Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på vej mod år 2021. Drøftelserne har taget udgangspunkt i et ønske om at få det fulde udbytte af folkeskolereformens mål og samtidig håndtere udfordringerne med et faldende elevtal. Udvalgets vision for folkeskolen er, at vi i Silkeborg Kommune vil have en folkeskole: med mulighed for børnefællesskaber om læring, leg og interesser. med kompetente medarbejdere og ledere, der skaber sammenhæng i folkeskolen og med omverdenen. med fleksible og sunde fysiske omgivelser, der understøtter læring og fællesskaber. i samspil med forældre og lokalområde. Med udgangspunkt i visionen blev der i foråret 2015 gennemført en række offentlige idémøder med involvering af forældre, medarbejdere, elever og andre interessenter. Børne- og Ungeudvalget bearbejdede på møder 5. maj og 10. juni input fra idéfasen og vedtog følgende fem grundlæggende temaer og dertil hørende strategiske håndtag, som er rygraden i en ny strategi for folkeskolen: At der skabes børnefællesskaber, der kan optimere alle børns læring og trivsel på sammenlignelige vilkår ved: Etablering af robuste klasser. Etablering af en udskoling, der skaber flere muligheder for valgfag og linjedannelse og bedre overgang til ungdomsuddannelserne. At der skabes robuste faglige fællesskaber for medarbejderne ved: Bredere anvendelse af lærerressourcerne på tværs af de enkelte undervisningssteder. Kompetenceudvikling af medarbejderne i forpligtende læringsfællesskaber på tværs af de enkelte undervisningssteder. At kvaliteten og effektiviteten af ledelsen øges ved: Organisering af skoleledelse i ledelsesteam, der sikrer, at alle ledelsesområder løftes effektivt, med høj kvalitet og med pædagogisk ledelse og personaleledelse tæt på kerneydelsen. At der holdes fokus på etablering af varierende og fleksible læringsmiljøer ved: Indretning af undervisningssteder på nye og inspirerende måder koblet til pædagogisk praksis. At kvalitet og effektivitet i styring og understøttelse af et fælles skolevæsen øges ved: Forpligtende samarbejde mellem det centrale og de decentrale niveauer, der sikrer skolevæsnets opfyldelse af skolereformens operative mål. I forlængelse heraf blev Skoleafdelingen bedt om at undersøge, hvordan forskellige strukturelle modeller for skolefællesskaber kan understøtte strategien. Skoleafdelingen har undersøgt forskellige modeller, som har været drøftet på politiske temamøder. På baggrund af disse drøftelser har Skoleafdelingen udarbejdet et forslag til en ny skolestruktur og en overordnet implementeringsplan for strategien og strukturen. 1
Ny skolestruktur: Fra 27 selvstændige skoler til 9 skolefællesskaber Forslaget til en ny skolestruktur bygger på idéen om skolefællesskaber. Et skolefællesskab består af et antal af de nuværende skoler i et fællesskab med én elevgruppe, én medarbejdergruppe, ét ledelsesteam, én bestyrelse, én økonomi og ét skoledistrikt. Skolefællesskaberne er sat sammen på baggrund af følgende principper: Et skolefællesskab skal: have en tilstrækkelig størrelse, hvilket vil være så mange elever pr. årgang, at der kan etableres robuste klasser (ca. 24 elever) og en overbygning med forskellige linjer. indeholde mindst én tidligere overbygningsskole, så der er faglokaler og andre faciliteter til overbygningselever. så vidt muligt give en større mangfoldighed i elevgruppen. tage hensyn til naturlige relationer f.eks. foreningsliv, trafikforhold m.v. så vidt muligt have let adgang til kommunale fælles faciliteter og samarbejdspartnere f.eks. ungdomsuddannelser. Forslaget til ny struktur omfatter ni skolefællesskaber: A: Sjørslev skole, Thorning Skole, Vinderslev Skole, Kjellerup Skole og Ans Skole B: Kragelund Skole, Skægkær Skole, Funder Skole C: Grauballe Skole, Gødvad Skole, Dybkær Skole D: Fårvang Skole, Voel Skole, Gjern Skole, Sorring Skole E: Hvinningdal Skole, Buskelund Skole F: Balle Skole, Sølyst Skole G: Resenbro Skole, Sejs Skole, Langsø Skole H: Vestre Skole, Virklund Skole I: Gjessø Skole, Frisholm Skole, Bryrup Skole 2
For at understøtte de naturlige relationer er otte ud af ti nuværende 0.-6. kl. skoler i skolefællesskab med den nuværende overbygningsskole. Grauballe skole og Voel skole er de eneste undtagelser herfra. De fleste skolefællesskaber er placeret i en stjerne omkring Silkeborg By. I respekt for de naturlige relationer og for at undgå lange afstande mellem skolerne indenfor et fællesskab, er de tre skolefællesskaber A, D og I dog samlet omkring byerne Kjellerup, Gjern og Them. Juridisk er et skolefællesskab, som ovenfor beskrevet, at betragte som en skole. Derfor kræver etablering af skolefællesskaberne, at de nuværende 27 skoler nedlægges, og at der i stedet etableres 9 nye skoler svarende til de ovenstående skolefællesskaber. 3
