DGI Profilskole - Idræt, leg og bevægelse DGI Profilskole Undervisningsmateriale
2 3 Indhold Udgivet af: DGI Lab. Forfattere June Højgaard Simonsen, Max Rasmussen og Katja Bødtger Fotos: DGI s fotoarkiv Layout & print: DGI Kommunikation & Marketing (jobnr. 16396) Profilskoler moduler og forløb 4 Modul 1 fælles sprog og fælles forståelse 8 Modul 2 Analyse, vision og refleksionsværktøjer 12 Modul 3 Tema: Læring i bevægelse 15 Modul 4 Tema: Bevægelse i forskellige arenaer 17 Modul 5 Tema: Bevægelse hele dagen 18 Modul 6 Tydelig og fremtidssikret profil 20 Litteratur 23
4 5 Allerede i 2010 var ideerne om profilskoler på tegnebrættet, men først i 2012 blev processen for alvor speedet op. På det tidspunkt blev der taget kontakt til Dansk Skoleidræt om samarbejde samt til de 6 skoler, der har stillet sig til rådighed i udviklingsforløbet. Det har betydet, at det endelige koncept har været klar siden efteråret 2013 og at der er oparbejdet væsentlige og værdifulde erfaringer på feltet i DGI og Dansk Skoleidræt. Midt i denne proces kom så den nye Folkeskolereform, der træder i kraft i august 2014. Det betød, at vi midt i udviklingsprocessen kunne tilføje endnu et lag på fagligheden i tankerne om profilskole og det har ligeledes betydet, at det færdige koncept er skræddersyet til at imødekomme de behov omkring aktivitet og bevægelse, der måtte være, i forhold til at opstarte og implementere den nye reform på de danske foldeskoler. Formål Formålet med profilskolekonceptet er: At skabe forudsætningerne for at den enkelte lærer kan bringe mere idræt, leg og bevægelse ind i elevernes skoledag. Mål At den enkelte lærer bliver bedre til at se mulighederne i hverdagen. At den enkelte lærer får konkrete redskaber til at arbejde med idræt, leg og bevægelse. At skolen bliver præsenteret for de muligheder der ligger i at samarbejde med de lokale idrætsforeninger Målgruppe Undervisningsmaterialet er til skolens personale i sin helhed og til den enkelte lærer i særdeleshed. Det vigtigste, når man starter et profilskoleforløb op, er at få skabt konsensus omkring forventningerne til forløbet samt at få skabt retning for skolen. I sidste ende skal alle medarbejdere kunne se sig selv i profilskolen med idræt, leg og bevægelse som omdrejningspunkt. Organisering I DGI og Dansk Skoleidræt er vi meget bevidste om, at man ikke ændrer praksis hen over natten. Det er et længere træk, der kræver involvering af alle på skolen samt motivation hos de enkelte ansatte. Det betyder, at en fast organisering er væsentlig for at opnå kontinuitet i forløbet. Organiseringen ser sådan ud: Profilskoler moduler og forløb Ledelse Profilskoleforløb Personale Dette hæfte er udarbejdet som undervisningsmateriale for Profilskoler og er det materiale der ligger til grund for modulerne og forløbet i sin helhed. Det er udarbejdet på grundlag af de erfaringer DGI har oparbejdet gennem et to årigt udviklingsprojekt, hvor seks skoler har arbejdet intenst med at udvikle sig fra skole til profilskole i idræt, leg og bevægelse. Arbejdsgruppe samt kontaktperson
6 7 [Hvad] x 3 [Hvorfor] x 3 Modul 2 Modul 1 Arbejdsgruppe Temamodul 3 Undervisere Personalegruppe Hvad vil vi gerne, at vores børn skal være god til? Temamodul 4 Temamodul 5 DGI Konsulent [Hvad] er ikke opfyldt [Hvordan] x 3 Handlinger Reflektionsguide Fakta Følelser Fund Fremtid [Hvad] er opfyldt Der skal udpeges en kontaktperson (gerne en fra ledelsen). Kontaktpersonens rolle er: at sikre den røde tråd i forløbet sammen med DGI og Dansk Skoleidræt at sikre en god kommunikation om profilskoleforløbet på skolen at indgå i arbejdsgruppen Der ud over skal der nedsættes en arbejdsgruppe, gerne på 10-12 personer, afhængig af skolens størrelse. