BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER



Relaterede dokumenter
BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Kilde: CSC Scandihealth

Kendskab til Borger.dk December 2014

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Det sorte danmarkskort:

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

for matematik pä B-niveau i hf

Salmonella Dublin i oksekød, 2014

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

PenSam's førtidspensioner2009

Julehandlens betydning for detailhandlen

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

temaanalyse

Det siger FOAs medlemmer om stress

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Sygeplejersker og stikskader

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Den nye personaleomsætningsstatistik

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Syddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Opgave 6. Opgave 7. Opgave 8. Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015

Socialstatistik i Odense Kommune

Peter Harremoës Mat A eksamen med hjælpemidler 15. december f (x) = 0. 2x + k 1 x = 0 2x 2 + k = 0 2x 2 = k x 2 = k 2. k 2.

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

Resistente bakterier

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

Bisphenol A baserede polymerer i fødevarekontaktmaterialer (FKM) til børn. BAGGRUND OG FORMÅL

Omkodning af svar og svarkategorier

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

CBS Evaluering og Akkreditering

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Penge- og Pensionspanelet

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

Dansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Brugen af bleer i ældreplejen

Badevandsprofil Havnebadet

Effekten af kasernelukninger på beskæftigelse

Pendling mellem danske kommuner

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Transkript:

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker steg fra omkring 1 % i 2002 til omkring 4 % i 2006. Projekterne viste også, at der var forskel på forekomsten i fersk kød fra supermarkeder og slagterbutikker idet prævalensstigningen for supermarkeder var henholdsvis 2,6 gange (fra 1 % til godt 2 %) og 4,6 gange for slagterbutikker (fra ca. 2 % til ca. 8 %). Samme stigning sås ikke i slagteriernes salmonellaovervågning for de to år og efterlod et spørgsmål om detailledets og opskæringsvirksomhedernes bidrag til salmonellaforekomsten i hele kødstykker i detail. Dette projekt undersøger salmonellaforekomsten kvantitativt i opskæringsleddet i hele kødstykker af svinekød opdelt på bov, midterstykke og skinke. Der er desuden undersøgt for hygiejneparametrene Enterobacteriaceae og enterokokker for at se, om der er systematiske hygiejneforskelle relateret til salmonellaforekomst. Projektet skal sammen med et sideløbende detailledsprojekt bidrage til at afklare opskæringsvirksomhedernes andel i salmonellaforekomsten i detailleddet. METODE OG RESULTATER Der blev i perioden juni 2010 til december 2010 udtaget i alt 1.569 prøver af svinekød fra 18 virksomheder. Prøverne blev opdelt i hhv. forparts-, midter- og bagpartskød. Prøverne blev analyseret for forekomst af Salmonella og niveau af enterokokker og Enterobacteriaceae. Dog blev en forparts- og en bagpartsprøve ikke analyseret for niveau af Enterobacteriaceae. Desuden blev Salmonella positive prøver typebestemt og koncentrationen blev bestemt i disse prøver. Salmonella Samlet set blev der fundet Salmonella i 40 af 1.569 prøver (2,6 %) og der blev påvist Salmonella i mindst én prøve hos 12 ud af de 18 virksomheder. Af Tabel 1 fremgår Salmonella forekomsten fordelt på udskæringstyper stammende fra hhv. forpart, midterstykke og bagpart samt koncentrationen af Salmonella målt i de positive prøver. Prøver fra en virksomhed indeholdte signifikant flere prøver med højere koncentrationer af Salmonella (P=0,005). Der var ingen signifikante forskelle mellem andelen af positive Salmonella prøver i de tre udskæringer, men der er en tendens til, at forekomsten er højere for forpartskød, dette kan dog ikke eftervises statistisk (P 0,3). Der er også en tendens til, at koncentrationen af Salmonella er højere i kød fra midterstykket og bagparten end i forpartskød (P 0,097). Tabel 1. Salmonella forekomst i diverse svinekødsudskæringer stammende fra hhv. forparten, midter-stykket eller bagparten. Udskæring Antal prøver Antal positive Antal prøver med følgende koncentration (CFU/g) <0,4 0,4 4 4 40 40 400 Forpartskød 507 16 15 1 0 0 Midterstykke 513 11 6 5 0 0 Bagpartskød 549 13 8 4 0 1 Total 1.569 40 29 10 0 1