Ni skolefællesskaber understøtter udvikling af kvaliteten En struktur bestående af ni skolefællesskaber vil understøtte de overordnede mål for udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Nedenstående er fremhævet en række eksempler herpå. Flere mulige venner Elevtallet falder i den nærmeste fremtid. Om 5 år vil hver 12. klasse have 15 elever eller færre og hver 3. klasse vil have under 20 elever. Gode venner er vigtige for, at eleverne trives og har lyst til at lære. I klasser med få piger eller drenge kan det måske være svært at finde en god ven. I skolefællesskaber vil der kunne dannes mere robuste klasser, hvilket vil give den enkelte bedre mulighed for at finde venner, som man deler interesser og kan udvikle sig sammen med. Passende udfordringer til alle elever Børn og unge lærer bedst, når de får passende udfordringer. Skolefællesskaber med større og robuste klasser giver bedre mulighed for at dele klassen eller årgangen i mindre hold, hvor undervisningen kan tilpasses til elevernes faglige niveau, læringsstil, særlige udfordringer, mm. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og for at øge deres motivation, vil der i skolefællesskaber med flere elever pr. årgang kunne etableres undervisning i forskellige linjer eller faglige temaer for de ældste elever. Der vil ligeledes være bedre basis for at etablere et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. I den nuværende struktur er der 17 skoler med overbygning. Halvdelen af overbygningsskolerne vil om 5 år have to klasser på hver årgang i overbygningen. I en ny struktur vil antallet af klasser pr. årgang i overbygningen i skolefællesskabet være mellem 3 og 7. Mere faglig udvikling af det pædagogiske personale Skolefællesskaber vil give medarbejderne bedre mulighed for at udvikle sig fagligt, fordi der bliver flere medarbejdere i samme organisation med samme faglighed og under samme ledelse. I en større enhed kan der etableres forpligtende fællesskab mellem medarbejderne indenfor alle områder såkaldte pædagogiske læringsfællesskaber. I læringsfællesskaberne kan det pædagogiske personale dele viden om nye metoder og udviklingen indenfor for deres fagområde. For eksempel kan underviserne i mindre fag som tysk, geografi og madkundskab sparre med hinanden og udvikle kvaliteten i fagene, fordi de får kollegerne tættere på og får mulighed for at undervise flere timer i deres fag. Mere ledelseskraft og ledelse tæt på I alle skolefællesskaber etableres et ledelsesteam bestående af en skoleleder og et antal mellemledere. Skoleledelsen tænkes specialiseret i forhold til de områder, der skal ledes blandt andet: Strategisk-, administrativ-, pædagogisk- og personaleledelse. I skolefællesskaber vil der blive én skoleleder, som har ansvaret for den strategiske ledelse. Skolelederen skal sikre gennemførelse af mål i forhold til elevernes læring og trivsel, effektiv ressourceanvendelse, kompetenceudvikling og opbygning af den bedst mulige organisation til at løse opgaverne samt et ordentligt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Desuden skal skolelederen sikre gode rammer for samspil med forældre og lokalområde. Faglig pædagogisk ledelse, der er rettet mod medarbejdere, børnenes læring og forældre, vil blive opprioriteret og tilknyttet alle undervisningssteder, idet netop denne type ledelse giver de bedste resultater i forhold til børns læring og trivsel. Dette indebærer, at der på alle undervisningssteder vil være daglig ledelse. 4
En administrativ leder i hvert skolefællesskab bliver en vigtig medspiller for både skoleledere og den pædagogiske ledelse. Flere lokaler til at understøtte variation i en lang skoledag Folkeskolereformen har medført længere skoledage, og der er behov for endnu større variation og flere og bedre fysiske faciliteter. I skolefællesskaber kan man udnytte de fysiske rammer bedre, idet der vil blive frigivet lokaler, når der dannes større klasser. Disse lokaler kan indenfor skolefællesskabet anvendes til forskellige arbejdsformer så som gruppearbejde, individuel fordybelse, IT/kommunikation, mm. Ligesom der også vil kunne oprettes særlige læringsmiljøer i de frie lokaler eksempelvis indenfor naturfag, design og håndværk, madkundskab, mm. Ni skolefællesskaber medfører bedre udnyttelse af ressourcerne Udover at understøtte målene for kvalitet, vil etableringen af 9 skolefællesskaber også øge muligheden for at holde driftsudgifterne på et realistisk niveau, selvom elevtallet falder. Skolefællesskaber vil give mulighed for at skabe større klasser, hvilket vil medføre, at de midler, som i den nuværende struktur anvendes til at støtte undervisningen i klasser med færre end 20 elever, i stedet kan bruges til at skabe kvalitet i undervisningen for alle elever. I dag bruger vi flere penge pr. elev i små klasser end i store klasser for at opfylde folkeskolelovens krav. Alle skoler får i den nuværende struktur tildelt midler til én underviser pr. klasse, uanset om der er 6 eller 27 elever i klassen. Det faldende elevtal vil enten medføre, at udgifterne til undervisning stiger, eller forskellen på udgifter pr. elev i store og små klasser øges, fordi klasserne bliver mindre. Med 27 skoler vil 40 % af alle klasser om 5 år have 20 elever eller færre. 5
Indfasning: Et godt skolefællesskab opbygger vi sammen Etablering af 9 skolefællesskaber giver nye muligheder, men vil være en stor forandring for alle, der har med skolen at gøre. Etablering af skolefællesskaber vil medføre, at skoler og forvaltning skal igennem en grundlæggende kulturforandring, som vil berøre ledelse, medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere. En kulturforandring som denne kan kun lykkes, hvis alle berørte er involveret i at udfolde og finde ud af, hvad skolefællesskaber kan udvikle sig til, og hvordan de kan fungere til gavn for børn, forældre og lokalsamfund. Et skolefællesskab bygger på en forståelse af værdien af at respektere de enkelte skolers kultur samtidig med, at der udvikles et nyt forpligtende fællesskab på tværs i skolefællesskabet. På samme måde som det enkelte skolefællesskab ser sig ind i et samarbejde med de øvrige skolefællesskaber til gavn for alle børn i Silkeborg kommune. Opbygningen af gode skolefællesskaber skal derfor ske i tæt dialog med alle interessenter og have fornøden tid til indfasning. Skoleafdelingen har udarbejdet et forslag til en overordnet indfasningsplan på tre år fra den nye struktur forventes at træde i kraft i skoleåret 2016/2017. Indfasningsplanen beskriver i hvilken takt, de forskellige overordnede elementer i skolestrategien forventes realiseret i de første tre år. Der lægges det første år op til meget begrænsede forandringer for elever og forældre. Børnene indskrives og fortsætter deres skolegang på de skoler, hvor de hører til i den nuværende skolestruktur. De to efterfølgende år vil alle de mindste elever i 0. til og med 3. klasse fortsat være knyttet til deres nuværende skole. Dog kan der være enkelte klasser med færre end 12 elever, hvor skolelederen efter dialog med forældrene skal beslutte en hensigtsmæssig klasseorganisering. 6
De ældste elever vil allerede det første år kunne se frem til, at valgfag bliver tilgængelige for hele skolefællesskabet. I det tredje år skal der være etableret en fælles overbygning i alle skolefællesskaber på et eller flere undervisningssteder. For bestyrelserne vil der blive en overgangsperiode, hvor forældrerepræsentanter fra alle de skoler, der indgår i fællesskabet, skal være med til at designe rammerne for bestyrelsesarbejdet og øvrig forældreinvolvering indenfor Folkeskolelovens rammer. Den største forandring i det første år vil være for skolernes ledelse, som skal arbejde i en ny teamstruktur med nye ledelseskollegaer. Det er vigtigt, at skolernes kommende ledelsesteams får et godt fodfæste, og sammen med medarbejderne og de lokale aktører kan være med til at folde visionen om skolefællesskaber ud og sætte de lokale rammer for implementeringen af skolestrategien i de efterfølgende år. Andet år bliver det vigtigt at sikre, at medarbejderne fortsætter det faglige løft, som de har behov for i deres dagligdag. Andet år vil derfor have fokus på etablering af de nye læringsfællesskaber og vejlederfunktionerne. Første år i indfasningsperioden har skolerne begrænsede muligheder for at optimere driften. Derfor tildeles skolerne ressourcer efter den nuværende model. I løbet af det første år vil der blive udarbejdet en ny model for tildeling af ressourcer til skolerne, der i højere grad vil medføre en mere ensartet udgift pr. elev og dermed understøtte skolerne i opgaven med at optimere driften. Skoleafdelingen vil i hele indfasningsperioden støtte op om og facilitere det lokale arbejde. 7