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra udskoling, mellemtrin og indskoling samt ledelse, kontaktperson og SFO. Arbejdsgruppens rolle er: at udvælge de værdier der ligger til grund for profilskoleforløbet og sikre, at de sættes i spil i forhold til skolens overordnede visioner. at udvælge specifikke fokusområder til de 3 temamoduler at stå for aktionsforløbene i de 3 temamoduler Hvad karakteriserer forløbet At det er opbygget i 6 moduler og at det til sammen giver 18 undervisningstimer plus hjemmearbejde og praksisændring. At meget af undervisningen på kurserne foregår i praksis. At glæde og begejstring danner udgangspunkt for forløbet At der arbejdes over tid med at foretage praksisændringer i den enkelte lærers måde at undervise på. Opbygning af forløbet Forløbet er opbygget i 6 moduler. Til sammen er det 18 undervisningstimer plus hjemmearbejde og praksisændring. Metodeafsnit Vi ønsker at sikre, at hverdagspraksis omkring bevægelse ændres på skolerne. Samtidig ønsker vi at give skolerne frihed til at benytte arbejdsmetoder, der allerede er forankret i skolens praksis. Se den grafiske fremstilling (t.v.) af det vi kalder den røde tråd i forløbet. På modul 2 gennemgås de værktøjer, vi har valgt skal danne rammen omkring forløbet. De hedder HHH planen og refleksionsguiden. HHH planen fungerer som det skriftlige materiale, der skal sikre dokumentation og en fælles arbejdsplatform mellem DGI og skolen. Refleksionsguiden er et hjælpeværktøj, der kan benyttes i forbindelse med de ændringer og handlinger, der iværksættes på skolen i forbindelse med forløbet. Refleksionsguiden er til dels inspireret af aktionslæring og derfor kan denne supplere arbejdsmetoden aktionslæring, hvis skolen allerede benytter denne metode i sit daglige arbejde. Alternativt så kan refleksionsguiden stå som selvstændigt værktøj. For hvert af de tre overordnede temaer afleveres en HHH plan og DGI konsulent/underviser udvælger en handling fra hver plan til særligt fokus. For disse handlinger afleveres en udfyldt refleksionsguide til DGI. Øvrige handlinger dokumenteres ikke særskilt til DGI. Hvilke overvejelser har vi gjort og hvad ønsker vi hverdagspraksis og hverdagsændringer. Bogpakke Læring i bevægelse, og Ny Skole i bevægelse fra Dansk Skoleidræt samt DGI på banen. Start Mål DGI Konsulent Undervisere Modul 6 Erfaringer Arbejdsgruppe
8 9 Modul 1 Fælles sprog og forståelse På dette modul sættes glæden i centrum som en ramme omkring idræt, leg og bevægelse. Vi fokuserer på bevægelse og det, bevægelse kan mellem os som mennesker og for det enkelte individ. Relationer, roller og rammer sættes i spil. Målet med dette modul er: At skolens ansatte opnår et fælles sprog omkring arbejdet med idræt, leg og bevægelse At deltagerne bevidstgøres om betydningen af glæde og begejstring som fundament At give inspiration og værktøjer til hvordan bevægelse kan bruges som pædagogisk middel At give en forståelse for den enkeltes rolle og betydning At inspirere til brede bevægelsesmuligheder Praksis Leg og bevægelse bliver til andet end morskab. Det bliver fysisk aktivitet med mål og mening. Modulet giver eksempler på, hvordan bevægelse kan understøtte forskellige pædagogiske mål. Et redskab, der kan bruges til at fokusere på disse pædagogiske formål er Legeskabelonen. Et simpelt redskab, der kan hjælpe os med at italesætte og der ud fra handle på, hvilke elementer i en given leg eller aktivitet vi vil sætte i højsædet. Legens kvalitet afspejles i hvor brede udviklingsperspektiver den rummer. Gøre erfaringer med... At lytte At udvise tolerance At lave kompromiser At tage beslutninger sammen med andre At tage ansvar sammen med andre At handle sammen med andre At være afhængig af andre osv. Social udvikling Emotionel udvikling Gøre erfaringer med... Glæde Lyst At have mod At have lyst Engagement Spænding osv. Sansemotorisk udvikling Legeskabelon Kongnitiv udvikling Gøre erfaringer med... At bruge sine sanser alsindigt At sansning og bevægelser hører sammen Hvad sanser betyder i hverdagen Varierede sansemotoriske oplevelser osv. Fysisk udvikling Gøre erfaringer med... Mange forskellige bevægelser Forskellige former for fysisk anstrengelse Grundlæggende bevægelsesmønstre (krybe, kravle, hænge, løbe, hoppe, kaste osv.) Gøre erfaringer med... At bruge fantasien At tænke sig om At gøre valg og handle At vurdere sig selv At vurdere løsninger At lægge planer osv. Legeskabelonen er udviklet af Edith Grunnet m.fl.
10 11 Iden praktiske idræt med børn vægter DGI tre værdier: Flow-modellen af Csikszentmihalyis: Udfordring Høj Utilfredshed Flow-tilstand Idræt (faget) Adskilt fra boglig undervisning Udfordringer Kedsomhed Sundhed Fællesskab Færdigheder Høj Eftertanke Du smitter hver eneste dag! Som underviser er man rollemodel og skal være bevidst om, hvordan man med kropssprog og handlinger påvirker andre. De ting, vi har med i bagagen er væsentlige i denne sammenhæng. Hvad bidrager du med? Teoretisk grundlag og værktøjer En central teori er Csikszentmihalyis flow teori: Flow er en tilstand, hvor vi udfordres optimalt i forhold til vores færdigheder. Vi oplever fuld koncentration, ro og fordybelse i aktiviteten. Det handler derfor om at lave aktiviteter, der giver eleverne en balance mellem udfordringer og færdigheder. Se mere om flow i bogen leg, læring og kreativitet, se litteraturhenvisninger. Et andet vigtigt perspektiv på modulet er en grundlæggende tanke på, hvorfor og hvordan bevægelse skal være en del af skoledagen. Modellen på modstående side (side 11) identificerer fire områder, hvor bevægelse kan tænkes ind. Det er væsentligt at gøre sig klart, hvilket formål bevægelse på de enkelte områder skal opfylde. Integreret i boglig undervisning Kombineret med bolig undervisning men uden sammenhæng Glæden er den rare tilstand, vi kommer i, når vi bliver positivt overraskede. Lise Kissmeyer Model: udarbejdet af Dansk Skoleidræt se temahæftet Ny Skole i Bevægelse
12 Modul 2 Analyse, vision og refleksionsværktøjer Modulet er arbejdsgruppens eget modul. Her skal den grundlæggende struktur omkring profilskoleforløbet på plads. Det vi kalder den røde tråd Målet med dette modul er: At deltagerne får et klart billede af hvilken retning skolen skal arbejde i gennem forløbet At drøfte de værdier, der ligger til grund for skolens arbejde med idræt, leg og bevægelse At præsentere arbejdsredskaber til organisering og dokumentation af praksisændringer At deltagerne opnår enighed omkring arbejdsmetode og aftaler omkring forløbet At udpege fokusområder under de 3 temamoduler. Der arbejdes med analyse, vision og refleksionsværktøjer. På modulet arbejdes primært med procesmetoder. Den overordnede ramme er: 1. Analyse (hvor er vi?) 2. Vision/profil (hvor vil vi gerne hen?) 3. Handlinger (hvordan kommer vi derhen?) Praksis Det første skridt er at tage udgangspunkt i skolens hverdag, kultur og muligheder. Tag turen op i helikopteren og tag blikket ned over skolens matrikel: her skal blot nævnes nogle: Fysisk aktivitet fremmer læring se modul 3 Modellen over bevægelse i skoledagen se modul 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (5-17 år) 1. ) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. 2. ) Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. 3. ) Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Glæde og trivsel: Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags) livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (Aaron Antonovsky), citeret fra Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udg 2001) Igennem forløbet skal I arbejde med to værktøjer. Disse afleveres til DGI, der giver feedback. Eftertanke Det andet værktøj, der skal hjælpe jer på vej med ændringer i hverdagspraksis er refleksionsguiden: Refleksionsguide de fire F er Fakta Hvad har du gjort? (f.eks. sted, tid, antal børn, aktivitet) Følelser Hvad oplevede du? (F.eks. Hvad var sjovt?, hvad var udfordrende? Hvad var kedeligt? Hvad synes du selv hvad tror du børnene synes?) Fund Hvilke erfaringer kan andre drage nytte af? (F.eks. Hvad gik godt?) Hvad er det bedste, du fik ud af det? (F.eks. Hvad vil du huske til næste gang?) Fremtid Hvordan vil du følge op på handlingen? (f.eks. hvad er næste skridt? ) 13 Hvor på skolens arealer er der bevægelse i løbet af en skoledag? Hvilken form for bevægelse sker? Hvilke barrierer er der på skolen i forhold til bevægelse? Hvilke regler har vi, der hæmmer bevægelse? Det første værktøj er HHH-planen. Tema: Hvad vil vi gerne opnå? Refleksionsguiden skal benyttes på de igangsatte handlinger i de tre HHH planer. De fem spørgsmål er udvalgt for at sikre, at andre kan lære af de erfaringer, der er opnået. Vi gør det, vi siger. Derfor er modulets praktiske elementer eksempler på DGIs værdier i praksis. Hvad vil I gerne, at jeres elever bliver endnu bedre til? Lav en plakat, der viser skolens profil om to år. Skal indeholde mindst et slogan Teoretisk grundlag og værktøjer Når man skal finde frem til, hvorfor og hvordan fysisk aktivitet skal være en særlig stor del af vores elevers skoledag, så kan man tage afsæt i forskellige modeller, anbefalinger og teorier, Hvorfor er det vigtigt for os? Hvordan vil vi opnå det? (Hvilke handlinger er nødvendige) HHH planen er essensen i den skriftlige dokumentation, som kræves for, at I kan blive profilskole. Der skal laves en HHH plan for hvert af de 3 temaer: Læring i bevægelse, bevægelse i skolens forskellige arenaer og bevægelse hele dagen. Se mere om indholdet i temaerne under modulerne 3, 4, og 5 Når refleksionsguiden er udfyldt, så skal de opnåede resultater forholdes til, hvorvidt [Hvad] i HHH planen er opnået. Er [hvad] ikke opnået, skal handlingen gentages eller ny handling foretages indtil [hvad] er opnået jf. aktionslæring. For hver HHH plan udvælger DGI konsulent eller underviser et særligt fokuspunkt (handling eller aktion) under [hvordan]. For dette fokuspunkt afleveres udfyldt refleksionsguide, der indgår i dokumentationen af forløbet. Efter modulet afleveres første udkast til HHH plan for de tre temaer, samt skolens værdier og visioner Husk, du bliver ikke målt på det, du tænker eller tror. Du bliver målt på det, du gør. B.S. Christiansen
14 15 Modul 3 Temamodul Læring i bevægelse Læring i bevægelse er helt centralt for skolereformen. Der er store krav til bevægelse i undervisningen. Den bevægelse der implementeres i den boglige undervisningstid skal opfylde fagmål og skolens overordnede mål. Der er derfor mange hensyn at tage, men også mange muligheder. Målet med dette modul er: At give inspiration til aktiviteter i den boglige undervisning både integreret og kombineret med denne At opnå viden om fysisk aktivitets indvirkning på læring At udvælge handlinger/aktioner inden for temaet Teoretisk grundlag og værktøjer Læring i bevægelse er overskriften på modulet og dette kan dække over flere tilgange. Overordnet set baseres modulet i høj grad på den opnåede konsensus om at fysisk aktivitet fremmer læring. Det er bevist, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Denne konklusion hænger sammen med: at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. at fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring, at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. at fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Eftertanke Hvor meget og hvordan skal bevægelse være en del af den boglige undervisning? [Hvordan]: Hvilke handlinger skal foretages for at opfylde [Hvad]? Udspil, januar 2014 i artikel omkring Amagerskolen i Skjern Yes! Patrick på 15 jubler over et vellykket smash på bordtennisbordet. Han spiller med en af de andre drenge fra specialcentret, men snart ringer klokken, og så kommer eleverne fra de almindelige klasser og er med. Børnenes selvværd er helt klart vokset, fordi vi nu har mere fokus på idræt og bevægelse. De er blevet mere bevidste om, hvem de er, og hvad deres arme og ben kan. Og når du kan mærke din krop og ved, at hjernen kan bestemme over arme og ben, så kan du nemmere være sammen med andre mennesker. Praksis Praksiseksemplerne i dette modul går på bevægelsesaktivitet koblet på de enkelte fagmål. Der gives ligeledes eksempler på, hvordan små pauser i den boglige undervisning støtter op om skolens overordnede mål og generelt øger læringspotentialet. Fokusområder under temaet læring i bevægelse: bevægelse i den boglige undervisning, høj intensiv aktivitet før og efter indlært stof, energipauser. Mere end 150 øvelser, der kan fungere som inspiration til mere bevægelse i klasserne: www.saetskolenibevaegelse.dk