Af Salmonella isolaterne fra de 40 positive prøver var 7 ikke-typbare, 18 var Typhimurium (DT12, DT66, DT104, DT120, DT193, U292 og uspecifik fagtype), 13 var Derby, 1 Infantis og 1 London. Enterobacteriaceae I alt blev der fundet Enterobacteriaceae i 61 % af prøverne. 5 virksomheder skilte sig ud ved at have relativt flere prøver med 5000 Enterobactericeae pr gram. Den virksomhed som skilte sig ud ved at indeholdte signifikant flere prøver med højere koncentrationer af Salmonella var heriblandt. I Tabel 2 er indholdet af Enterobacteriaceae opgjort efter, hvor på grisen udskæringen kommer fra. Det fremgår, at der detekteres Enterobacteriaceae i signifikant flere prøver bestående af forpartskød (P = 0,008) sammenlignet med såvel prøver fra midterstykket som bagparten. Til gengæld er der signifikant færre prøver af forpartskød, der indeholder 10.000 Enterobacteriaceae pr. gram (P < 0,001). Forskellen mellem udskæringer fra hhv. midterstykke og bagpart er ikke statistisk signifikant (P 0,48). Tabel 2. Enterobacteriaceae niveauer (CFU/g) i svinekødsudskæringer fra opskæringsvirksomheder stammende fra henholdsvis forpart, midterstykke og bagpart. Forpartskød Midterstykke Bagpartskød Indhold (CFU/g) n % n % n % <10 165 33 208 41 234 43 10 99 170 34 175 34 139 25 100 490 103 20 55* 11 69 13 500 990 22 4 17 3 21 4 1.000 1.900 9 2 10 2 13** 2 2.000 2.900 9 2 4 <1 7 1 3.000 3.900 6 1 4 <1 4 <1 4.000 4.900 3 <1 3 <1 9 2 5.000 5.900 5 1 0 0 5 1 6.000 6.900 3 <1 4 <1 3 <1 7.000 7.900 4 <1 2 <1 1 <1 8.000 8.900 1 <1 1 <1 5 1 9.000 9.900 2 <1 3 <1 5 1 10.000 4 <1 27 5 33 6 I alt 506 513 548 * Inkl. 1 prøve med >1.00 CFU/g ** Inkl. 1 prøve med >1.000 CFU/g Enterokokker I alt blev der fundet enterokokker i 13 % af prøverne. 5 virksomheder skilte sig ud ved at have relativt flere prøver med 500 enterokokker pr. gram, 4 af disse virksomheder var de samme som også skilte sig ud ved at have relativt flere prøver med 5000 Enterobactericeae pr gram og den virksomhed som indeholdte signifikant flere prøver med højere koncentrationer af Salmonella var også heriblandt. I Tabel 3 er indholdet af enterokokker opgjort efter, hvor på grisen udskæringen kommer fra. Der er en tendens til, at udskæringer fra bagparten har højere niveauer af enterokokker end udskæringer fra hhv. forpart og midterstykke, idet statistisk signifikant flere af disse prøver indeholder mindst 2.000 enterokokker pr. gram (P 0,04). Tabel 3. Niveauet af enterokokker (CFU/g) i udskæringer af svinekød udtaget i opskæringsvirksomheder fra hhv. forpart, midterstykke og bagpart. Forpartskød Midterstykke Bagpartskød Indhold (CFU/g) n % n % n % <100 432 85 451 88 475 87 100 400 45 9 47 9 35 6

