skaber diodelyset, og produktiosprocesse. Et højt mål på ultrakort tid. Også budgettet på 150 millioer kroer er peauts sammeliget med orme for tilsvarede tekologiudvikligsforløb. Alee det tyske udvikligsmiisterium støtter årligt OLED-projekter med over 750 millioer kroer, og de øvrige OLED-forskigsgrupper i verde har milliardbeløb til rådighed. Niveauet afspejler de eorme muligheder, ma meer, der bliver med OLED til belysig, fladskærme og kovergesprodukter af de to. OLED-tekologie tilbyder flade og tyde muligheder for lys. De ka itegreres i tøj, gulve, lofter, skillevægge, viduer m.v. OLED-tekologie ka også avedes til at fremstille meget falde com-puter- og tv-skærme. Foto: OSRAM. Første lampe i 2008 Trods OLLA-projektets begræsede midler er Peter Visser overbevist om, at det ok skal lykkes at realisere has visio, og at OLED med tide vil revolutioere mulighe-dere for at idrette boliger og kotorer med arealoverfladebelysig. Gruppe er allerede tæt på mål, om ed der stadig er afgørede barrierer, som skal overvides. Projektets mål er at stå klar med et færdigudviklet OLED-belysigsprodukt i som-mere 2008 med e tilfredsstillede lyskvalitet, levetid og eergiforbrug, som ka kommercialiceres og kokurrere med eksisterede belysigsprodukter. Kokret vil det sige e 30 x 30 cm flad lyskilde med hvidt lys, som har
LED / LYS 02-2007 / 11 Fire geeratioer af belysigstekologi på det samme billede. Et lysstofrør, e glødepære, et kompaktlysstofrør og OLED I forskellige farver. Foto: Philips. e eergieffektivitet på 50 lume/w og e levetid på midst 10.000 timer, oplyser Peter Vissser. Høj eergieffektivitet Philips og Novaled har etop sat verdesrekord med e OLED-lyskilde med hvidt lys, som præsterer 32 lume/w over 20.000 timer. Koica Miolta hævder dog at have overgået de med et 64 lume/w-produkt, me de har ikke fremlagt oge dokumetatio. Næste delmål er at å op på 100 lume/w ide 2010 og dermed udkokurrere elsparepærere. På lidt lægere sigt er det ikke urealistisk, at vi år op på 170 lume/w, dvs. over 17 gage højere eergieffektivitet ed e stadard glødepære eller cirka det dobbelte af e elsparepære, forudser Peter Visser. Iteriør og belysig Forvetigere til OLED-tekologies kvalitets- og eergieffektivitetsmæssige egeskaber er ku de ee side af, hvad der gør de perspektivrig som lyskilde. De ade og måske edu mere iteressate er mulighede for at udvikle helt ye former for belysig til boliger og kotorer, idlejre arealoverflade diodelys i iteriør og bygigselemeter osv., fordi OLED er flad, tyd og fleksibel. Det være sig eksempelvis selvlysede gulv-, væg- og loftspaeler, køkkeoverskabe med lys i bude, som oplyser køkkebordet, flytbare skillevægge med idlejret lys og lyssøjler. Og alle produkter ka trimmes i lysstyrke, og farvere ka varieres ved blot at dreje på e kap. Sprøjtes på som blæk Ultimativt vil det vede op og ed på opfattelse af, hvad lys er, og hvad ma ka med lys. Visioe er, at ma egag vil kue beklæde et hvilket som helst materiales overflade med e aomillimeter-tyd og 100% geemsigtig OLED-film, som vil kue lyse i alle regbues farver, dae møstre og vise motiver. Efter samme pricip som e ikjet-farvepriter sprøjter blæk på papir: Sprøjt OLED-film på e søjle, sæt strøm til og vupti: Ma har e y gulv-til-loft lampe i stue. Samme pricip forvetes egag at gøre det E varm hvid OLED (forskigseksemplar) på 35 x 35 mm. Foto: Philips. muligt at udvikle OLED-tapet, som ka rulles op på vægge og bruges til iteraktiv stemigsbelysig. Dermed smelter iteriør, iformatiosmedie og lys samme til é ehed, som både er e lampe, e pc-skærm og et tv. Møbler, tapet, vægge, loft, paeler, skabe, spejle og viduer - tøj, tasker og puder. Faktisk er det allerede muligt. Geemsigtigt diodelys Peter Visser har også e visio om, at ma egag ka masseproducere geemsigtige bygigselemeter som f.eks. viduesruder med idlejret OLED-lys, og flytbare skillevægge, som også er elektroiske opslagstavle. Idtil videre er det lykkes at fremstille OLED-paeler til viduesruder, som er over 80 procet trasparete, og på sigt er det ikke urealistisk at komme op på æste 100 procet traspares, forudser Peter Visser. Måske edda, hvor der også er idlejret elproducerede solceller i paelere, og dermed har ma e slags autoom selvproducerede eergikilde-lyskilde, som lagrer og omsætter dagslys til atlys, og som om aftee ka dublere som lamper, tv-skærme eller plakatrammer. Dem er der også allerede fremstillet prototyper på. Artikle har tidligere været bragt i El & Eergi r. 5 - marts 2007. Læs mere på www.olla-project.org www.philips.com www.siemes.com www.osram.com