16 17 RETNINGSLINIER KROP TID FOKUS ENERGI FEED- BACK Modul 4 Temamodul Bevægelse i forskellige arenaer RUM REKVISITTER RELATIONER Modulet er en del af konceptet for at give input til enkle løsninger på udfordringen med flere faciliteter til mere bevægelse i skoledagen. For at opfylde kravet om de 45 minutters bevægelse pr dag og den understøttende undervisning kan det være nødvendigt for nogle skoler at tænke kreativt. Målet med dette modul er: At give inspiration til 45 minutters bevægelse At give et billede af hvor og hvordan skolens eksisterende rammer kan benyttes til bevægelse At drøfte mulighederne for ny/anden indretning af skolens inde- og udearealer At udvælge handlinger/aktioner inden for temaet Praksis Hvilke muligheder giver skolegården, legepladsen, de grønne arealer, gangene, aulauen? Fokusområderne under temaet bevægelse i skolens forskellige arenaer er udearealer, indearealer og faciliteter, 45 minutters bevægelse, understøttende undervisning. Analyse af skolens arenaer Teoretisk grundlag og værktøjer Et værktøj, der er meget nyttigt, når der skal fokus på bl.a. rammer og reglers betydning for bevægelsesaktivitet er aktivitetshjulet (se model t.v.). Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter udarbejdet af Mads Hovgaard, se litteraturliste Hvad er din bedste oplevelse med bevægelse i skoledagen? Eftertanke Deltagerne på modulet skal reflektere over, hvordan de eksisterende rammer matcher de behov, skolen har for undervisnings- og bevægelsesrammer. Hvilke arenaer kan vi med fordel benytte mere? [Hvordan]: Hvilke handlinger skal foretages for at opfylde [Hvad]?
18 19 Modul 5 Temamodul Bevægelse hele dagen En stor del af børnenes liv foregår i skoletiden. Derfor er temaet bevægelse hele dagen udvalgt for at kunne give perspektiver på, hvordan elementer udenfor skolens umiddelbare rammer kan spille sammen med de initiativer og den hverdag som børnene oplever i skoletiden. Sammenhæng, synergi og lokalsamfund er nøgleord. Målet med dette modul er: At give perspektiver på barnets hele (skole-)dag At drøfte samspillet mellem forskellige aktører i børnenes liv: Skole, forældre og idrætsforeninger At arbejde med strategi for arbejdet omkring den åbne skole i relation til bevægelse At udvælge handlinger/aktioner inden for temaet. Eksempel: Pige 8 år Hun elsker at sidde sammen med sin storebror og se fodbold i fjernsynet. Det bedste hold er Real Madrid, synes de to. Når det spanske hold løber på banen, så bobler det på en glad måde i maven på hende. Det gør det også, når hun selv trækker i fodboldtøjet og spiller kamp eller går til træning. For hun er helt vild med fodbold, og så er hun oven i købet også god til det, har hun fundet ud af. For to år siden begyndte hun at gå til fodbold gennem projekt Aktiv Fritid. I dag er hun en af pigeholdets topscorere. Hun griner, og øjnene stråler, når hun fortæller om den seneste turnering, som hun var med til at spille. I den første kamp scorede jeg ingen mål. Men i kamp nummer to scorede jeg tre mål og i den sidste kun vist nok to mål siger hun og rødmer beskedent. Eftertanke På modulet skal deltagerne reflektere over betydningen af forskellige aktørers betydning for sammenhængen i børnenes dag. Væsentlige spørgsmål er: Hvordan kan idrætsforeningerne blive en aktiv medspiller for os? Børns 24 timer hvor befinder børnene sig og hvor længe? [Hvordan]: Hvilke handlinger skal foretages for at opfylde [Hvad]? Praksis Eksempler på fokusområder: Idrætsfaget kombineret med den åbne skole Målrettede frikvarters aktiviteter Foreningssamarbejde Aktiv transport Forældresamarbejde Teoretisk grundlag og værktøjer Idrætsforeningerne er rum for værdifulde fællesskaber og Danmark har et mangfoldigt foreningslandskab. Idrætsforeningerne giver børn en mulighed for at dygtiggøre og fordybe sig i idræt. DIF og DGI har udpeget 8 modeller for samarbejde mellem foreninger og skoler. Se her: www.kortlink. dk/dt8k. Disse kan bruges som afsæt til et samarbejde med idrætsforeningerne, men i DGI tror vi på og har gode erfaringer med det lokale møde. Gode råd til mødet mellem skoler og foreninger Præsenter gerne konkrete samarbejdsmuligheder: Del gerne initiativer op i mindre dele. Møde foreningerne, der hvor de er Hav respekt for deres kulturelle forudsætninger for et samarbejde Vær klar på at skulle tage initiativ til planlægning af foreningssamarbejdet Aktiv transport gavner folkesundheden, indlæringen, miljøet og trafiksikkerheden. Bl.a. DGI og Dansk Skoleidræt har arbejdet med tiltag til at højne mulighederne for børns aktive transport til skole. Forældrene er værdifulde og nødvendige medspillere for at skabe et sammenhængende bevægelsesfokus. Der stiles efter et samspil mellem institution, idrætsforening og forældre... Idrætsforening Institution Forældre
20 21 Modul 6 Tydelig og fremtidssikret profil Når HHH planerne er blevet fuldført er det tid til at afholde modul 6. Hele skolens personale er nu igen samlet. Arbejdsgruppen skal inden modulet sørge for opsamling af de erfaringer skolen har gjort sig som helhed. Praksis Deltagerne præsenterer aktiviteter, der har været afprøvet i forløbet. Aktiviteterne begrundes og kobles til forløbets elementer. Målet med dette modul er: At fremtidssikre erfaringer fra forløbet At samle op og træffe beslutninger, der sikrer at skolens profil omkring bevægelse bliver tydelig. At fejre skolens opnåede resultater Teoretisk grundlag og værktøjer Arbejdsgruppen præsenterer de igangsatte handlinger og erfaringer fra forløbet. På baggrund af de indhøstede erfaringer, drøftes næste skridt i skolens arbejde med idræt, leg og bevægelse. Der sættes skibe i søen til det kommende (skole-)år Eftertanke Skolens profil skal i løbet af modul 6 træde tydeligt frem. Derfor bedes deltagerne reflektere over følgende: Set i lyset af de opnåede erfaringer: Hvad står tydeligt som noget særligt for netop jeres skole? Et andet væsentligt element er kommunikation af skolens profil. Hvordan sikrer vi, at vores profil bliver synlig for forældre og lokalsamfund? Du kan lave målsætninger og handleplaner, være aktiv som en flue i flaske og kommunikere uovertruffent men hvis andre mennesker ikke tror på dig, kommer du ingen vegne. Din troværdighed er din billet til andre menneskers liv, og hvis du ikke har den i behold, bliver du ikke lukket ind. Derfor er det vigtigt, at du er dig selv bevidst og bekendt. Ulrik Wilbek i bogen Gør en Forskel
22 23 Litteratur Lillemyr, Ole Frederik (2005): Leg, oplevelse, læring i børnehave og skole Knoop, Hans Henrik (2002): Leg, læring og kreativitet - Hvorfor glade børn lærer mere. Hovgaard, M (2009): Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter, FOCUS Tidsskrift for Idræt, Nr. 4 2009. Kissmeyer, Lise (2012): Glæden i centrum, DGI 2012 Links til inspiration www.skoleidraet.dk www.traenerguiden.dgi.dk www.saetskolenibevaegelse.dk www.uvm.dk (omkring reformen) idraetsundervisning.dk/videooversigt/ mads-hovgaard-aktivitetshjulet.html
www.dgi.dk/certifcering Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten Telefon 79 40 40 40 info@dgi.dk www.dgi.dk