500 900 9 2 2 <1 4 <1 1.000 1.400 6 1 3 <1 4 <1 1.500 1.900 4 <1 4 <1 7 1 2.000 3.900 8 2 1 <1 11 2 4.000 3 <1 5 1 13 2,5 I alt 507 513 549 Sammenhæng mellem Enterobacteriaceae og enterokokker Sammenhængen mellem Enterobacteriaceae ( 10 CFU/g) og enterokokker ( 100 CFU/g) i svinekødsudskæringerne er belyst i Tabel 4. I ca. 94 % af prøverne, hvor der er detekteret enterokokker, er der fundet 10 Enterobacteriaceae pr. gram, hvilket viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem disse mikroorganismer i udskæringerne. Tabel 4. Sammenhæng mellem Enterobacteriaceae og enterokokker i svinekødsudskæringer fra detailleddet illustreret ved 2x2 tabeller og CHI 2 -test. Enterobacteriaceae 10 CFU/g? Enterokokker 100 CFU/g? JA NEJ CHI 2 -test JA 198 13 NEJ 762 594 P < 0,001 Sammenhæng mellem Salmonella og Enterobacteriaceae Sammenhængen mellem Salmonella forekomst og forskellige niveauer af Enterobacteriaceae i svinekødsudskæringerne er belyst i Tabel 5. Resultaterne viser, at der er statistisk belæg for en sammenhæng mellem Enterobacteriaceae og Salmonella forekomst i svinekødsudskæringer udtaget i opskæringsvirksomheder. I ca. 78 % af prøverne, hvor der er påvist Salmonella, er der også detekteret Enterobacteriaceae ( 10 CFU/gram). Resultaterne i Tabel 5 indikerer desuden, at der er 3 gange større sandsynlighed for at en prøve med 1.000 Enterobacteriaceae pr. gram kan indeholde Salmonella end en prøve med mindre en 1.000 pr. gram. Tabel 5. Sammenhæng mellem Salmonella forekomst og Enterobacteriaceae i svinekødsudskæringer fra opskæringsvirksomheder illustreret ved 2x2 tabeller og CHI 2 -test. Enterobacteriaceae 10 CFU/g? Salmonella påvist i 25 g? JA NEJ CHI 2 -test JA 31 9 NEJ 929 598 JA 12 28 P = 0,03 Enterobacteriaceae 1.000 CFU/g? JA NEJ CHI 2 -test NEJ 178 1.349 P = 0,002 Sammenhæng mellem Salmonella og enterokokker I Tabel 6 er sammenhængen mellem Salmonella forekomst og detektion af enterokokker ( 100 CFU/g) i de undersøgte udskæringer af svinekød fra opskæringsvirksomheder belyst. I 28 % af de prøver, hvor der er påvist Salmonella, er der også detekteret enterokokker og i 87 % af prøverne, hvor der ikke er påvist Salmonella, er der heller ikke fundet enterokokker. Dette resulterer i en statistisk signifikant sammenhæng mellem forekomst af Salmonella og enterokokker i kødprøver udtaget i opskæringsvirksomheder. Resultaterne i Tabel 6 indikerer desuden, at der er ca. 14 gange større sandsynlighed for at en prøve med 10.000 enterokokker pr. gram kan indeholde Salmonella end en prøve med mindre en 10.000 pr. gram.

Tabel 6. Sammenhæng mellem Salmonella forekomst og niveau af enterokokker (detektionsgrænse 100 CFU/g) i svinekødsudskæringer fra opskæringsvirksomheder illustreret ved 2x2 tabeller og CHI 2 - test. Enterokokker 100 CFU/g? Salmonella påvist i 25 g? JA NEJ CHI 2 -test JA 11 29 NEJ 200 1.329 JA 2 38 P = 0,02 Enterokokker 10.000 CFU/g? JA NEJ CHI 2 -test NEJ 4 1.525 P = 0,007 I Figur 1 ses, hvordan forekomsten af Salmonella i svinekødsudskæringer stiger med stigende indhold af enterokokker i prøverne. Lignende resultater er set i en CKL undersøgelse af hakket svinekød udtaget fra detailledsslagtere i 2002. Salmonella forekomst (%) 35 30 25 20 15 10 5 0 <100 100-999 1000-9999 >10000 Enterokokker (CFU/g) Figur 1. Salmonella forekomst i svinekødsudskæringer fra opskæringsvirksomheder i forhold niveau af enterokokker i kødet. KONKLUSION OG VURDERING Der blev påvist salmonella i 2,6 % af prøverne, der fundet Enterobacteriaceae i 61 % af prøverne og der blev fundet enterokokker i 13 % af prøverne. Der var ingen signifikante forskelle mellem andelen af positive Salmonella prøver i de tre udskæringer. Der blev detekteret Enterobacteriaceae i signifikant flere prøver bestående af forpartskød sammenlignet med såvel prøver fra midterstykket som bagparten. Dog var der signifikant færre prøver af forpartskød, der indeholder 10.000 Enterobacteriaceae pr. gram. Der var en tendens til, at udskæringer fra bagparten havde højere niveauer af enterokokker end udskæringer fra hhv. forpart og midterstykke. Der var signifikant sammenhæng mellem Enterobacteriaceae og enterokokker i udskæringerne. Ligeledes var der statistisk belæg for en sammenhæng mellem Enterobacteriaceae og Salmonella samt enterokokker og Salmonella. Desuden blev det vist at Salmonella i svinekødsudskæringerne steger med stigende indhold af enterokokker i prøverne.

Projektleder: Søren Aabo, sabo@food.dtu.dk Kontaktperson: Gudrun Sandø, gus@fvst.dk Sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord